Her på L’Altro Antiristorante kan de ikke finde ud af at sætte standarden ned, så vi fik fuld service med smil og herlig engelsk med italiensk accent. Copenhagen Dining Week var for mit vedkommende i gang med fjerde og sidste vers, i super selskab med fruen, én dejlig nabo og en chokolademand af stor karakter.
Vi var blevet lovet et udvalg af retter fra L’Altros notoriske Don Corleone menu. …
Cofoco er firmaet bagved Copenhagen Dining Week. Onsdag aften var det tid til at teste deres Italienske barn: The Italian. Der var linet op til en rigtig herremiddag med drengene og forhåbentlig godt med kød på tallerkenerne. Jeg er en stor tilhænger af Italiensk mad og derfor glædede jeg lidt ekstra til denne runde.
Det endte med at blive en fantastisk herreaften, god vin i afslappede opskænkninger, godt med kød på tallerkenen og ned på jorden afslappet stemning. Vi ankom ½ time for tidligt, men fik en plads i baren, hvor vi nød et glas dejlig tempereret glas Pinot Grigio – det havde ikke været anderledes om vi så havde været i London. Siddende 3 fyre i baren med tjenerne viftende rundt bagved, skabte fra start en god dialog mellem alle parter.
2010 Nals Margreid, Pinot Grigio, Südtirol, Alto Adige – perfekt duft af limeskal og friske grønne æbler. Herlig læskende med frisk syre. En hyggelig vin til baren.…
Copenhagen Dining Week fortsætter tirsdag og jeg er sat i stævne på Dansk Vincenter i Avedøre. Et klassisk sted for dansk vin, da det var her man først fik tiltrukket sig noget opmærksomhed med rødvinen Nordlund. Tidligere vinmager Michael Gundersen fik oveni købet en flot pris med hjem fra Piemonte for vinens kvaliteter. Dansk vin er der skrevet meget om i den seneste tid, så at blive inviteret til en middag hvor dansk vin og mad skulle sættes sammen er jo herligt. Mine forventninger inden aftenens tour de force var beherskede, men med et nysgerrigt touch. Jeg nød aftenen sammen med sælgeren fra vores Piemontesiske vinhus: Paola Bassi.
Man kan roligt sige at den gode danske hygge-stemning var i højsædet denne aften. Vi sad omkring runde 8 mandsborde, hvor selskaber var blandet. En meget god måde at gøre det på, så man fik talt med mange nye mennesker. Hver ret og vin, blev behørigt introduceret, så man vidste hvad man skulle til at gå i krig med. En god toastmaster i Torben, der styrede slagets gang. Kim Mühlhahn fra The Food Agency styrede køkkenet og præsenterede retterne på charmerende vis. Rigtig god mad, tilberedt af fortrinsvis økologiske danske råvarer.
Vi startede i drivhuset med et glas bobler.
2010 Nyholmgaard Vin, Festivo, Brut, Marslev, Fyn – herlig frisk stil med citrus og lidt nedfaldne æbler i smagen. God længde og herlig ren i sin karakter. Fremstillet af druer, der alligevel ikke kan blive helt modne og derfor med deres naturlige frugtsyre niveau er optimale til at fremstille mousserende vin på. Resultatet i glasset var ganske overbevisende.
Den officielle menu var:
Fisken blev anrettet på en stav fra et gammelt rødvinsfad. Meget kunstfærdigt, men heldigvis uden at tage smag fra rødvinen. Anretter på 2 helt friske skiver agurk, høstet i morges hos genboen, der præsenterede dem med stolthed. Fisken var perfekt bagt og krymlen på toppen gav god kant i smagen.
Grisen blev serveret i 2 varianter. Skinken stegt ved meget lav temperatur, kerne på 64 grader, anrettet ovenpå savoykålen. Fin og saftig. Nakkefiletten var det vi andre ville kalde Pulled Pork og dermed også langtidsstegt. Rigtig god smag og en glimrende idé at servere den ovenpå kartoffelmos. Jeg lavede selv pulled pork i lørdags og største forskel var at Kim i køkkenet her havde brugt mindre hvidløg og så spidskommen i sin marinering. Det vil jeg tænke over næste gang jeg skal marinere.
Isen (desværre intet billede) var fremstillet af honning fra vingården hvor vi var. Meget velsmagende og pudsigt nok ikke for sødt. Pærer syltet i kirsebær og rødvin som modsvar med lidt syltede kirsebær på siden. Fantastisk dessert, der stod så flot til vinen.
Vinemenuen var sat til 200,- hvilket gav meget god mening. At få lov til at smage udvalgte danske vine til maden, var det jeg så mest frem til.
2010 Degnemosegaard, Vinbondens Hvide Cuvée, Skibby, Ferslev, Sjælland – serveret lige lovlig kold – i Champagneglas? Det gjorde at vinen ikke fik rigtig lov til at åbne op for alle sine fine nuancer. Ellers som altid en fin vin med god balance mellem syre og en anelse sødme. Til maden lukkede den flot op og gav noget mere smag fra sig. En god oplevelse. Smagt tidligere med stor succes!
2008 Lillelund, Dansk Vincenter, Avedøre, Sjælland – serveret alene, uden mad. En flot farve og en åben duft af røde ribs og hindbær.…
Copenhagen Dining Week er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Cofoco drengene arrangere en god del restauranter. Disse restauranter udbyder så 3 – 4 retter for 200,- kr. inkl. S.Pellegrino mineralvand. Dining Week er endnu et koncept hvor vi igen som forbrugere trækkes til truget af løftet om store rabatter, fremfor at kigge på hvad vi reelt betaler for varen. Jeg selv er ikke bedre end så mange andre forbrugere og var da også klar kl. 6.00 en tidlig morgen for at få de bedste billetter. Jeg må indrømme at jeg ikke fik til min 1’ste prioritet, men jeg fik heldigvis til et par andre gode steder.
Hvad kan man så forvente? Jo, jeg kiggede lidt på de enkelte menuer der blev udbudt. I forhold til sidste år er der skruet fornuftigt ned for blusset på råvarer, så vi kan forhåbentlig forvente gode portioner der mætter, tilberedt med kærlighed og lyst af gode råvarer. Mange steder var der svinekæber på menuen og det kan købes ind til en yderst fornuftig pris. Dette ikke ment som kritik, blot en konstatering.
Mandag aften stod så på No. 1 Aarhusgade ved Morten Bech Køster. En restaurant jeg gerne har villet prøve længe, men ikke fået gjort. Vinmenuen er beskrevet længere nede. Menuen stod på:
Resultatet var super godt med pil op. Her var en restaurant som havde forstået at dreje konceptet på den rigtige måde. Måske ikke de dyreste råvarer, men tilberedning efter alle kunstens regler. Sous vide, støv, syltninger og sne. Der var lidt af hvert af de smarte udtryk på tallerkenen, så man gik derfra med følelsen af at man ikke lige kunne dreje den derhjemme.
Fjæsingen var styret flot af med god pynt på tallerkenen. Desværre var den tilberedt med skindet på som sous vide, hvilket gjorde at man måtte kæmpe med noget meget sejt skind. Smagen af alle komponenter var godt afstemt og det samlede udtryk af forretten super lækkert.
Oksekinderne var præcis så møre som man kunne ønske sig, altså så de kunne tykkes med øjenvipperne. Enorm smagfulde og perfekt afstemt tilbehør, uden for meget grønt stads… En toplækker hovedret der var afstemt godt med vinvalget. Ofte er jeg gladest for forretten, i aften var det hovedretten der tog flest kegler.
Desserten fremstod meget æstetisk i nærmest helt hvidt, men svage nuancer af brunt (karamel) og gult (citronskal). Virkelig sød og med god syre til at balancere. Pigerne var lykkelige, jeg var måske lidt mindre lykkelig. Måske er jeg ikke så meget til desserter som jeg har været? Men flot afstemt i elementerne.
Vinmenuen blev jeg meget skuffet over sidste år på Restaurant Kanalen, i år på Aarhusgade skulle det være anderledes. Der blev tilbudt det vanlige vinkort på stedet, der var bredt og super dækkende. Der var også sat en vinmenu, som passede til aftenens menu. Prisen var 225,- og matchede dermed flot til madens pris. Herligt at se at der var tænkt over sammensætningen, ikke verdens dyreste vine, men interessante valg med en god historie. Hvad var det så og hvordan smagte det??
Celine & Laurent Tripoz, Cremant de Bourgogne, Nature Brut – frisk og med herlig frugt. En dejlig gang bobler der var oplagt som velkomst uden at blive for tør i sit udtryk.
2010 Klaus Meierer, Riesling Kestener Trocken, Mosel – åbenbart en tidligere elev fra Fritz Haag og allerede her en god historie. En herlig åben duft med citrus og tørre abrikoser. Sprød smag med fin frugtsyre struktur og en ganske lille sødme bagerst i billedet. Passede rigtig godt til fjæsingen og brøndkarsen.…
En aften hvor den gamle frokostklub skulle samles under afslappede forhold. Udmeldingen var fra start at vi skulle have et fransk tema og da jeg ved at værtinden ikke er til Foie Gras, så var det lidt svært at tænke forret. Kald mig blot en-sporet, men Foie Gras er bare så oplagt. Til Champagnen havde jeg ristet et par mandler med salt og det stod fint sammen.
2004 Louis Roederer, Cristal, Champagne – frisk og uindpakket lækker frisk Champagne. Flot åben, selv i denne unge udgave. Masser af citrus og ikke for høj dosage. En Champagne der smager virkelig godt, men heller ikke byder på den store modstand. Blev ikke serveret blindt, men hvor ville bling-bling faktoren så også ha’ været?
Herfra kom alle vine blindt, pakket pænt ind i sorte sokker…
NV Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – flaske gemt i ca. 5 år. En rugbrødsodyssé med bred kompleks stil og mange autolytiske noter af sprøde småkager og gær. En Champagne der er lidt for meget alene, men sammen med salaten havde den der som en fisk i vandet. Sprød med stor fylde. Viser hvorfor at selv non vintage Champagne kan gemmes med stor fornøjelse og en mere kompleks vin til følge.
Til forret havde jeg vendt en salat chevre chaud. Salat, rucola, Nicoise oliven og toast med ristet gedeost.
2003 Dom. Vincent Bouzereau, Meursault 1’er Cru, Les Charmes – ”den der gemmer til natten, gemmer til katten” Sagt på en anden måde: den var lidt for gammel med tunge noter af abrikos, ananassaft og kærnet smør. Flot åben bouquet men kort og kedelig i smagen. Den skulle vi nok have drukket for 3 – 4 år siden.
Hovedretten var meldt ud til at være Bouef Bourgognon og den smagte fantastisk. En ret som er super til kraftfulde vine, som kom på bordet denne aften.
1990 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – utrolig flot rød i glasset med en klarhed og elegant duft. Masser er ren rød frugt og cigarkasse. Virkelig balanceret i smagen med silkeblød struktur og næsten merlot-agtig cremet stil. Jeg startede med at gætte Nord Rhone og hvad f***** jeg lavede der er et godt spørgsmål. Lidt mere koncentration og så lykkedes det sørme at gætte kommunen og kun 5 år ved siden af. En flot vin, der holder hele vejen, men heller ikke overrasker nogen.
2000 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon Reserve, Napa Valley, California – en stor klassisk Bordeaux i stilen. Masser af solbær, brombær og fint integreret fad. En vin der har udviklet sig flot over de senere år og nu viser sine styrker. Moden frugt, der klart indikerede et varmere klima, men stadig så godt styret at det var rart. Tydeligt en vin på højt niveau med stor intensitet og kompleksitet. Aftenens bedste gæt fra min side – spot on med årgang og producent!
Herefter fulgte en serie af 3 vine fra Languedoc. En lille producent, der måske nok har fremtid, men hvor jeg absolut ikke var imponeret på aftenen. Der er sat prop i flaskerne og de vil blive gensmagt her dagen derpå med åbent sind. Her er mine noter fra aftenen:
2008 La Peira en Damaisela, Les Obriers de la Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – Cinsault og Carignan domineret vin med tydelige kålnoter og mørk sort frugt. En lille basker med sort frugt, men uden mere kompleksitet end som så.
2008 La Peira en Damaisela, Las Flors de la Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – intens med tydlig Grenache og Syrah karakter. Meget intens med høj frugtsyre og stort bid. Dyb rumlende frugt, med rigtig meget fad, der fik lov til at overdøve frugten.…
Har du børn der ikke har læst den samlede Emma Gad og som ikke lige er egnet som gæster på ”de fine steder”? Jeg har 2 dejlige aktive drenge, som ikke kan sidde stille så længe som et godt måltid tager på restaurant i dag. 1 ½ – 2 timer er toppen af hvad vi kan klare som familie.
Kan man så komme ud og få god mad alle sammen? Ja, det kan man.
Jeg er sikker på at der findes flere gode steder, vi kan udforske, men i går aftes stod den på Bistrot Bobo på Østerbro. Her er plads til store armbevægelser og en dreng der synger lidt ”Jamen jeg har bare så meget den sang på hjernen!?!” Et stort lokale, hvor der høres mindre børn end mine, men hvor der også var plads til en større opdækning til et firmaarrangement i midten.
Vi fik et herligt bord ud til vinduet og straks kom der lækkert hjemmebagt brød og gulerods/agurk stænger på bordet, samt vand. Vi fik bestilt fra det glimrende menukort og uden den helt store ventetid ankom forretterne. Fruen nød en Salat med chèvre chaud, en herlig anretning med sprød salat og gedeosten på små stykker flûte – lige efter forventningerne. Den store knægt nuppede en omgang charcuterie med surt, hvor jeg nød de gode nicoise-oliven og en enkelt haps. Jeg fik en omgang anderillette med cornichoner. Herlige anretninger og lige efter vores hoved.
Til hovedret, valgte drengene Nuggets Deluxe, som de havde prøvet før. De var nogenlunde tilfredse, men mente at jeg kunne lave de Nuggets bedre – jeg takker for tilliden.
Fritterne var dog helt perfekte og de fulgte såmænd også min Steak med hjemmelavet Bearnaise. Perfekt stegt stykke kød, med masser af smag og Bearnaisen havde de helt styr på. Fruen nuppede dagens ret, som var sprødstegt andebryst med kartoffelfondant og lidt grønt. Hun smilede hele vejen og lækkert så det ud.
Vi var i bil, så vinkortet blev ikke udfordret stort, og det var nok også meget godt. Det er ikke vinen der er i fokus på Bobo. Vi endte med et glas Moulin-a-Vent fra Drouhin, som ikke var værd at skrive hjem om. Det blev skænket med hele klør fem over etiketten, så jeg så hverken årgang eller andet.
Hatten af for det unge personale på gulvet, det fik os til at tale om hvilke studiejobs der vil passe til vores børn. Sjovt nok synes de tjenerfaget kunne være interessant.
Vi sluttede aftenen med cafe latte og is til drengene. Alle var glade, og ingen var eksploderet, da vi forlod restauranten efter 2 timer. Jeg kan på det stærkeste anbefale Bistrot Bobo til dig der gerne vil have god vellavet mad, med gode råvarer og afslappet stemning, hvor der er plads til børn. Her har man styr på Bistrot begrebet.
Tak til familien for en herlig aften, med godt selskab!…
Nytårsaften blev i år fejret i dejligt selskab med naboerne. Da vi begyndte at diskutere menu, så kom børnene på banen og udnævnte dem selv til chef-kokke for en aften! 10 år gamle og med rigeligt gå-på-mod. Lidt snakken frem og tilbage og så endte vi med denne glimrende menu, hvor alle bidrog en anelse. Vinen skulle naturligvis tage udgangspunkt i Champagne, og så havde jeg lyst til en enkelt rød til anden.
Maden var lækker og stor tak skal lyde til de 2 kokke. Det var kun lidt vi hjalp og blandede os 🙂
Vi nød følgende vine, hvor der kun blev taget sparsomme noter.
Første sæt satte vi sammen, fordi Ruinart efter sigende stiler efter at ramme Krug i stilen. Vi kunne konkludere at vi godt kan følge tankegangen, men Krug gør det bare meget mere elegant.
NV Ruinart, Brut, Champagne – en flaske der har ligget i ca. 4 år hos mig. En god udvikling der har givet mere rugbrød og kompleksitet. Tung stil, der var fremragende til mad. Noter i retning af abrikos og lidt tørret frugt.
MV Krug, Grande Cuvée, Champagne – et par år på lager hos naboen havde givet god dybde. Meget intens og elegant stil med fantastisk balance. Citrus som drivkraft, men ærlig talt første gang jeg ikke er blevet blæst omkuld af denne.
Andet sæt ville vi sætte 2 gode Grand Cru Champagner op mod/med hinanden i den gode årgang 2002. Vi kunne stille og roligt konkludere at de supplerede hinanden på bedste vis.
2002 Comte de Marne, Charles Mignon, Epernay, Grand Cru, Champagne – stor og meget fyldig stil. Voksede sig kun større i glasset, så jeg vil glæde mig til fremtidige flasker af denne. Duft af Brie, gær og orangeskal.
2002 Pierre Moncuit, Nicole Moncuit, Vielles Vigne, Mesnil-sur-Oger, Grand Cru, Champagne – første gang vi smagte denne top cuvée fra Moncuit. Rigtig flot fokus og spillevende med citrus, ren stil og alligevel en god kant der gav lyst til mere.
Den røde fik lov at stå alene:
2008 Clos St.- Landelin, René Muré, Pinot Noir, Alsace – fortryllende og helt oppe at ringe. Dekanteret fem timer i forvejen og det gjorde at den lukkede helt op for et batteri af klokkeklare røde frugter: kirsebær, hindbær og jordbær. En anelse rabarbersaft kom ind i billedet og den fortsatte sin sejrsgang hen over tungen. Vildt godt.
Desserttid:
2010 Moscato d’Asti, Batasiolo, Piemonte – herlig saft med små fine bobler og god intensitet.
1997 Château de Malle, Grand Cru, Sauternes – dyb gylden farve med begyndende mahogni toner. Meget bred i smagen med appelsin, tydlig grå botrytis karakter, karamel og appelsin. En herlig balanceret semi-moden Sauternes der spillede maksimalt sammen med Creme Bruleen.
Solera, Frederiksdal Gods, Lot 10 / 19, Dansk Kirsebærvin – surrealistisk! Jeg har smagt en del herfra, men denne Solera overrasker mig hver gang. Det er så stort og stod sig fint kvalitativt i dette selskab. Blommer, oxidative noter med læder og gammel tobak. Roser der har stået og er lige på kanten til at vippe over. Super modne kirsebær i let syltet stil. En vin der fortjener sin plads i hierarkiet.
Tak til alle for en fantastisk aften, hvor vi alle kom ud med panden højt hævet og alle fingrer i behold. Godt nytår til dig kære læser og tak for at du følger med her på bloggen.
…
En herlig lørdag aften udfoldede sig for mig da jeg kom hjem fra Copenhagen Wine Forum. Her havde jeg holdt et foredrag om vin til mad, og det mente min nabo at vi skulle teste i praksis. Han havde været på landet og købt noget fremragende kød. Dels spareribs, der var røget og marineret, samt et par tung lækre T-Bone steaks.
Se det var jo en menu man ikke kunne sige nej til. Til helsefanatikerne kan jeg nævne at der stod en skål salat på bordet også, den havde jeg bare ikke plads til på min tallerken.
Jeg fandt en flaske rødvin og han proklamerede en gang bobler i ’02 årgangen.
2002 André Clouet, Bouzy, Grand Cru, Champagne – klar og lys i glasset med en super tiltalende bouquet. Her var kombinationen med citrus og lidt ristede toastnoter i baggrunden. Efter at have gravet lidt mere kom de lidt tungere noter frem og de små fine røde hindbær, der vidner om et fornuftigt indhold af Pinot noir i denne cuvée. God dybde i smagen med det røde element lidt mere i baggrunden. Her styret af friske grønne æbler, citrus og en fint kontrolleret frugtsyre til at give balancen. Super glas Champagne, med en dybde og løfter om meget mere i årende der kommer.
2002 Bruno Clair, Clos du Fonteny, Monopole, Gevrey Chambertin 1’er cru, Bourgogne – tænkte at Bordeaux ville være oplagt til det store stykke okse, men… da jeg så denne tænkte jeg at vi så kunne holde et årgangstema om ikke andet. Hvilket forrygende valg, skulle jeg senere få bekræftet. Clos du Fonteny er en enkeltmark som Bruno Clair har som Monopole, det vil sige at kun han fremstiller vine her fra. I glasset kunne man med den teglfarvede kant straks se at vi her havde en Pinot Noir med en vis udvikling. Min erfaring viser dog at Bruno Clairs vine udvikler sig langsomt, så jeg var på ingen måde nervøs. Duften startede ud ganske diskret og lukkede egentlig først rigtig op efter mere end 1 time i glasset. Her var god dyb skovbund og masser af røde jordbær og en smuk Pinot karakter. Intensiteten i smagen viste højt niveau og vinen holdst stadig fast i sit elegante luftige udtryk. Det her var bare rigtig flot i glasset denne aften.
Til maden, så passede Champagnen egentlig glimrende til spareribs, da den går ind og renser munden flot og ør klar til næste gnavebid. Til oksekødet er stor Bourgogne en fantastisk ledsager. Dette kød blev ikke smurt ind i noget uvedkommende sauce, og ej heller blev smagsbilledet forpurret af salat eller andet tilbehør. Så står bøffen med salt og peber i dejligt selskab her.…