Menu

Category: Fuld middag

Molitor Riesling, grill og dansk rødvin

7. juni 2011
 |  1 kommentar
 |  Fuld middag

Fætter og familien kom forbi og det var argument nok for en mængde god mad. Solen skinnede og jeg havde ikke drukket Riesling i 24 timer, det var argument nok for at køle et par flasker Riesling. En uformel aften hvor snakken gik højt og grillen styrede tempoet. Her er serveringer og vine:

Butterdejssnitter, enkelt: butterdej og en hjemmerørt pesto med krydderurter fra haven og vindueskarmen. Riv lidt ost over, rul sammen, skær i skiver, sæt på bagepapir og så ind i ovnen ved 200 grader og lidt luft indtil de er gyldenbrune. En herlig ledsager til:

2007 Colet Navazos, Cava, Penedes, Spanien – degorgeret okt 2010. Ikke den store lækre oplevelse. Note til mig selv: vælg Champagne næste gang. En duft af nedfaldne frugter, jeg lod de andre byder ind med indtryk og vi endte i gamle æbler, overmodne appelsiner og blommer der skulle have været spist. Boblerne stod flot og i glasset i kort tid, men forsvandt hurtigt. Den havde en svag friskhed i starten, men så snart den steg lidt i temperatur så var den tung og klodset og blev ofret i fruens blomsterbed.

Så havde fætter S en lille bid med: vinblade omrullet om ris med dip af chili i græsk yoghurt. Herligt og ganske glimrende som første hapser til de næste 2 vine:

2008 Markus Molitor, Zeltinger Sonnenuhr, Riesling, Kabinett, Mosel – Sukker: 67,9 gr/ltr, syre: 7,1 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2008 Markus Molitor, Ürziger Würzgarten, Riesling, Spätlese, Mosel – sukker: 69,8 gr/ltr, syre: 7,5 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2 forskellige marker og i forskellig sødmegrad. Molitor har senest valgt at dele forklare sine vinens sødmegrad med farven på hans kapsler. Begge disse var med guldkapsel og dermed naturligt søde. De 2 andre muligheder er grøn for halvsøde (feinherb) og hvide for de tørre udgaver.
Disse 2 vine var perfekte på en varm sommerdag. Kabinetten var meget fin i sit udtryk med en sødme der lå pænt i baggrunden, det var mere mineraliteten der styrede smagsindtrykket. Meget læskende og meget hurtig tom. Spätlesen var bedre afstemt og understregede endnu en gang for mig at jeg bedst kan lide balancen i en Spätlese. Her var sødmen present og afstemt med den pænt høje syre. En mere bred smag med tropiske frugter, hvide blomster og flintet mineralitet.
Meget interessant at sammenligne sukker/syreindhold i disse 2 vine, kontra smagen. En anelse mere modenhed i druerne og lidt mere sukker i den endelige vin, giver med lidt mere syre, en langt højere kompleksitet og intensitet i vinen. Her ligger nøglestenen til hvorfor jeg foretrækker Spätlesen.

“Utroligt som disse Mosel Rieslinger er perfekte til alle. De er enkle og ukomplicerede til dem der blot vil nyde dem, til os andre der vil gå i dybden byder de på så mange nuancer.”

Næste ret på bordet var grillede asparges med laksecreme. Asparges er jo et oplagt tema i denne tid og jeg prøver at få fyldt min ration hver dag. Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige måder at grille dem på, denne var hidtil mest vellykkede. Efter knækning, ned i en pose med lidt olie og salt. Derefter fuld drøn på grillen og så på med dem i ét lag. Lad dem ligge til de skal vendes og så vend dem kun én gang. Ikke for lang tid på grillen, så bliver de bløde og kedelige.
Laksecremen var sammensat af røget laks i stykker, chile, citrongræs, persille, salt peber, hvidløg og græsk yoghurt. En anderledes ledsager til disse herlige asparges, men ganske vellykket.

Så satte vi kød på spyd og gjorde klar ved at smage på et par danske ”perler”

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo/Regent, Sjælland

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo, Fadlagret, Sjælland

Begge flasker indkøbt af fætter på besøg på gården sidste december.…

Read More »

Foie Gras & mørbrad Vs. Sauternes, Alsace & Crozes

10. april 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Fuld middag

En lang uge er gået med Tysk vinsmagning, Niepoort middag i det nordjyske, California Night i Vestjylland og et brag af en skalddyrsaften i Nordsjælland. Endelig lørdag og tid til at slappe af på hjemmefronten. Det blev ikke de store udkejelser i køkkenet, men resultatet blev balanceret og godt.
En dejlig aften startede med et glas bobler – naturligvis.

NV Ruinart, Brut, Champagne, 37,5 cl – endnu en flaske fra den aldrende samling. Denne ganske udviklet med tung rugbrød og et touch af sherry-agtigt skær over sig. Hvis man skal bedømme herlighedsværdi på sådan en vin, så skal man se hvor hurtigt glassene tømmes, i dette tilfælde langsomt…

Vi havde et par på besøg til en hyggelig middag og snak om deres hus i Alicante, som vi har fået lov at låne en uges tid. Fantastisk at møde mennesker der vælger at leve. Den eneste grund til de ikke er i huset, er at de er ude og se andre egne af Spanien. Kan det være et bedre liv?

Første anretning var Foie Gras med smørstegt rugbrød og tomatchutney. Alt for lang tid siden sidste gang Foie Gras. Engang holdt vi kadencen lidt højere, men det var da en god runde her. Hvad drikker man til Foie Gras? Normalt vil jeg egentlig gerne have Riesling Auslese, men jeg blev helt traditionel i mit valg da jeg under trappen fandt en halv flaske:

1997 Château Filhot, Grand Cru Classé, Sauternes, 37,5 cl – så smuk I glasset som et stykke rav i solen. Duften frisk med kandiseret citronskal, abrikoser og store mængder blomster. Filhot er en af de producenter der altid sætter frugten og friskheden højt. Fadlagringen ligger i baggrunden og er der kun som et prik på skulderen. I munden bider den sig fast med frugtsyre og en god levende stil. Blander sig perfekt med Foie Gras noterne og renser med syren. En god lang eftersmag af gule frugter og en fornemmelse af en blomsterbutik. Et rigtig godt glas Sauternes, der passede perfekt til retten.

Hovedretten stod på svinemørbrad i tomatchok. En enkel, men alligevel utrolig velsmagende anretning, som egner sig til de bedste gæster. Skåret i bøffer, brunet på panden, anrettet i ovnfast fad med champignon, løg, hvidløg, bacon, flåede tomater og lidt fløde. Ind i ovnen og så ellers op på tallerkenen med ris og en frisk salat. 2 vine, i hver deres boldgade.

2006 René Muré, Clos St. Landelin, Pinot Noir, Alsace – glem alt om de tynde Pinot vine fra Alsace. Det her er satme seriøs saft. En god dosis fadlagring tilfører lige netop et ekstra lag kompleksitet, men frugten står stadig klart op af glasset med noter af jordbær, hindbær og rabarber. Noget nær et skoleeksempel på hvor godt Pinot Noir kan dufte. Ender med at jeg flere gange tager mig selv i at glemme at drikke, duften er simpelthen så lækker at jeg bare sniffer og stiller glasset igen… Alligevel får jeg smagt lidt, og uha hvor det passer flot til tomaten. Her er høj smagsintensitet, friske røde bær plukket lige fra skovbunden og pakket sammen med et bundt våde blade. Stiller sig på toppen af ens smagsreceptorer og balancerer – heldigvis holder den balancen til perfektion! Glæder mig allerede til resten af denne flaske skal nydes i løbet af dagen. Gad vide om nogen kommer forbi og hjælper mig med at drikke den?

2009 Alain Graillot, Crozes Hermitage – så fik jeg endelig hentet et par flasker hos den jyske vinpusher. Tålmodighed eksisterer ikke altid, så proppen røg af fra morgenstunden og op på en karaffel. Deep purple i glasset med en kant der stod så skarpt som brændingen i Øresund på en sen sommerdag.…

Read More »

Kanalen Christianshavn, Dining Week.

17. februar 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Fuld middag, Restaurant

Kanalen viste sig at være lige så hyggeligt og rart at komme ind i, som det så ud til. Her var en dejlig atmosfære og et par meget opmærksomme tjenere, der sørgede for en overordnet set, god aften.

Vi havde købt billetter gennem det super gode initiativ Copenhagen Dining Week og Pellegrino var allerede klar på bordet da vi ankom.

Menuen var valgt og så var det bare op til Kanalen at levere kvaliteten og stemningen. Utroligt at se så mange borde der ikke blev fyldt op i løbet af aftenen. Vi spurgte til det, og fik at vide at nogle bare ikke dukker op? Så send mig lige en mail, hvis du har købt og betalt bord og ikke har tænkt dig at møde op!

På vinsiden har Kanalen et imponerende kort, som jeg havde kigget lidt i hjemmefra. Der er alle de rigtige vine, men ingen køb hvor jeg tænkte: ”Det må jeg bare prøve til den pris!” Kun hvis vi passerede 1000,-, men når man køber en 3-retters til 200,- pr. næse, så balancerer tingene ikke med 1000,- på vinen. Heldigvis havde Kanalen tænkt det samme, så de tilbød en vinmenu til 255,- eller et udvalg af flasker til lavere priser. Rødvinen på vinmenuen var Santa Cristina fra Antinori, en vin til 75,- detail og absolut ikke det jeg havde lyst til. Så jeg valgte os en flaske:

2006 Prunotto, Fiulot, Barbera d’Asti, Piemonte – vi betalte omkring 300,- for denne flaske og den var ok til prisen. Første flaske vi fik havde en anelse prop, og blev byttet uden nogen diskussion. En perfekt håndtering og god service. 2. flaske viste sig klart bedre i glasset. En duft med lidt kogte jordbær, jord og lidt rustik i sit udtryk. Smagen var blød og med intensitet nok til at følge hovedretten, som blev det primære formål for den. Stilen i vinen var meget rustik og ikke så ren i sit udtryk, ikke en Barbera stil jeg er særlig vild med. Jeg synes denne drue normalt giver meget mere saft og renhed fra sig. Prissat tilpas højt til at restauranten har tjent nok… 85,- detail.

Første ret var Laks med jordskokke chips, peberrodscreme, æblebidder og lidt salat. Laksen var super, så blød som smør og perfekt letsaltet og elegant i smagen. Æblerne lækre, chipsene var lige hårdt nok ristet, men peberrodscremen var god. Peberrod er en af de meget få ingredienser jeg ikke er så glad for, men her spillede den rigtig flot i det samlede billede.

Anden ret var 3 skiver kalveculotte, 1 firkant braiseret bryst, en slice bagt knoldselleri og en kartoffel ting med ost på toppen. Culotten var perfekt rosa og velsmagende. Det braiserede bryst viser hvorfor denne fremgangsmåde bare bringer god smag i tingene. Selleri, på den ene eller anden måde, er ikke særlig sjovt. Kartoffel-tingen (pommes savoyard) havde en yderst kedelig ost på toppen. En af mine medspisere overbeviste mig om at det ikke var skoleost…

Desserten var super godt tænkt. Kogte blodappelsinskiver med en kugle gulerodssorbet og revet lakrids på toppen. Appelsinen var tilberedt så det bitre element var væk og det syrlige afstemt – så lækkert. Sorbetten smagte ikke så meget af gulerod. Vi diskuterede hvad vi ville have gættet, hvis vi ikke vidste det. Mit bud blev melon. Lakridsen på toppen gav et rigtig dejligt bid til retten.

Overordnet set en god aften, med især stjerner til forret og dessert. Hovedretten var godt lavet, men måske bare lidt kedelig i min optik. Vinsiden er for dyr og det er desværre ikke et særsyn på danske restauranter. Lokalet var en anelse køligt, men vi var heller ikke mange til at varme det op.…

Read More »

Champagne extravaganza

15. februar 2011
 |  6 kommentarer
 |  Fuld middag, Vinsmagning

Wuhu, what a night! Maden denne aften var skruet sammen med omtanke og super flot udført af Louise og Troels – stor cadeau til jer to for flot arbejde. Selskabet var festligt med flere folk fra branchen, snakken var løs og vi hyggede os.

”Ikke al mousserende vin er Champagne, men al Champagne er mousserende vin.”

Champagne smagning, kan være lidt af en udfordring. Det er vine med et højt syre-niveau og meget fine smagsnoter der skal adskilles. Jeg er principielt ikke den store tilhænger af disse smagninger, men invitationen til at lege med var for stor. Konceptet var det velkendte med at alle medbringer en top cuvée. Fantastisk koncept, som jeg glædede mig meget til at deltage i. Jeg havde efter længere tids diskussion med mig selv valgt at medbringe en flaske 1995 Dom Perignon. Vi valgte at servere alle flasker åbent, blindt kan også være sjovt, men ikke altid. Vinene blev linet op og matchet bedst muligt til de enkelte retter. Det lykkedes generelt langt over medium.

Dette indlæg vil byde på nogle ”fakta indryk” med oplysninger om de enkelte Champagner, håber dette virker godt for dig som læser?

Agrapart 7 cru, grand cru, Blanc de Blancs

En meget interessant Champagne, som jeg ikke mindes at have smagt tidligere, så det var en ny oplevelse. Citrus og en duft af frisk fersken saft. Lidt røg. Meget ligetil i smagen, citrusdreven stil, meget ren og flot harmoni. Virkelig en dejlig afstemt Champagne med stor herlighedsværdi.

Fra importøren: ”Pascal Agrapart er en lille vinbonde i Avize i det sydlige Champagne. Han har 9,7 ha (fordelt på Oger, Cramant, Oiry og Avize) og driver familieejendommen sammen med sin bror Fabrice. Han overtog gesjæften fra sin far i 1982, og siden er han gradvist blevet mere og mere terroirorienteret. Standardcuvéen hedder Les 7 Crus fordi den kommer syv parceller i og omkring byerne Avize, Cramant, Oiry og Oger.”

Og producenten byder ind med en bekræftelse og en tilføjelse: ” Le dosage est limité à 7 g de sucre”, samt at vinen normalt blandes fra 2 årgange, senest 06 og 07.

Fra eRP: 90 point

1.       Friterede jordskokker, frisk agurk, brøndkarse og geranium blomster. Enkel stil og flot anrettet.

1998 Jacques Selosse, Grand Cru, Blanc de Blancs

Toplækker stil, kraftfuld, men balanceret.Mørk røg, rugbrød, tung, nedfaldne æbler, lime, orange skal. Dybde i smagen med bred palet. Virker meget varm i stilen med toast og mængder af autolytiske noter. En meget ekspressiv vin med stor fylde. Vil rigtig meget og holder sig lige netop på den behagelige side.

Fra importøren: Jacques Selosse er et lille familiefirma, som på trods af blot 6 ha. vinmarker omkring Avize og en produktion på kun små 40.000 flasker.
Fra eRP: I årgang 96 modtog denne 96 point, så årgangssammenlignligt bør vi være omkring 93 point, men den er ikke rated.

2.       Østers på 3 måder, med citrus, med løg og rødvinseddike, samt gratineret. Super lækker ret, hvor vi alle var delt i hvilken vi bedst kunne lide, jeg kunne bedst lide dem alle tre…

1997 Bollinger RD 97, degorgeret 19. juli 2009

Oxidativ note, rugbrød, kandiseret orange, salt, stikkelsbær. Lille fin syre, der vokser sig lidt dominerende i billedet. Intensitet og gule blomster. Udvikler sig og bliver meget parfumeret og blomster tung. Enorm lang eftersmag, der domineres af mineralitet og gule blomster. En god Champagne, der ikke helt levede op til forventningerne hos mig.

Topcuvée fra Bollinger, hvor det sene degorgeringstidspunkt er nøglepunktet. Altid en kraftig sag med god intensitet og rugbrød i store mængder. Klippet fra importøren: ”Bollinger Champagne RD er populært sagt Vintage Champagne frisk fra Bollingers kælder.

…

Read More »

Dining Week Cph på LêLê

15. februar 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Fuld middag, Restaurant

Copenhagen Dining Week er et herligt koncept. Set fra min vinkel er der her mulighed for at teste nogle interessante spisesteder af, til en pris der matcher mit lønniveau. 200,- kr. for en aften med 3 retter, mandag på LêLê. Pellegrino insisterer på at sponsorere vand til bordet, og det smagte jo også ganske glimrende. Normalt er jeg fortaler for vand-fra-hanen-konceptet. I Danmark har vi vand der smager ganske neutralt og som er en glimrende ledsager til både mad og vin.

LêLê bød på nogle dejlige afslappede rammer, venlige tjenere, der ikke gjorde noget galt, men heller ikke tilføjede noget til aftenen. Vi valgte 3 gange fisk og 1 okse til hovedret, så jeg gik glædeligt med fiskegruppen og vi delte en flaske hvidvin:

2008 Vigneau-Chevreau, Vouvray, Cuvée Clos de Vaux, Demi-Sec  – en halvsød biodynamisk vin, som jeg håbede ville passé os alle fint. Havde overvejet Wittman Riesling, men en 09 der bliver åbnet ved bordet uden dekantering, ville bare være stram. Denne håbede jeg på lidt mere fra, og det fik jeg. Herlig vin:

Flot gylden, lidt oliefed i glasset. Duft af frisk mango, fersken og overmodne citroner. En levende duft, der bød en velkommen længere nede i glasset. Smagen var herlig balanceret, med en sødme og frugtsyre, der spillede sammen som 2 instrumenter. Her blev hevet lidt den ene vej, og lidt den anden. Frugten var trommerne der trak de 2 solister sammen. Her var dybde og bredde. Lidt tropisk stil, uden at den kammede over. Nok bid og intensitet til at følge først ruller og sidenhen fisk og kød. Lækkert glas vin, som man sagtens kunne have drukket mere af…

Forretten var 2 slags forårsruller, en frisk og en sprød. Super lækre begge to med herlig sauce at dyppe i. Vi blev heldigvis ikke smidt for at spise lidt med fingrene her.

Hovedretten for de andre var guldbars, med tilbehør. Fisken var stegt perfekt, med sprød side og saftig fisk i midten. Tilbehøret smagte jeg ikke, men det så lækkert ud.

Min hovedret var oksefilet i strimler med citrongræs og andre herligere blandet godt sammen. Et godt bid og en bred vifte af smagsindtryk som jeg ikke dyrker så tit. Lige præcis hvad jeg havde håbet på. Godt balanceret og herligt mættende.

Desserterne var is, min på æblemos, lagt på en bananmos – det fattede jeg ikke en meter af. Må konstatere at næste gang på LêLê springer vi desserterne over. Michael røg på en The-is med peber creme – den var heller ikke vellykket.

God fornøjelse til alle andre der skal ud til Copenhagen Dining Week – jeg glæder mig allerede til onsdag aften på Kanalen!

Tusind tak til Michael og Helle for en dejlig aften, med efterfølgende kaffe og chokolade i Casa Kreutzer.…

Read More »

Degnemosegaard, Ten Spoon og gamle tyske vine

31. januar 2011
 |  4 kommentarer
 |  Fuld middag, Lidt løst hjemme

En fantastisk weekend, der er sluttet med en yderst nervepirrende håndboldkamp. Weekenden har budt på et bombardement af interessante vine, senest søndag frokost med en flaske:

2009 Château Maligny, Fourchaume, 1’er Cru, Chablis – strågul i glasset med sprød duft af sommerens første våde græsplæne – uha den glæder jeg mig til. Derefter grønne æbler og frisk citrussaft – citron og lime i skøn forening. I munden strammer syren til og viser at vi absolut har at gøre med en ung vin, der gerne ville holde lidt mere fast i sin prop. Selv efter 2 timer på karaffel er her ikke meget voldsomhed. Intensitet og mineralsk kalk og flint. Citrus og grønne æbler, men inde bagved ligger der noget og rumler. Den glæder jeg mig til at følge, det plejer at være en af de bedre udgaver fra Jean Durups Château Maligny.

Lørdag bestod af flere timer i køkkenet end normalt. Min fætter og jeg gik til stålet og endte vist med 14 serveringer for fruerne og ungerne. Nogle kun hapsere, andre lidt mere seriøse.

Vi smagte en håndfuld spændende tyske vine, her er indtryk på dem der var ok, og de andre vine der røg på bordet i løbet af aftenen:
1976 Weingut Karl Stein, Oberhauser Selsenberg, Nahe – orangeskal, abrikos kerne, fokuseret frugt, elegant med lidt oxideret karakter a la kælder og halv våd papkasse. Fin frugt, men skal drikkes hurtigt uden den store tankegang…

2009 Peter Lehmann, Classic Riesling, Barossa Valley – citrus, frisk æble, medium plus syre, lille sødme, kabinett agtig. God balance, lidt bitter æbleskal. Hvorfor skal den være sød? Det her er den nye stil fra Lehmann med lidt sødme i deres klassiske Riesling, det kan jeg ikke helt tilslutte mig, men det behøver jeg jo heller ikke. Er mere vild med deres stramme, mineralske, stålsatte udgave i ældre årgange.  Denne var fruerne pænt tilfredse med, så flasken blev tømt uden de store sværdslag.

1979 Martin Seul, Binger Osterberg, Spätlese, Rheinessen – super blød saft med melon/ananas saftig stil. Ristede pinjekerner og mandler, pæn sødme/syre balance og en eftersmag der spillede fint.

Efter 4 andre tyskere røg i vasken endte vi med en test af to danske vingårde.
2008 Annisse Vingaard, Orion – sprød frugtsyre, limesaft, friske krydderurter, meget grøn og umoden i det. Umodne stilke, alligevel en medium tyngde, men uden hold i. Hvid peber dukker op til sidst. Denne vin kan ikke anbefales.

2009 Annisse Vingaard, Or, ”Sur Lie” – lidt gær og brød i duften fra sur lie lagring, flad i smagen, igen limeskal, grøn og umoden karakter. Hårde pærer. Heller ikke en stor fornøjelse.

2009 Degnemosegaard, Solaris – flot duft og smuk stråfarve. Duft a la Sauvignon Blanc, hyld, græs og mineralitet. Levende i munden med god frugtsyre, næsten frizzante. Flot intensitet og i det hele taget en vin der virker som om den er lavet på moden frugt. En oplevelse, der er i orden. Prøv den hvis du søger fornuftig dansk vin med lidt liv.

2009 Degnemosegaard, Vinbondens Hvide Cuvée – blød og med noget mere sødme, fine grønne frugter, æble og pærer i mere moden karakter. Fin vin, men knap så flot fokuseret som den rene Solaris.

Klart en sejr til Degnemosegaard, som jeg også har smagt tidligere

Aftenens røde islæt var mine to sidste flasker Ten Spoon, se mere om vineriet og min forbindelse dertil her. Jeg gav vineriet deres navn i en konkurrencei 2006 gennem WineSpectator, en sjov historie der har resulteret i 24 meget interessante flasker gennem årene.

2005 Ten Spoon, Moonlight Pinot Noir, Montana – lys tegl, animalsk duft med fine hindbær, læder, blød, let saft, rabarber, bolche, lidt sødlig, men fuldt i balance.…

Read More »

Nytårsaften 2010

1. januar 2011
 |  3 kommentarer
 |  Fuld middag

Nytårsaften 2010 udviklede sig til lidt af en gastronomisk rejse. Planen var naboer og na-na-naboer, samt alle vores dejlige børn. I alt 6 voksne og ca. lige så mange børn. Alle bidrog med et par retter fra skabet og så endte vi med denne tour de force menu. Vin var også planlagt til fingerspidserne og jeg fik lov til at bidrage med alt, undtagen 2 flasker Champagne.

Til at starte med kørte vi 4 flasker Champagne:

2004 Comte de Marne, Charles Mignon, Grand Cru Champagne – god frugt med en lidt røget tropisk tone. Mild og cremet mousse, meget nem at gå til og ganske indsmigrende. En god fylde i munden med blød moden eftersmag. En vin der er klar til at drikke og som giver meget fra sig.

2004 Leon Launois, Brut Prestige, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – fokuseret og meget mere forfinet i sit udtryk, men samtidig mindre fyldig. En fantastisk floral duft med hvide liljer og grannåle. Citrus og lidt kandiseret sødme. En intens Champagne med fin balance.

2004 Pierre Moncuit, Brut Millesime, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – et anderledes modstykke til Launois. Fin og endnu mere citrus. Fokuseret og mere lukket i stilen. Mere tør og nok lavere dosage. Flot balance og med så meget mere inde bagved. Den her skal nok udvikle sig smukt.

2002 Pierre Moncuit, Brut Millesime, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – så var den hjemme. Fuldendt balance, citrus, modenhed der havde givet lidt mere krop. Blomsterbutik og duften af en frisk græsplæne.

Det var en perfekt serveringsrækkefølge, hvor hver enkelt Champagne fremstod super flot og den næste var lige nummeret bedre hver gang. Herligt.

Hertil en stor mængde hapsere fordelt på to fade.

Første fad var med havets gode udvalg og bød på laksecreme på toast, fiske-delle på rugbrød, røget kammusling, rogn på blinis, blæksprutte og peberrods-tomat.

Andet fad var fra marken, uden jord, og bød på tørret svin omkring ostecreme, rådyrpaté, pølse om cornichon, røget mørbrad med æble, samt oliven og bagte tomater.

Så endelig lidt Riesling på bordet fra 2 af mine Mosel favoritter. Begge flasker dekanteret dagen i forvejen, da jeg ved det tangerer barnemord at drikke så ung Riesling.

2008 Dr. Loosen, Graacher Himmelreich, Riesling Kabinett, Mosel –  ganske nydelig balanceret med en ren fugt og sødme lige netop underspillet nok til at det gav balancen. Virkede som en god start. Intensitet var ok, men blev blæst af banen af:

2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel – her var hele orkesteret på plads i orkestergraven. Violinen spillede med små nydelig klimt og celloen gav dybden med pæn bas. Stortrommen tilførte kompleksitet og bredde i billedet og dirigenten holdt alle de enkelte individer på plads. Perfekt vin, som bliver bedre for hver gang. Nu må vi springe 2011 over med at smage mere på denne og gemme de sidste flasker til engang efter 2018.

Hertil fik vi 2 glimrende serveringer, den ene med kylling og den anden med kalvekød. Hver med deres sauce og det viste sig at kalven var god med Loosen og kyllingen passede bedst med Haag. Anrettet i nogle spøjse tallerkener…

De røde vine var ventet efter denne rundtur i verdens 2 bedste distrikter for hvide vine. (Schhh… nævn ikke Bourgogne!! Red.) Rhonedalen fik lov til at byde ind med et par perler fra kælderen.

1998 Château de la Gardine, Chateauneuf-du-Pape – tegl, dyb brombær,garrigue, læder, fyrretræ, græs? Blød og varm moden frugt, danser over tungen og smører den flot ind i creme. Hindbærsyltetøj og fin finesse. Vokser sig dejlig balanceret frem og giver med god lang eftersmag lige netop det forventede udtryk af god moden Chateauneuf-du-Pape i den mere klassiske stil hvor balance er at foretrække frem for tyngde.…

Read More »

Utraditionel Julefrokost med naboerne

19. december 2010
 |  1 kommentar
 |  Fuld middag

Aftenens stjernepar endte, som så ofte før, med at være 2 flasker Riesling. Men, inden vi kom dertil havde køkkenet været tændt op i et døgns tid med langtidshævet Rosmarinbrød og Pulled Pork i ovnen.

Vi åbnede Casa Kreutzer med en flaske:

2004 Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru Champagne – pivlækker med gode intense friske citrusnoter. En mousse der lægger sig som en blød vinterdyne over tungen og masser af smag. Der vokser noter frem af tropiske frugter og lidt umoden melon. Ikke så autolytisk som jeg gerne vil have, men den er også meget ung. Tror jeg vil gemme et par flasker til en anden god gang om nogle år. Endnu engang viste det sig at det ikke er nok med én flaske Champagne til 6 voksne.

Hertil fik vi bare lidt æblechips, macademia, oliven og peanuts.

Madorgiet åbnede med Lilla Risotto, lånt direkte fra Mira Arkins restekøkken. Jeg kan blot konstatere at hvis der er godt nok til Mira på en hverdag, så er det godt nok til mine gæster. Det smagte super godt med kålen liggende godt i smagsbilledet og rigtig god harmoni. Jeg fulgte opskriften næsten hele vejen, dog med den variant at jeg brugte blå primadonna, i stedet for parmesan. Hertil mit Rosmarinbrød, der blev perfekt denne aften.

Hertil 2 herlige flasker riesling, begge dekanteret dagen i forvejen og hældt tilbage på flasken. Det havde absolut gjort dem begge godt.

2008 Albert Boxler, Sommersberg, JV, Riesling, Grand Cru, Alsace – supernice med en frugtsyre der dominerede fordi den var så flot. Syren og den intense mineralitet holder denne vin kørende og det virker så godt. Den udviklede sig i glasset og gav friske grønne æbler, vindruer og frisk græs fra sig. Mineraliteten var som en helt kalkskråning på Mols – smuk og lang.

2005 René Muré, Clos St. Landelin, Riesling, Grand Cru, Alsace – en helt anden boldgade sammenlignet med BoXler. Fed og cremet struktur med meget mere modenhed og lidt sødme i spillet. Ananas og lyche var grundtonerne, sammen med lidt pære. Frugtsyren hang godt fat inden under den mere sødlige/fede struktur. Enorm lang eftersmag med god fylde. Fantastisk glas Riesling i den kraftfulde ende. Bedste match til risottoen.

Hovedretten var Pulled Pork, serveret i burgerboller med salat og dressing. At lave 2 gange nakkefilet til 6 voksne og 6 børn var absolut at skyde over målet, så den står på rester i dag.

Vinene hertil var fra kælderen og med store forventninger fra undertegnede.

1999 Cote Rotie, Brune et Blonde, Guigal, Rhone, Frankrig – smuk farve med pæn teglfarvet kant. Enorm bouquet med hængt kød, brombær, peber og bacon. Virkede allerede i næsen rigtig dejlig balanceret og fin. Smagen viste dejlige modne noter med læder, træ og tørrede frugter, her var både lidt figen og rosin med ind over. God sort frugt kørte dog den store del af smagspaletten på plads, brombær og sorte blommer. Tørre tanniner der bed på den rigtige måde. Virkede rigtig godt og flasken blev hurtigt tømt.

2004 les Trois Marie, Cotes de Roussillon, Frankrig – ren grenache i super stil fra Roussillon. Kommer fra en mini parcel med næsten 100 år gamle vinstokke og samtlige 2500 flasker er fremstillet uden skelen til andet end den bedste kvalitet. Se her for teknisk info. Helt sort i glasset med en imponerende duft af blommer, syltede kirsebær og sødme fra fadlagring og moden frugt. Duften udvikler sig som en stor Chateauneuf-du-Pape med bredspektret sort frugt. Smagen er for vild med masser af bærsødme og en uhørt intensitet. De 15 % er pakket smukt ind i frugtkoncentration. Den udvikler sig smukt i glasset og jeg kan kun konstatere at denne vin ikke er blevet træt endnu.…

Read More »