Fombrauge ’11 & Talbot ’06 i Lidl

Mandag og som vinekspert har jeg måttet ofre mig og rive proppen af et par tilsendte flasker rødvin. Bordeaux er ikke voldsomt hipt i øjeblikket og har de senere år ikke stået øverst på mit ønske-smage-liste. Jeg har dog nydt det med jævne mellemrum og må sige at jeg i langt de fleste tilfælde bliver glimrende tilfreds, men sjældent overrasket når der er Bordeaux i glasset. Gad vide om jeg allerede nu er så gammel så jeg kun kan værdsætte Bourgogne?

Lidl kører i denne uge tilbud på Franske Vine, med få flotte klassiske vine som toppen af kransekagen. Nedenunder er der et bredt udvalg af billigere vine som de håber at du som forbruger får lyst til at smage. Jeg har igen været heldig at få tilsendt et par prøveflasker og for at få dem anmeldt mens de stadig kan købes i forretningerne har jeg åbnet dem.
For at simulere den måde du måske drikker denne vin på, har jeg forsøgt at smage rødvinene på forskellige tidspunkter og beskrive forskellen. Først har vinen stået i stuen og bliver derfor serveret ved ca. 23 grader, hvilket bør være for varmt. Derefter ryger den i køleskabet og bliver gensmagt efter at have stået åben i en god time, nu ved en temperatur omkring 15 grader, hvilket jeg mener er mere korrekt.

Fombrauge Magrez

2011 Chateau Fombrauge, Grand Cru Saint Emilion
Lige åbnet og op i glasset: Ikke meget duft, kun lidt tjære fra fadet og en anelse sort frugt. Smagen er lige på og hårdt. …

Read More »

Comtes Lafon Meursault Perrieres 2005 – det er stor hvid Bourgogne

Bourgogne er verdens største vin. Det er en definition. Du er ikke enig? Nå, så er der lidt mere til os andre. Tak. Når jeg bliver spurgt som vinekspert, så siger jeg altid at vi alle ender med at ville have Bourgogne.
Denne dag havde et par af os kollegaer en blinder med og sammenlagt blev det en smagning hvor Bourgogne vandt igen. Alle vine serveret blindt, så er det lidt sjovere …

1990 Mosel Spatlese
1990 Weingut Hermann Menten, Riesling Spätlese Trocken, Merler Fettgarten, Mosel-Saar-Ruwer
– en flot vin hvor sødmen står i flot balance med syren. …

Read More »

Chateau Vine i Lidl, relevant?

Discountkæden Lidl har valgt at tilsende mig 3 flasker fra deres tilbud som de kører i denne uge. De har ellers deres egen sommelier, Rasmus Amdi Larsen til at udvælge vinene, men vil måske gerne have endnu en vineksperts syn på lidt af udvalget. Udvalget der er tilsendt er klassisk i den gode gamle stil og alene af den grund bringer det smilet frem. Grand Cru Champagne (med guldetiket), Saint Emilion Grand Cru Classé og sidst, men ikke billigst, en Margaux Grand Cru Classé. Fornemt og bringer straks mine forventninger i vejret, og heldigvis bliver de indfriet langt hen af vejen. Se resten af tilbuddene fra Chateau vine her.

Lidl Chateau Bordeaux

Netop hjemkommet fra fire dages tur til Portugal ligger denne kasse til mig. Jeg vælger at åbne alle tre vine lørdag aften med fruen, for at få dem bedømt over to dage hurtigt og relativt grundigt. …

Read More »

Zind – Ponsot – Raveneau – Leroy – GDP en aften med gammel vin på Le Sommelier

#laterblogging er det et officielt udtryk for en vinekspert eller vinblogger? Jeg er i slutningen af august faldet over noter fra denne smagning som blev afholdt i slutningen af maj måned, en måned der ellers bød på mange gode oplevelser. Denne aften var vi samlet i 10 års klubben, hvor alle medbringer en flaske, eller to. Vinen serveres 100 % blindt af Simon på Le Sommelier, i sæt af 1, 2 eller flere vine. Eneste regel er at rødvin skal være minimum 10 år gammelt, hvidt kan der dispenseres for. Det er altid sjovt at smage gammel vin, når vi så ofte smager de unge vine.

Le Sommelier restaurant København
Vi var denne gang fyldt op med 10 personer om bordet, et stærkt og især meget hyggeligt hold af gode mennesker. Alle noter er som noteret på aftenen, nogle korte, andre med lidt mere kød. …

Read More »

Det Andet Bordeaux # 4 – besøg fra Chateau le Raït

Rait Bordeaux SuperieurSom opfølgning på en artikel i magasinet Gastro, har vinmager Jon Frederik Capoul Høyrup skrevet nogle uddybende artikler, set fra vinmagerens synspunkt. Nedenstående artikel skal derfor 100 % tilskrives Jon. Jeg siger pænt tak for gæsteindlæg. Dette er part 2 i serien, læs 1. afsnit her2. afsnit her 3. afsnit her. 

 

 

Det Andet Bordeaux # 4. Som efterhånden vanen tro i denne lille føljeton lægger jeg ud med et citat fra Rene Langdahls blogindlæg, som der linkes til øverst. Ligesom sidste runde bliver jeg hængende ved det, der er i glasset og reflekterer lidt over smag og aroma.
Rene siger om vores rødvin: “Positiv og pikant vegetal tone, imponerende friskhed – serveret kølig en herlig vin, hvor forstyrrende barrique, irriterende postmoderne overmodenhed og forbrugerforskrækket poleret tannin er bortkastet til fordel for drikkeglæde, naturlighed og madvenlighed.”

Read More »

Det Andet Bordeaux #3 – besøg fra Chateau le Raït

Rait Bordeaux SuperieurSom opfølgning på en artikel i magasinet Gastro, har vinmager Jon Frederik Capoul Høyrup skrevet nogle uddybende artikler, set fra vinmagerens synspunkt. Nedenstående artikel skal derfor 100 % tilskrives Jon. Jeg siger pænt tak for gæsteindlæg. Dette er part 2 i serien, læs 1. afsnit her, 2. afsnit her , fortsættelsen kan læses i 4. afsnit.  kommer her på bloggen på fredag.

 

 

Det Andet Bordeaux # 3 bliver lidt anderledes end de to foregående – lidt mindre filosoferende, mens den nærmer sig det, det handler om: Vinen.

Rene Langdahl siger “Château le Raït er ikke klassevin, men den fortæller tydeligt om sin oprindelse og så er den først og fremmest genial til sydvestfransk landmad, bistro-style og hudløst ærlig.” En karakteristik som jeg er rigtig glad for og som indeholder flere pointer, som jeg er nødt til at kommentere.

Read More »

Det Andet Bordeaux #2 – besøg fra Chateau le Raït

Rait Bordeaux SuperieurSom opfølgning på en artikel i magasinet Gastro, har vinmager Jon Frederik Capoul Høyrup skrevet nogle uddybende artikler, set fra vinmagerens synspunkt. Nedenstående artikel skal derfor 100 % tilskrives Jon. Jeg siger pænt tak for gæsteindlæg. Dette er part 2 i serien, læs 1. afsnit her, 3. afsnit kommer her på bloggen på tirsdag. 

 

Det Andet Bordeaux #2: Rene Langdahl nævner i sin artikel på Gastros blog, at vi hos Le Raït fortolker terroir begrebet kulturelt. Den pointe er jeg meget enig i og glad for, at han har set.

First things first. Terroir er et af de – hvis ikke dét – mest omdiskuterede begreb i vinverden. Alligevel er der stor uenighed om, hvad der egentlig ligger i begrebet. For nogen er terroir bare synonymt med jordbund og altså hvad man kan kalde vinstokkens direkte vækstbetingelser. For andre inkluderer begrebet også klima (og måske klimaforandringer?), mens andre igen også ligger vinbondens tekniske og praktiske talent i begrebet. Nogen ligger måske endda historie og omgivende fx gastronomiske faktorer i begrebet, og atter andre ligger sikkert et eller andet sted mellem disse begrebsdefinitioner. På trods af forskellige definitioner, er der relativ stor enighed om, at vin smager af et sted, eller bør smage af et sted. Fra især europæiske myndigheders side er den pointe vigtig, fordi vi i vores del af verden går en hel del op i geografisk typicitetsmærkning på vores fødevarer – en poulet de Bresse ville ikke være helt det samme, hvis den kom fra Brande, vel? Det samme gør sig gældende ift vin. Derfor går vi meget op i at stedfæste vine. Det er nemlig også herfra, at appellationssystemet (IGP i Italien, AOP i Frankrig, DOC i Spanien) får sin berettigelse.

Read More »

Det andet Bordeaux #1 – besøg fra Ch. le Raït

Rait Bordeaux SuperieurSom opfølgning på en artikel i magasinet Gastro, har vinmager Jon Frederik Capoul Høyrup skrevet nogle uddybende artikler, set fra vinmagerens synspunkt. Nedenstående artikel skal derfor 100 % tilskrives Jon. Jeg siger pænt tak for gæsteindlæg. 

 

 

Artiklen som jeg linker til herunder handler om Chateau Le Raït. Den blev bragt på Gastros blog for et par uger siden, og siden da har jeg spekuleret over, hvad jeg skulle stille op med den. Vinjournalist Rene Langdahl har nemlig nogle for mig og for Le Raït meget interessante pointer og udsagn. Derfor har jeg besluttet at bygge en lille sommerserie, hvor jeg hver gang tager udgangspunkt i et citat, et begreb eller en pointe fra artiklen, som jeg synes er centralt, og så reflekterer lidt over det med min ringe viden og insider erfaringer. Jeg kalder den lille serie for DetAndetBordeaux.

Read More »