Menu

Category: Vinsmagning

Vinsmagning af National-druer

5. februar 2011
 |  1 kommentar
 |  Vinsmagning

Har en stille og rolig weekend foran mig, med en smagning i aften af National-druer. Er det et godt tema? Ja, det er med til at vise diversiteten i vinverden som vi kender den. Vi skal smage Sangiovese fra Montalcino i Italien – den mest plantede drue i dette multi-drue land, og så fra den bedste kommune. Pinotage, den eneste klonede drue der virkelig har fået sig et navn og som Sydafrika viser frem med stolthed. Malbec – kendt fra Cahors og Prinsegemalens vin, men i Argentina har den fundet sit paradis. Kombinationen af varme, jordbund og kølig påvirkning fra højderne i Andesbjergene, skaber et perfekt mikroklima til Malbec druen. Zinfandel er en power drue, der viser Californiens særpræg på bedste måde, så der slutter vi med maner. Jeg glæder mig og er spændt på at høre kommentarer undervejs i aften. Fik jeg nævnt at vi starter med en ordentlig blanding af 3 druer i 1 flaske: Champagne!!! Og til forretterne køres stålsat Riesling, der får tænderne til at løbe i vand!
Ugen har været stille og rolig med prøver på nye årgange af gamle kendinge og så en enkelt middag ude i byen, hvor jeg fik smagt Pinot Noir fra Argentina:

Bourgognedræberen!! Nej, det kan jeg ikke tro på. Jeg mindes svagt at have smagt denne vin for nogle år tilbage, i 2004 årgangen. Årgangen som vandt en smagning i Penge & Privatøkonomi. Jeg mindes den som kølig i udtrykket og en stil der godt kunne snyde i forhold til Bourgogne, nu smager vinen blot anderledes. Jeg smagte årgang 2006 hos nogle venner, og den tror jeg ikke nogen vil forveksle med Bourgogne. Vinen smager egentlig ok, lidt frisk, saftig og med en god rød kerne, men uden den nerve og intensitet du vil finde i Bourgogne. Den umiskendelige jordbund og muld, som er typisk i Bourgogne, den er ingen vegne i glasset.

”Utvivlsomt Danmarks bedste Pinot Noir til prisen” står der på bagetiketten, et postulat af de store. Jeg er ikke enig.

Har du smagt vinen? Hvad synes du?…

Read More »

Ch Mouton Rothschild 1975 og venner på Le Sommelier

26. januar 2011
 |  8 kommentarer
 |  Restaurant, Vinsmagning

Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.

Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.

Vi startede med et glas

NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.

Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.

Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.

2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.

1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.

2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.

Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?

1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.

1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.…

Read More »

Fra 1961 til 2008, en historie fortalt i flasker

23. januar 2011
 |  5 kommentarer
 |  Vinsmagning

Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på? Som vinekspert er den en fornøjelse at lægge hus til sådan en samling rødder.

Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.

Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:

Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat

Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.

Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.

1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.

Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…

Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…

En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.

NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.

2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.

2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.

1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.

2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.…

Read More »

Do you know: de Trafford? Ellers burde du!

28. december 2010
 |  2 kommentarer
 |  Vinsmagning

Så kom årets udgave af Platters Wines of the Year. Der er mange af denne slags lister med årets bedste 100 vine. Denne udgave fra Platter er at regne for den bedste, biblen, fra Sydafrika. John Platter smager alt der frigives og regnes som den største kapacitet på de Sydafrikanske vine. Stor var min glæde da årets liste kom og Red Wine Of The Year var: 2008 De Trafford Shiraz. Ikke en vin jeg har i kælderen, men heldigvis kender jeg importøren af denne top producent.
SA Wineimport importerer et udvalg af vine fra Sydafrika og satser absolut på top kvalitet hele vejen gennem sortimentet. Dette er en af dens slags importører der skaber den fantastiske diversitet i vinudvalget i Danmark. For at fejre dette blev vi enige om at knække halsen på et par flasker.

Vi startede med 2 vidt forskellige Chenin Blanc vine. Chenin Blanc er druen der virkelig drejer hoveder i Sydafrika for tiden. Her finder man vine med unik karakter og fantastisk intensitet og balance. Den første havde jeg smagt ved flere andre lejligheder og jeg er overbevist om at det er en af de bedste Chenin Blanc vine fra Sydafrika:

2006 Jean Daneel, Signature, Chenin Blanc – flot ravgylden i glasset med en ekstrem bouquet af tropisk frugt, sød ananas og kandiseret orangeskal. Munden bliver fyldt helt ud og holdes stadig i skak af en flot balancerende syre. En kraftfuld vin med behagelig syre. Ikke sød, men med utrolig moden frugt karakter.

Herefter startede en lille række af de Trafford vine:

2009 de Trafford, Chenin Blanc, Stellenbosch – en helt anden stil med super sprød intensitet og røget karakter. Her er det frugtsyren som er dominerende og en enorm mængde mineralitet der bare spiller. Mere i stil med tysk Riesling nærmest. Ikke den store fedme, men fantastisk rar balance. En vin med flot kompleksitet, her var noter af alt fra friske østers til havtorn. Citrus og friske æbler. En vin der vil gå til utrolig meget mad. Jeg har netop kigget på de Traffords hjemmeside http://detrafford.co.za/?page_id=549 og fået en fornemmelse for hvor meget arbejde der lægges i denne vin – imponerende. Vil være rigtig sjov at gensmage om 2 – 4 år.

Næste vin kom på bordet blindt og her tænkte jeg ikke først på Sydafrika.

2007 Sijnn, 42 % Shiraz, 26 % Mouvedre, 21 % Touriga Nacional, 10 % Trincadeira og 1 % Cabernet Sauvignon – en brag af en vin. Her var animalsk præg som i nordlig Rhone. Tæt krydret garrigue som i sydlig Rhone, eller Languedoc. Frisk frugt som i italiensk og så alligevel den varme og modenhed, som kun opnås i et varmere klima. En duft af våd skiffer blander sig flot med de rene røde bærnoter. Fadet er der, men ligger så pænt balanceret bagved frugten at det er ok. Smagen er fyldig med varm modenhed, krydret indspark og en bred frugtpalet. Vinen er ikke så lang i smagen, men det skyldes måske at vinstokkene kun er 3 år gamle?!?!?!? Et meget spændende projekt som jeg glæder mig til at følge.

2005 de Trafford, Merlot, Stellenbosch – serveret helt åbent. Merlot er en sjov drue der aldrig rigtig har tiltalt mig, men hold da op det her var pænt balanceret. En dejlig åben duft med pænt modent præg, her var lidt læder og modne blommer. Smagen havde denne herlige silkestruktur som man normalt kun finder i Pomerol, eller dyr Saint Emilion, vin. 5 år på bagen er ingen alder, her vokser stadig en herlig kaffe, chokolade og frugtpalet frem. Det her vil mange nyde til en oksebøf lige fra grillen til sommer.…

Read More »

Dansk vin – det skal da være hvidt?

3. december 2010
 |  3 kommentarer
 |  Vinsmagning

Så skete det igen, jeg mødte en dansk vinbonde der mener at grønne druer egner sig bedre på vores breddegrader, sammenlignet med blå druer. Jeg kan kun give ægteparret fra Degnemosegaard helt ret. I eftermiddag var de på besøg i Dalgaard Supermarked i Hørsholm og det lykkedes mig at smage fire gode varianter fra dem. Vingaarden er beliggende i Ferslev, på god jord mellem de 2 fjorde. Gaarden er åben for besøg det meste af året, kig nærmere på deres site for info. Jeg tror jeg vil hive familien med på en køretur, når vejret bliver lidt bedre.

2008 Ortega – stram og nydelig i betrækket. Pæn mundfylde med 0,2 gram restsukker pr. liter. Gode grønne frugter, friske grønne æbler og en god citrus eftersmag. Lidt kort, men ren i stilen. En god hvidvin der var klar til at nyde nu til lette fiskeretter.

2009 White Blend (kan ikke huske navnet præcis og kameraet lå derhjemme) – 5 druer. Næsten helt tør. Flot stukket sammen med lidt fedme og pæn kompleksitet. Sødmen hang lidt, men nuancerne var gode. Her var meget citrus og lidt syltet appelsinskal. God frisk fersken og mellem længde. Perfekt til lidt mere intense fiskeretter, fx laks.

2009 Solaris – med lidt sødme, ca. 25 gr./ltr. og en god syre 5- 7 gr./ltr. for at balancere. Lykkedes rigtig pænt, her var mindelser til pæn Kabinett fra broderlandet i syd. Stram og stenet som en Rheingau. Lidt eksotisk moden frugt karkater med ananas og gule blomster med i billedet. Vi hørte at den ville være god til Foie Gras, men fik ikke en flaske med hjem til aftenens glas.

2008 Rødvin – rigtig trist. Her er det beviset for hvorfor man skal lave hvidvin i Danmark. Det her dufter og smager som en ganske lille Rhonevin pillet ned at supermarkedets hylder. Her er lidt pæn nydelig rød frugt og en syre der hænger lidt bagefter. Sødmen er ikke perfekt integreret og tanninerne virker grønne. Måske bare mig der er kritisk, men nyd de blå druer selv og koncentrer jer om at lave den hvide vin.

Se også dette indlæg om dengang jeg smagte god dansk hvidvin fra Lilleø.…

Read More »

2007 Niepoort Batuta – en rød med finesse

1. december 2010
 |  3 kommentarer
 |  Vinsmagning

Batuta er én i rækken af fantastiske bordvine fra Dirk Niepoorts hånd. Se langt mere om deres bordvine og konceptet her hos Niepoort. Friskhed er nøgleordet når vi taler om disse vine. En del af de andre producenter i området fokuserer mere på intensitet, fylde og kraft i deres vine. Her hos Niepoort, tanken er balance og friskhed, hvilket skiller hans vine markant ud fra mængden. Batuta er en af de vine han har produceret i længst tid, men den fremstilles dog kun i de bedste årgange. 2007 er den sidste i rækken.

Engelsk teknisk data, åbnes her i pdf.

Det tørre afsnit:

Druerne kommer hovedsageligt fra en enkelt mark på Quinta do Carril med 70 år gamle vinstokke. Herudover blandes den med en del fra Quinta de Napoles, hvor vinstokkene nærmer sig 100 år. Disse gamle stokke er med til at give druer med enorm koncentration og balance, især i en perfekt årgang som 2007. Vejret artede sig hele vejen gennem sæsonen og resultatet var derfor også perfekte druer der blev høstet i september. Druerne blev fermenteret over 40 dage med skinkontakt og sidenhen lagt på franske egetræsfade for malolaktisk gæring og lagring i 20 måneder inden aftapningen.

Jeg har været heldig og få fingre i et par flasker af denne, lidt fordel skal der være ved at arbejde hos importøren. Jeg har knækket halsen på den første flaske og smagt den over 2 dage.

2007 Niepoort, Batuta, Douro, Portugal – Meget klar i farven med den røde farve gående fra center til kant. En ekspressiv duft med medium intensitet. Egentlig ikke så overvældende som forventet. Her er noter af brombær mest og lidt våd læder. Fadet er til stede, men dominerer på ingen måde billedet. Smagen styres af flot kølig frugt, lidt mineralitet spiller ind med lidt flint. Det er med til at skabe en struktur i vinen der er fjer-let. Utrolig fordi vinen stadig byder på en god koncentration af røde bær og nogle perfekt afstemte tanniner. Vinen er ikke mere end medium fyldig, men smagen hænger ved i mundhulen i helt klar og ren form i ganske lang tid.

På dag 2 har vinen åbnet sig lidt mere op, men bliver på ingen måde og bulderbasse. Det er virkelig finesse, så meget så man leder efter mere hele tiden. Selv på andendagen udvikler der sig nye bær noter, gående fra vilde skovjordbær til mormors jordbær grød. Storheden i denne vin er for mig indiskutabel og jeg glæder mig til næste flaske og vinens udvikling om et par år.…

Read More »

Costieres de Nimes smagning

20. november 2010
 |  Ingen kommentarer
 |  Vinsmagning

Costieres de Nimes var emnet for fredag aften. Sopexa havde inviteret i byen og vi smagte en bred palet af rosévin og rødvin, fra denne lille appellation. Lille er i den grad en undervurdering, da den dækker over 10.000 hektar, hvoraf 4500 hektar er beplantet med vinstokke. Syrah og Grenache er de mest dominerende druer til både rød og rosé. Sjovt nok var dette den første rosé appellation i Rhone og i dag står 51 % af produktionen da også i roséens navn. Når appellationen er så stor, så er her naturligvis et bredt udvalg af jordbundstyper, klimaet til gengæld er mere logisk. Stærk påvirkning fra Mistralen der blæser gennem Rhonedalen og giver et typisk middelhavsklima. Lavt regnfald og masser af sol skaber gode stabile forhold for producenterne i området.

Endnu engang viser vinene herfra fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet, men også en mere kedelig tendens. De 2 glimrende årgange 2007 og 2009 var rigt repræsenteret og her var misseren mest tydelig. For meget brug af fad, der bringer vinen ud af balance. Vin fra Costieres de Nimes er ikke det mest voldsomme, men behagelige bløde vine, med god frugt og lidt fedme i strukturen. Denne form for vin bliver nemt skæmmet af for meget fad. Dog er der en del producenter, åbenbart, der tror at vinene bliver mere populære, hvis de bombes med fad. For mig går fadet ind og giver vinen en ubalanceret stil med for meget sødme og nogle tørre tanniner. Som andre fejl i vin, så er det ikke med til at give balance.

Det blev kort med notater og undertegnede havde glemt sit kamera, men her er lidt kommentarer til nogle af de smagte vine.

2009 Château Saint Louis la Perdrix, rosé – herlig saftig med god sprødhed. Absolut en af de bedre rosé vine denne aften.

2009 Château Beaubois, Elegance – tæt pakket med store mængder frugt, men også tørre tanniner der skæmmede billedet lidt.

2009 Mas de Bressades, Tradition – en vin i flot og nydelig harmoni. Et godt visitkort hvor frugt og balance var i fokus.

2009 Clos des Américains, desirs de Bacchus – en cuvée til amerikanerne, jo tak. Her var pakket bløde saftige tanniner ned i en flot designet flaske. Frugten var koncentreret, men uden den store karakter. Hvis denne vin var fremstillet et andet sted i verden, så ville jeg ikke være overrasket. Egentlig lidt ærgerligt, men det var bare ikke typisk Nimes.

Der var også visse vine der ikke var med til smagningen, Château Saint Louis La Perdrix Rouge og Château Guiot fra kon-kolleger, samt Skjold Burnes Domaine Mas de la Tour. Kedeligt da jeg gerne havde smagt dem i sammenhæng med de andre.

Efterfølgende var der middag på Café Ketchup i Tivoli og udsigten var nok det bedste ved det. Menu med kommentarer:

1 kammusling delt i to med rodfrugter på flere måder til start.

4 skiver andebryst anrettet på lidt grønt, bønner og perlebyg, samt rosenkål til hovedret. Anden så rød at man skulle tro den kun havde vinket til panden, rosenkål var ”erstatning” for årstidens svampe.

Salaten blev serveret sammen med 2 små stykker ost.

Stor tak til Sopexa og Inter Rhone for en hyggelig aften, i selskab med importører og journalister.…

Read More »

En vinbonde fra Sonoma kom forbi

14. november 2010
 |  Ingen kommentarer
 |  Vinsmagning

Jeg mødte en vinbonde. På besøg hjemme hos en gammel veninde, sad der en mand der lige har købt jord i det forjættede land. Familien har købt et stykke jord i Sonoma County, på den vestlige side af Mayacamas bjergene. Her er vi nærmest på toppen af et bjerg, med en meget mager jordbund, hovedsagelig basalt og en stor mængde kæmpe sten. De største sten er nu ryddet ud til siden og har givet plads til 7 acres (små 3 hektar) med vinstokke. Målet er at lave en Bordeaux blend, så beplantningen er mest Cabernet Sauvignon. Vingården er endnu ikke navngivet, men billedet af disse sten i yderkanten fik mig til at tænke på ”Clos” som i Frankrig. I Frankrig bruges betegnelsen Clos ofte når vinmarken er indhegnet af sten.

Indtil videre er familien lidt delt, med en bror i Californien og en bror i Danmark, som arbejder som advokat. De havde medbragt et par vine fra nabo ejendommen, Audelssa, som vi skulle smage. De arbejder tæt sammen med denne vingård og kommer også til at bruge samme vinmager; Erich Bradley. Sat sammen en hyggelig eftermiddag, fik vi smagt på lidt vine og talt lidt om hvad jeg mener man skal være opmærksom på når man starter en vingård. Min erfaring på dette punkt er ikke så stor, men mine idéer, tanker og holdninger er ganske omfattende. Vi nåede i øvrigt kun gennem overfladen, så jeg håber vi mødes til endnu et par kander vin. I dag importerer familien i mindre grad vinene fra Audelssa og sælger videre til venner og bekendte.

2006 Audelssa, Cabernet Sauvignon, Sonoma Valley – herlig ekspressiv duft med noter af lidt ristet peber, brombær, solbær og lidt ristede toner fra fadet. Når vinen kommer i munden er det første man lægger mærke til, de meget bløde modne tanniner. Solbær og brombær dukker op og følges straks af de toastede toner fra fadet. Fornuftig fylde, uden at det bliver en kraftig vin. Der er en lille tone af noget grønt, som ligger på grænsen af det behagelige, men som alligevel er med til at give vinen lidt kant. Hvis dette element af grøn peber ikke var der til at give lidt friskhed og kølighed, så tror jeg hurtig denne vin kunne blive kedelig, men når det er her, så er resultatet godt. Velbalanceret frugt med modenhed og let kølig karakter.

2007 Audelssa, Summit, Sonoma Valley – fremstillet af 38% Cab Sauvignon, 35% Merlot, 12.5% Cab Franc, 10% Malbec og 4.5% Petite Verdot. Så begynder de at vise at de gerne vil lege Bordeaux vin. En hård kamp at tage op med et distrikt der har så solid forplantning i verdenshistorien, men kom nu bare. De vandt en konkurrence i 1976 og siden har de troet at alle deres vine er bedst. Nå, men tilbage til glasset: en lidt mere diskret duft med en lidt sødere tone, jorbær grød, hindbær og solbær. Vanillesødme fra fadet. Smagen er virkelig godt balanceret, men lidt tilbageholden. Både frugtsyre og tannin ligger i den lidt højere ende, men i balance. Her er peber, hindbær og kirsebær sten. Flint giver et lidt køligt og mineralsk udtryk. Udmærket vin i pæn balance, men heller ikke helt billig, vi har nu passeret 200,- kr. mærket og så er der meget konkurrence på det danske marked.

2006 Audelssa, Cabernet Sauvignon, Reserve, Mountain Estate Grown, Sonoma Valley – en flaske der vejer 2 kilo og er lukket med en ubehagelig hætte af klam plastic. Kun 18 fade, udvalgt af Erich Bradley, for bedste balance og koncentration. En stor vin med en flot ekspressiv duft , her er mokka og chokolade i flot harmoni med stor fedladen sort frugt; solbær og blommer.…

Read More »