Brunello di Montalcino burde byde på store mængder vin i nogenlunde samme stil. Det gør det ikke. Hvis man kan drage en stor konklusion efter at have smagt 27 forskellige Brunellovine så er det at diversiteten i stil er uhyggelig stor. Igen var vi tre smagere ved bordet og vi har måske ikke mere ret end så mange andre, men vi har dog smagt vores del af Brunello. Jeg havde forventet kirsebærfrugt i stor stil, naturligvis pakket ind i fad. Tanniner og frugtsyre på højeste niveau og stor tyngde. Umiddelbart var der én vin der var drevet af friske røde kirsebær. Der var mange som jagter en modernistisk stil hvor fadlagring, lang ekstraktion og cremede overmodne tanniner skal drive vinen frem. Det er jeg ikke stor fan af. Der var ganske få der egentlig spiller på det helt klassiske tilbagelænede og balancerede udtryk som jeg godt kan lide i Brunello.
Disse vine blev poppet og skænket med det samme, alt serveret blindt i tilfældig rækkefølge. Det er ikke den mest optimale måde at nyde Brunello på, men det er lige vilkår for alle. Der var flere af disse vine som udviklede sig markant i løbet tiden de stod i glasset. Jeg havde 12 flasker med fra smagningen til at teste dagen derpå. Der var nogle der udviklede sig positivt, men de fleste faldt fra hinanden. Dem med meget fad mistede frugten, de lette tørrede ud i løbet af dagen. Ganske som min erfaring fortæller mig, så er Sangiovese en drue der er skrøbelig omkring iltning. Noterne her er mine noter, for samlede noter og ratings se venligst Din Vinguide #2.
Der var lidt blandede årgange, fra 2007 – 2011. …
Read More »
