Champagne og godt selskab til middag hos Søren.
Selskabet var fire drenge og i invitationen stod: Medbring en god flaske Champagne, en blinder og en ret mad med vin. Jeg stod for forretten og havde lavet en lækker skalddyrs risotto. Frisk pillede rejer og kammusling på toppen! I løbet af aftenen væltede det løs med gode og mindre gode vine, her er mine indtryk fra aftenen…
Som velkomst havde Søren en flaske:
1985 Veuve Cliquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne – pink kobberfarvet i glasset med små fine bobler, duft af orangeskal og løgringe. Pæn rød kirsebær/hindbær karakter og en stadig frisk syre. Rigtig lækker udvikling, som smager godt nu med pæn kompleksitet. Som vanligt en god diskussion om hvornår Champagne skal drikkes. Nogle mente denne var nedadgående, jeg mener nok den kan klare et par år eller fem mere.
NV Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru Rosé Champagne – pæn og frisk rød frugt og klart mindre kompleksitet. Jordbær og hindbær gav en nem drikkelig pleaser Champagne. Jeg ved at denne udvikler kompleksitet over længere tid i glasset, men aftenen startede hurtigt og næste flaske var klar:
2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Rosé, Champagne – super sprød farve af lys røget laks eller løgfarvet nærmest. Elegant citrus karakter i næsen med lidt smørristede løg. Fantastisk frugtkarakter med intens vibrerende struktur og små nydelige bobler. Let og med udmærket stil, dog lidt for let til rigtig at få mig op af stolen.
Så var det tid til mad, risottoen blev serveret og min første blinder kom i glassene.
2008 Bellingham, Bernard Series, Old Vine Chenin Blanc, Sydafrika – Sørens første indskydelse var Chenin fra Sydafrika i stilen, men så kom de ellers på afveje med gætterierne. Top sprød syre og eksotisk frugt en masse. Meget intens med kandiseret orange og lang eftersmage. Kompleks nok til at spille perfekt sammen med den kraftfulde risotto.
Så var det tid til dyrekølle med gammeldaws flødekartofler og salat. Først bragte Søren en flot blinder på bordet:
1990 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – relativ lys med teglfarvet kant. Fin duft af hindbær, lidt solbær og diskret fad med lidt læder i baggrunden. Lidt blød mokka duft, men ikke så intens. Smagen var fint balanceret med bløde tanniner og søde jordbær og cremet struktur. Pæn modenhed, men ikke så kraftfuld og fyldig. Vi endte med at gætte på 1998 og Saint Julien. Godkendt? Jeg var nogenlunde tilfreds. Synes ikke den havde så stor karakter som jeg gerne ville have set i en årgang som denne.
Til maden fik vi også:
2008 Crystallum, Peter Max, Pinot Noir, Sydafrika – let sødlig Pinot stil, en anelse marmelade og røde frugter. Pæn fokus og ganske glimrende til en fantastisk hovedret!
Peter smed næste blinde på bordet:
2006 Château la Fleur Petrus, Pomerol – intens ruby med mængder af ristet fad kraftfuld solbær, ribs og mørk ’lade og læder. Lidt krydret garrigue karakter i baggrunden, der fejlagtigt sendte mine gæt til Languedoc. Intens i smagen med relativ høj syre og tannin. Virkede lidt reduktiv og kogt i strukturen, jodbær/rabarber grød. Mokka og læder igen. En god kølighed i baggrunden gav fornuftig balance i en ellers voldsom vin. Den udviklede sig flot i glasset og vil helt sikkert have et langt og godt liv foran sig i kælderen.
Så kom mine 2 blinde på bordet:
2008 Niepoort, Redoma Branco, Douro, Portugal – blank med lidt henkogt æble, stram syre og kun lidt smag af bitre æbler. Denne flaske levede i den grad ikke op til hvad vi havde forventet – jeg vurderede den som dårlig.
2002 Niepoort, Redoma Tinto, Douro, Portugal – klar rød med let brun kant.…
