Æbletærte og Portvin

Visse serveringer skaber bare fuldendt balance. Denne æbletærte og Portvin sad lige i skabet, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er ikke verdens bedste kok, men nyder at lave mad. Bagning af kager har aldrig været mit store speciale, men denne æbletærte lykkedes jeg ret godt med. Som så ofte før fandt jeg god inspiration hos Valdemarsro til opskrift, som bare blev piftet lidt op med ekstra citron og vanilje.

Jeg er ofte min egen største kritiker og på denne tærte havde jeg ikke puttet æbler nok på toppen. Den skal have fuld skrue, med masser af tyktskårne æbleskiver, for at balancere smagen af marcipan. …

Read More »

Seneste Bourgogne i glasset

Bourgogne har det med at komme snigende i mit glas, og det gør mig ofte glad. For mig er Bourgogne ikke bedre end alt andet, men det er tæt på. Det er det område hvor man historisk set har størst erfaring med at arbejde med chardonnay og pinot noir. Det kan man godt respektere lidt. For mig er dette klare referencepunkter for de to druer. Ingen steder har den samme viden og historik, til at levere det her. Når vi får en vin i glasset fra den øvre del af Charmes-marken i Meursault, så har vi en holdning til det. Det kan vi bare ikke have på samme måde, hvis vinen kommer fra et af de yngre områder der arbejder med pinot noir.

Ikke al Bourgogne smager godt, lad os bare blive enige om det. Det bedste udtrykker på fineste vis alle de detaljer som vinmageren formår at trække ud af druer, og mark. I de værste tilfælde er mosten pint og pisket, så det er en skuffelse. Der er ingen sikker vej frem, hverken producent, kommune eller marknavn giver dig en garanti for en god flaske Bourgogne. Bedste råd er at finde en vinhandler du kan stole på og lytte efter. …

Read More »

Udvalgte smagenoter

Da jeg startede denne blog i 2007 var det for at kunne finde mine egne smagenoter. Jeg får ikke altid taget smagenoter, men det er rart at kunne huske tilbage på de bedste flasker man får smagt. Dette oplæg er lidt blandede noter af vine jeg har smagt for nylig. Ingen bestemt orden, bare som jeg husker dem. Der er i de fleste tilfælde ikke taget noter undervejs, så dette er det indtryk jeg husker om vinen. Point kan være tildelt på nogle vine, men ikke alle. Beklager rod og landt indlæg 😉

Det er ikke fordi jeg ikke har drukket Bourgogne, men det kommer i seperat indlæg.

Min smag i vin

Jeg fik for nylig et spørgsmål om hvad min smag egentlig er i vin. Det kan nok siges kort med at jeg kan lide alt. Jeg elsker diversiteten i vin og alle de forskellige retninger det kan udvikles i. Der er ikke én rettesnor for hvad der er perfekt, eller den rigtige retning. Hvis vi ikke havde alle aspekter at vælge imellem, så ville det være kedeligt.

Eksempler på vintyper jeg elsker

Read More »

Roks Restaurant var elegance

Det var en stor oplevelse at spise på Roks restaurant i Torshavn. Samtlige serveringer bød på elegance og finesse på den helt store klinge. Roks restaurant var elegance i både maden og omgivelserne. Roks er en ren fiskerestaurant der er lillesøster til Koks, der i øjeblikket kører pop-up på Grønland. I samme familie er også Ræst, som der kommer omtale af her på siden senere.

Det var vores første gang på Færøerne og Roks var anbefalet fra mange sider. Det var en anbefaling vi blev glad for. Vi blev serviceret af Ida, og hendes kollegaer. Super service fra start til slut, både god hjælp til valg af vin, samt forklaring af de enkelte serveringer. Senere på aftenen fik vi også en snak med sommelier og restaurantchef Karin Visth. Super stemning i hele restauranten, hvor alle virker til at være glade for at være en del af holdet.

Menuvalg på Roks

Read More »

Ferie på Færøerne – lidt gode råd

Vi har lige været på vores første ferie på Færøerne. Det gør os ikke til eksperter på Færøerne, men lidt gode råd har vi samlet op undervejs. Listen bør nok være længere, men disse råd er værd at tage med i overvejelserne når du skal på ferie til Færøerne. Du kan se lidt billeder her, men også på min Instagram
Vi var ikke inviteret, men har booket og betalt alt selv.

Vi valgte at booke turen gennem FDM travel, hvilket vi aldrig har prøvet før. Jeg kunne ikke overskue hoteller, billeje og vigtigst af alt; hvor vi skulle bo og rejse hen på de 18 øer som Færøerne er. Vi fik god service fra FDM og kom rundt steder som jeg aldrig selv havde valgt. De fleste hoteller har absurd dårlige hjemmesider, der afskrækker mere end de frister. Et eksempel er vores første overnatning i Gjogv på det lokale gæstehus. Et sted som var fantastisk, men som ser trist ud på hjemmesiden.
FDM Travel var en god løsning for os denne gang, men nu har jeg lært nok til at jeg kan booke selv næste gang. …

Read More »

Hvor gammel skal din Chianti være?

Chianti Classico, eller bare vine fremstillet på Sangiovese, kan virkelig være svære at bedømme potentialet på. Når vi underviser WSET level 3, så taler vi om hvorvidt en vin kan ligge nogle år og blive bedre, eller om den skal drikkes nu. Af alle kategorier, så synes jeg ærlig talt at sangiovese-baserede vine, på højt niveau, er de sværeste at blive helt kloge på. Forleden var jeg inviteret til en smagning af Chianti Classico fra Castello Monsanto, det kan måske være med til at klargøre dette.

Castello Monsanto

Castello Monsanto importeres af Bichel Vine, der havde inviteret til vertikalsmagning og frokost på Søllerød Kro. Tak til Bichel og Laura Bianchi for invitationen.
Castello Monsanto er en klassisk producent, og især deres Il Poggio har stort potentiale. Se evt. tidligere smagning hvor jeg har beskrevet ejendommen nærmere. Vi har også tidlige haft en vertikal smagning af denne vin, samt Fontodi Vigna del Sorbo, det kan du læse om her.

Svaret som vi måske søger er: Hvornår synes vi hver især at vinen har udviklet sig til det optimale stadie?

Read More »

93 eller 100 point til den her rødvin

Dette indlæg er skrevet i 2021, men først udgivet i 2024. Jeg fandt det i mine kladder, hvor jeg ikke havde fået udgivet det. Stadig relevant at diskutere hvad der er 100 point i en vin.

Uha, altid lidt af en hvepserede at stikke hånden ned i, men lad mig prøve at komme med en fortælling fra denne aften. En aften hvor vi satte os ud over point, vi satte os ud over at jagte hvor stort det kunne blive, hvor mange flasker vi kunne nå og hvor vildt det kunne blive. Vi var bare os to, to mand, efter en lang dag på arbejde. Vi trængte helt ærlig bare til at slappe af, hygge os lidt, få en sludder og lade være med jagte noget vi ikke havde behov for.

Kender du den følelse, der hvor dagen bare har været god, hvor dine kollegaer har været de bedste mennesker, hvor solen har skinnet når du har været ude og det har regnet når du har stået indenfor og kigget ud. En god dag. De dage er værd at leve for, for det er dem der giver livet mening.

Hvad er 100 point til en vin?

Til sidst på aftenen kom vi til at tale point, til den ene vin som vi havde nydt. En vin som retteligt kunne modtage enten 93 eller 100 point, alt efter hvordan den blev bedømt. Du har sikker gættet at vi tildelte 100 point til dagen, aftenen, selskabet og vinen, hvilket gav så god mening.…

Read More »

Champagne smagning

Forleden havde jeg fornøjelsen af at holde en Champagne smagning for en virksomhed i København. Det var mit mål at lære deltagerne om hvorfor Champagne er verdens bedste mousserende vin. Derudover ville jeg præsentere syv flasker Champagne der kunne vise diversiteten i denne herlige drink. Der var et stort ønske om at LVMH produkter var med til smagningen i stor grad. Det gjorde mig intet, da næsten intet kan gøre mig mere glad end et glas Krug Champagne.

Fortælling om Champagne

Da første vin var i glasset gennemgik jeg basis omkring fremstilling af Champagne, fra druer til færdig flaske. En kompliceret proces, som er nødvendig at gennemgå for at give større forståelse for Champagne. Alt fra basisvin, til blandinger, til andengæring i flasken, til autolyse, til degorgering og dosage. Der er mange elementer der spiller ind, hvilket også gør Champagne til en af de mest komplicerede vine at smage på. …

Read More »