En af dette års herlige sommeraftner. Vi havde 4 x H til middag og jeg havde hygget mig i køkkenet med en god håndfuld serveringer. Ingen noter taget, så her er blot billeder og små kommentarer.
Gosset, Brut Excellence – en herligt Champagne med god frisk stil. …
Laksebøffer kan tilberedes på mange måder, men mon ikke de fleste af os blot steger dem på panden? Det har jeg gjort gennem de sidste mange år, men nye tider er kommet. Sidst jeg handlede laks, fik jeg en god snak med fiskehandleren som foreslog ovnen. Ganske enkelt og uden de store fejlmuligheder.
Anret laksebøffen på bagepapir, pres lidt citron over, salt og peber og krydderier efter eget valg. Jeg valgte hørfrø og min egen oregano/basilikum blanding. 20 minutter i ovnen og så er der saftig lækker laksebøf.…
Fiskefrikadeller med råkost er en enkel løsning til aftensmad, som både er sund og nærende. Jeg valgte at cykle til havnen sammen med Lucas og købe vores favorit-fiskfars. Gulerødder fra lammefjorden blev revet sammen med et par æbler og citron presset over.
Endnu engang er jeg imponeret over hvor hurtigt fadet med fiskedeller bliver tømt, selv når vi har lavet af 1,5 kg fars.
…
Har lige haft en hyggelig aften med vores dejlige naboer. Jeg satte forretten og de grillede en dejlig kalveculotte til hovedret. Ingen noter, blot et par billeder der siger så meget mere……
Asparges med varm gedeost – en nem forret. Nu hvor det vælter frem med asparges i supermarkeder og grønthandlere, så er der her en nem lille forret. Har dog konstateret at hvis bare man laver nok, så kan man også bruge den som hovedret på en stille hverdag der trænger til at blive peppet op.…
For nylig fik jeg en mail, der pirrede min nysgerrighed:
Hej Frederik.
Vi kunne godt være fristet til at udfordre din tese om at god dansk rødvin skal være lavet på kirsebær. Vi laver, her på gården dansk rødvin på en lidt anderledes måde end de fleste andre gør og det kan smages. Kommer du nogen sinde til det mørke Jylland så vil vi gerne invitere til et glas rødt, en rundvisning og en snak om dansk vin. Vores vin hedder Dania, du kan læse lidt om den her.
Jeg slog et smut indenom, i nærheden af Odder. …
33 måneder på fad kan afskrække mig i de fleste tilfælde, men ikke i smagen på denne vin. Jeg læste det først på bagetiketten, efter at have nydt vinen til et herligt langtidsstegt stykke fårekød.
Jean Daneel er en energisk vinmager der laver en meget intens serie af vine og normalt er jeg vild med hans Chenin Blanc. I dag stod det dog på første årgang af hans Signature Shiraz. Wellington/Napier hvor Jean Daneel har hjemme er et af de mere varme distrikter, men han formår alligevel at fremstille vine med god balance.
2005 Jean Daneel, Signature Shiraz, WO Wellington, South Africa – deep ruby color with an open bouquet. Very intens on the nose with notes of plums, dark chocolate an blackberry. Only a hint of vanillaoak. On the palate you get attacked by the high alcohol (15,5%) and after that a wave of blackcurrant fruit, mature plums, sweet vanilla and chocolate notes. The acidity is well balanced with the nice velvety tannins. The wine goes perfect with intens sheep with plenty of garlic and basil. Still young, with a nice potential for ageing. I think this will develop for another 3 years.
…
Shiraz fra Sydafrika er et af mine store håb i denne vinverden, men aftenens eksemplar var ikke et godt eksempel. Det bragte alle gamle fordomme om Sydafrikansk vin frem i lyset og smagte i den grad af brændt gummi, mere end noget andet. Problemet med brændt gummi i Sydafrikansk vin, har været debatteret i årevis, se fx denne diskussion hos Jamie Goode Senest er der kommer et forslag om at denne karakter kommer fra dårligt tilplantede marker? Giver det mening? Måske, men det bør da ikke uniformt give vine der dufter/smager af brændt gummi. Rasmus Holmgaard har også en god artikel om problemet på sin blog.
Generelt er det vine lavet på Pinotage der lider mest under gummi-problemet, men i går aftes var det en Shiraz. Shiraz er ellers en af de druer jeg sætter stor lid til i Sydafrika og personligt tiltro jeg denne drue større succes end den lokale Pinotage, nå – det er en anden diskussion.
Sydafrika har i mange år haft ry for vine der stinker af brændt gummi, og dette med rette. Jeg har altid gjort hvad jeg kunne for at promovere vine uden for meget af denne meget typiske ubehagelige karakter. Det er min helt klare overbevisning at der findes masser af gode producenter, som har fundet en vej ud af gummi-helvede. Producenter der forstår at udnytte det nærmest unikke klima der findes i Cape Regionen til at fremstille vine, der smagsmæssigt har god modenhed i frugten, men stadig er balanceret af en god syre. Som en tommelfingerregel er til blindsmagning:
”Hvis det ikke smager oversøisk, men heller ikke kan være fransk (baseret på modenhed/sødme i frugten), så må det være Sydafrika!”
Det synes jeg giver god mening og også vine som tiltaler mig som vinnyder. Aftenens rødvin, var dog i en helt anden gammel boldgade.
2009 Zonnebloem, Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika – fy føj. En stor stank af varm gummi der stadig sidder fast i asfalten efter at asfalt Brian har fræset af sted! En hørm der tager enhver glæde og drikkelyst fra mig. Hvorfor kan de ikke undgå dette? Zonnebloem har ifølge bagetiketten lavet vin siden det 18. århundrede? Gad vide om et altid har smagt sådan her? Ja, der var da lidt mørk frugt inde i smagsbilledet også, men når den primære duft er gummi, så er det bare ubehageligt.
Jeg kan konstatere at vi sad 2 mand, der nok burde kunne drikke en flaske rødvin lørdag aften, men det skete bare ikke… glassene blev ikke tømt og vinen står nærmest oppe i halsen på flasken her dagen efter. Heldigvis havde vi et par gode flasker hvidvin at falde tilbage på…
Starter min morgen med at falde lidt til ro med en dejlig kop Mynte the fra Chaplon. Jeg har for nyligt fået tilsendt en stor mængde prøver herfra, som jeg smager mig igennem med største fornøjelse. Denne Mynte er behagelig blød og stadig med den friske mynte karakter der renser luftvejene og giver god følelse i kroppen fra morgenstunden. Gældende for samtlige udgaver jeg har smagt fra Chaplon er det utroligt lave bitterstof niveau. Ofte med the synes jeg man har denne bitre tanninske følelse i hele mundhulen bagefter, det oplever man ikke med disse the’er fra Chaplon.…