Chateau Montrose 1996

1996 Château Montrose, Grand Cru Classé, Saint Estephe – Serveret blindt til frokost fra en herlig gavmild kollega, der desværre er stoppet i dag. Meget brun i farven, ikke helt klar. Moden ekspressiv duft, hvor friskristede kaffebønner og chokolade næsten over skygger frugten. Efter lidt tid lægger de sekundære noter sig lidt ned og frugten kommer frem. 1996 MontroseHer kommer blommer, moden solbær og tydelig blyant som tyder på en Cabernet Sauvignon. I munden er vinen silkeblød med medium + frugtsyre, men tanniner der er modne og rigtig milde. Frugten er fint moden og hovedsageligt med vægt på de sorte bær. De sekundære noter kommer snigende med cigarkasse, chokolade og skovbund. Frugtsyren og noterne sagde Cabernet Sauvignon, men det frisk syrlige element trak mig lidt mod Italien. Tænkte først på Toscana, men endte med at byde 1995 Margaux i bedre niveau. En fornøjelse at smage denne lækre klassiske Bordeaux, som desværre faldt fra hinanden i glasset alt for hurtigt. Endnu engang levede stor Bordeaux ikke op til forventningerne……

Read More »

Lakserillette, eller laksesalat, på den nemme måde

Så fik jeg endelig taget mig sammen og lavet en lakserillette. Rillette er ifølge Wikipedia oprindeligt lavet af svinekød, der koges i eget fedt så kødet bliver optimalt mørt. At man kan gøre det samme med andet kød er der masser af gode eksempler på, anderillette er min foretrukne og der er en god opskrift her hos Max fra Kvalimad. Som princip synes jeg at lakserillette er et forkert udtryk, så da min frokostgæst blot kaldte det laksesalat, så gav det god mening. Læs her opskriften……

Read More »

Fritz Haag Riesling – vertikal

Fritz Haag er en producent jeg har et særligt forhold til. Jeg har besøgt ham i 2007 sammen med hele familien og vi taler stadig om hvordan vores 2 drenge, dengang 9 & 6 år gamle kunne sidde stille så længe. Vi smagte 16 vine fra 2005 årgangen og var helt solgt. Både min kone og jeg har elsket hans vine lige siden. Måske startede min kærlighed lidt tidligere, både til fruen og Haags vine. Det er en meget seriøs stil fra Mosel, hvor intensitet altid balanceres af en ok sødme og man ikke prøver at gemme for meget charme væk. For at læse mere om Fritz Haag henviser jeg til importøren Sigurd Müller Vinhandel, eller Fritz Haags egen hjemmeside.…

Read More »

Roskilde Festival 2013, var den øko?

En herlig dag på Roskilde Festival 2013. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, der var støv i luften og der stank af urin. Hvad kan man ønske sig mere?

Et bredt udvalg af økologiske drikkevare og lækker øko mad, fremstillet med omtanke. Jeg har deltaget i fuldt omfang på Roskilde Festival i 2006, 2008 og 2009, hvor jeg var leverandør. I år var jeg inviteret til en enkelt dag, af festivalen, for at kigge på de økologiske drikkevare.…

Read More »

#rf13 økologiske drikkevare, vil du med på Roskilde Festival

Forleden spurgte jeg om du var frankofil, ligesom mig. Én svarede at han var ØKOlog, hvilket førte mine tanker direkte hen på Roskilde Festivalen. En hel Festival der gerne vil fremstå økologisk. Er det at tage munden for fuld? Som udgangspunkt ville jeg ønske at alt omkring mig var øko, bio eller bæredygtigt. Vi har kun jorden til låns og burde generelt passe bedre på den. Siger manden der sætter sig ud i sin diesel-sluger om lidt for at køre til økologisk festival.
Danmark har i dag verdens første et-stjernede Michelin Restaurant, med fuld økologisk certificering. Relæ er på dette punkt et forbillede for mere end bare danske restauranter. Altså kan det lade sig gøre med en enkeltstående restaurant – fantastisk.…

Read More »

Riesling Trockenbeerenauslese, hvorfor er det en af verdens bedste dessertvine?

Balance mellem alle komponenter. Riesling har alle de ønskede facetter. I den helt søde afdeling er de unikke. Hvorfor? Fordi de har usammenlignelig balance. Denne flaske smagt i dag, havde alle de ønskede elementer. Sødme, botrytis karakter, frugtsyre, kant og finesse. Trockenbeerenauslese er den sødeste udgave fra Tyskland. Her plukkes bærene enkeltvis, fyldt med Botrytis. Lav alkohol. Stor smagskoncentration.

IMG_7028

1998 Reichsrat von Buhl

Read More »

Danske jordbær – the classic way

Man kan spise danske jordbær på mange måder. Balsamico, Moscato d’Asti, Brachetto osv. Der er så mange muligheder, men én måde bliver jeg ved med at vende tilbage til. Den helt klassiske måde, som min mormor lavede dem i sommerhuset i Tisvildeleje. Derefter har min mor lavet dem på denne måde i mange år og nu bliver mine børn også indoktrineret til at dette er DEN bedste måde til friske danske jordbær.

Danske jordbærOpskrift, eller blot en forklaring på hvordan jeg gør det:
Skær stilken af, del dine jordbær i halve, for hvert lag i skålen dryppes med citron og drysses med sukker.…

Read More »

Cecilie & Madklubben, vinmenu til David Johansen

“De tog mig med bukserne nede” sagde David Johansen om desserten som Mette Martinussen, Francis Cardenau og Søren Geriche serverede ud over hele bordet. David var aftenens hovedperson, lidt ude af sine vante gange på Kokkeriet.
Det kunne næsten ikke være en flottere afslutning på denne serie af programmer! De 2 første retter her i Cecilie & Madklubben var også spektakulære, men desserten tog alle med storm. …

Read More »