Fra Sauternes til Barolo, Liger-Belair og 1911
Da jeg startede denne blog var hovedformålet at gemme mine egne smagsnoter, så jeg kunne finde dem. Igennem årene har jeg brugt denne platform til at fortælle om vingårde jeg har besøgt, opskrifter, smagenoter og guides til forskellige områder. Min guide til Champagne og guide til Portvin har været de mest populære. Nu er det tid til at starte med mine smagenoter igen, så jeg bedre kan finde dem. Disse vine er smagt over den sidste måneds tid og noter er skrevet fra hukommelsen.
2011 Chateau Doisy Daëne, Cru Classé, Barsac
Serveret fra magnum, til hyggelig middag hos min fætter. En vin der stadig er ung, men med fantastisk syre der holder den frisk og rank. …