Udvalgte smagenoter
Da jeg startede denne blog i 2007 var det for at kunne finde mine egne smagenoter. Jeg får ikke altid taget smagenoter, men det er rart at kunne huske tilbage på de bedste flasker man får smagt. Dette oplæg er lidt blandede noter af vine jeg har smagt for nylig. Ingen bestemt orden, bare som jeg husker dem. Der er i de fleste tilfælde ikke taget noter undervejs, så dette er det indtryk jeg husker om vinen. Point kan være tildelt på nogle vine, men ikke alle. Beklager rod og landt indlæg 😉
Det er ikke fordi jeg ikke har drukket Bourgogne, men det kommer i seperat indlæg.
Min smag i vin
Jeg fik for nylig et spørgsmål om hvad min smag egentlig er i vin. Det kan nok siges kort med at jeg kan lide alt. Jeg elsker diversiteten i vin og alle de forskellige retninger det kan udvikles i. Der er ikke én rettesnor for hvad der er perfekt, eller den rigtige retning. Hvis vi ikke havde alle aspekter at vælge imellem, så ville det være kedeligt.