Gæt en vin, vind en flaske

This is a tasting note according to WSET Diploma Systematic Approach to Tasting WineThe game is easy: guess the wine in my glass, and the person closest to the right wine will get a bottle of wine from me! Don’t get scared, just play along. Only guesses as comments on this Blog, will count.

Appearance: Bright, medium (-), garnet, with red core. Small legs.

Nose: Clean,  medium, with developing notes. Notes of red cherries, fresh plums, leather and dry wood. Herbaceous notes of blackcurrant leaf and fresh basil.

Palate: Dry, medium (+) acidity, medium (+) coarse tannins, medium alcohol, medium body, medium (+) intensity. Notes in balance with the nose: red cherries, some raisins. Oak flavours, toast, cedar. Good balance between acidity, sweetness in the fruit and the flavour intensity. Medium (+) length.

Very good quality, with nice concentration. Can drink now, but will develop further over the next 5 – 10 years.

 

 …

Read More »

WTF It’s Burgundy!

Så skete det endnu engang, jeg blev blæst omkuld af en flaske Bourgogne. For mig er det en af de få vine som kan rive mig rundt, få mig til at stå stille, blive glad, få våde øjne – ja åbne hele sanseapparatet på den vildeste måde. Når den rammer ”bullseye”, så piller det helt dybt nede i følelsesregisteret. Det oplever jeg bare ikke rigtig på samme måde med andre vinområder. Gad vide om jeg burde flytte til Bourgogne i de næste 50 år, blot for at forstå hvad der sker? Denne aften var det den første røde vin, som satte skabet på plads.

1971 Pousse d’Or, Clos de la Bousse d’Or, Volnay 1’er Cru, Bourgogne – transparent i glasset med den smukkeste røde teglfarve. Kan man male sine vægge i den farve? En duft så stor og forførende at man kunne nøjes med at sidde med emhætten nede i koppen hele aftenen, hvis det var det. Noter af alt fra trøfler, våd maling, søde små kirsebær og orangeskal. Den vilde Burgundiske jordbær vildskab, som ikke findes andre steder.…

Read More »

Fra Penfolds til Pichon Comtesse

Så blev det igen tid til en dejlig aften i godt selskab med en håndfuld aldrende flasker. Scenen var sat på Le Sommelier. Som vanligt kunne vi forvente klassiske vine, spædet op med nye ting, som folk stadig tror kan overraske positivt. Det kan de også i nogle sammenhæng, men ikke med disse folk. Traditionalister virker pludseligt som et mildt begreb.
Som vanligt styrede vores tjener Simon, slaget med hård hånd. Point tildelt af mig, på 100 point skala. Alle vine blev serveret blindt og point tildelt inden afsløring. Mine blinde gæt denne aften har været så skæve at I slipper for at læse om dem.
Noter er renskrevet på vej hjem i toget, så bær venligst over med tastefejl…

1985 Veuve Clicquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne – fes hurtigt af i boblerne, menrigtig flot fokus i smagen.  Moden, uden at blive klodset, havde blot taget noget kompleksitet på sine smalle skuldrer. Dejlig start.…

Read More »

Champagne – flaskevariation og degorgering

Sidste weekend røg der et par flasker på bordet til fødselsdag hos naboen. Det interessante aspekt var at vi frivilligt fik kigget lidt på 2 gode begreber omkring Champagne. Ukendt udvikling, grundet manglende degorgeringsdato og flaskevariation.

NV Taittinger, Prelude, Grand Cru, Champagne – en topcuvée fra Taittinger. Sammensat af 50% Chardonnay fra Cote de Blancs og 50% Pinot Noir fra Montagne de Reims. Se mere om cuvéen her.  Det interessante for os var at Tom havde 2 flasker. Den éne købt for længere tid siden og den anden relativ frisk. Da propperne poppede, kunne man også tydeligt se forskellen. Den ene forblev sammentrukket som en gammel champignon og den anden foldede sig hurtigt ud og så frisk ud igen.
Forskellen smagsmæssigt lå i at den gamle var tungere, mere rugbrødsagtig og med mere tørret tropisk frugt i noterne. Helt klart noter fra Pinot Noir’en der gav mere dybde og tyngde. Den friske var drevet af citrus og sprød mineralitet. Snorlige og måske mere enkel.

Hvad kan man bedst lide og hvordan skal man have en jordisk chance for at se det?? Så længe de store Champagne huse ikke sætter degorgeringsdato på deres Champagne, så er det ikke nemt for forbrugeren at vide hvor vinen er i sin udvikling. I mine øjne må det skabe usikkerhed hos en kundegruppe, der gerne vil bruge en god sjat penge på vin. Det giver ingen mening, eller hvad?

1999 Ruinart, Brut Champagne – et mere end glimrende producent, her med deres Vintage udgave, men ikke topcuvée Dom Ruinart. Ser slet ikke ud til at de laver denne udgave mere? At man i dette leje ofte finder fantastisk sammenhæng mellem pris og kvalitet er bevist ved flere lejligheder. Derfor var vi også så heldige at der var 2 flasker åbne af denne i direkte forlængelse af Taittinger projektet. Her blev eksperimentet så helt anderledes. 2 ens vine, fra samme årgang og fra samme kasse. Opbevaret fuldstændig identistisk, hos importøren i hans kælder, og derefter i vinkøleskab. Flaskevariation er et kendt fænomen og skal i den grad ikke undervurderes i Champagne med lidt alder.
Første flaske løftede taget og var så smuk med fin mousse, levende duft med græsnoter, citrus og en hel blomsterbutik der spillede ind. Super elegant og intens.
Den anden flaske var tung, klodset og uden den spændstighed som vi lige havde smagt. Tunge tropiske frugtnoter og rugbrød. På ingen måde fejlbehæftet, blot uden friskheden og liver der var i den første.
Andre noter fra den seneste tid.

2010 Sentas Rosé, Esrum Sø og mikrodestilleri og vineri, Sjælland – der var en enkelt solskinsdag og så skulle proppen af denne lokale rosévin. Fremstillet på Rondodruen og mine forventninger var absolut ikke i top. Må dog indrømme at den smagte herligt med friske små skovjordbær, søde røde kirsebær og en pæn balancerende syre.

Etiketten er dog næsten det fedeste udstyrsstykke jeg længe har set. En dejlig rosé, som jeg med glæde vil servere for udenlandske vinfolk ved en mulig lejlighed. Samtidig et klart opråb til De Danske Vinbønder, brug dog de fejlagtigt plantede Rondo druer til at lave rosévin af. Det kan lade sig gøre og druens karakter kommer frem på en mere positiv måde, end ved rødvin.

1994 Karl Erbes, Ürziger Würzgarten Auslese*, Riesling, Mosel  – fantastisk lækker balanceret most. Fik den serveret sammen med en frisk gulerodskage og den strålede flot på bordet. Dejlig moden stil med en anelse petroleum og så flot orange frugt karakter. Spillevende og med lang eftersmag. Nice.

2002 Redoma, Niepoort, Douro, Portugal – min sidste flaske fra denne kølige årgang. Virkelig en vin der spiller på elegance mere end noget andet.…

Read More »

Peter Sisseck i Ribera del Duero

Til en fantastisk hyggelig aften for nylig ville værten gerne drikke andet end Riesling! Læs resten af aftenen her med Riesling. Da han også ville stå for hovedretten, så blev det accepteret. Jeg vidste at manden havde en forkærlighed for vinene fra Peter Sisseck, men at vi denne aften skulle igennem 3 herlige kander fra mesterens hånd, var en behagelig overraskelse.

Maden var oksemørbrad og lammemørbrad. Marineret med en god del krydderurter og hvidløg. Hertil spansk inspirerede kartofler med sesam, chili og olie, samt en gang svampe i sauce. Dejlig solid, og meget velsmagende mad, ovenpå et par lette forretter.

Peter Sisseck er der skrevet lange artikler om andetsteds, og jeg henviser gerne til Vinavisen, med en lidt gamle blå bog . Se også det nyeste nummer af Gastro her er der et herligt interview med Peter Sisseck. Jeg elsker hans holdning til at lave vin og hvilken smag han vil bring fokus på. En lille kommentar til diskussionen om naturvin kommer lige på banen med dette herlige citat:

”Vin bliver kun til vin i samarbejde og samspil med mennesker” med henvisning til at slutresultatet af gæret druemost ikke er vin, men vineddike.
Læs interviewet og bliv lidt klogere på manden, vinen og området Ribera del Duero.

Fokus her bliver på vinene. Flere af dem har jeg smagt før, ganske kort. Det her blev første mulighed for at sidde og nyde dem over lidt længere tid. Jeg tog ikke noter på aftenen, så det er mere indtryk dagen derpå.

2005 QS, Vinas Vega del Duero, Vino de la Tierra de Castillo Y Leon – et yderst interessant projekt fra Peters side. Han er delvis ejer og styrer vingården. Vinmarken er beplantet i 1998 med flere forskellige sorter, mest Tinto Fino (Tempranillo). Vinmarken har fra dag ét været drevet efter biodynamiske principper. Måske er dette med til at skabe meget harmoniske og intense vine fra unge vinstokke? Vingården ligger lige udenfor det officielle Ribera del Duero, derfor den lavere klassificering.

Tæt i glasset med indtryk af peber og saftig fedladen mørk frugt. En smag hvor sort skiffer karakter i kombination med sorte modne blommer spillede førsteviolin. Et rigtig dejlig glas vin, hvor kombinationen mellem den kraftfulde frugt og en luftighed i strukturen gav et glas vin med stor fornøjelse.

2001 Flor de Pingus, Ribera del Duero – en klassiker efterhånden, men yderst interessant smage med 10 år på bagen. Det er andenvinen fra Pingus, men absolut en vin der plejer at levere topkvalitet for hver en krone.  Her var jeg nok bedre forberedt på hvad der ville komme og nød det.
Indtrykket var balance først og fremmest. En stor vin, der har fundet ro i flasken. Det her smager i retning af stor Bordeaux og tanken bliver på ingen måde ført til spansk vin. Flot rød frugt med solbær og brombær, der vokser nuancer frem af cigarkasse og mørk chokolade. Typiske noter der udvikles som sekundærer aromaer i store rødvine, fra flere forskellige distrikter.

2007 Hacienda Monasterio, Ribera del Duero – ejendommen der trak Peter Sisseck til området og stedet hvor han stadig er direktør og laver vinen. En vin hvor niveauet holdes rigtig højt, med en kommerciel mængde vin for øje, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Denne vin plejer altid at sidde lige i skabet og give god kvalitet for pengene.
Denne aften kom den hurtigt på bordet og blev smagt direkte fra flasken. Sort og saftig i stilen. Her var nærmest sydlige Rhone toner af sort peber og sorte brombær pillet i skovbunden. Meget tæt i smagen med intensitet og stadigvæk en kølighed og mineralitet der giver friskhed.…

Read More »

Forza Riesling, Loosen, Eser, Muré, Stempel m. fl.

Der var lagt i ovnen til en aften hvor Riesling skulle spille en stor rolle. Jeg valgte at medbringe 4 meget forskellige vine. Alle fra samme årgang, men i forskellige sødmegrader og forskellige terroirs. Alle vine blev trukket op og dobbel-dekanteret fra morgenstunden. Resten af dagen blev tilbragt i flaske uden prop.

De 4 Riesling vine er smagt inden vi kørte til middagen af et Riedel Riesling Vinum glas, så jeg kunne tage noter stille og roligt. Peter havde medbragt 3 andre fantastiske Riesling vine, og chefen havde 3 gode rødvine. Rødvinene var alle fra Peter Sissecks hånd og meget interessante, de vil blive beskrevet i et senere indlæg.

Vi startede aftenen med mine hjemmestegte blinis i klassisk udsmykning med creme fraiche, rødløg og rogn. Lækkert og et godt modspil til de 2 første tørre Riesling vine.

2007 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Kabinett Trocken, Riesling, Rheingau – ca. 7,8 gr/ltr sucker. En vin jeg kender, men som jeg desværre sjældent smager i mere modne udgaver. Meget løs jord med lidt mergel og meget grus.

Stråfarvet med ekspressiv duft af citrus og hø. Svag fersken og melon. Lidt stikkende frisk græs i baggrunden. Medium plus syre med lav sødme, der nærmest ikke fornemmes (men jeg ved jo den er der). Meget citrusdrevet med melon og grape bagerst. Høj intensitet med mineralitet der leder mere mod hvid kalk end noget andet. Flot fokus i eftersmagen og en herlig renhed. Denne har virkelig haft godt af et par år på langs og et par timer i karaflen.

2007 René Muré, Clos St. Landelin, Riesling, Grand Cru, Alsace – ler og limstensjordbund her i det sydlige Alsace. Godt 40 år gamle vinstokke fra Muré familiens Clos i Vorbourg marken. En vin der aldrig virker helt tør, men alligevel ”kun” har 5 gr/ltr.

Mørk og gylden, men ikke olieret. Duft af klassisk riesling med petroleum og velhængte appelsiner. Meget levende i næsen og udvikler sig dejligt i glasset. Det første der rammer i munden er intensiteten, her er høj frugtsyre og en skarp mineralitet der virkelig rykker. Sødmen som kan være meget present som ung er kastet væk og fokusen er skarp. Noterne siger citrus, frisk hø (er der noget der hedder det?) og så kryber der en lidt umoden pære nederst i billedet. Fantastisk flot intensitet og balancen sidder lige i skabet. Nogen har valgt at drikke denne alt for tidligt. Hold op hvor den vokser i glasset, her er virkelig meget liv. Der kommer meget dyb mineralitet og lidt friskrevet peberrod frem, utroligt en udvikling.

Næste servering var melon/løg suppe med bacon. En klassiker i mit køkken til de let sødlige Riesling vine. Blend et par meloner med ½ løg, smag til med salt og peber og server kold med friskristet varm bacon og purløg på toppen.

2007 Willi Schaefer, Gracher Himmelreich, Kabinett, Riesling, Mosel – fra Peter. En elegantier i aller flotteste stil. Citrus og mineralitet spiller så flot sammen i en helt tilbagetrukket stil, hvor elegance går foran power. Hvor længden kommer fra en tæt intensitet, og vinen ikke virker overgjort på noget tidspunkt. Fine noter med en anelse tropisk frugt, men mest er det citrus og grønne græsnoter. En glimrende ledsager til suppen.

2007 von Hövel, Schartzhofberg, Spätlese, Riesling, Saar – Von Hövel ejer 2,8 hektar på denne berømte mark, hvor jordbunden i den grad defineres ved sin blå skiffer.

Lys farve og lidt vandig i kanten. Intens duft med mest mineralitet og lidt friskpresset citron. Byder ikke ind med meget, lukket? Intens smag med høj syre og lav sødme i forhold til min forventning. Sprød stil med citrus og mineralske toner som salt.…

Read More »

Gevrey Chambertin, Harmand-Geoffroy

Lørdag aften og alene hjemme med fruen. Så var det tid til en god flaske Bourgogne. Jeg havde rødvinsmarineret en svinekotelet og hertil lidt grønt og kartofler. Enkelt, men herligt. Vinen min ven, var:
Lavaux st jacques

2006 Lavaux St-Jacques – giv mig mere til kælderen

2006 Harmand-Geoffroy, Lavaux St-Jacques, Gevrey Chambertin 1’er Cru, Bourgogne – dekantering gør jeg sjældent med Bourgogne, jeg elsker at følge udviklingen i glasset i stedet. Flasken blev kølet lidt ned, så træder den friske røde frugt i Bourgognen bedre i karakter, synes jeg. Smuk stod den i glasset med røde nuancer og en herlig ekspressiv duft af mørke bløde bær fra skovens bund. Fadet er der, men spiller kun en sekundær rolle. I løbet af aftenen udviklede der sig dybe skovnuancer, vådt træ, muld og nedfaldne efterårs blade. En levende duft, der var med til at holde interessen i glasset.
Endnu engang blev jeg mindet om hvorfor Bourgogne burde være det eneste røde vin i min kælder 😉 Gad vide om det kunne blive kedeligt på et tidspunkt?

Smagen var cremet med brombær og næsten overmodne hindbær som de dominerende frugtfaktorer. Strukturen var det mest iøjefaldende, enormt cremet med stor intensitet der voksede og gav en medium fylde. Dette er på ingen måde en kraftig vin, i absolutte termer, men som Bourgogne er den i den kraftige ende. Spillede flot op mod det marinerede kød og friskheden i salaten.

Producenten Harmand-Geoffroy har jeg smagt ved flere lejligheder, da vi importerer hans vine i Skjold Burne. Generelt vil jeg mene at hans stil er præget af meget blød frugt, cremet struktur og en glimrende friskhed i vinene. Det er en producent der bruger fad, uden at det tager overhånd, frugten skal helt klart være i fokus. Det kan jeg lide. Hvis du er til overdreven fadbrug, så er det ikke her du skal lede, men hvis du ønsker vine med typicitet og ren frugt, så prøv endelig disse vine.

 …

Read More »

Clouet & Clair – Champagne & Gevrey

En herlig lørdag aften udfoldede sig for mig da jeg kom hjem fra Copenhagen Wine Forum. Her havde jeg holdt et foredrag om vin til mad, og det mente min nabo at vi skulle teste i praksis. Han havde været på landet og købt noget fremragende kød. Dels spareribs, der var røget og marineret, samt et par tung lækre T-Bone steaks.

Se det var jo en menu man ikke kunne sige nej til. Til helsefanatikerne kan jeg nævne at der stod en skål salat på bordet også, den havde jeg bare ikke plads til på min tallerken.
Jeg fandt en flaske rødvin og han proklamerede en gang bobler i ’02 årgangen.

2002 André Clouet, Bouzy, Grand Cru, Champagne – klar og lys i glasset med en super tiltalende bouquet. Her var kombinationen med citrus og lidt ristede toastnoter i baggrunden. Efter at have gravet lidt mere kom de lidt tungere noter frem og de små fine røde hindbær, der vidner om et fornuftigt indhold af Pinot noir i denne cuvée. God dybde i smagen med det røde element lidt mere i baggrunden. Her styret af friske grønne æbler, citrus og en fint kontrolleret frugtsyre til at give balancen. Super glas Champagne, med en dybde og løfter om meget mere i årende der kommer.

2002 Bruno Clair, Clos du Fonteny, Monopole, Gevrey Chambertin 1’er cru, Bourgogne – tænkte at Bordeaux ville være oplagt til det store stykke okse, men… da jeg så denne tænkte jeg at vi så kunne holde et årgangstema om ikke andet. Hvilket forrygende valg, skulle jeg senere få bekræftet. Clos du Fonteny er en enkeltmark som Bruno Clair har som Monopole, det vil sige at kun han fremstiller vine her fra. I glasset kunne man med den teglfarvede kant straks se at vi her havde en Pinot Noir med en vis udvikling. Min erfaring viser dog at Bruno Clairs vine udvikler sig langsomt, så jeg var på ingen måde nervøs. Duften startede ud ganske diskret og lukkede egentlig først rigtig op efter mere end 1 time i glasset. Her var god dyb skovbund og masser af røde jordbær og en smuk Pinot karakter. Intensiteten i smagen viste højt niveau og vinen holdst stadig fast i sit elegante luftige udtryk. Det her var bare rigtig flot i glasset denne aften.

Til maden, så passede Champagnen egentlig glimrende til spareribs, da den går ind og renser munden flot og ør klar til næste gnavebid. Til oksekødet er stor Bourgogne en fantastisk ledsager. Dette kød blev ikke smurt ind i noget uvedkommende sauce, og ej heller blev smagsbilledet forpurret af salat eller andet tilbehør. Så står bøffen med salt og peber i dejligt selskab her.…

Read More »