Blinis er den perfekte ledsager til stenbiderrogn. Det varsler på alle måder forårets komme når stenbiderrognen kommer i disken hos den lokale fiskehandler. At der ofte ligger en vacumpakke med tørre små pandekager ved siden af, har jeg ærlig talt lidt svært ved at koble. For mig er stenbiderrogn en luksus som jeg elsker at spise. For at det skal matche perfekt, så vil jeg absolut foretrække at stege mine blinis selv. Det er ikke svært, men det løfter retten op på et helt andet niveau. Jeg plejer at ty til opskriften fra den gode gamle ”Gyldendals Kogebog”, men denne gang var jeg nede på boghvedemel, så jeg måtte bruge almindelig hvedemel. Det endte lykkeligt alligevel, og aldrig har blinis og stenbiderrogn smagt bedre sammen.
Opskrift, lettere tilpasset…
Read More »