At besøge Pingus og få indblik i hvordan man laver en af verdens mest eftertragtede vine, er ikke hverdagskost. Det var ikke mindre hvad der skete for undertegnede for nylig. Jeg var inviteret til Ribera del Duero af konsortiet i området, for at deltage i klassificeringen af 2011 årgangen. Som ekstra topping på kagen, valgte vi at besøge Pingus om eftermiddagen.
…
A very interesting night, gastronomically seen, on Hotel AF Pesquera i Penafiel, Castilla Leon, Spain.…
Ribera del Duero is an area that have brought many spectacular wines to my glass, over the years. I still remember one stormy evening about 15 years ago in Hellerup. We tasted many good wines this evening, but the 2 Vega Sicilia Unico, and the Vega Sicilia Reserva Especial still stands out in my memory. I my opinion the wines of Ribera del Duero have a very strong character and when you taste them blind, they tend to taste like Bordeaux wines, but still with a Spanish touch. …
Mendoza regionen i Argentina er potentielt meget interessant. De seneste mange år har de sprøjtet store mængder af rødvin og hvidvin på markedet med stor frugtkoncentration og tyngde. Klimaet er stærkt påvirket af Andesbjergene, hvor vinmarkerne er plantet opad skråningerne i varierende højde over havet. De starter ca. ved 800 m.o.h. og går helt op til mere end 2000 meter over havet. Den temperaturvariation dette giver, er med til at man kan dyrke en bred vifte af forskellige druer. Chardonnay dyrkes med god succes i højderne og længere nede ses alt fra Cabernet Sauvignon til Shiraz og ikke mindst Malbec.
Malbec druen yder sit nok allerbedste i dette klima. Oprindeligt fra Cahors i Frankrig, og til dels Bordeaux, hvor de kære franskmænd kæmper med ordentlig modenhed i druen. I Argentina, og i særdeleshed i Mendoza, opnår Malbec druen noget nær perfekt modenhed. Igennem mange år har der været produceret vine med stor koncentration af druer der har været høstet lige på grænsen af overmodenhed. De seneste år er vi begyndt at se en interessant ændring, som jeg fik bekræftet i aften. Flere prøducenter er begyndt at høste druerne en anelse tidligere, så frugtsyren er mere present og dermed opnår de vine med en ganske anden balance.
Her til aften har jeg været til smagning med en gruppe dygtige smagere, der skal til eksamen på W.S.E.T. i næste uge. Vi smagte en bred vifte af vine og analyserede efter Systematic Approach to Tasting. Vi kom vidt omkring i verden, men 2 vine skilte sig ud og danner grobund for dette indlæg. Vi kunne ikke analysere os frem til området, eller druen. Vi gættede i øst og vest, men uden held til at ramme rigtigt med disse vine der skilte sig ud fra mængden med deres behagelige kølighed og veldisponerede frugtsyre balance.
2008 Lariviere Yturbe, Partida Limitada, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – frisk stil med en bred vifte af røde bær, hindbær og jordbær især. En medium plus frugtsyre der spillede flot og levende op. Fadet var present, men smukt integreret i baggrunden. Røde kirsebær, den kølige frugt og det lille herlige bitterbid i eftersmagen førte mig fejlagtigt til Norditalien. Bedste bud gik til Argentina Cabernet Sauvignon. En fantastisk lækker vin, der på ingen måde var tung, fed eller kluntet.
2007 Grand vin de Goulart, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – en rødvin der var mere intens med en bred vifte af sorte bær, fadet var kraftigt med i både duft og smagsbillede med nytoastet stil. Velintegreret i den fede cremede struktur. En rødvin der var fyldig i munden, men styret flot af relativ høj frugtsyre og en lidt mint – karakter med god stenet mineralitet. Voksede sig større i glasset, men blev aldrig så tung at vi kom frem til Malbec.
Sjovt nok er begge vine fra samme underregion i Mendoza og lagret i 14 måneder på egetræsfade.
Konklusion: Der er en stor fremtid i Argentina, nu hvor flere og flere producenter begynder at få styr på den helt tunge frugtkarakter. Selv en lidt frankofil smager som undertegnede har lyst til at drikke disse vine i større mængder.…
Til en fantastisk hyggelig aften for nylig ville værten gerne drikke andet end Riesling! Læs resten af aftenen her med Riesling. Da han også ville stå for hovedretten, så blev det accepteret. Jeg vidste at manden havde en forkærlighed for vinene fra Peter Sisseck, men at vi denne aften skulle igennem 3 herlige kander fra mesterens hånd, var en behagelig overraskelse.
Maden var oksemørbrad og lammemørbrad. Marineret med en god del krydderurter og hvidløg. Hertil spansk inspirerede kartofler med sesam, chili og olie, samt en gang svampe i sauce. Dejlig solid, og meget velsmagende mad, ovenpå et par lette forretter.
Peter Sisseck er der skrevet lange artikler om andetsteds, og jeg henviser gerne til Vinavisen, med en lidt gamle blå bog . Se også det nyeste nummer af Gastro her er der et herligt interview med Peter Sisseck. Jeg elsker hans holdning til at lave vin og hvilken smag han vil bring fokus på. En lille kommentar til diskussionen om naturvin kommer lige på banen med dette herlige citat:
”Vin bliver kun til vin i samarbejde og samspil med mennesker” med henvisning til at slutresultatet af gæret druemost ikke er vin, men vineddike.
Læs interviewet og bliv lidt klogere på manden, vinen og området Ribera del Duero.
Fokus her bliver på vinene. Flere af dem har jeg smagt før, ganske kort. Det her blev første mulighed for at sidde og nyde dem over lidt længere tid. Jeg tog ikke noter på aftenen, så det er mere indtryk dagen derpå.
2005 QS, Vinas Vega del Duero, Vino de la Tierra de Castillo Y Leon – et yderst interessant projekt fra Peters side. Han er delvis ejer og styrer vingården. Vinmarken er beplantet i 1998 med flere forskellige sorter, mest Tinto Fino (Tempranillo). Vinmarken har fra dag ét været drevet efter biodynamiske principper. Måske er dette med til at skabe meget harmoniske og intense vine fra unge vinstokke? Vingården ligger lige udenfor det officielle Ribera del Duero, derfor den lavere klassificering.
Tæt i glasset med indtryk af peber og saftig fedladen mørk frugt. En smag hvor sort skiffer karakter i kombination med sorte modne blommer spillede førsteviolin. Et rigtig dejlig glas vin, hvor kombinationen mellem den kraftfulde frugt og en luftighed i strukturen gav et glas vin med stor fornøjelse.
2001 Flor de Pingus, Ribera del Duero – en klassiker efterhånden, men yderst interessant smage med 10 år på bagen. Det er andenvinen fra Pingus, men absolut en vin der plejer at levere topkvalitet for hver en krone. Her var jeg nok bedre forberedt på hvad der ville komme og nød det.
Indtrykket var balance først og fremmest. En stor vin, der har fundet ro i flasken. Det her smager i retning af stor Bordeaux og tanken bliver på ingen måde ført til spansk vin. Flot rød frugt med solbær og brombær, der vokser nuancer frem af cigarkasse og mørk chokolade. Typiske noter der udvikles som sekundærer aromaer i store rødvine, fra flere forskellige distrikter.
2007 Hacienda Monasterio, Ribera del Duero – ejendommen der trak Peter Sisseck til området og stedet hvor han stadig er direktør og laver vinen. En vin hvor niveauet holdes rigtig højt, med en kommerciel mængde vin for øje, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Denne vin plejer altid at sidde lige i skabet og give god kvalitet for pengene.
Denne aften kom den hurtigt på bordet og blev smagt direkte fra flasken. Sort og saftig i stilen. Her var nærmest sydlige Rhone toner af sort peber og sorte brombær pillet i skovbunden. Meget tæt i smagen med intensitet og stadigvæk en kølighed og mineralitet der giver friskhed.…
Frederiksdal Gods på Lolland danner rammen om Danmarks hidtil bedste rødvin. Ganske vist er den ikke lavet på vindruer, som jeg normalt stiller som krav til at jeg kan falde i svime over drikkevarer. Den er fremstillet på kirsebær. Men, ikke et hvilket som helst kirsebær skulle det vise sig. Jeg var på besøg på godset lige på bagsiden af blomstringen og fik en fantastisk rundvisning, med information om kirsebærtræer og frugtavl i Danmark generelt.
Er du klar over at dette bare er ved at forsvinde? På Frederiksdal Gods arbejder de med stevnskirsebærret, som er et såkaldt ”surt” kirsebær. Sidste år blev der fældet træer, så der nu er under 1000 hektar med disse bær i landet. Trist, fordi vi her har et unikt produkt, som ikke kan efterlignes i lande hvor arbejdskraft og andet kan gøres billigere. Stevnsbærret modner perfekt i områder omkring Østersøen og lige netop her på den vestlige spids af Lolland har man et mikroklima med ekstra varme, så man opnår optimalt modne bær.
Vi var på rundtur i de enkelte marker, Skovmarken og Nielstrupmark er de 2 marker der for nuværende leverer størstedelen af kirsebærrene til produktionen.
På sigt kommer der flere marker til, blandt andet er der eksperimentelt tilplantet en Grand Cru mark på noget der minder om en skråning.
Denne aften, hvor torden og lyn springer på himlen, havde vi valgt at smage på et par varianter fra Frederiksdal Gods samlingen. Her kommer dagens smagenoter på de 4 varianter.
2009 Frederiksdal Gods, Kirsebær Vin, Lolland – dette er den almindelige udgave, som kan erhverves bredt i detailhandelen. Se forhandlerliste her på deres site. Fremstår som så ofte før med en ekspressiv duft der er lukket godt nede i glasset. Den virker mørk, præget af kirsebær, men det er absolut ikke et entydigt udtryk. Der dukker brombær op og en bred vifte af sorte bær. Det bemærkelsesværdige i denne udgave er de mangeartede nuancer der melder sig. Slutter af med et lidt gult frugtpræg, vi diskuterede både fersken og kandiseret orange. En dejlig fyldig og kraftfuld udgave, hvor syren er høj, men i flot balance.
2009 Frederiksdal Gods, Nielstrup Mark, Kirsebærvin, Lolland – en klart mere frisk udgave hvor det friske røde kirsebær træder tydeligt i karakter. Frugtsyren er langt mere fokuseret og intens. Ikke så fyldig, men spiller ind med en hel anden form for elegance. En fin balanceret kirsebærkop.
2009 Frederiksdal Gods, Rancio/Reserve, Kirsebærvin, Lolland – smagt fra medbragt fadprøve fra godset. Rancio er et begreb der er adopteret fra de sydfranske dessertvine. I Banyuls tapper man vinen på store glaskrukker, som så stilles under sydens sol og bliver ”branket” og får helt unikke Rancio duft og smagsnoter. Her er man begyndt på det i det stille og rolige med glaskrukker bag vinduer indenfor. Vinen bliver varmet grundigt op og der er svage Rancio noter at spore. De skal nok have lov til at stå lidt længere tid inden det træder helt klart igennem.
Afrundet og mere balanceret. Her er tydeligt fadpræg. Dette fad har været opbevaret helt oppe under taget for at udsætte det for maksimal varme-kulde påvirkning. Her er røde bær i nuancerne, kirsebær, hindbær og en anelse skovjordbær. Fadet tilfører også en håndfuld tannin der bider lidt behageligt på gummerne. En god kompleks vin, der sikker kun vil blive mere afrundet med tid på fadet.
Frederiksdal Gods, Solera, lot 10/19, Kirsebærvin, Lolland – det her er toppen af poppen, prikken over i’et, fløden i kaffen osv. Her laves mikroskopiske mængder, vi snakker ca. 50 flasker om året, i de store årgange. Princippet er at blande flere årgange og altid have lidt tilbage af den første årgang i soleraen.…
Årets sommerferie med familien bliver lidt af en rundtur i det nordvestlige hjørne af Europa. Vi har valgt at putte et par hovedstæder på årets tur, men slutte i et par smukke vindistrikter. Så skulle der gerne være lidt til alles ønsker og sanser. Nu skal vi så til at planlægge mere specifikt og har brug for lidt gode idéer. Har du nogen gode forslag, eller must-see steder i disse byer? Planen er et par dage hvert sted. Kom gerne med kommentarer her, eller send en mail VinKreutzer (a) gmail . com
På forhånd tak til alle som kommer med et bud.
Indtil videre så kigger vi på Hotels.com for at booke hoteller i de enkelte byer.
Jeg håber på gode forslag, som vi kan bruge med 2 voksne og 2 drenge på hhv. 10 & 13 år.
Amsterdam:
Vi ser frem til at gå langs kanalerne og indsnuse stemningen.
– Overnatning, hvilket område skal man booke hotel i? Forslag til specifikt hotel.
– Restaurant: Er der gode forslag? Hvad er traditionelt i Holland?
– Byens bedste vinforretning?
– Seværdigheder: Hvad må vi ikke gå glip af? Regner allerede nu med Van Gogh museet.
– Andet?
Brussel:
Det bliver et kort ophold, blot for at få plottet byen ind på kortet.
– Overnatning: Hvilket hotel?
– Restaurant: Et måltid, skal man bare tage hotellet?
– Seværdigheder? Manneken Pis er vel uundgåeligt?
– andet?
Paris:
Pinligt, og en stor fejl, men vi har aldrig været i denne by. Vi ser meget frem til at få mest mulig ud af få dage her.
– Overnatning: Hvilket område skal man booke hotel i for at være tættest på der hvor det sker?
– Restaurant: Hvilke må ikke misses? Tænk ikke Michelin, det er budgettet ikke til og vi har 2 drenge med. God bistro eller Brasserie er håbet.
– Vinforretning. Hvor ligger byens flotteste, her søger jeg stemning mere end bredt udvalg. Lave priser og gode fund er også kun en drøm J
– Seværdigheder? Vi regner med at tage i Eiffel tårnet, men har ellers ikke låst os fast på noget.
– andet?
Champagne:
Hvem skal vi besøge? Jeg regner med at kunne snige 2 – 3 besøg ind. Charles Mignon, som vi forhandler er på. Hvem skal de andre være? Regner med at vi skal besøge en af ”de store” og få en klassisk turist-tur.
– Overnatning: Nogen der kender et hyggeligt lille sted? Hvis der er pool her, så bliver jeg ikke upopulær hos drengene.
– Restauranter må være til at finde, men søger stedet hvor man også kan have 2 utålmodige drenge med.
– Seværdigheder: Mesnil-sur-Oger skal ses, men er der andet sjovt?
– andet?
Luxembourg:
Regner kun med et kort stop til frokost i midtbyen på vej fra Champagne til Mosel. Er der noget vi ikke må gå glip af på et kort stop? Eller bør vi forlænge med en overnatning?
Mosel:
Egentlig kun et spørgsmål om at vælge hvor langs denne smukke flod vi skal slå os ned. Producententlisten er endnu ikke så lang. Markus Molitor håber jeg på og så håber jeg at finde en lille god uopdaget perle. Har du nogen bud på hvem det kunne være?
– Restaurant: Min erfaring fra Mosel siger at det kan gå begge veje, så hvis du har været heldig her med god solid tysk mad, så byd gerne ind.
På forhånd tak for dine indspark, jeg skal nok melde tilbage når planen er blevet lidt skarpere.
…
Kan det virkelig lade sig gøre at dyrke denne drue så sydligt? Ja, det mener jeg godt kan gøres. Pinot Noir er en delikat drue, der normalt skriger på køligt klima. På ferie i Alicante faldt jeg over nedenstående Pinot Noir, dyrket i Alicante. Jeg besøgte den lokale vin-pusher og kiggede med glæde rundt på hylderne. Monastrell i mange variationer, jo mere moderne etiketter, jo mere blandet med Syrah, Cabernet Sauvignon eller Merlot. Efter en snak med ekspedienten, blev jeg anbefalet denne Pinot Noir, som jeg modtog med skepsis. Menuen var sat, så der blev stegt laks og vendt en salat. Ikke det mest oplagte bud til en Pinot Noir, men det endte med at virke glimrende.
2006 Enrique Mendoza, Pinot Noir, Crianza, Alicante – pæn dyb farve, med lys kant. En duft der arbejdede sig op. Startede stille og roligt, men udviklede sig med typiske jordbær og slidte læder noter. Fadet var med i billedet, men slet ikke dominerende. Smagen var pænt balanceret, men ikke så stor som ventet. Det hjalp dog gevaldigt på anden-dagen. Jordbær og brombær med et strejf af rabarber. Fadet giver lidt krydderi bagerst. Smagen kan sagtens defineres som Pinot Noir, uden at den bliver kogt, som jeg havde frygtet. Stilmæssigt lægger vi os langt syd for Bourgogne (naturligvis), men slet ikke så frugtdrevent som en New Zealandsk Pinot Noir ofte ville tangere.
Et herligt glas på en dejlig ferie.
…