Mandag i denne uge løb årets store portvinssmagning 2007 af stablen på Børsen i København. Dette er altid en stor fornøjelse, men i år var det større end nogensinde; Dirk Niepoort havde annonceret sin ankomst. Hvad betyder det så? Dirk er én af vinverdenens absolut største personligheder. Han er karismatisk helt ud til spidsen af sit lange krøllede hår. Han er typen der når han er til stede i et lokale tiltrækker sig al opmærksomhed, på en meget behagelig måde. Han er femte generation der driver famliefirmaet og daglig leder af vineriet og kælderen. Altså på alle måder en mand der ved hvad det drejer sig om. Han har været med til at blande og udvælge fade i kælderen siden starten af 1980erne.
Dagen startede med en lang smagning sammen med et godt udvalg af den danske presse. Her havde Dirk fået sendt vinene direkte fra sin egen kælder, altså vine der har været perfekt opbevaret. Vi smagte 17 forskellige vine, med en aldersforskel på 105 år. Vi fik undervejs en lang snak om hvordan Dirks indstilling er til fremstilling af sine portvine. Et sted hvor Niepoort adskiller sig fra mange af sine kolleger i Douro dalen er at han ikke mener at det er frugten der er det vigtigste element i fremstillingen af god Portvin, det er friskheden der er vigtig. Denne lille nuanceforskel er vigtig at huske på når man smager Niepoort sammen med andre Portvine. Som unge kan især Niepoorts Vintage virker meget stramme i syren, men de udvikler sig rigtig flot med alderen.
Direkte adspurgt om økologisk og biodynamisk vindyrkning fortalte Dirk at biodynamik forstod han ikke, men havde meget stor respekt for dem der fremstillede efter denne metode. Økologi og dermed ingen eller i hvert fald minimal indvirkning på naturens gang er Dirk stor fortaler for. Fra 2003 årgangen er vineriet blevet drevet økologisk, dog uden nogen officiel godkendelse. Vinmarkerne drives på nuværende tidspunkt ikke 100% økologisk, men Dirk gør hvad han kan for at påvirke sin Vineyardmanager til at ændre til økologisk dyrkning. Budet er at i løbet af få år vil alle druer være økologisk dyrket. Resultatet taler for sig selv ifølge Dirk.
Dirk insisterede på at alle vine skulle i is-spand for at blive kølige til smagningen. Han mener at Portvin skal nydes ved 18 grader maksimalt. Derfor skal det naturligvis serveres meget køligt da det hurtigt stiger i temperatur i glasset. Når Portvinen er kold træder frugten og karakteren meget tydeligere frem. Ved den store smagning var der mange forbrugere der var glade for vores produkter fordi de blev serveret ved den rette temperatur.
Hermed spredte tanker og kommentarer om de vine der blev smagt sammen med pressen. Vinene blev smagt lidt på kryds og tværs for at understrege forskellene, min rækkefølge følger ikke dette mønster.
Junior Tinto og Senior Tawny blev smagt som to typiske eksempler på en rød kraftig Port og en fadlagret Tawny type. Begge var som forventet flotte og typiske.
10 års Tawny Er som altid meget kølig og frisk i stilen med masser af rød frugt og lang intens eftersmag. En 10 års som mange andre huse bruger som reference.
20 års Tawny. Her kommer Niepoorts holdning til friskhed til udtryk. Denne smager ungdommeligt, men stadig med de nøddearomaer som giver alderen til kende. En fortryllende Port med flot elegance.
30 års Tawny. En helt speciel oplevelse. Meget fin i næsen med en lille smule prøg af Sherry og Cognac. En del af vinen er lagret på store glasflasker der så iblandes resten der traditionelt set er lagret på egetræsfade. Dette præg af lagring på flaske er igen typisk for Niepoort og med til at give en meget flot fokuseret frugt i denne aldrende herre.
Late Bottled Vintage 1981. Dette var en anderledes oplevelse, da skolelærdommen siger at LBV skal drikkes ungt og ikke udvikler sig på flaske. Dirk har den holdning at LBV sagtens kan udvikle sig, man skal blot være varsom med filtrering og ellers tage produktionen af produktet seriøst og ikke ”bare” fremstille en bedre Ruby med alder. Dette er den sidste årgang Dirks far producerede og den har siden hen stået som ”bench-mark” for Dirk på en perfekt LBV. Først i 2003 mener Dirk at det er lykkedes ham at fremstille en LBV der er bedre end denne. Tiden og udviklingen af LBV 2003 vil vise om han har ret.
Colheita 1998 Denne var med for at vise hvordan en Colheita smager når den er tappet så tidligt som det efter lovgivningen er lovligt, efter 7 år. Den er ikke helt i balance og frugten halter lidt efter syren. Problemet her er at man skal beslutte sig for at lave Colheita efter 2 år og der få godkendt vinen hos Portvinsinstituttet. Når den beslutning er truffet ligger der en stor mængde vin i fade som ikke kan sælges før tidligst 7 år efter høsten. Så kan man tappe det i mindre portioner og så opleve udviklingen efterhånden som man får en senere aftapning. Aftapningsåret vil altid stå på en Colheita. Iflg. Dirk bør er Niepoort Colheita bedst når den har ligget mindst 10 år på fad, gerne mere, samt to år efter aftapning. Angående farven fortalte han at hos Niepoort lagres al Port i små fade, for farven har det den indvirkning at de første 40 år mister vinen sin røde farve, derefter fortættes den brune farve i vinen.
Colheita 1979. Et klasse eksempel på hvordan det skal smage… Nødder og marcipan med en kerne af frisk rød frugt der gik op i en højere enhed.
Colheita 1934. Utroligt, med den farve og den friske duft af kirsebær og kandiseret citrusskal. Frugten i denne vin var super elegant med toner af nødder og definitionen på cigarkasse. Længden var utrolig. Vi sluttede med denne inden en kort frokost, gennem hele min frokost kunne jeg stadig smage disse dråber. Utrolig oplevelse.
Jeg har smagt et par andre Portvine fra 1930erne og det virker som om at Colheita har det godt med denne alder.
Tilbage igen efter frokost blev vi sat på en lille opgave af Dirk. Vi skulle smage Vintage 2000, 2003 og 2005 og bedømme hvilken én vi mente ville være bedst om 50 år. Vinene blev ikke serveret blindt, hvilket nok ville have været optimalt. En interessant lille vertikal smagning, især når man vidste at der var et glas 1970 at holde op imod bagefter.
Vintage 2000. Flot ”udvikling” indtil nu i flasken. Stor fedme og underlæggede rensende syre. En brag af en vin, men måske allerede lukket lidt ned for charmen. Vil unægtelig blive meget stor og en rigt blød basse med tiden. Få havde denne som vinder.
Vintage 2003. Stram syre med en lidt mere sødlig frugt. Syltede kirsebær, men ikke så sød som mange andre 2003 Vintage Ports. Meget fokuseret i stilen og i god balance. Mange havde denne som vinen med størst potentiale…
Dirk fortalte at han i denne meget varme årgang, hvor mange døjede med overmodne druer, valgte at frasortere alle overmodne druer inden vinifikationen. Denne proces kostede arbejdskraft og to medarbejdere sagde op da de mente han blandede sig i hvordan gud havde ment marken skulle høstes. Dirk holdt fast ved sin beslutning og har derfor fremstillet en 2003 uden den modne blommestil som mange andre har i deres 2003.
Vintage 2005. En stram sag, her var syre og tæt koncentreret frugt kerne. Vinen virkede på mig som havde den en ekstra dimension i dybden. Stor og meget flot balance. Niepoort er en af de få der har deklareret denne årgang. Jeg havde denne som favorit foran de to andre pragtårgange. Dirk er også selv størst tilhænger af 2005.
Vintage 1970. Det er derfor at man gemmer Vintage Port. Perfekt tyngde og fed moden frugt. Iflg. Dirk er 1970 en undervurderet årgang, han mener det er en af de største i sidste århundrede og helt på højde med både 1963 og 1977 som ellers sælges til langt højere priser. Køb hvis du kan finde den. Den er først lige begyndt at åbne rigtig op for charmen, men viser rigtig meget hele paletten af tørrede frugter og friske bær.
Late Bottled Vintage 2003. Interessant at smage sammen med Vintage 2003. Lidt samme stil og lavet med samme koncept uden de overmodne druer. Flot tæt koncentreret frugt med meget bløde tanniner der gør denne velegnet til at drikke allerede nu. Jeg vil absolut forsøge mig med at gemme nogle flasker og se hvordan den vil udvikle sig. Til den pris er det sjovt at gemme og betydelig højere kvalitet end ”billig Vintage Port”.
Colheita 1991. Flot og perfekt nu, pæn nødekarakter og blød finesserig afslutning.
Colheita 1985. En alder hvor der er begyndt at komme flere sekundære noter, men stadig er ungdommens frugt og livlighed i behold. Virkelig en lækker vin i god balance. Denne ville jeg overveje at bruge hvis jeg skulle overtale folk til at drikke Portvin.
Colheita 1900….. Historie! Det er det første ord i min smagenote. Dette er en port hvor druerne er høstet for 107 år siden, siden hen har den ligget på fad i 72 år, tappet i 1972. Det er før jeg blev født. At skulle sætte ord på sådan en oplevelse er aldrig helt nemt, men jeg vil altid gerne prøve. Farven var dyb mahogni uden det mindste røde strejf. Duften er fortryllende med frugt og læder. Igen en anelse gammel Grande Champagne Cognac i stilen, men perfekt afdæmpet. Smagen er nærmest en eksplosion. Rød frugt, kandiseret orangeskal, vådt træ, brune noter alt sammen i flot harmoni. Herlig at smage alene, men perfekt sammen med en ostetallerken efter middagen. Stor tak for at smage denne perle.
Konklusionen på denne smagning er at Niepoort er en producent der ligger helt i top når vi snakker kvalitet. Mange Portvins producenter er godt til én eller to varianter i deres sortiment. Niepoort viser gang på gang at de ligger i top tre på alle punkter.
Efter denne pressesmagning havde vi den store smagning med Portvinsklubber og andet godtfolk på Børsen. Der var stor glæde som altid over den høje kvalitet på alle produkter. Vi skænkede bl.a. Årets Juleport; Reserve Ruby. Flot koncentreret farve og lang intens eftersmag. Virkelig en vin folk var imponeret af kvaliteten for prisen på. Som en lille ekstra havde vi White Port med, det var noget der vækkede folks interesse og vi endte med at løbe tør da alle ville smage hvor godt hvid port kan være. Hvis du ikke har smagt denne, så er det med at trække en flaske op og sætte på køl på disken til at forsøde din og dine kunders dag.