Frankrig er ikke vinens vugge, det er konstateret, men for mig er det lidt alligevel. Jeg er oplært i en meget traditionel vinforretning, startende i 1993. Her blev fundamentet for min videre viden grundlagt med dybdegående viden omkring Frankrig. Set i bakspejlet, var dette meget fornuftigt. Når man har styr på de franske krumspring, samt regler, så er det nemmere at forstå resten af verdens vinområder.

Nu er muligheden der for at du kan springe over hvor gærdet er lavest. Franske Vindage, de næste 2 dage i København byder en bred vifte af importører velkommen, sammen med Sopexa. Der bliver mulighed for at smage mere end 200 vine fra alle hjørner af Frankrig. Der er næsten ikke noget argument for ikke at komme og smage på godterne og derved blive lidt klogere på disse vine med den store diversitet.

I Frankrig har man styr på sagerne, man er konservativ, ja tak, men behøver det være negativt? Man har en vinhistorie, der går flere hundrede år tilbage. Man har traditioner, der sidenhen er nedskrevet i regler og lovgivning, der dikterer hvilke druer der skal plantes hvor, samt andre restriktioner for bønderne. Lad os blot antage at disse områder og druer rent faktisk er det perfekte match, der er noget der tyder på det.
Pinot Noir trives i Bourgogne og er en excellent fortolker af deres unikke terroir, forsøgt efterlignet, men umuligt.
Chardonnay leges der med i hele verden, men stadig er det de hvide fra Cote d’Or der sætter standarden.
Cabernet Sauvignon og Merlot er rygraden i de store ranke vine fra Bordeaux.
Chenin Blanc giver finesse og alt fra tørt til sødt i den billedskønne Loiredal.
Sauvignon Blanc viser sine forskellige ansigter i hhv. Loire (Sancerre og Pouilly Fumé) og Bordeaux.
Alsace byder på de ”7 søstre” – unika druer der viser deres optimale i dette nordlige hjørne, Riesling som den mest noble af dem alle.
Champagne er så langt nord på at man ikke kan få ordentlig modne druer og alligevel arbejder de med så fantastiske druer som Pinot Noir og Chardonnay. Logikken er at udnytte syreniveauet i mosten og lave verdens bedste mousserende vine.
Rhone byder på intense kraftfulde bløde og indsmigrende rødvine. Her er Syrah i reneste udtryk i nord og Grenache er rygraden i de sydlige rødvine. Populære vine, der smager godt og udfordrer paletten på samme tid.
Languedoc Roussillon er stedet hvor alt sker. Her er (næsten) alle druer, de bliver kombineret på alle leder og kanter. Der er billig konsumvin og der er små unikke AOP’er der smagsmæssigt er helt i top. Find en flaske Pic St. Loup og du bliver næppe skuffet.

Denne grovskitse af så stort et land, yder ikke mange retfærdighed, men er en stor del af grunden til at jeg glæder mig til de næste 2 dages smagning af fransk vin.
Kom til os på Hotel Kong Frederik (pudsigt navnesammenfald?), Vester Voldgade 25 i København.

 …

Read More »

Nogen gange er forventningens glæde den største, det håber jeg ikke bliver tilfældet med morgendagens smagning. Jeg er blevet tilsmilet af lykkens gudinde og blevet inviteret med til den vildeste Champagne smagning jeg kan forestille mig. Jeg troede efterhånden at jeg havde smagt de fleste af de store Champagner jeg skulle igennem i livet. Den seneste Champagne smagning, var fantastisk og åbnede for første gang mine øjne for Cristal.

Champagne er en fantastisk drik, som man kun værdsætter mere og mere med tiden.
Når man starter med at smage Champagne kan det virke som så enkel en drik. God friskhed og en dejlig start på en aften. Sjældent får boblerne lov til at ledsage de bedste retter, oftest forvist til en plads hvor det er hapsere og folk bruger mere tid på at tale, end at smage. Her kan de fleste mennesker nyde Champagnens umiddelbare charme og friske stil. Boblerne bringer også hurtigt det første alkohol ud i kroppen og vi slapper af. De fleste stopper deres Champagne eventyr her, og fred være med Jer!
Her har jeg selv stået i mange år, det indrømmer jeg gerne. Til ”seriøse” vinsmagninger og middage startede vi ofte med én eller to Champagner og så gik vi videre til de ”seriøse” rødvine.

De senere år, har flere smagninger været med til at flytte mig et skridt videre i den boblende verden. Nu føler jeg at jeg værdsætter bobler, Champagne i særdeleshed, mere end nogensinde. Der er åbnet en verden hvor der ligger så mange smagsnuancer gemt nedenunder moussen. Forskellen i om vi går den ene eller den anden retning som producent. Skal det være tungt, let, frugtdomineret eller i en oxidativ stil. Tiden har lært mig at jeg værdsætter friskhed over de fleste andre elementer.

Nu er tiden så inde til at opleve suset på et helt nyt niveau: én monumental årgang, alle (eller i hvert fald de fleste) af de store Champagner på én dag. 1990 er en årgang som de fleste kendere kan blive enige om er fantastisk, de bedste Champagner jeg har smagt fra denne årgang har været Krug 1990 – en smagsoplevelse jeg stadig kan huske når jeg lukker mine øjne. Dom Perignon har jeg også stiftet bekendskab med i 2 udgaver.
At denne smagning så bliver kombineret med mad på højt niveau, gør det kun endnu bedre og mere interessant i min optik. Vi bliver 10 mand og en del flasker, af disse flasker er der vine jeg kun har drømt om at smage i mine vildeste øjeblikke. At nævne Bollinger VVF og Clos de Mesnil er blot 2 af mange flasker jeg glæder mig til. En kær gammel ven: Gosset Celebris ser jeg også frem til. Listen er lang og i får resten med noter i tiden der kommer.

Nu vil jeg sætte mig til rette i min sofa med Richard Juhlin; 4000 champagnes og læse mig lidt mere viden til inden den store dag i morgen.…

Read More »

At smage vine blindt er en herlig lektie.

Uanset hvor kæphøj man er ved starten af sådan en session, så er man pillet ned inden aftenen er slut. Forleden mødtes vi tre drenge for at teste formen inden deres WSET Advanced eksamen i weekenden. Jeg vil spare jer for størstedelen af vores umulige bud, men blot nævne én hvor vi kunne have gættet den.

Første vin i glasset var hvid med en god grøn nuance i farven. Duften var lidt tilbageholdende, men alligevel med tydeligt græs, grønne æbler og lidt kalket stil. Smagen var balanceret med pæn frugtintensitet og frugtsyre. Noterne gik i samme retning og virkede rimelig kølige i deres udtryk. Der var umiskendelig Sauvignon Blanc karakter med græs og lidt gule tropiske frugter, men den var slet ikke varm nok til at signalere oversøisk/New Zealandsk Sauvignon Blanc. Den var heller ikke helt tør og stram nok til at være fransk/Sancerre i stilen, men alligevel gættede vi Sancerre i en lidt varm stil.

2008 Neil Ellis, Sauvignon Blanc, W.O. Groenekloof, Sydafrika

Læresætningen efter dette er som altid:
Når vinen ikke er varm nok til oversøisk og ikke stram/tør nok til europæisk, så er der meget stor sandsynlighed for at det er Sydafrika.

Hvad der ellers gik galt i løbet af aftenen har jeg besluttet at beholde bag lukkede døre, men lidt billeder kan i få.…

Read More »

Mortens aften og en lille diskussion på Facebook ledte til at aftenens menu står på orangemarineret andebryst, hertil kartofler stegt i ovnen. Menuen var inspireret af Gastromand.dk, men da vi her i huset ikke er de store svampespisere, så sprang vi den del over.

Jeg lavede en sprød salat med spinat-blade, peberfrugt, tomater, appelsin og tranebær.

Ovnstegte kartofler med lidt løg og gulerødder.
Andebrysterne var marineret i appelsinsaft hele dagen og så sådan ud inden de ramte panden.

Efter panden kørte jeg en intervalstegningsprocedure, som var virkelig vellykket.
Saucen lavede jeg på orangesaften og kogte godt ind.

Hvilken vin skal man så sætte til? Det der giver et fingerpeg er hvordan maden er komponeret. Her kommer til at være fedt fra anden, orangesmag, hård stivelse og sprød grøn salat og det søde fra tranebærrene. Selve anden er ikke så fed og saftig i sig selv, så noget vin uden tannin vil være bedst. Tanninen i fx en Cabernet Sauvignon baseret vin vil absolut give en kedelig kombination med sødme, orange og relativt tørt kød.

Det mest oplagte vil være noget Bourgogne, gerne en kraftfuld Gevrey Chambertin der er kendt for sine noter med orangeskal. Der er stor sandsynlighed for at det vil virke flot, men min kælder havde ikke lige en Gevrey som passede på beskrivelsen. Alternativet, med en fornuftig pengepung i beholdning, vil være en oversøisk Pinot Noir. Her bør der være intensitet og lidt sødme til at spille med, uden at vinen bliver for kraftig. I min lokale Super Best/Dalgaard var bedste bud

2006 Neudorf, Pinot Noir, Tom’s Block, Nelson, New Zealand – flot sprød duft med kølige bær og lidt vanille-sødme fra fadet. Smagen var rigtig flot balanceret med fokus på den røde frugt og en lidt høj frugtsyre til at binde tingene sammen. Thomas i forretningen havde lovet den var koldklima-agtig mere end oversøisk kogt, det havde han heldigvis ret i. Den passede rigtig godt sammen med maden. Især når den blev smagt sammen med and og orangesauce. Den syre og intensitet ville den rigtig gerne lege med og det spillede.

For nogle år siden blev jeg dog udsat for noget så lækkert som en gammel Sauternes til en ret med orangemarineret høne. Den sødme der så behageligt var balanceret ned i denne Climens 83 var perfekt til hønen og orangemarinaden.

Foranlediget af det og min kærlighed til vinene fra René Muré, så fandt jeg også en flaske

2003 René Muré, Clos St. Landelin, Pinot Gris, Alsace frem. Enorm fedladen i glasset og man kunne næsten se det. Dyb gylden farve med næsten olieret struktur. Lagde sig smukt u munden med en lille sødme og fin finesse. Noter af acacie, orangeskal og så en lille tone af bitter abrikos. 2003 årgangen var også meget varm her i Alsace og det har nok været svært at få det pakket ind her. En pæn syre gjorde dog sit til at frembringe en fornuftig balance i vinen. Til maden virkede den til gengæld lige efter hensigterne, havde sødmen og fedmen, samt det lille bitre element der gav godt modspil.

Hvad vil min anbefaling så være næste gang? Pinot Grisen i et lidt køligere årgang er jeg sikker på vil være et perfekt match. En kølig nord Rhone som Kasper ville have foretrukket er heller ikke umuligt. Helst ville jeg dog gerne dekantere en stor Gevrey Chambertin….…

Read More »