Cool Climate Wine Summit
Cool climate er et lidt svævende begreb, der dækker over kølige vinområder, ofte under nordlige himmelstrøg. På denne messe var fokus på nordeuropa, med en del vingårde fra Danmark, Sverige, England, Polen, Schweitz, Tyskland, samt et par stykker mere. Jeg skal være ærlig fra start og sige at jeg ikke kom rundt til alle +150 producenter.
Cool Climate som begreb
Et koldt klima kan defineres ud fra forskellige aspekter, men i langt de fleste tilfælde vil vi pege på en gennemsnitstemperatur i dyrkningsperioden. Vi kan også blive enige om at bevæger vi os over den 50. breddegrad, så er vi også i et koldt vinområde. Der er undtagelser rundt omkring i verden, hvor der også tales om cool climate. Ofte finder du kølige områder tæt på havet, hvis der er en kold havstrøm, eller oppe af høje bjerge. Det er dog altid værd at hæfte sig ved hvem der er afsender af udtrykket. En producent der ligger højest, i et ellers varmt vinområde, kan godt finde på at påkalde sig at have et køligt dyrkningsklima, i forhold til sine naboer.
Jeg glemmer aldrig dengang vi stod og svedte tran i Montsant, midt i vinmarken. Det var 35 grader og José, vinbonden, siger: ” Det var heldig for jer at i kom på sådan en kølig dag, det regnede i går. Det har sænket temperaturen ret meget” Ja, det var hans opfattelse af koldt. Jeg havde heldigvis en ren t-shirt i bilen. …