Menu

Pic Saint Loup – et område der skal ind på din radar!

21. maj 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Pic Saint Loup er et fantastisk område og et område der byder på nogle helt unikke vine. Hele Languedoc-Roussillon regionen bobler med små super spændende appellationer. Kig efter områder som dette, men snyd ikke dig selv for Montperoux, for at nævne et andet interessant område. Pic Saint Loup er beliggende i Coteaux du Roussillon 30 km nord for Montpellier, her kommer vi lidt op i højden og har en jordbund med en masse kalksten i forskellige varianter, mergel og store sten. Klimaet er naturligvis kraftigt påvirket af Middelhavet og byder på våde vintre, tørre somre og varme det meste af sommeren. En kombination der minder om meget af regionen, alligevel skiller vinene i dette område sig ud fra mængden. Druerne i området er de klassiske med Syrah, Grenache og Mouvedre i front, samt Carignan og Cinsault i baggrunden.

Dette område er dukket op på min smagepalet med jævne mellemrum i de seneste 10 år og hver gang har jeg været lykkelig overrasket over hvor lækkert og saftigt det smager. Jeg mødte første gang området da Morten I. inviterede til en voldsomt dækkende smagning med +20 vine. Noterne fra den ligger nok stadig et sted og roder, men indtrykket står printet klart bagerst på tungen. Senere husker jeg en smagning i en hedengangen smageklub, der blev døbt Våd Oregano. Jeg mindes svagt at den blev døbt sådan, efter en smagenote på Mas de Mortiers, Jamais Content – en herlig vin. Forleden dukkede PicSaint Loup så op i glasset på Franske Vindage, hvor Rungsted Vinhandel havde et par gode eksempler med. I aften stod den på en flaske, indkøbt i Lars Bjørn Vinhandel forleden.

2008 Chateau de Lancyre, Vielles Vignes, Pic Saint Loup, Coteaux du Languedoc, Frankrig – fra domainets hjemmeside; fremstillet på 65 % Syrah og 35 % Grenache. Nordøstvendte parceller og en udbytte på 40 hl/ha.
Mit glas sagde: Funklende rød med god dybde. Sort skiffer, rød hindbær, brombær fra skoven. Tæt og lidt peber og tørret krydderurt. På en eller anden måde, så er kombinationen af skifferen og den røde frugt med lidt fersk animalsk kød i baggrunden bare så typisk Pic St. Loup at jeg ofte genkender dem. For mig dufter det mega nice! Let afkølet til 14 grader kommer vinen dansende ind gennem mundhulen. Her er de samme bær, sort skiffer og lakridspulver. Intens og med en herlig luftighed i midten af smagen der løfter den flot op. Den dybde og mørke frugt giver så dejlig finesse og længde i smagen at man bare vil drikke mere.

Her i Pic St. Loup smager vinene af rigtig meget, men har så meget luftighed at de er nemmere at gå til.

Blev serveret til en grillet oksehøjrebskotelet med frisk sommersalat og Verdens Bedste Brød.

Noter fra Franske Vindage på vinene fra Rungsted Vin:

2007 Domaine Daumary, Troisieme mi-temps, Pic St Loup – stor næse med skiffer og bred rød frugtpalet. Syrah karakter med bacon og peber. Smagen kraftig, men fin luftighed og balance. Typisk for mig og en sikker anbefaling. 92 point på dagen.

2007 Domaine Daumary, Asphodele, Pic St Loup – kører meget på de samme parametre som ovenfor, men bare mere intens og fyldig. Utrolig flot lang eftersmag der holder frugten længe. Kan kun drømme om denne til en provence marineret lammekølle fra grillen. 94 point.

 …

Read More »

Navazos, Niepoort – ikke Sherry.

20. maj 2011
 |  2 kommentarer
 |  Lidt løst hjemme

En exceptionel hvidvin og en meget anderledes oplevelse. Jeg vidste at dette ville være noget unikt, alene ud fra de oplysninger jeg havde fra nettet. Hele historien bag denne vin er unik, for som ofte med Dirk Niepoort involveret, så drejer det sig om at producere noget naturligt, som er på vej i glemmebogen. Hvad der egentlig er i glasset, er en Manzanilla Sherry, uden forstærkning. Vinen er fremstillet i samarbejde med Equipo Navazos, der normalt producerer Sherry i forskellige afskygninger.

Her er et par fakta omkring vinen, med en anelse forklaring:
Vinen er fremstillet på Palomino druen, den samme man bruger til det meste Sherry. En drue der i sig selv er nærmest neutral i smagen, men meget elegant i stilen.
Druerne er høstet i Jerez regionen, fra en enkelt top-mark på Albariza kalk jord. Albariza er en jordbundstype der er i Sherry regionen, anerkendt som den bedste grobund for Palomino druen og også kun herfra får man de bedste druer til de bedste Sherry typer.
Gæringen var foretaget i et ikke-oxidativt miljø med flor ovenpå mosten, samme fremstilling som man ser til Fino Sherry. Den store forskel på denne og Sherry, er at denne ikke er forstærket med alkohol. Flor er en gærsvamp der udvikler sig i fadet, ovenpå vinen, straks den alkoholiske gæring er slut. Floren lægger sig som en hinde og forhindrer oxidering, men tilfører sin egen unikke karakter til vinen. Meget mineralsk og lidt støvet – når man kender den går man sjældent galt i byen.
Her er producentens forklaring, med den historiske baggrund, på engelsk.
Jeg mindes ikke før at have set denne type vin, så forventninger var store, uden at jeg præcis vidste hvad der var på vej i mit glas.

2009 Navazos Niepoort, Vino Blanco, Espana – stråfarvet i glasset, intet grønt, intet frisk i farven. Duften skriger tør Sherry med flor noter af strå, våd kalk, hvid peber og så bakkes det flot op af frugten. Frugtnoterne i næsen er mest på umodne æbler og pærer, samt lidt grønne vindruer. Super frugteksplotion i smagen, der gennemskæres af en fokuseret syre. Her er så meget mineralitet at man kan genopbygge en hel skrænt på møn. Frugten dominerer dog billedet, her er igen æbler og så kommer der melon og mango indover. Har samtidig fornemmelsen af lidt friske krydderurter nedenunder den bløde frugt, lidt karse. Frugtsyren og mineraliteten spiller virkelig op til dans og det var godt at bordet bød på kraftfuldt modspil. På bordet var kogte hvide asparges med vinagraitte-dressing, revet chokolade og friskskåret Iberica skinke.

Den tørre skinke dæmpede lidt af mineraliteten og fik frugten til at fremstå endnu mere fokuseret. Utrolig lang og velbalanceret eftersmag. Slægtsskabet med Fino Sherry kan ikke benægtes, her er meget af samme smag, blot uden alkoholen. Et fantastisk glas vin, jeg glæder mig til at smage igen. Som så mange gange før, så giver Dirk Niepoort os en oplevelse uden umiddelbar sammenligning.
PS: Denne vin er ikke på det danske marked.

Jeg havde ikke regnet med at pigerne ville have denne Sherry-type, så fra start glædede jeg dem med en tysk Riesling, så ved jeg de er glade.

2001 Heinz Schmitt, Riesling Trocken, Alte Reben, Mosel – flot dyb gylden i glasset med typisk Riesling duft. Petroleum, gamle citroner og gule blommer. Bred smag med tør skiffer og gul frugt, gammel ananas og melon. Lidt lime og igen gamle citroner. Flot frugtsyre til at hænge elementerne på og medium længde. En vin der absolut er modnet i flasken, men stadig kan gemmes. En fornøjelse og pigerne kunne lide det.

 

 …

Read More »

Anbefaling eller Advarsel – Molitor Pinot Noir

17. maj 2011
 |  1 kommentar
 |  Lidt løst hjemme

Anbefaling, eller advarsel? Læs videre og få en forklaring…

Endnu en god producent som sælger ud! Hvorfor sker det hele tiden? Vi har før set gode producenter sælger ud af deres navn, for at sælge store mængder vin. Det har for mange producenter været starten på en kvalitativ nedtur, tænk blot på store navne som Ravenswood og Mondavi. Nu ser jeg så, til min rædsel, at en af mine yndlingsproducenter i Mosel sælger en ny vin i SuperBest forretningerne. Markus Molitor, her gemt bag firmanavnet Gebr. Molitor, Haus Klosterberg. En producent jeg har været vild med siden vores veje krydsede hinanden i Otto Suenson & Co. for en god del år siden. Han laver et virvar af vine fra en lang række af marker i Mosel dalen. De fleste i flere forskellige aftapninger og sødmegrader. Som regel er det vine med fantastisk koncentration og dybde. Dem har jeg nydt ved mange lejligheder. Til Foie Gras her, og igen her. Spätburgunder, også kendt som Pinot Noir, laver han såmænd også på hjemmebane i rigtig flot stil med fadlagring und alles. Mest kendt er han dog for sine fantastiske Riesling vine.

Jeg var i SuperBest og købe en flaske til den meget rimelige sum af 50,- danske kroner.

2009 Gebr. Molitor, Haus Klosterberg, Pinot Noir, Pfalz, Tyskland

Hvad kan man forvente, når man betaler 50,- for Pinot Noir? Ikke meget vil jeg mene, i hvert fald sjældent at det er balanceret.

Hvad kan man forvente når man køber Spätburgunder fra Tyskland? Ikke meget koncentration, men ofte god finesse og elegance.

Hvad fik jeg så? Rød farve og meget gennemsigtig væske i glasset. Jeg pressede den lidt og hældte den i de store Riedel Bourgogne-glas. Duften bød på jordbær saft og et strejf af røg. Smagen er fin og elegant, letbenet uden tyngde. Fokuseret og intens, uden bredde og dybde. Ren jordbær og rabarbersaft, ingen fad og mørke marmelade noter. Længde i smagen, ja, men der er ikke så meget smag at komme efter. For mig er dette en tydelig letbenet Pinot Noir vin, fremstillet efter bogen uden at prøve at maskere noget. Det er ren frugt, saftigt og elegant.

Anbefales hvis du synes en Alsace Pinot Noir er for kraftig, eller du bare godt kan lide lette elegante frugtrige vine uden overkogt marmeladestil. Ren frugt – uden maskeradespil.

Advarsel hvis du forventer en varm oversøisk Bourgogne-dræber stil. Her er ikke kogt noget og solen har ikke givet særlig meget farve til skallerne. Frugten er flygtig og vinen besidder tørstof og ingen egentlig sødme.…

Read More »

Roussillon 1996 – 1875

12. maj 2011
 |  2 kommentarer
 |  Vinsmagning

Roussillon er et rent skatkammer af fantastiske vine. Både hvidvin og rødvin fra området fortjener mere opmærksomhed end de får til dagligt. Denne dag var dog allokeret til de søde udgaver fra området. Sopexa havde inviteret til en interessant og meget bred smagning. Vi skulle smage 8 forskellige vine, der skulle dække emnet bredt. Forskellige tper af producenter, både små familieejede domainer og store kooperativer. Alle 4 appellationer og årgange fordelt over et bredt spekter.

De 4 appellationer for sød vin i Roussillon er:

Rivesaltes – i mange forskellige variationer. Grenat er den røde friske udgave og så spænder de ellers over let fadlagrede udgaver til meget fadlagrede udgaver. Stor variation, især på hvor oxiderede de enkelte typer er. Se dig for og stol på din vinhandler når du køber disse – eller gå på opdagelse og lad dig forføre.

Muscat de Rivesaltes – friske ikke oxiderede søde vine på Muscat i 2 varianter: Muscat d’Alexandrie og Muscat a petits grains. En stor appellation og derfor også meget stor variation i kvaliteterne.

Maury – verdensklasse sød rød vin fremstillet mest på Grenache noir. Intense vine og nogen vil mene de bedste ledsagere til chokolade og chokoladedesserter. Kan minde lidt om Portvin, men er lavere i alkohol og dermed også lidt nemmere at gå til.

Banyuls og Banyuls Grand Cru – her er vi på grænsen til Spanien, helt ude ved middelhavet. Intense vine der påvirkes af kystklimaet. Grenache er igen hoveddruen. Mange udgaver er oxiderede og meget delikate i smagen. Kig efter ”Rancio” på etiketten for varianter der er lagret i store glaskrukker ud under solen. Fantastiske vine.

Vi fik et glimrende foredrag af Eric Arrasil fra området der fortalte lidt om klimaets indflydelse og hvor vigtig terroiret er i de enkelte områder. Det mest interessante kom dog frem i glassene, her er mine kommentarer. Jeg er begyndt at tildele vine point når jeg smager i disse grupper, mest som en rettesnor for mig selv. De er på og følger stort set den oprindelige 100 point skala, dog i en lidt mere moderat udgave.

Med disse årgange kan man ikke lade være med at tænke lidt på historien undervejs. For mig var første milepunkt 1969, der er ældre end mig. Derefter blev det kun vildere med historiens vingesus.

1996 Muscat de Rivesaltes, Domaine Cazes – klar ravgylden med duft af ristede nødder, frisk gule frugt og blomsterbutik. Høj sødme i munden der blev holdt let i skak af en over medium syre. Noter af hasselnødder, modne pærer, ingefær og lidt bitter grape. Ikke så intens, men ren i sin stil. 83 point.

1989 Banyuls Sélect Vieux, SCV Banyuls L’Etoile, 15 års lagring inden aftapning – mørk brun med duft af hasselnødder, støv, frisk peber. Sødme der træder frem i munden med en medium plus syre der balancere billedet. Noter af bitter mørk chokolade, sorte blommer og oxidative noter med læder, træ og gammel kælder. Tør i stilen, hvor frugten lå og gemte sig lidt bag hjørnet. Noget sort skiffer holder måske igen på noget af det charmerende? Udvikler lidt toffee karamel og kaffetørhed. 89 point.

1975 Maury, Domaine Mas Amiel, udendørs lagring i ét år på glasballoner efterfulgt af 32 år på foudres (350 hl) fransk egetræ – dyb brun og dejlig tyktflydende. Intens ekspressiv duft med ristede nødder, kirsebær friskhed, lidt animalsk og kaffebønner. Fadet til stede nedenunder i duften, men frugten dominerer klart. Smagen viser en fin elegant stil med frisk frugtsyre og en citrusfriskhed der spiller godt op mod sødmen. Virker stadig meget ung med et potent overskud. Her udvikler sig smagsnoter af hvid peber, marinerede figner og kandiseret orangeskal.…

Read More »

Ny reference for kirsebærvin

8. maj 2011
 |  4 kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Kirsebærvin – hvad kan man egentlig forvente? Skal vi se på historien, så bør forventningerne ikke være særlig høje. Frederiksdal Gods leverer dog et produkt, der ændrer mit referencepunkt.

Jeg har i dag haft en pragtfuld dag på Frederiksdal Gods og set spidsen af Lolland fra sin smukkeste side.

Her er mit førstehåndsindtryk, nærmere noter på de smagte udgaver kommer i løbet af et par dage. Vi smagte en meget bred vifte af fade og tanke igennem.

Sandheden er i glasset og generelt oplever jeg: tæt farve, fra helt rød med blå kant i de unge udgaver til en let teglfarve i de mere fadlagrede udgaver. Duften er alt andet end éndimensionel. En bred palet i de forskellige udgaver, nogle gange baseret på røde bær og frugter, andre gange domineret af sorte bær. Sekundærer aromaer af både læder, citrusfrugter og krydderier. Smagen i alle udgaver styret af en meget høj syre, denne dog fint balanceret af enorm frugt. Igen stor diversitet i frugtnuancerne – fra rødt til sort. Tanniner er der intet af i kirsebærrene, altså er det kun i visse af de fadlagrede udgaver. Alkohol og restsødme spænder vidt i de enkelte udgaver. Konklusionen ender med at her er stor diversitet og langt større spændvidde end jeg havde regnet med.

Der er efterhånden meget fokus på dansk vin, som i de fleste røde udgaver smager rigtig kedeligt. Her er et unikt produkt, fremstillet på en sort af kirsebær der ikke ses bedre andre steder. Stevnsbærret kan være svaret på dine bønner, hvis du vil have god rød vin fra Danmark. Harald Krabbe, Morten Brink Iwersen og Jan Friis-Mikkelsen står bag dette ambitiøse projekt.

Historien om Frederiksdal Gods er skrevet flere gange, og fremstår tydeligt på deres hjemmeside. Også en god omtale her hos Din Baghave.…

Read More »

Franske Vindage – kom og smag!

29. april 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Frankrig er ikke vinens vugge, det er konstateret, men for mig er det lidt alligevel. Jeg er oplært i en meget traditionel vinforretning, startende i 1993. Her blev fundamentet for min videre viden grundlagt med dybdegående viden omkring Frankrig. Set i bakspejlet, var dette meget fornuftigt. Når man har styr på de franske krumspring, samt regler, så er det nemmere at forstå resten af verdens vinområder.

Nu er muligheden der for at du kan springe over hvor gærdet er lavest. Franske Vindage, de næste 2 dage i København byder en bred vifte af importører velkommen, sammen med Sopexa. Der bliver mulighed for at smage mere end 200 vine fra alle hjørner af Frankrig. Der er næsten ikke noget argument for ikke at komme og smage på godterne og derved blive lidt klogere på disse vine med den store diversitet.

I Frankrig har man styr på sagerne, man er konservativ, ja tak, men behøver det være negativt? Man har en vinhistorie, der går flere hundrede år tilbage. Man har traditioner, der sidenhen er nedskrevet i regler og lovgivning, der dikterer hvilke druer der skal plantes hvor, samt andre restriktioner for bønderne. Lad os blot antage at disse områder og druer rent faktisk er det perfekte match, der er noget der tyder på det.
Pinot Noir trives i Bourgogne og er en excellent fortolker af deres unikke terroir, forsøgt efterlignet, men umuligt.
Chardonnay leges der med i hele verden, men stadig er det de hvide fra Cote d’Or der sætter standarden.
Cabernet Sauvignon og Merlot er rygraden i de store ranke vine fra Bordeaux.
Chenin Blanc giver finesse og alt fra tørt til sødt i den billedskønne Loiredal.
Sauvignon Blanc viser sine forskellige ansigter i hhv. Loire (Sancerre og Pouilly Fumé) og Bordeaux.
Alsace byder på de ”7 søstre” – unika druer der viser deres optimale i dette nordlige hjørne, Riesling som den mest noble af dem alle.
Champagne er så langt nord på at man ikke kan få ordentlig modne druer og alligevel arbejder de med så fantastiske druer som Pinot Noir og Chardonnay. Logikken er at udnytte syreniveauet i mosten og lave verdens bedste mousserende vine.
Rhone byder på intense kraftfulde bløde og indsmigrende rødvine. Her er Syrah i reneste udtryk i nord og Grenache er rygraden i de sydlige rødvine. Populære vine, der smager godt og udfordrer paletten på samme tid.
Languedoc Roussillon er stedet hvor alt sker. Her er (næsten) alle druer, de bliver kombineret på alle leder og kanter. Der er billig konsumvin og der er små unikke AOP’er der smagsmæssigt er helt i top. Find en flaske Pic St. Loup og du bliver næppe skuffet.

Denne grovskitse af så stort et land, yder ikke mange retfærdighed, men er en stor del af grunden til at jeg glæder mig til de næste 2 dages smagning af fransk vin.
Kom til os på Hotel Kong Frederik (pudsigt navnesammenfald?), Vester Voldgade 25 i København.

 …

Read More »

Dansk vin i påsken?

25. april 2011
 |  1 kommentar
 |  Ikke kategoriseret

Har du drukket noget interessant vin fra Danmark i påskedagene? Jeg har desværre ikke, men flere andre har.

Den fantastiske engelske vinjournalist Jancis Robinson har spist på Noma forleden og drak deres egne danske vin, som én af 11. Ifølge Twitter kommer der måske snart et indlæg om hendes mening om deres sammensætning af mad og vin. Noget der tidligere har været diskuteret heftigt på blogs, samt Facebook.

Til Madbloggersymposium sidste år var jeg heldig at smage de fleste vine fremstillet på deres vingård. Her er indlæg med noter.

I december sidste år smagte jeg ganske interessante vine fra Degnemosegaard, her er noter. Vine som man burde drikke her i den danske forsommer, perfekte ledsagere til de første danske asparges.

Vinavisen har i denne uge også en enkelt dansk vin med i anmeldelserne.

Fra www.VinAvisen.dk

Orion Classic, Skærsøgaard, regional vin fra Jylland, Danmark, 2010
145 kr., Skærsøgaard Vin
Citrus og papaya præger duften af denne liflige hvidvin, mens smagen er tør og frisk, læskende og med en forfriskende syre, der gør vinen yderst velegnet til mad. En vis fedme får eftersmagen til at holde længe i munden. Med sine kun 11% alkohol er vinen perfekt til en sommerfrokost på terrassen.

Hvad har du drukket i påsken??…

Read More »

Pinot Noir i Alicante?

22. april 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Vindistrikt

Kan det virkelig lade sig gøre at dyrke denne drue så sydligt? Ja, det mener jeg godt kan gøres. Pinot Noir er en delikat drue, der normalt skriger på køligt klima. På ferie i Alicante faldt jeg over nedenstående Pinot Noir, dyrket i Alicante. Jeg besøgte den lokale vin-pusher og kiggede med glæde rundt på hylderne. Monastrell i mange variationer, jo mere moderne etiketter, jo mere blandet med Syrah, Cabernet Sauvignon eller Merlot. Efter en snak med ekspedienten, blev jeg anbefalet denne Pinot Noir, som jeg modtog med skepsis. Menuen var sat, så der blev stegt laks og vendt en salat. Ikke det mest oplagte bud til en Pinot Noir, men det endte med at virke glimrende.

2006 Enrique Mendoza, Pinot Noir, Crianza, Alicante – pæn dyb farve, med lys kant. En duft der arbejdede sig op. Startede stille og roligt, men udviklede sig med typiske jordbær og slidte læder noter. Fadet var med i billedet, men slet ikke dominerende. Smagen var pænt balanceret, men ikke så stor som ventet. Det hjalp dog gevaldigt på anden-dagen. Jordbær og brombær med et strejf af rabarber. Fadet giver lidt krydderi bagerst. Smagen kan sagtens defineres som Pinot Noir, uden at den bliver kogt, som jeg havde frygtet. Stilmæssigt lægger vi os langt syd for Bourgogne (naturligvis), men slet ikke så frugtdrevent som en New Zealandsk Pinot Noir ofte ville tangere.

Et herligt glas på en dejlig ferie.

 …

Read More »