10 Years Old Tawny er en kategori hvor der er utrolig stor konkurrence i disse år. Desværre har det i mange tilfælde gjort at flere producenter virker til at slække på kvaliteten, for at kunne presse prisen. En trist udvikling, som drives af forbrugerens ønske om billigere vin. Uagtet Corona, eller andre kriser, så vil dette fænomen nok blive ved med at presse priserne ned. For mig gør det at jeg ofte deler 10 Years Old Tawny kategorien op i tre grupper:
Ja, den der gemmer til natten, gemmer til katten. Er det ikke sådan det gamle ordsprog går. En flaske 1998 Chateau Bouscassé, Vieilles vignes, Madiran havde nok ligget et par år for længe, men sådan går det en gang imellem når man samler vin. Tror næppe der er en vinsamler, der ikke har åbnet en flaske en postgang for sent. trist er det, når vinen er på vej ned af bakke og oplevelsen ikke er hvad man oprindelig havde håbet på.
Nordrhone byder på nogle vine der for mig forener power og elegance. Den måde syrah dyrket i dette relativt kølige klima udtrykker sig så anderledes, end når den kommer i varmere områder. Et unikt udtryk i flasken, hvor der ofte findes en stålsat rygrad med rank syre og en masse herlige sorte noter; i form af tobak, skiffer, lakrids, friskkværnet peber og sorte kirsebær. Læg hertil friske noter af rød frugt og et kys af frugtsyre fra den lange vækstsæson, så hænger tingene rigtig godt sammen for mig. Det er vine som jeg nyder at sidde med snudeskaftet i og bare følge udviklingen, desværre smager de så godt så flasken hurtigt tømmes. Et andet udtryk jeg ofte tænker på når jeg drikker disse vine er luftighed. Det er et lidt pudsigt udtryk, men som for mig dækker over den løftede frugt der kan være på midt-paletten, hvor tingene flyver lidt højere i munden, uden helt at smøre tungen ind i mørk frugt. Den kombination hvor vinen føles let, og alligevel har tyngde.
I går fik jeg en virkelig interessant vin forbi mit Zalto Universal glas. En vin som jeg fik serveret åbent og var ret nysgerrig på, allerede inden jeg stak næsen i glasset. For mig er Sydafrika et af de mest interessante vinlande i disse år, med så mange aspekter der venter på at blive opdaget af den danske vinelsker. Dem der er så tossede at blive ved med at snakke om gamle dages brændte gumminoter i pinotage, de udelukker sig selv fra nogle store oplevelser. For mig er chenin blanc og shiraz de to druer som jeg har størst fornøjelse af herfra, men det skal ikke udelukke oplevelser med mere spektakulære/skæve druer som i dette tilfælde touriga nacional.
Reklame: Jeg var inviteret på Restaurant Jordnær af restauranten
For mig en af de bedste restaurantoplevelser jeg havde i 2019. En aften hvor alt var i balance. For mig kan en restaurantoplevelse deles op i mange delelementer, hvor den helt store glæde først indtræffer når de alle er i top. Denne aften blev alle punkter hakket af; selskabet var perfekt, lokalet er smukt og enkelt og man føler sig godt tilpas i stolene. Ikke for tæt på de andre, heller ikke for langt væk. Servicen er helt i top; til stede konstant, uden at være anmassende. Rigtig flot vinkort, som vi ikke fik udnyttet da vi selv havde et par flasker med. En kok og en værtinde som bare er så meget til stede, fyldt med smil og god stemning der flyder mellem personalet og væggene. Jeg var et stort smil da jeg gik hjem og i dagene derpå. En oplevelse der satte sig godt fast.
Lidt noter fra en fantastisk aften i det bedste selskab. Utrolig interessant og lærerigt at være 4 mennesker om at dele vine på dette niveau. Det giver en absolut bedre forståelse, når man har tid, og mulighed for, at smage vinen flere gange. En rigtig dejlig aften, hvor vi fik noget god mad og hygget med gode mennesker. Tak for dejligt selskab, og gode flasker.
Ja, jeg er ret vild med vinene fra Frederiksdal, det har jeg været i mange år. Jeg mener stadig det er et af de mest interessante vinprojekter i Danmark, heldigvis i stærk konkurrence fra mange gode producenter i landet. Igennem årene har der været skiftende vinmagere tilknyttet projektet, men hele vejen har det været godsejer Harald Krabbe, journalist Morten Brink Iwersen og kok Jan Friis-Mikkelsen der har stået bag. Nogle herrer der har været gennem mange svære beslutninger, af både stilmæssig, kvalitetsmæssig og økonomisk art. Vi fik et imponerende indblik i nogle af de svære processer i den dokumentar der blev vist i sommer på dansk tv.
19 mand og 51 flasker Portvin fra den bredt deklarede årgang 1994. En årgang der ifølge alle eksperter er på absolut højeste niveau. Samlet set, så var vi absolut ikke imponerede denne aften, mere om det senere. Der var mange vine der smagte godt, men få der smagte mere end godt. Endnu færre der var i outstanding. En utrolig stor oplevelse at smage så mange vine fra én årgang. Tak til Peter Andersen for at samle og sætte smagningen op.
