Champagne – flaskevariation og degorgering
Sidste weekend røg der et par flasker på bordet til fødselsdag hos naboen. Det interessante aspekt var at vi frivilligt fik kigget lidt på 2 gode begreber omkring Champagne. Ukendt udvikling, grundet manglende degorgeringsdato og flaskevariation.
NV Taittinger, Prelude, Grand Cru, Champagne – en topcuvée fra Taittinger. Sammensat af 50% Chardonnay fra Cote de Blancs og 50% Pinot Noir fra Montagne de Reims. Se mere om cuvéen her. Det interessante for os var at Tom havde 2 flasker. Den éne købt for længere tid siden og den anden relativ frisk. Da propperne poppede, kunne man også tydeligt se forskellen. Den ene forblev sammentrukket som en gammel champignon og den anden foldede sig hurtigt ud og så frisk ud igen.
Forskellen smagsmæssigt lå i at den gamle var tungere, mere rugbrødsagtig og med mere tørret tropisk frugt i noterne. Helt klart noter fra Pinot Noir’en der gav mere dybde og tyngde. Den friske var drevet af citrus og sprød mineralitet. Snorlige og måske mere enkel.
Hvad kan man bedst lide og hvordan skal man have en jordisk chance for at se det?? Så længe de store Champagne huse ikke sætter degorgeringsdato på deres Champagne, så er det ikke nemt for forbrugeren at vide hvor vinen er i sin udvikling. I mine øjne må det skabe usikkerhed hos en kundegruppe, der gerne vil bruge en god sjat penge på vin. Det giver ingen mening, eller hvad?
1999 Ruinart, Brut Champagne – et mere end glimrende producent, her med deres Vintage udgave, men ikke topcuvée Dom Ruinart. Ser slet ikke ud til at de laver denne udgave mere? At man i dette leje ofte finder fantastisk sammenhæng mellem pris og kvalitet er bevist ved flere lejligheder. Derfor var vi også så heldige at der var 2 flasker åbne af denne i direkte forlængelse af Taittinger projektet. Her blev eksperimentet så helt anderledes. 2 ens vine, fra samme årgang og fra samme kasse. Opbevaret fuldstændig identistisk, hos importøren i hans kælder, og derefter i vinkøleskab. Flaskevariation er et kendt fænomen og skal i den grad ikke undervurderes i Champagne med lidt alder.
Første flaske løftede taget og var så smuk med fin mousse, levende duft med græsnoter, citrus og en hel blomsterbutik der spillede ind. Super elegant og intens.
Den anden flaske var tung, klodset og uden den spændstighed som vi lige havde smagt. Tunge tropiske frugtnoter og rugbrød. På ingen måde fejlbehæftet, blot uden friskheden og liver der var i den første.
Andre noter fra den seneste tid.
2010 Sentas Rosé, Esrum Sø og mikrodestilleri og vineri, Sjælland – der var en enkelt solskinsdag og så skulle proppen af denne lokale rosévin. Fremstillet på Rondodruen og mine forventninger var absolut ikke i top. Må dog indrømme at den smagte herligt med friske små skovjordbær, søde røde kirsebær og en pæn balancerende syre.
Etiketten er dog næsten det fedeste udstyrsstykke jeg længe har set. En dejlig rosé, som jeg med glæde vil servere for udenlandske vinfolk ved en mulig lejlighed. Samtidig et klart opråb til De Danske Vinbønder, brug dog de fejlagtigt plantede Rondo druer til at lave rosévin af. Det kan lade sig gøre og druens karakter kommer frem på en mere positiv måde, end ved rødvin.
1994 Karl Erbes, Ürziger Würzgarten Auslese*, Riesling, Mosel – fantastisk lækker balanceret most. Fik den serveret sammen med en frisk gulerodskage og den strålede flot på bordet. Dejlig moden stil med en anelse petroleum og så flot orange frugt karakter. Spillevende og med lang eftersmag. Nice.
2002 Redoma, Niepoort, Douro, Portugal – min sidste flaske fra denne kølige årgang. Virkelig en vin der spiller på elegance mere end noget andet.…
