Vosne-Romanée – en gennemgang af de bedste 2011 kommunevine

Det var med stor glæde at jeg blev inviteret med i en ny vinklub for nylig. Her havde vores vært inviteret til smagning af kommunevine fra Vosne-Romanée i 2011 årgangen. Dette er muligvis den bedste kommune i Bourgogne til rødvin, så det fik mig til at smile op over begge ører.

Vores vært havde udvalgt de 17 bedste producenter efter hans mening og de blev så suppleret af den 18. bedste, bare for at gøre feltet komplet. Disse drenge, som jeg fejlagtigt kaldte for voksne mænd, nyder tydeligvis deres Bourgogne. Det var en fornøjelse at smage disse vine og suge ny og interessant viden til sig.…

Read More »

Et af mange dilemmaer i Bourgogne: Domaine Ponsot

Domaine Ponsot er vine som bringer mig i et dilemma. De stiger konstant i pris, selv i 2011 årgangen, og koster i dag langt mere end godt er. På den anden side, så smager de forbandet godt. Det er med glæde at jeg gennem mit arbejde hos Otto Suenson Vin har smagt et par forskellige udgaver på det seneste, dels i forbindelse med vores store smagning af 2011 årgangen, men også forleden til en smagning hvor en lille rest røg med hjem til dybere analyse / nydelse.

Morey Saint Denis Ponsot
2010 Domaine Ponsot, Cuvée des Alouettes, 1’er Cru, Morey-Saint-Denis

Read More »

Bourgogne i fødselsdagsgave

I fødselsdagsgave fik jeg i år vin, hvilket sker alt for sjældent. Min søster havde sendt et par flasker Bourgogne til mig fra Juuls Vinhandel, som absolut er mest kendt for deres fremragende spiritusudvalg. Producenten Champy har jeg ikke stor erfaring med, så derfor er det yderst interessant at smage et par vine mere fra ham, under ordnede stille forhold på hjemmefronten.

Champs Pimont Champy
2009 Maison Champy, Les Champs Pimont, 1’er Cru Beaune

Read More »

Når en Cornas rydder bordet…

Jeg havde en fantastisk aften, med en god håndfuld af mine dejlige kollegaer forleden. Konceptet var at vi skulle hygge os over noget god mad og medbringe en enkelt, eller to flasker vin. Maden var udsøgt, enkel madlavning med sublime råvarer.

IMG_0582
Hele dette måltid er et af mine gode argumenter for ikke at gå på restaurant i Danmark. Jeg hyggede mig, men havde naturligvis medbragt kamera. Blokken blev liggende i tasken, så der blev ikke taget noget. …

Read More »

DM i Blindsmagning – træning

DM i blindsmagning afholdes nu for første gang under yderst ordnede vilkår, for hold af 3 personer. Det er nu at du har muligheden for at smage en mængde god vin og se om du er bedre til at smage blindt end undertegnede, samt mange andre. Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: det er ikke nemt at smage blindt, men det er vigtigt at vi har det sjovt. Jeg skal på ingen måde gøre mig til Champion på forhånd, blot glæder jeg mig til at deltage på hold med 2 gode kollegaer. Jeg håber at vi ses og får en god søndag sammen.
Smagningen foregår den 4. maj og du kan se meget mere her på Vinakademiet side.

IMG_0419
Som en hel klassisk form for opvarmning, så var jeg inviteret til blindsmagning hos Søren D. Emnet var rødvin til 500,- kr. Mine forventninger var store, da jeg regnede med at vi burde kunne finde nogle store vine i dette prisleje! …

Read More »

Magnien, Clos de la Roche 2009

Da jeg var på Millesime Bio i januar måned mødte jeg første gang Frederic Magnien og smagte hans Domaine vine fra sin fars marker, som tappes under Michel Magnien etiketten. Vinene er økologiske og dyrket efter biodynamiske principper, hvilket gjorde at de var med på denne messe. Jeg blev fra start yderst imponeret af smagen, balancen mellem helt ren frugt og knivskarp fokus. En stil jeg rigtig godt kan lide i Bourgogne. Det glæder mig meget at vi nu har valgt at importere disse vine i Otto Suenson Vin. Vi kunne naturligvis vælge at smage de almindelige udgaver, hvilket vi også har gjort med stor fornøjelse, men naturligvis skal der også testes de store kanonslag. Mandag var passende for en Clos de la Roche. Tak skal du have chef for at bringe lækker saft i glasset.

Grand Cru Bourgogne

2009 Michel Magnien, Grand Cru, Clos de la Roche – meget rød i glasset og min første tanke med næsen i koppen …

Read More »

Lækker Bourgogne, i dejligt selskab

En ting er at være afsted på messe og skænke vin ud hele dagen til glade restauratører. Noget helt andet er om aftenen. I Suenson sprang vi de dyre hoteller i Herning over og lejede et sommerhus på den jyske hede. Her havde mine kollegaer medbragt et par fantastiske flasker Bourgogne fra deres samlinger. Jeg bidrog til hyggen med et par flasker Fritz Haag og et par perler fra Portugal. At drikke stor vin efter nogle lange dage på messe, det er bare en fornøjelse.

Her er korte noter på de Bourgogne vine vi fik drukket i løbet af ugen…

Champbolle Musigny Roumier

2007 Dom. G. Roumier, Les Cras, 1’er Cru, Chambolle Musigny

Read More »

Puligny, Gevrey og Pauillac – alt serveret blindt

Hurtige kommentarer til et par flasker, smagt i en kælder i Roskilde i sidste uge. Alle 3 vine blev serveret blindt af en yderst generøs vært.

Glass
Alle disse tre vine havde lige netop fået lov til at ligge et par år i kælderen, så de kunne vise sig fra en bedre side, end vi ser dem i hverdagen. Alt for ofte drikker vi i branchen denne type vine, når de lige er hjemkommet. …

Read More »