Rosévin til sommermaden

Sommertid, så er det tid til Rosévin! Traditionelt her i Danmark, så sælges og drikkes rosévin kun når solen skinner. Jeg er næsten sikker på at enhver vinhandler du spørger i disse dage kan bekræfte at salget står lidt stille. Men, det er kun en pause, sommeren i Danmark bliver fantastisk med sol og store mængder rosé. Pressen har altid en god fokus på rosé her først på sæsonen, og i år næsten mere end nogensinde. Jeres helt egen linselus har også sneget sig ind rundt omkring. I en af landets førende aviser Politiken blev jeg bedt om at udtale mig, og jeg er helt enig med Thomas Ilkjær i resten af artiklen også.

Børsen arbejder jeg lidt sammen med, som ekspertkommentator og det er super hyggeligt i godt selskab sammen med Karsten Engmann Jensen. Her har vi også kigget nærmere på rosévin og her kan i se 5 minutter, der fokuserer på 3 forskellige typer af rosévin. Det eneste vi rigtig mangler er den nyklassiske rosé; den oversøiske med masser af farve og kraft i smagen. På jobbet nyder vi stort at sælge Viña Tarapacá Rosé på Cabernet Sauvignon og Syrah – en rigtig kraftig sag, der næsten minder om rødvin. Den er i øvrigt på som Månedens Vin i Skjold Burne resten af juni.

Min seneste rosévin herhjemme var med bobler – naturligvis.

Louis Bouillot, Cremant de Bourgogne, Brut Rosé – super lækker med indsmigrende frugtnoter af jordbær og hindbær. Samtidig en lækker mousse med små fine bobler og frisk citrus nedenunder. Den var et herligt match til 2 grillede kammuslinger med tomatkompot og hjemmebagt rosmarinbrød.

God fornøjelse med sommeren og stort indtag af rosévin.

 …

Read More »

Lalou Bize-Leroy løftede taget på Le Sommelier

En fabelagtig aften på Le Sommelier, hvor vores tjener Simon styrede slagets gang med en fast og rolig hånd. Må sige til Simons ros at hans måde at være på gør oplevelsen så meget større hver gang på le Sommelier. Når en tjener nyder sit arbejde, så kan man som gæst mærke det. At Francis Cardenau så tryllede i køkkenet denne aften, gjorde kun helhedsindtrykket så meget større.
Som vanligt var konceptet at vi skulle medbringe et par flasker hver, alle med mindst 10 år på bagen for rødt, dispensation kan gives til 5 år for hvidt. Gruppen består af gode glade venner fra vinbranchen, et par stykker lige uden for branchen og én journalist denne aften. Beklageligvis må vi nok indrømme at journalisten var i sit gode gættehjørne og ramte pænt på et par af vinene. Alle vine afleveres til Simon ved ankomsten og han sætter så en menu og vinene sammen i sæt. Altså ved man aldrig hvis vin der er på bordet, eller hvornår ens egen vin kommer. Fantastisk sjov måde at gøre det på, hvilket også gjorde at jeg gættede mine egne vine flere gange i går.

De fleste noter er skrevet inden afsløring af vinen og point tildelt inden afsløring. Dog er nogle blevet rettet lidt op og det vil også blive forklaret nærmere.

Vi startede i baren med et glas bobler:

2000 Louis Roederer, Blanc de Blancs, Champagne – meget flot syre og fin balance. Lidt citrus og mango i frugten. Fremstod blød og behagelig, med pæn kompleksitet uden at blive for tung på nogen måde. Blev absolut ikke gættet af undertegnede, der troede det var ældre og med Pinot Noir i blandingen. Der var dog aldrig tvivl om Champagne 😉 92 point ud af 100.

2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – aldrende, oxidativ med en sjov sødme på siden. Friske bobler der talte imod alderdomstegnene. Ved afsløring blev vi i tvivl om den flaske er i orden, jeg mener nej. Denne Champagne, i denne årgang, bør performe meget bedre og med mere friskhed i stilen. Ingen point

1995 Kloster Eberbach, Domäne Steinberg, Steinberger, Riesling, Spätlese, Rheingau – uha det var lækkert. Rimelig mørk farve – gylden. Sødme present i munden, men tørrer ud og indikerer lidt alder. Duft af petroleum, mineralitet i form af våd kalk. Lyche mest dominerende af de gule frugter. Medium (+) syre og flot struktureret med god balance og balance i eftersmagen. Gæt: Rheingau, Spätlese. 93 point. Holdt sig flot i glasset og voksede sig bredere i staturen.

2001 Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle, Riesling, Spätlese, Trocken, Nahe – meget lille i næsen, lidt slat, hvid peber og tør mandel. Klinger helt rent i munden som en streng på en guitar, men… den vil ikke rigtig lege? Der ligger en masse flotte elementer nedenunder en genert lille frugt. Virker som meget høj intensitet og mineralsk. Viser for mig meget godt hvorfor man ikke lige bliver charmeret af disse stramme ”nye” tørre tyske rieslinger. De lukker ikke rigtig op for de sidste ventiler. Gæt: Nahe trocken i højt niveau, men ikke Dönnhoff. 93 point. Så lod jeg ellers det glas stå et stykke tid og så skete der noget… den lukkede op efter ca. én time i glasset. Kom med stor modenhed og saft i næsen og smagen blev fyldt ud til sidste kindtand. Intens og alligevel balanceret på et frisk pust fra havet. Fantastisk flot glas vin, der enten skal gemmes 10 år mere, eller dekanteres fra morgenstunden for at vise sig ordentlig nu.

Disse 2 første hvide blev ledsaget af årets bedste rejemad i forklædning: Nederst en bøftomat, herpå Rømø Rejer og en lille forårsrulle med rejer, overhældt med lidt hindbæreddike.…

Read More »

Danmarks Bedste Rødvin – på kirsebær.

Frederiksdal Gods på Lolland danner rammen om Danmarks hidtil bedste rødvin. Ganske vist er den ikke lavet på vindruer, som jeg normalt stiller som krav til at jeg kan falde i svime over drikkevarer. Den er fremstillet på kirsebær. Men, ikke et hvilket som helst kirsebær skulle det vise sig. Jeg var på besøg på godset lige på bagsiden af blomstringen og fik en fantastisk rundvisning, med information om kirsebærtræer og frugtavl i Danmark generelt.

 

Er du klar over at dette bare er ved at forsvinde? På Frederiksdal Gods arbejder de med stevnskirsebærret, som er et såkaldt ”surt” kirsebær. Sidste år blev der fældet træer, så der nu er under 1000 hektar med disse bær i landet. Trist, fordi vi her har et unikt produkt, som ikke kan efterlignes i lande hvor arbejdskraft og andet kan gøres billigere. Stevnsbærret modner perfekt i områder omkring Østersøen og lige netop her på den vestlige spids af Lolland har man et mikroklima med ekstra varme, så man opnår optimalt modne bær.

 

Vi var på rundtur i de enkelte marker, Skovmarken og Nielstrupmark er de 2 marker der for nuværende leverer størstedelen af kirsebærrene til produktionen.

På sigt kommer der flere marker til, blandt andet er der eksperimentelt tilplantet en Grand Cru mark på noget der minder om en skråning.

 

Denne aften, hvor torden og lyn springer på himlen, havde vi valgt at smage på et par varianter fra Frederiksdal Gods samlingen. Her kommer dagens smagenoter på de 4 varianter.

2009 Frederiksdal Gods, Kirsebær Vin, Lolland – dette er den almindelige udgave, som kan erhverves bredt i detailhandelen. Se forhandlerliste her på deres site. Fremstår som så ofte før med en ekspressiv duft der er lukket godt nede i glasset. Den virker mørk, præget af kirsebær, men det er absolut ikke et entydigt udtryk. Der dukker brombær op og en bred vifte af sorte bær. Det bemærkelsesværdige i denne udgave er de mangeartede nuancer der melder sig. Slutter af med et lidt gult frugtpræg, vi diskuterede både fersken og kandiseret orange. En dejlig fyldig og kraftfuld udgave, hvor syren er høj, men i flot balance.

2009 Frederiksdal Gods, Nielstrup Mark, Kirsebærvin, Lolland – en klart mere frisk udgave hvor det friske røde kirsebær træder tydeligt i karakter. Frugtsyren er langt mere fokuseret og intens. Ikke så fyldig, men spiller ind med en hel anden form for elegance. En fin balanceret kirsebærkop.

2009 Frederiksdal Gods, Rancio/Reserve, Kirsebærvin, Lolland – smagt fra medbragt fadprøve fra godset. Rancio er et begreb der er adopteret fra de sydfranske dessertvine. I Banyuls tapper man vinen på store glaskrukker, som så stilles under sydens sol og bliver ”branket” og får helt unikke Rancio duft og smagsnoter. Her er man begyndt på det i det stille og rolige med glaskrukker bag vinduer indenfor. Vinen bliver varmet grundigt op og der er svage Rancio noter at spore. De skal nok have lov til at stå lidt længere tid inden det træder helt klart igennem.
Afrundet og mere balanceret. Her er tydeligt fadpræg. Dette fad har været opbevaret helt oppe under taget for at udsætte det for maksimal varme-kulde påvirkning. Her er røde bær i nuancerne, kirsebær, hindbær og en anelse skovjordbær. Fadet tilfører også en håndfuld tannin der bider lidt behageligt på gummerne. En god kompleks vin, der sikker kun vil blive mere afrundet med tid på fadet.

Frederiksdal Gods, Solera, lot 10/19, Kirsebærvin, Lolland – det her er toppen af poppen, prikken over i’et, fløden i kaffen osv. Her laves mikroskopiske mængder, vi snakker ca. 50 flasker om året, i de store årgange. Princippet er at blande flere årgange og altid have lidt tilbage af den første årgang i soleraen.…

Read More »

Molitor Riesling, grill og dansk rødvin

Fætter og familien kom forbi og det var argument nok for en mængde god mad. Solen skinnede og jeg havde ikke drukket Riesling i 24 timer, det var argument nok for at køle et par flasker Riesling. En uformel aften hvor snakken gik højt og grillen styrede tempoet. Her er serveringer og vine:

Butterdejssnitter, enkelt: butterdej og en hjemmerørt pesto med krydderurter fra haven og vindueskarmen. Riv lidt ost over, rul sammen, skær i skiver, sæt på bagepapir og så ind i ovnen ved 200 grader og lidt luft indtil de er gyldenbrune. En herlig ledsager til:

2007 Colet Navazos, Cava, Penedes, Spanien – degorgeret okt 2010. Ikke den store lækre oplevelse. Note til mig selv: vælg Champagne næste gang. En duft af nedfaldne frugter, jeg lod de andre byder ind med indtryk og vi endte i gamle æbler, overmodne appelsiner og blommer der skulle have været spist. Boblerne stod flot og i glasset i kort tid, men forsvandt hurtigt. Den havde en svag friskhed i starten, men så snart den steg lidt i temperatur så var den tung og klodset og blev ofret i fruens blomsterbed.

Så havde fætter S en lille bid med: vinblade omrullet om ris med dip af chili i græsk yoghurt. Herligt og ganske glimrende som første hapser til de næste 2 vine:

2008 Markus Molitor, Zeltinger Sonnenuhr, Riesling, Kabinett, Mosel – Sukker: 67,9 gr/ltr, syre: 7,1 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2008 Markus Molitor, Ürziger Würzgarten, Riesling, Spätlese, Mosel – sukker: 69,8 gr/ltr, syre: 7,5 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2 forskellige marker og i forskellig sødmegrad. Molitor har senest valgt at dele forklare sine vinens sødmegrad med farven på hans kapsler. Begge disse var med guldkapsel og dermed naturligt søde. De 2 andre muligheder er grøn for halvsøde (feinherb) og hvide for de tørre udgaver.
Disse 2 vine var perfekte på en varm sommerdag. Kabinetten var meget fin i sit udtryk med en sødme der lå pænt i baggrunden, det var mere mineraliteten der styrede smagsindtrykket. Meget læskende og meget hurtig tom. Spätlesen var bedre afstemt og understregede endnu en gang for mig at jeg bedst kan lide balancen i en Spätlese. Her var sødmen present og afstemt med den pænt høje syre. En mere bred smag med tropiske frugter, hvide blomster og flintet mineralitet.
Meget interessant at sammenligne sukker/syreindhold i disse 2 vine, kontra smagen. En anelse mere modenhed i druerne og lidt mere sukker i den endelige vin, giver med lidt mere syre, en langt højere kompleksitet og intensitet i vinen. Her ligger nøglestenen til hvorfor jeg foretrækker Spätlesen.

“Utroligt som disse Mosel Rieslinger er perfekte til alle. De er enkle og ukomplicerede til dem der blot vil nyde dem, til os andre der vil gå i dybden byder de på så mange nuancer.”

Næste ret på bordet var grillede asparges med laksecreme. Asparges er jo et oplagt tema i denne tid og jeg prøver at få fyldt min ration hver dag. Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige måder at grille dem på, denne var hidtil mest vellykkede. Efter knækning, ned i en pose med lidt olie og salt. Derefter fuld drøn på grillen og så på med dem i ét lag. Lad dem ligge til de skal vendes og så vend dem kun én gang. Ikke for lang tid på grillen, så bliver de bløde og kedelige.
Laksecremen var sammensat af røget laks i stykker, chile, citrongræs, persille, salt peber, hvidløg og græsk yoghurt. En anderledes ledsager til disse herlige asparges, men ganske vellykket.

Så satte vi kød på spyd og gjorde klar ved at smage på et par danske ”perler”

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo/Regent, Sjælland

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo, Fadlagret, Sjælland

Begge flasker indkøbt af fætter på besøg på gården sidste december.…

Read More »

Gaja og pizza, samt blindsmagning

En herlig aften i godt selskab ved søens bred. Vi havde startet med at optage et par sessioner til 3 vine på 5 minutter til Børsen TV. Cava, Spumante og rosé blev gennemtravlet og det var ganske hyggeligt. De indslag vil kunne ses i den kommende tid på Børsen TV. Tusind tak til Karsten for en dejlig dag med et sjovt program!

Efter en tur i søen kom der yderligere et par gæster og vi endte en håndfuld branchefolk samlet til en hyggelig aften. Der skulle smages blindt, en herlig disciplin, der aldrig bliver nem. Aftenens største oplevelse for mig, var at jeg fik en vin fra Gaja der faldt i god smag hos mig. Jeg har tidligere været skuffet over vine fra mesterens hånd, men denne aften faldt den lige i min jord. Det var:

2008 Gaja, Sito Moresco, Langhe DOC, Piemonte, Italien – entrylevel hos Gaja, sammensat af Nebbiolo, Merlot og Cabernet Sauvignon. En vin der i glasset råbte Bordeaux ud over hele terrassen. Her var blød solbær domineret frugtkarakter, lidt læder og blyant der kunne pege på Pauillac. Smagen var smukt afstemt med alle elementer i god balance, ikke for meget frugt – ikke for dominerende fad. Mit gæt lå på noget glimrende 5. Cru Pauillac, hvilket var helt forkert. Jeg har tidligere stødt på Gaja ved flere blindsmagninger og været knap så begejstret. Denne aften bød dog på en meget harmonisk vin og det var en fornøjelse.

Derudover var det hyggen der var dominerende rundt om pizzaovnen. Vi fik sammensat nogle fantastiske pizzaer, med lidt pudsige kombinationer undervejs. Vinene tilflød bordet i en lind strøm og mine kommentarer kom aldrig ned på bloggen. Her er en liste af vine vi smagte blindt og mine svage erindringer om de enkelte vine.

NV Erpacrife, Nebbiolo Spumante, degorgeret 2009 – sjælden set mousserende Nebbiolo. Mest bemærkelsesværdigt var tanninen i denne smukke rosé. Udmærket glas, men ikke noget jeg vil vende tilbage til.

1999 Louis Roederer, Brut Champagne, MAGNUM – virkelig lækker med flotte udviklede noter og dyb fed frugt. Champagne fra Magnum er bare en fornøjelse og så med lidt alder her var det perfekt i solen. Tak til Johnnie for denne super start på aftenen.

NV Ambrosia, Blooms, 80 % Rhubarb, 20 % Wine (Sauvignon Blanc) – så var det ned på jorden igen. Puha noget rabarbersaft, men blev egentlig gættet af Sara – ret flot!

2009 Probst, Grauer Burgunder, Acharrer Schlossberg, Spätlese trocken, Baden – Ganske pænt glas som jeg husker den. Bød vist ind med Grüner Veltliner.

2008 Graf von Kanitz, Spätburgunder, Weissherbst Feinherb, Rheingau – den gættede jeg ikke. Stram og lukket i næsen, kedelig og bitter i smagen. Så lidt farve at jeg slet ikke tænkte på en rød drue, så mit bud blev en kedelig Mosel tør Riesling. Not my favorite, gad vide om nogen var oppe og ringe over det her?

2005 Robert Mondavi, Fumé Blanc Reserve, To Kalon Vineyard, Napa Valley – overdreven vin med tryk på alle cylindre. Duften var så ekstrem og parfumeret at ingen kunne beslutte hvad de kunne mene. Eksploderende i munden med en mængder af smagesnuancer. Fadet flot integreret her et par år efter, men frugten meget parfumeret og ikke særlig elegant. Mange bud kom på bordet, men ingen i nærheden af fadgæret Sauvignon Blanc fra Californien.

2009 Bouchard Finlayson, Galpin Peak, Pinot Noir, Walker Bay, Sydafrika – “når en vin smager som en mellemting mellem fransk og oversøisk, så er det Sydafrika”. Det citat fik jeg smækket i hovedet da jeg blev ved med at gætte oversøisk Pinot Noir, men fra et køligt sted. Flot vin med en anelse for meget sødme, men fin Pinot karakter.…

Read More »

Amsterdam – Brussel – Paris – Champagne – Luxembourg – Mosel

Årets sommerferie med familien bliver lidt af en rundtur i det nordvestlige hjørne af Europa. Vi har valgt at putte et par hovedstæder på årets tur, men slutte i et par smukke vindistrikter. Så skulle der gerne være lidt til alles ønsker og sanser. Nu skal vi så til at planlægge mere specifikt og har brug for lidt gode idéer. Har du nogen gode forslag, eller must-see steder i disse byer? Planen er et par dage hvert sted. Kom gerne med kommentarer her, eller send en mail VinKreutzer (a) gmail . com

På forhånd tak til alle som kommer med et bud.

Indtil videre så kigger vi på Hotels.com for at booke hoteller i de enkelte byer.

Jeg håber på gode forslag, som vi kan bruge med 2 voksne og 2 drenge på hhv. 10 & 13 år.

Amsterdam:
Vi ser frem til at gå langs kanalerne og indsnuse stemningen.
– Overnatning, hvilket område skal man booke hotel i? Forslag til specifikt hotel.
– Restaurant: Er der gode forslag? Hvad er traditionelt i Holland?
– Byens bedste vinforretning?
– Seværdigheder: Hvad må vi ikke gå glip af? Regner allerede nu med Van Gogh museet.
– Andet?

Brussel:
Det bliver et kort ophold, blot for at få plottet byen ind på kortet.
– Overnatning: Hvilket hotel?
– Restaurant: Et måltid, skal man bare tage hotellet?
– Seværdigheder? Manneken Pis er vel uundgåeligt?
– andet?

Paris:
Pinligt, og en stor fejl, men vi har aldrig været i denne by. Vi ser meget frem til at få mest mulig ud af få dage her.
– Overnatning: Hvilket område skal man booke hotel i for at være tættest på der hvor det sker?
– Restaurant: Hvilke må ikke misses? Tænk ikke Michelin, det er budgettet ikke til og vi har 2 drenge med. God bistro eller Brasserie er håbet.
– Vinforretning. Hvor ligger byens flotteste, her søger jeg stemning mere end bredt udvalg. Lave priser og gode fund er også kun en drøm J
– Seværdigheder? Vi regner med at tage i Eiffel tårnet, men har ellers ikke låst os fast på noget.
– andet?

Champagne:
Hvem skal vi besøge? Jeg regner med at kunne snige 2 – 3 besøg ind. Charles Mignon, som vi forhandler er på. Hvem skal de andre være? Regner med at vi skal besøge en af ”de store” og få en klassisk turist-tur.
– Overnatning: Nogen der kender et hyggeligt lille sted? Hvis der er pool her, så bliver jeg ikke upopulær hos drengene.
– Restauranter må være til at finde, men søger stedet hvor man også kan have 2 utålmodige drenge med.
– Seværdigheder: Mesnil-sur-Oger skal ses, men er der andet sjovt?
– andet?

Luxembourg:
Regner kun med et kort stop til frokost i midtbyen på vej fra Champagne til Mosel. Er der noget vi ikke må gå glip af på et kort stop? Eller bør vi forlænge med en overnatning?

Mosel:
Egentlig kun et spørgsmål om at vælge hvor langs denne smukke flod vi skal slå os ned. Producententlisten er endnu ikke så lang. Markus Molitor håber jeg på og så håber jeg at finde en lille god uopdaget perle. Har du nogen bud på hvem det kunne være?
– Restaurant: Min erfaring fra Mosel siger at det kan gå begge veje, så hvis du har været heldig her med god solid tysk mad, så byd gerne ind.
På forhånd tak for dine indspark, jeg skal nok melde tilbage når planen er blevet lidt skarpere.

 

 …

Read More »

Café i Odense, her er et Brasserie der virker!

Café i Odense, her er et godt valg: Brasserie Gertrud’s beliggende på det dejlige torv i Jernbanegade. Jeg var forbi for at undervise deres personale i mad- og vinkombinationer, bagefter blev vi budt på lidt til ganen, inden hjemturen mod Sjælland. Mine øjne fangede månedens menu og vi fik derfor følgende snor-lige serveringer:

Fynske asparges med stegte kammuslinger, med kryddersalt og vinaigrette. 3 perfekt kogte asparges smilede til mig fra tallerkenen, med bid og god smag. Ingen trevler, bare perfekt tilberedt. En dejlig vinaigrette med lidt kapers og hakket æg var godt syrligt modspil på serveringen. 2 nydelige kammuslinger, der havde en dejlig stegeskorpe, uden at være stegt tørre. Kryddersalaten var her lidt blandet salat med purløg i – smagte godt og gav et lidt krydret modspil bagerst på tallerkenen.

Næste ret var:

Sprødstegt Allegårdens Kyllingebryst. Serveret på risotto med ramsløg og sukkerærter, parmesanchips og persille jus. Et stykke kylling fyldt med saft, kraft og smag. Herligt når sådan et stykke fjerkræ er stegt lige til grænsen, så der er saft uden at man frygter at det ikke er stegt nok. Et af de bedste stykker kylling jeg længe har fået. Risottoen var, som de ofte er i Danmark, for salt og når man så stikker et par flager Parmesanchips ned i også, så mangler retten som helhed ikke salt. Risen var ellers kogt perfekt og en dejlig ledsager til kyllingen. På bordet var også et dejligt hjemmebagt brød, med små pakker øko-smør.

Så var jeg klar til at køre mod Sjælland igen. Tak til Gertrud’s for en dejlig aften.

Vi valgte at drikke vand til maden, da der var 2 timer bag rattet efter maden. Kedeligt, men sikkert!

 

 …

Read More »

Servering af gammel vin

Jeg har modtaget et spørgsmål fra en elev i den danske vinbranche. På vej til skoleophold har han fået en flaske 1975 Château Mouton-Rothschild, 1’er Grand Cru Classé en 1855, Pauillac af sin chef. Han har skrevet en opgave om Bordeaux og vil servere denne vin som toppen af poppen på skolen. En vanvittig flot gestus af chefen og perfekt at Henrik vælger at dele denne flaske med sine kolleger fra branchen. Som vinpriserne opfører sig her i 2011 ser det ikke ud til at nye i vinbranchen får mange muligheder for at smage denne verdens ikonvine. Château Mouton-Rotschild er absolut en af denne verdens pejlemærker, så disse elever kan sætte et stort hak på deres smageskema denne dag.

Spørgsmålet er: Hvordan Henrik skal behandle denne flaske i tiden frem til servering.

Svaret kan have relevans for alle der har en god gammel flaske vin, så derfor bringer jeg det her.

Disse betragtninger kan gøre sig gældende hvis du har en gammel flaske vin af højt niveau og du er i tvivl om hvordan du skal servere den. Der er mange holdninger om hvordan dette kan gøres og mange kan have ret. Dette er hvordan jeg ville behandle en sådan flaske.

Opbevaring frem til tidspunktet er et helt kapitel for sig, så vi går ud fra at flasken har været fornuftigt opbevaret ved rigtig temperatur osv. Jeg kender forholdende for denne Château Mouton og ved de ikke har været optimale, men andre flasker smagt fra samme samling har smagt fantastisk. Bl.a. en Chateau Leoville Barton 1979

3 dage i forvejen. Her starter vi. Rejs flasken op og lad den falde til ro. Herved vil bundfaldet i flasken, som er helt naturligt, falde til bunds. Det gør at vinen kan skænkes/dekanteres uden for meget grums i glassene.

1 dag før. Skær toppen af kapslen og rengør med en fugtig klud toppen af flaskehalsen. Dette for at snavset her kan nå at komme væk, inden du skal skænke fra flasken.

Samme dag. Sørg for at temperaturen er fornuftig, den må ikke blive for varm!! Hvis lokalet er 24 grader, så sørg for at vinen er 15 grader. Du vil miste så mange nuancer, hvis vinen bliver for varm.

Så kommer vi til et af de store spørgsmål. Hvornår skal den trækkes op? Der findes flere forskellige muligheder.

  • Træk op i god tid, og her snakker vi 4 timer før servering. En metode som jeg første gang stødte på og som Francois Audouze har udviklet stor glæde for. Han er nok en af dem der har drukket og åbnet flest gamle flasker i verden, så han har stor baggrund for hans metode. Meget enkel procedure. Åben flasken, duft. Hvis den dufter godt, sæt en ren prop i til den skal skænkes. Hvis den dufter dårligt, lad den stå åben. En forenkling, men den er forklaret i sin helhed her på Robert Parkers board.
  • Det som mange mener, er det rigtige. Træk op når den skal skænkes. Nogle gamle vine kan omdannes til eddike i løbet af meget kort tid når ilten kommer til væsken. Derfor træk op og skænk i glasset med det samme og nyd hvad der er i de kommende få minutter.

I tilfældet med Château Mouton-Rothschild 1975 ville jeg vælge den første metode.

Dekantering eller ej?

  • Hvis man kun vil have den helt rene vin i glassene, så skal der dekanteres på gammel manér. Her er en fin video, der viser hvordan. Pointen er at hælde vinen langsomt over i karaflen, og stoppe så snart man ser budfaldet komme op i halsen på flasken. Den nemmeste måde at se bundfaldet er ved at have et stearinlys placeret bagved flaskehalsen, når man hælder.

Read More »