Saint-Aubin er god hvid Bourgogne

Hvid Bourgogne er noget af det vin jeg sætter mest pris på, men hvis man ønsker at købe Chassagne, Puligny eller andre topnavne fra Bourgogne, så bliver det hurtigt afsindig dyrt. Saint Aubin er underdog, så langt tror jeg godt vi kan blive enige. Om kommunen er undervurderet, eller bare giver utrolig meget kvalitet for pengene bliver så vores næste diskussion. For mig så er det ofte flotte hvide Bourgogner med intensitet, tyngde og bredde. Sammenligner man med vinene fra den ’rigtige’ side af den gyldne skråning i Bourgogne, så mangler de muligvis finesse og elegance.

Benjamin Leroux Saint Aubin
Saint-Aubin
appellationen ligger ikke på den normale skråning i Cote d’Or, men i en sidedal vest for Chassagne Montrachet. De bedste marker ligger i direkte forlængelse af 1’er Cru marker i Chassagne. Der produceres omkring 1 million flasker med Saint-Aubin på etiketten, heraf 75 % hvidvin.

Read More »

2005 Bertheau, 1990 Clarke, 1981 Tokaji og mere med gode kollegaer

Vi mødtes en håndfuld kollegaer og forud for disse herlige vine var der først en middag på Restaurant Bæst og en smagning af gammel Riesling. Altid hyggeligt når folk finder en god flaske frem med en historie. Nogle blev serveret blindt, men ikke alle. Her er hvad der kom på bordet:

Bertheau Chambolle Amouresses2005 Domaine Bertheau, Les Amoureses 1’er Cru, Chambolle-Musigny – en stor og kompleks Bourgogne der blev serveret blindt. …

Read More »

Voce – et hemmeligt sted til middag

Vi havde besøg fra Bourgogne, af Mr. Pierre Rovani fra Remoissenet. For ikke at gøre som vanligt, så havde vi henlagt frokosten, med en lille håndfuld journalister, til en privat lille restaurant i Store Kongensgade. På denne måde kunne vi sidde for os selv og høre hvad Rovani havde at fortælle fra Bourgogne. Efter et par dage med Pierre Rovani kan jeg konstatere at manden må vide en fantastisk masse om Bourgogne. 10 år som anmelder hos Robert Parker og fra 2006 som vinbonde hos Remoissenet, det giver viden indenfor vesten. Alle vine i dette indlæg er fra Remoissenet som vi med stolthed forhandler hos Otto Suenson.

Jeg vil med dette indlæg egentlig gerne anbefale Voce, som stedet hed. Et rigtig godt sted hvis du har et selskab der trænger til lidt fred og ro. …

Read More »

Man må fejre at det regner – Bourgogne giver smilet

Er netop kommet hjem fra en stille dag på kontoret – ikke et eneste glas vin, blot gode arbejdsopgaver. Jeg fejrer regnen med en god flaske Bourgogne, ikke noget vildt og voldsomt, men en ganske almindelig Bourgogne AOP Rouge. Og det er det så ikke helt alligevel.

Bourgogne
Bourgogne alene på etiketten kan dække over mange ting. Lovmæssigt set, så kan du være sikker på at få en rødvin (eller hvidvin hvis du ikke ser dig godt for) fremstillet på Pinot Noir druen, høstet indenfor grænserne for Bourgogne distriktet. …

Read More »

Comtes Lafon Meursault Perrieres 2005 – det er stor hvid Bourgogne

Bourgogne er verdens største vin. Det er en definition. Du er ikke enig? Nå, så er der lidt mere til os andre. Tak. Når jeg bliver spurgt som vinekspert, så siger jeg altid at vi alle ender med at ville have Bourgogne.
Denne dag havde et par af os kollegaer en blinder med og sammenlagt blev det en smagning hvor Bourgogne vandt igen. Alle vine serveret blindt, så er det lidt sjovere …

1990 Mosel Spatlese
1990 Weingut Hermann Menten, Riesling Spätlese Trocken, Merler Fettgarten, Mosel-Saar-Ruwer
– en flot vin hvor sødmen står i flot balance med syren. …

Read More »

Zind – Ponsot – Raveneau – Leroy – GDP en aften med gammel vin på Le Sommelier

#laterblogging er det et officielt udtryk for en vinekspert eller vinblogger? Jeg er i slutningen af august faldet over noter fra denne smagning som blev afholdt i slutningen af maj måned, en måned der ellers bød på mange gode oplevelser. Denne aften var vi samlet i 10 års klubben, hvor alle medbringer en flaske, eller to. Vinen serveres 100 % blindt af Simon på Le Sommelier, i sæt af 1, 2 eller flere vine. Eneste regel er at rødvin skal være minimum 10 år gammelt, hvidt kan der dispenseres for. Det er altid sjovt at smage gammel vin, når vi så ofte smager de unge vine.

Le Sommelier restaurant København
Vi var denne gang fyldt op med 10 personer om bordet, et stærkt og især meget hyggeligt hold af gode mennesker. Alle noter er som noteret på aftenen, nogle korte, andre med lidt mere kød. …

Read More »

En aldrende vinhandler skænker Romanée St. Vivant 1996

Flyvende som let stykke silkestof gennem vinden på en sensommeraften. Det var egentlig min første tanke da jeg smagte på denne fremragende Bourgogne. Måden hvorved vinen er let og alligevel stærk. Kraftfuld og majestætisk, men stadig let som en fjer. Det er for vildt som Bourgogne kan gøre dét. Begrebet eftersmag udfoldes på et niveau som man ikke støder på i hverdagen, her hvor selve smagen fortsætter, men flere lag tilføjes som i et smukt maleri af den bedste Skagensmaler. Helt harmonisk, uden at blive for meget. At liste alle de fine røde bær op som dukker frem i smagsbilledet vil være frås. Tanniner der tager fat i dig og alligevel er perfekt udviklede.

Romanee St Vivant Grand Cru
1996 Alain Hudelot-Noellat, Grand Cru, Romanée St. Vivant

Read More »