At smage blindt som en høne

At smage vine blindt er en herlig lektie.

Uanset hvor kæphøj man er ved starten af sådan en session, så er man pillet ned inden aftenen er slut. Forleden mødtes vi tre drenge for at teste formen inden deres WSET Advanced eksamen i weekenden. Jeg vil spare jer for størstedelen af vores umulige bud, men blot nævne én hvor vi kunne have gættet den.

Første vin i glasset var hvid med en god grøn nuance i farven. Duften var lidt tilbageholdende, men alligevel med tydeligt græs, grønne æbler og lidt kalket stil. Smagen var balanceret med pæn frugtintensitet og frugtsyre. Noterne gik i samme retning og virkede rimelig kølige i deres udtryk. Der var umiskendelig Sauvignon Blanc karakter med græs og lidt gule tropiske frugter, men den var slet ikke varm nok til at signalere oversøisk/New Zealandsk Sauvignon Blanc. Den var heller ikke helt tør og stram nok til at være fransk/Sancerre i stilen, men alligevel gættede vi Sancerre i en lidt varm stil.

2008 Neil Ellis, Sauvignon Blanc, W.O. Groenekloof, Sydafrika

Læresætningen efter dette er som altid:
Når vinen ikke er varm nok til oversøisk og ikke stram/tør nok til europæisk, så er der meget stor sandsynlighed for at det er Sydafrika.

Hvad der ellers gik galt i løbet af aftenen har jeg besluttet at beholde bag lukkede døre, men lidt billeder kan i få.…

Read More »

Opskrift på Rosmarin brød eller foccacia

Rosmarinbrød er noget jeg altid har nydt. Husker en middag hvor vi fik det sammen med et par skiver trøffel-salami og lidt olie. Enkel, flot og god servering. For nylig var jeg så til middag i basketklubben, med buffet og her stod så pludselig et rosmarinbrød der var bedre end noget jeg havde fået tidligere. Fik fundet bage-mutter og lokket opskriften ud af hende. Dejlig underspillet var hun: ”Nej det er ikke noget særligt.” Herligt, jeg noterede heftigt ned på telefonen og i baghovedet og gik i gang dagen efter. Her er så nogenlunde den opskrift jeg fik,og resultatet var næsten lige så godt, allerede i første runde.

10 gram gær
7 dl. Koldt vand
1 spiseskefuld sukker
2 Spiseskefulde salt (Ikke Læsø som på billedet, der er Maldon i skålen)
700 gram hvedemel. ”Nej det behøver ikke være noget fancy italiensk 00 eller noget” Jeg brugte dog 00 alligevel.
½ dl Olie

Det hele blandes sammen og stilles på køl i 10 – 18 timer overdækket.
Herefter hældes det i en form der ”fores” med bagepapir smurt med olie. Lad det temperere i 1 time ved stuetemperatur. Herefter hældes en god del olie over med rund hånd og der drysses med rosmarin og havsalt.
200 grader i ovnen i ca. 30 minutter. Vigtigst at brødet har en flot gylden sprød skorpe.

Et herligt nemt brød, der ikke giver snavsede fingre og ikke tager meget mere end 2 x 10 minutter.

Håber at ovenstående giver mening for jer.

Opdatering:
Det er lavet mange gange siden denne opskrift blev skrevet, håber at I også har haft held med det. Naturligvis kan dette også laves som foccaciabrød uden rosmarin

God weekend og god fornøjelse med brødet.…

Read More »

Mortens and med hvidvin, eller rødvin?

Mortens aften og en lille diskussion på Facebook ledte til at aftenens menu står på orangemarineret andebryst, hertil kartofler stegt i ovnen. Menuen var inspireret af Gastromand.dk, men da vi her i huset ikke er de store svampespisere, så sprang vi den del over.

Jeg lavede en sprød salat med spinat-blade, peberfrugt, tomater, appelsin og tranebær.

Ovnstegte kartofler med lidt løg og gulerødder.
Andebrysterne var marineret i appelsinsaft hele dagen og så sådan ud inden de ramte panden.

Efter panden kørte jeg en intervalstegningsprocedure, som var virkelig vellykket.
Saucen lavede jeg på orangesaften og kogte godt ind.

Hvilken vin skal man så sætte til? Det der giver et fingerpeg er hvordan maden er komponeret. Her kommer til at være fedt fra anden, orangesmag, hård stivelse og sprød grøn salat og det søde fra tranebærrene. Selve anden er ikke så fed og saftig i sig selv, så noget vin uden tannin vil være bedst. Tanninen i fx en Cabernet Sauvignon baseret vin vil absolut give en kedelig kombination med sødme, orange og relativt tørt kød.

Det mest oplagte vil være noget Bourgogne, gerne en kraftfuld Gevrey Chambertin der er kendt for sine noter med orangeskal. Der er stor sandsynlighed for at det vil virke flot, men min kælder havde ikke lige en Gevrey som passede på beskrivelsen. Alternativet, med en fornuftig pengepung i beholdning, vil være en oversøisk Pinot Noir. Her bør der være intensitet og lidt sødme til at spille med, uden at vinen bliver for kraftig. I min lokale Super Best/Dalgaard var bedste bud

2006 Neudorf, Pinot Noir, Tom’s Block, Nelson, New Zealand – flot sprød duft med kølige bær og lidt vanille-sødme fra fadet. Smagen var rigtig flot balanceret med fokus på den røde frugt og en lidt høj frugtsyre til at binde tingene sammen. Thomas i forretningen havde lovet den var koldklima-agtig mere end oversøisk kogt, det havde han heldigvis ret i. Den passede rigtig godt sammen med maden. Især når den blev smagt sammen med and og orangesauce. Den syre og intensitet ville den rigtig gerne lege med og det spillede.

For nogle år siden blev jeg dog udsat for noget så lækkert som en gammel Sauternes til en ret med orangemarineret høne. Den sødme der så behageligt var balanceret ned i denne Climens 83 var perfekt til hønen og orangemarinaden.

Foranlediget af det og min kærlighed til vinene fra René Muré, så fandt jeg også en flaske

2003 René Muré, Clos St. Landelin, Pinot Gris, Alsace frem. Enorm fedladen i glasset og man kunne næsten se det. Dyb gylden farve med næsten olieret struktur. Lagde sig smukt u munden med en lille sødme og fin finesse. Noter af acacie, orangeskal og så en lille tone af bitter abrikos. 2003 årgangen var også meget varm her i Alsace og det har nok været svært at få det pakket ind her. En pæn syre gjorde dog sit til at frembringe en fornuftig balance i vinen. Til maden virkede den til gengæld lige efter hensigterne, havde sødmen og fedmen, samt det lille bitre element der gav godt modspil.

Hvad vil min anbefaling så være næste gang? Pinot Grisen i et lidt køligere årgang er jeg sikker på vil være et perfekt match. En kølig nord Rhone som Kasper ville have foretrukket er heller ikke umuligt. Helst ville jeg dog gerne dekantere en stor Gevrey Chambertin….…

Read More »

Ravenswood gennem 10 år i mit liv

Tingenes tilstand forandrer sig hele tiden, også i den danske vinbranche. Jeg har set mange ting forandre sig gennem tiderne. Det jeg her vil skrive om er bare endnu en forandring.

Forleden blev jeg kontaktet af et mediebureau; Hill & Knowlton. De repræsenterer Constellation Brands på det danske marked. Constellation Brands er verdens absolut største firma indenfor vinbranchen. De ejer en enorm mængde af vinerier over hele verden. Mest kendt; Robert Mondavi, Hardy’s, Ravenswood, Ruffino. Der er seks sider med vinerier på deres hjemmeside, meget imponerende.

Jeg blev kontaktet for at modtage en flaske Ravenswood Zinfandel til omtale på min blog. Det satte en masse tanker i gang hos mig. Ravenswood har jeg kendt som en meget seriøs Zinfandel producent i mange år. Jeg var for mere end 10 år siden ansat i Otto Suenson & Co. A/S der havde vi noget nær den samlede portefølje af vine fra Ravenswood. Det var alt fra den almindelige Zin til de bedste og vildeste enkeltmarks Zinfandel vine i verden. Dengang var Ravenswood kult og blev handlet af de bedste restauranter i København. Når vi fik de årlige tildelinger af speciel-vinene, så blev de revet væk. Jeg husker med glæde at have smagt de fleste udgaver. Dickerson, Old Hill og Teldeschi vækker søde, og stærke, minder. Det her var kraftkarle på op til 17/18% alkohol. De laver også en vin de kalder ICON, i gamle dage var den mest Shiraz, det har også ændret sig. Lidt research på deres site viser at de fleste af disse vine i dag er droslet ned til under 15 %. Er det godt, eller spiller de lidt med deres eget motto: NO Wimpy Wines.

Nå, men Hill & Knowlton kontaktede mig, og jeg tænkte først nej, for jeg vil ikke være afhængig af at skulle give en god anmeldelse. Alligevel havde jeg lige stået i et supermarked og kigget på udvalget af Ravenswood i Danmark i dag. Det drejede sig om den selv samme éne flaske:

2007 Ravenswood, Vintners Blend, Zinfandel, California, 13,5 %  – jeg havde ikke købt den, fordi mine minder var gode omkring brandet og jeg ville egentlig ikke have ødelagt hvad jeg mindedes. Nu ville de sende en flaske – helt uforpligtnende, naturligvis.

Det fik mig til at tænke lidt på hvad der sker med store og gode brands og hvad jeg har set gennem mine godt 15 år i branchen. Nu er eksemplet i dette indlæg Ravenswood. Det kunne være så meget andet, vi ser det ske ofte. Et godt brand ligger hos en importør, der kender det danske marked. Importøren gør alt hvad han kan for det pågældende brand og sælger til de rigtige kunder. I baggrunden kommer der så nye ejere, eller de gamle ejere får nye tanker. Volumen bliver i hvert fald nøgleordet. ”Sælg mere i Danmark”. Den nemme løsning, på kort sigt, er at presse vinen/brandet ud i supermarkedssektoren. Det giver lynhurtig volumen. De vil gerne være med til at sætte prisen ned og volumen op. Men, hvad gør det for brandet? Det udhungrer det lynhurtigt. Hvordan skal man få det op i pris, så alle kan lave en sund forretning på det? Det kan man ikke. Jamen er det ikke godt for os forbrugere? Nej, for se et kedeligt udvalg vi får; én vin fra et vineri der laver 18 forskellige. Det synes jeg ikke er interessant. Jeg vil gerne have det brede udvalg, også inden for vin.

Hvordan smager vinen så? Ganske godt.

2007 Ravenswood, Vintners Blend, Zinfandel, California, 13,5 %  – blandet af druer indkøbt fra forskellige druedyrkere rundt om i Californien. Resultatet som mange større vinerier har.…

Read More »

Champagne med god mad.

En aften i godt selskab hvor planen var at smage lidt forskellige bobler. Planen var at smage en stor del forskellige mousserende vine. Der var en del flere end her omtalt og afbilledet. Jeg må indrømme at nogle af de mere obskure ting ikke fortjener omtale. Menuen var sat af Michael og undertegnede med et par retter til hver. Det synes jeg vi slap rigtig godt fra.

Vi startede med pestosnegle (hjemmelavet pesto smurt ud på pizzadej, rullet og stegt i ovnen) croustader med fyld af laks, creme ost og lidt krydderurter, rogn og purløg på toppen. Hertil startede vi let og nemt ud med:

Guerrieri Rizzardi, Prosecco, Extra Dry – herlig frugt og god friskhed. Ikke så tør at det strammede i mundvigen hos nogen. Absolut en Prosecco af de bedre med renhed i frugten og pæn balanceret smag.

Herefter fulgte en melon/løgsuppe med bacon og purløg. Herlig frisk sag som jeg har tyvstjålet fra en middag på et slot i Pomerol for mange år siden. Oprindeligt blev den serveret med en Graves Superieur (halvsød hvidvin fra Bordeaux distriktet), sidenhen har jeg valgt at servere Riesling med en anelse sødme og pænt syreniveau. Gætter du her på Spätlese, så er du ikke helt ved siden af. Denne aften prøvede vi med lidt tørre bobler for at se om syren var nok som modspil. Det var det ikke så suppen blev nydt stille og roligt og vinen bagefter.

Ferrari Brut, Trento, Italien – herlig spumante der bragte minderne frem om en dejlig sommer. Her ganske godt styret med pæn intensitet og lidt mere oxidativ i stilen end forventet. Som modspil fik vi en standard Juve y Camps der ikke var mindeværdig.

Der røg en flaske

Bianchi Brut, Traditionel Method, Argentina på bordet. God intensitet, men fladede hurtigt ud i smagen og efterlod en kedelig spids syre. Duften og den primære smag ledte ellers tankerne pænt mod Champagne. Er da også fremstillet på Chardonnay og Pinot Noir. Denne kunne godt være værd at prøve en aften med lidt færre bobler som direkte sammenligning.

For ikke at skride helt væk, måtte vi nu have Champagne!!

NV Charles Mignon, Comte de Marne, Brut 1’er Cru, Champagne – som altid med god frisk citrus. Intens og lidt tropisk frugtkarakter. Selv her på 3. dagen holder den stilen rigtig godt. Bør nok kunne gemmes lidt i kælderen.

Til hovedret havde Michael skaffet et stort stykke okseculotte (amerikansk) perfekt stegt i ovnen og serveret med hjemmelavet bearnaise og bagte kartofler! Super lækkert kød der var pænt saftigt og flot rosa, saucen var bare helt i top, men ikke slankemad.

Vi havde naturligvis en flaske rosé bobler til, og udvidede programmet med en rødvin også. Just in case man fik lyst til det.

2005 Deutz, Rosé, Champagne – klart aftenens bedste bobler. Fantastisk charme og ekspressiv duft med masser af røde bær. Tydelig Pinot karakter. Herlig mousse med små elegante bobler. Syre i god balance med frugten. Kører rundt på hele paletten med stor elegance og herlig friskhed. Giv mig mere rosé fra Deutz – det er de gode til.

2001 Château Paveil de Luze, Margaux – en klassisk Margaux med de dyder der skulle til for at sidde lige i skabet til det herlige oksekød. Mørk mokka og chokolade, solbær og cremet struktur. Moden god Bordeaux er måske forudsigeligt, men absolut en fornøjelse når oksekød og vin skal matches.

Op til flere gode oste kom på bordet, tak til en altid sikke leverandør i Esbjerg.

Ruinart, Brut, Champagne 37,5 cl. – endnu en flaske fra lageret af de små buttede. Stadig med god dybde og lang mørk oxidativ stil.…

Read More »

En god flaske Riesling

Fik for nylig denne flaske og tænker stadig på hvornår den næste store fantastiske über-balancerede Mosel Riesling står foran mig.

Jeg tror min weekend vil byde på noget i den retning. Eller skal vi “nøjes” med at holde fokus på bobler?…

Read More »

No 1 Bistro til familien

Bistrot Bobo bød på åbningsmiddag.

Vi var inviteret med til at give en mening til kende her et par dage inden den officielle åbning. Alt betalt og mulighed for at have drengene med på restaurant, det lød som en god idé i min verden. Desværre måtte fruen melde afbud, grundet anden aftale. Konceptet fremgår klart og tydeligt af hjemmesiden og her er skåret ind til benet. Lokaliteterne er Østbanegade 103 på Østerbro. Et godt lokale med plads til folket, åbent fra mandag til fredag. Få retter, enkelt, med gode råvarer. Børnemenuer, skåret ind til benet. Der var lige det mine drenge helst ville have, og så må man sige behovet bliver dækket.

Jeg lagde stærkt fra kaj med en anderillete med surt. Det viste sig at det dækkede over et helt glas rillete og syltede agurker. Syltede agurker bliver aldrig min hofret, men sammen med den fede rillete var det ikke helt værst. Rilleten var hjemmelavet og i god balance, masser af and og en anelse fedme.

Vinen denne aften var:

2009 El Descanso, Sauvignon Blanc, Central Valley, Chile – frisk og uden den store overraskelse. Hele vinkortet er sammensat af H.J. Hansen Vin. Fornuftigt at holde det hele hos én leverandør, det gør det nemt at styre og dermed kan man nemmere holde økonomien i skak. Naturligvis ville det være bedre hvis vinen var fra vores firma….

Til hovedret havde jeg valgt Lammecassoulet med bønner. En flot servering med hvide bønner, blandet grønt og herligt hjemmebagt brød. Saucen i denne var bare super intens og meget velsmagende.

Vinen til hovedretten var:

2009 Itynera Negroamaro, IGT, Italien – udmærket moden frugt og en god dybde. Passede acceptabelt til min hovedret. Stor ros for at alle vine på kortet kan fås på glas. Hvis man ønsker vin af bedre karakter, findes også et ”kælderkort”.

Mine drenge var begge på Nuggets deluxe med grønt sticks og fritter. Reelle stykker kylling, uden for meget panering. God smag og herlig sprøde fritter. Grønt sticks? De stod på bordet fra start; gulerødder og agurker. Udmærket, men et helt glas var rigeligt til mine drenge.

Til dessert fik drengene is med chokoladesauce og krymmel. Perfekt i deres bog, ingen flødeskum og andre ting de alligevel ikke vil have.

Jeg nuppede et meget stort stykke Gâteau Marcel chokoladekage. Herlig fed, men så meget at jeg ikke fik spist op.

Tak til Anne og Morten Køster for en god aften. Mine drenge nød det og vil klart anbefale videre. Jeg mener dette lige er stedet, hvis man skal en tur i biffen/teateret/byen og bare vil have lidt mad med familien på en hverdagsaften. God fornøjelse med det.

Vel hjemme igen måtte jeg hellere tage en lille grappa for at få styr på den fyldte mave:…

Read More »

WSET Advanced weekend

Sidste weekend bød på undervisning på WSET Advanced for en passioneret samling vinglade mennesker. Vi skulle gerne nå halvdelen af pensum, men da undertegnede, samt den anden lærer var meget snaksagelige/grundige, nåede vi ikke alt. Det var dog 2 meget interessante dage, med gode kommentarer til materialet og god diskussion blandt alle. Endnu engang må jeg understrege hvor meget jeg nyder disse kurser og tiden sammen med andre passionerede mennesker.

At arbejde med WSET materialet er en fornøjelse, især hvis man tager de lidt stive engelske briller på. Det vigtigste redskab, og det vi fokuserede mest på var Systematic Approach to Tasting. Dette er hele grundstenen i materialet og drejer sig, med store ord, om at gøre smagningen objektiv, frem for subjektiv. Dette havde stor fornøjelse med og jeg er sikker på at alle “elever” vil nyde at arbejde dette system ind under huden endnu mere. Jeg lærer hver gang jeg bruger det seriøst og jeg nyder det.

Vi smagte en hulens masse forskellig vin, alt fra billig australsk til til tysk Riesling. Søndag aften tog jeg et par sjatter med hjem og her er billede og indtryk af de vine.

Er dette den grimmeste, eller den mest fantastiske etiket? Efter at have kigget på den et par dage, tror jeg faktisk godt jeg kan lide den. Vinen:
2007 Weingut Knoll, Kreutles, Grüner Veltliner, Smaragd, Wachau, Østrig – en meget flot vin i fuldendt balance. Byder på en herlig sødme og penetrerende syre, der kommer lidt mere i skak efter et par dage åben. Dette er absolut en vin der skal gemmes. Rigtig god intensitet og tæthed i smagen, der giver sprød æble, citrus og lidt græsnoter. En af de bedste østrigere jeg har haft i glasset og virkelig interessant at følge den over et par dage. Vokser sig kun større.

2008 Albert Boxler, Riesling, Alsace – jeg var vild med denne da vi smagte den til kurset, men hjemme var det ikke lige hvad jeg huskede. Sådan falder tingene nogle gange ud. Glæder mig dog til at smage den igen, da jeg husker den som fornuftigt bygget med god balance.
2008 Battenfelder, Riesling Trocken, Rheinessen – god sprød syre og herligt modstykke til en sen bid ost og pølse.

2007 Shäfer-Fröhlich, Felsenberg, Riesling, Grosses Gewächs, Nahe – helt ærligt og hånden på hjertet; jeg er solgt. Jeg har længe kæmpet med begrebet stor tør tysk riesling. Det smager sjældent rigtig godt når det er ungt, virker for stramt og benet. Men her med godt 24 timers luft, så lukkes der op for godteposen og alt den herlige søde tropiske frugt pakkes ind i den smukkeste silkepose af frugtsyre. Tingene bliver holdt stramt og lækkert på plads, men giver alligevel så meget at man bare vil have mere. Intensiteten er nærmest slående og længden perfekt til en aften gåtur. Dette minder mig om at man bør gemme alt det gode tyske tørre man kan komme i nærheden af for penge. Jeg tror kun dette vil bliver endnu større med et par år i kælderen.

Endnu engang tak til alle jer nye på WSET uddannelsen, jeg tror og håber at i vil læse og studere vin i mange år fremover.…

Read More »