Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Så gik jeg dybt i kælderen igen og fandt vin frem fra en af mine favoritproducenter; Fritz Haag. Jeg glæder mig over at have nogle forskellige årgange på lager af disse vine, så jeg kan lave disse smagninger i mit eget lille univers. Det at hive den samme vin op i flere årgange og se hvordan den udvikler sig over flere dage, det er et privelegie som jeg værdsætter. Jeg smagte denne gang vinene over fire dage og kan endnu engang med glæde anbefale dig at åbne din tyske Riesling i god tid. Gerne dagen i forvejen – om morgenen.

Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Spätlese, Riesling, Mosel – ja tak en lang titel. Producentens navn, hvor vinene i dag laves af sønnen Wilhelm Haag. Markens navn, som er helt unik. Hver enkel vinstok er enkelt opbundet. Spätlese indikerer en vin hvor druerne er høstet med et højt sukkerindhold og i dette tilfælde er denne sødme beholdt i vinen. Det der gør disse søde perler så unikke, er dog balancen mellem sødme og syre. Det gør at de virker mindre søde, men meget friske i stilen. For mig balancerer Rieslingvin bedst med denne lille restsødme.

Disse noter er skrevet på 4. dagen efter åbning, men med tanke på hvordan vinene smagte undervejs.

2010 Stenet med høj mineralitet. Hvid fersken og lijer. Kalken trækker mundvandet helt frem i forreste geled og sødmen smører det bagerste af gummerne. Her er rigeligt med kandiseret citronskal og frugtsyren gemmer på den største del af kompleksiteten. En ung ung vin, der bare skal gemmes. Den har alle elementerne og en flot balanceret syrestruktur.

2009 mere bitterhed. Sødmefuld med mere orangekarakter end citron. Frugtsyren holdes her nede af en cremet sødme, ikke så meget botrytis som jeg lige havde ventet. Den klassiske mineralitet af kalk og så den helt klare renhed i frugten som altid hos Fritz Haag. Eftersmagen smyger sig rundt i munden som en lille trold, hele tiden med nye elementer. Syre, sødme og bitterhed i smukt spil.

2008 så har vi noget udvikling hvor de første svage tegn på petroleum udvikles i næsen. Meget klassisk riesling næse med gule blomster og melon. Smagen er langt mere sød end de 2 yngre udgaver. Frugtsyren ligger på den lade side med stor fedme fra frugten og en sødme i den højere ende. Virker mere afdæmpet, men alligevel sidder frugtkoncentrationen der i eftersmagen og binder sløjfen. Den mest udviklede og klart bedst på 2. dagen, på 4. dagen begyndte den at vise træthedstegn.

Se også mine nylige noter på Riesling Trocken i 4 årgange HER.

Den samlede line up da jeg havde været i kælderen…