Menu

Molitor Riesling, grill og dansk rødvin

7. juni 2011
 |  1 kommentar
 |  Fuld middag

Fætter og familien kom forbi og det var argument nok for en mængde god mad. Solen skinnede og jeg havde ikke drukket Riesling i 24 timer, det var argument nok for at køle et par flasker Riesling. En uformel aften hvor snakken gik højt og grillen styrede tempoet. Her er serveringer og vine:

Butterdejssnitter, enkelt: butterdej og en hjemmerørt pesto med krydderurter fra haven og vindueskarmen. Riv lidt ost over, rul sammen, skær i skiver, sæt på bagepapir og så ind i ovnen ved 200 grader og lidt luft indtil de er gyldenbrune. En herlig ledsager til:

2007 Colet Navazos, Cava, Penedes, Spanien – degorgeret okt 2010. Ikke den store lækre oplevelse. Note til mig selv: vælg Champagne næste gang. En duft af nedfaldne frugter, jeg lod de andre byder ind med indtryk og vi endte i gamle æbler, overmodne appelsiner og blommer der skulle have været spist. Boblerne stod flot og i glasset i kort tid, men forsvandt hurtigt. Den havde en svag friskhed i starten, men så snart den steg lidt i temperatur så var den tung og klodset og blev ofret i fruens blomsterbed.

Så havde fætter S en lille bid med: vinblade omrullet om ris med dip af chili i græsk yoghurt. Herligt og ganske glimrende som første hapser til de næste 2 vine:

2008 Markus Molitor, Zeltinger Sonnenuhr, Riesling, Kabinett, Mosel – Sukker: 67,9 gr/ltr, syre: 7,1 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2008 Markus Molitor, Ürziger Würzgarten, Riesling, Spätlese, Mosel – sukker: 69,8 gr/ltr, syre: 7,5 gr/ltr, alk 7,5 % vol.

2 forskellige marker og i forskellig sødmegrad. Molitor har senest valgt at dele forklare sine vinens sødmegrad med farven på hans kapsler. Begge disse var med guldkapsel og dermed naturligt søde. De 2 andre muligheder er grøn for halvsøde (feinherb) og hvide for de tørre udgaver.
Disse 2 vine var perfekte på en varm sommerdag. Kabinetten var meget fin i sit udtryk med en sødme der lå pænt i baggrunden, det var mere mineraliteten der styrede smagsindtrykket. Meget læskende og meget hurtig tom. Spätlesen var bedre afstemt og understregede endnu en gang for mig at jeg bedst kan lide balancen i en Spätlese. Her var sødmen present og afstemt med den pænt høje syre. En mere bred smag med tropiske frugter, hvide blomster og flintet mineralitet.
Meget interessant at sammenligne sukker/syreindhold i disse 2 vine, kontra smagen. En anelse mere modenhed i druerne og lidt mere sukker i den endelige vin, giver med lidt mere syre, en langt højere kompleksitet og intensitet i vinen. Her ligger nøglestenen til hvorfor jeg foretrækker Spätlesen.

“Utroligt som disse Mosel Rieslinger er perfekte til alle. De er enkle og ukomplicerede til dem der blot vil nyde dem, til os andre der vil gå i dybden byder de på så mange nuancer.”

Næste ret på bordet var grillede asparges med laksecreme. Asparges er jo et oplagt tema i denne tid og jeg prøver at få fyldt min ration hver dag. Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige måder at grille dem på, denne var hidtil mest vellykkede. Efter knækning, ned i en pose med lidt olie og salt. Derefter fuld drøn på grillen og så på med dem i ét lag. Lad dem ligge til de skal vendes og så vend dem kun én gang. Ikke for lang tid på grillen, så bliver de bløde og kedelige.
Laksecremen var sammensat af røget laks i stykker, chile, citrongræs, persille, salt peber, hvidløg og græsk yoghurt. En anderledes ledsager til disse herlige asparges, men ganske vellykket.

Så satte vi kød på spyd og gjorde klar ved at smage på et par danske ”perler”

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo/Regent, Sjælland

2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo, Fadlagret, Sjælland

Begge flasker indkøbt af fætter på besøg på gården sidste december.…

Read More »

Gaja og pizza, samt blindsmagning

5. juni 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Vinsmagning

En herlig aften i godt selskab ved søens bred. Vi havde startet med at optage et par sessioner til 3 vine på 5 minutter til Børsen TV. Cava, Spumante og rosé blev gennemtravlet og det var ganske hyggeligt. De indslag vil kunne ses i den kommende tid på Børsen TV. Tusind tak til Karsten for en dejlig dag med et sjovt program!

Efter en tur i søen kom der yderligere et par gæster og vi endte en håndfuld branchefolk samlet til en hyggelig aften. Der skulle smages blindt, en herlig disciplin, der aldrig bliver nem. Aftenens største oplevelse for mig, var at jeg fik en vin fra Gaja der faldt i god smag hos mig. Jeg har tidligere været skuffet over vine fra mesterens hånd, men denne aften faldt den lige i min jord. Det var:

2008 Gaja, Sito Moresco, Langhe DOC, Piemonte, Italien – entrylevel hos Gaja, sammensat af Nebbiolo, Merlot og Cabernet Sauvignon. En vin der i glasset råbte Bordeaux ud over hele terrassen. Her var blød solbær domineret frugtkarakter, lidt læder og blyant der kunne pege på Pauillac. Smagen var smukt afstemt med alle elementer i god balance, ikke for meget frugt – ikke for dominerende fad. Mit gæt lå på noget glimrende 5. Cru Pauillac, hvilket var helt forkert. Jeg har tidligere stødt på Gaja ved flere blindsmagninger og været knap så begejstret. Denne aften bød dog på en meget harmonisk vin og det var en fornøjelse.

Derudover var det hyggen der var dominerende rundt om pizzaovnen. Vi fik sammensat nogle fantastiske pizzaer, med lidt pudsige kombinationer undervejs. Vinene tilflød bordet i en lind strøm og mine kommentarer kom aldrig ned på bloggen. Her er en liste af vine vi smagte blindt og mine svage erindringer om de enkelte vine.

NV Erpacrife, Nebbiolo Spumante, degorgeret 2009 – sjælden set mousserende Nebbiolo. Mest bemærkelsesværdigt var tanninen i denne smukke rosé. Udmærket glas, men ikke noget jeg vil vende tilbage til.

1999 Louis Roederer, Brut Champagne, MAGNUM – virkelig lækker med flotte udviklede noter og dyb fed frugt. Champagne fra Magnum er bare en fornøjelse og så med lidt alder her var det perfekt i solen. Tak til Johnnie for denne super start på aftenen.

NV Ambrosia, Blooms, 80 % Rhubarb, 20 % Wine (Sauvignon Blanc) – så var det ned på jorden igen. Puha noget rabarbersaft, men blev egentlig gættet af Sara – ret flot!

2009 Probst, Grauer Burgunder, Acharrer Schlossberg, Spätlese trocken, Baden – Ganske pænt glas som jeg husker den. Bød vist ind med Grüner Veltliner.

2008 Graf von Kanitz, Spätburgunder, Weissherbst Feinherb, Rheingau – den gættede jeg ikke. Stram og lukket i næsen, kedelig og bitter i smagen. Så lidt farve at jeg slet ikke tænkte på en rød drue, så mit bud blev en kedelig Mosel tør Riesling. Not my favorite, gad vide om nogen var oppe og ringe over det her?

2005 Robert Mondavi, Fumé Blanc Reserve, To Kalon Vineyard, Napa Valley – overdreven vin med tryk på alle cylindre. Duften var så ekstrem og parfumeret at ingen kunne beslutte hvad de kunne mene. Eksploderende i munden med en mængder af smagesnuancer. Fadet flot integreret her et par år efter, men frugten meget parfumeret og ikke særlig elegant. Mange bud kom på bordet, men ingen i nærheden af fadgæret Sauvignon Blanc fra Californien.

2009 Bouchard Finlayson, Galpin Peak, Pinot Noir, Walker Bay, Sydafrika – “når en vin smager som en mellemting mellem fransk og oversøisk, så er det Sydafrika”. Det citat fik jeg smækket i hovedet da jeg blev ved med at gætte oversøisk Pinot Noir, men fra et køligt sted. Flot vin med en anelse for meget sødme, men fin Pinot karakter.…

Read More »

Amsterdam – Brussel – Paris – Champagne – Luxembourg – Mosel

30. maj 2011
 |  14 kommentarer
 |  Vindistrikt

Årets sommerferie med familien bliver lidt af en rundtur i det nordvestlige hjørne af Europa. Vi har valgt at putte et par hovedstæder på årets tur, men slutte i et par smukke vindistrikter. Så skulle der gerne være lidt til alles ønsker og sanser. Nu skal vi så til at planlægge mere specifikt og har brug for lidt gode idéer. Har du nogen gode forslag, eller must-see steder i disse byer? Planen er et par dage hvert sted. Kom gerne med kommentarer her, eller send en mail VinKreutzer (a) gmail . com

På forhånd tak til alle som kommer med et bud.

Indtil videre så kigger vi på Hotels.com for at booke hoteller i de enkelte byer.

Jeg håber på gode forslag, som vi kan bruge med 2 voksne og 2 drenge på hhv. 10 & 13 år.

Amsterdam:
Vi ser frem til at gå langs kanalerne og indsnuse stemningen.
– Overnatning, hvilket område skal man booke hotel i? Forslag til specifikt hotel.
– Restaurant: Er der gode forslag? Hvad er traditionelt i Holland?
– Byens bedste vinforretning?
– Seværdigheder: Hvad må vi ikke gå glip af? Regner allerede nu med Van Gogh museet.
– Andet?

Brussel:
Det bliver et kort ophold, blot for at få plottet byen ind på kortet.
– Overnatning: Hvilket hotel?
– Restaurant: Et måltid, skal man bare tage hotellet?
– Seværdigheder? Manneken Pis er vel uundgåeligt?
– andet?

Paris:
Pinligt, og en stor fejl, men vi har aldrig været i denne by. Vi ser meget frem til at få mest mulig ud af få dage her.
– Overnatning: Hvilket område skal man booke hotel i for at være tættest på der hvor det sker?
– Restaurant: Hvilke må ikke misses? Tænk ikke Michelin, det er budgettet ikke til og vi har 2 drenge med. God bistro eller Brasserie er håbet.
– Vinforretning. Hvor ligger byens flotteste, her søger jeg stemning mere end bredt udvalg. Lave priser og gode fund er også kun en drøm J
– Seværdigheder? Vi regner med at tage i Eiffel tårnet, men har ellers ikke låst os fast på noget.
– andet?

Champagne:
Hvem skal vi besøge? Jeg regner med at kunne snige 2 – 3 besøg ind. Charles Mignon, som vi forhandler er på. Hvem skal de andre være? Regner med at vi skal besøge en af ”de store” og få en klassisk turist-tur.
– Overnatning: Nogen der kender et hyggeligt lille sted? Hvis der er pool her, så bliver jeg ikke upopulær hos drengene.
– Restauranter må være til at finde, men søger stedet hvor man også kan have 2 utålmodige drenge med.
– Seværdigheder: Mesnil-sur-Oger skal ses, men er der andet sjovt?
– andet?

Luxembourg:
Regner kun med et kort stop til frokost i midtbyen på vej fra Champagne til Mosel. Er der noget vi ikke må gå glip af på et kort stop? Eller bør vi forlænge med en overnatning?

Mosel:
Egentlig kun et spørgsmål om at vælge hvor langs denne smukke flod vi skal slå os ned. Producententlisten er endnu ikke så lang. Markus Molitor håber jeg på og så håber jeg at finde en lille god uopdaget perle. Har du nogen bud på hvem det kunne være?
– Restaurant: Min erfaring fra Mosel siger at det kan gå begge veje, så hvis du har været heldig her med god solid tysk mad, så byd gerne ind.
På forhånd tak for dine indspark, jeg skal nok melde tilbage når planen er blevet lidt skarpere.

 

 …

Read More »

Café i Odense, her er et Brasserie der virker!

24. maj 2011
 |  6 kommentarer
 |  Mad og vin

Café i Odense, her er et godt valg: Brasserie Gertrud’s beliggende på det dejlige torv i Jernbanegade. Jeg var forbi for at undervise deres personale i mad- og vinkombinationer, bagefter blev vi budt på lidt til ganen, inden hjemturen mod Sjælland. Mine øjne fangede månedens menu og vi fik derfor følgende snor-lige serveringer:

Fynske asparges med stegte kammuslinger, med kryddersalt og vinaigrette. 3 perfekt kogte asparges smilede til mig fra tallerkenen, med bid og god smag. Ingen trevler, bare perfekt tilberedt. En dejlig vinaigrette med lidt kapers og hakket æg var godt syrligt modspil på serveringen. 2 nydelige kammuslinger, der havde en dejlig stegeskorpe, uden at være stegt tørre. Kryddersalaten var her lidt blandet salat med purløg i – smagte godt og gav et lidt krydret modspil bagerst på tallerkenen.

Næste ret var:

Sprødstegt Allegårdens Kyllingebryst. Serveret på risotto med ramsløg og sukkerærter, parmesanchips og persille jus. Et stykke kylling fyldt med saft, kraft og smag. Herligt når sådan et stykke fjerkræ er stegt lige til grænsen, så der er saft uden at man frygter at det ikke er stegt nok. Et af de bedste stykker kylling jeg længe har fået. Risottoen var, som de ofte er i Danmark, for salt og når man så stikker et par flager Parmesanchips ned i også, så mangler retten som helhed ikke salt. Risen var ellers kogt perfekt og en dejlig ledsager til kyllingen. På bordet var også et dejligt hjemmebagt brød, med små pakker øko-smør.

Så var jeg klar til at køre mod Sjælland igen. Tak til Gertrud’s for en dejlig aften.

Vi valgte at drikke vand til maden, da der var 2 timer bag rattet efter maden. Kedeligt, men sikkert!

 

 …

Read More »

Servering af gammel vin

22. maj 2011
 |  4 kommentarer
 |  Vinviden

Jeg har modtaget et spørgsmål fra en elev i den danske vinbranche. På vej til skoleophold har han fået en flaske 1975 Château Mouton-Rothschild, 1’er Grand Cru Classé en 1855, Pauillac af sin chef. Han har skrevet en opgave om Bordeaux og vil servere denne vin som toppen af poppen på skolen. En vanvittig flot gestus af chefen og perfekt at Henrik vælger at dele denne flaske med sine kolleger fra branchen. Som vinpriserne opfører sig her i 2011 ser det ikke ud til at nye i vinbranchen får mange muligheder for at smage denne verdens ikonvine. Château Mouton-Rotschild er absolut en af denne verdens pejlemærker, så disse elever kan sætte et stort hak på deres smageskema denne dag.

Spørgsmålet er: Hvordan Henrik skal behandle denne flaske i tiden frem til servering.

Svaret kan have relevans for alle der har en god gammel flaske vin, så derfor bringer jeg det her.

Disse betragtninger kan gøre sig gældende hvis du har en gammel flaske vin af højt niveau og du er i tvivl om hvordan du skal servere den. Der er mange holdninger om hvordan dette kan gøres og mange kan have ret. Dette er hvordan jeg ville behandle en sådan flaske.

Opbevaring frem til tidspunktet er et helt kapitel for sig, så vi går ud fra at flasken har været fornuftigt opbevaret ved rigtig temperatur osv. Jeg kender forholdende for denne Château Mouton og ved de ikke har været optimale, men andre flasker smagt fra samme samling har smagt fantastisk. Bl.a. en Chateau Leoville Barton 1979

3 dage i forvejen. Her starter vi. Rejs flasken op og lad den falde til ro. Herved vil bundfaldet i flasken, som er helt naturligt, falde til bunds. Det gør at vinen kan skænkes/dekanteres uden for meget grums i glassene.

1 dag før. Skær toppen af kapslen og rengør med en fugtig klud toppen af flaskehalsen. Dette for at snavset her kan nå at komme væk, inden du skal skænke fra flasken.

Samme dag. Sørg for at temperaturen er fornuftig, den må ikke blive for varm!! Hvis lokalet er 24 grader, så sørg for at vinen er 15 grader. Du vil miste så mange nuancer, hvis vinen bliver for varm.

Så kommer vi til et af de store spørgsmål. Hvornår skal den trækkes op? Der findes flere forskellige muligheder.

  • Træk op i god tid, og her snakker vi 4 timer før servering. En metode som jeg første gang stødte på og som Francois Audouze har udviklet stor glæde for. Han er nok en af dem der har drukket og åbnet flest gamle flasker i verden, så han har stor baggrund for hans metode. Meget enkel procedure. Åben flasken, duft. Hvis den dufter godt, sæt en ren prop i til den skal skænkes. Hvis den dufter dårligt, lad den stå åben. En forenkling, men den er forklaret i sin helhed her på Robert Parkers board.
  • Det som mange mener, er det rigtige. Træk op når den skal skænkes. Nogle gamle vine kan omdannes til eddike i løbet af meget kort tid når ilten kommer til væsken. Derfor træk op og skænk i glasset med det samme og nyd hvad der er i de kommende få minutter.

I tilfældet med Château Mouton-Rothschild 1975 ville jeg vælge den første metode.

Dekantering eller ej?

  • Hvis man kun vil have den helt rene vin i glassene, så skal der dekanteres på gammel manér. Her er en fin video, der viser hvordan. Pointen er at hælde vinen langsomt over i karaflen, og stoppe så snart man ser budfaldet komme op i halsen på flasken. Den nemmeste måde at se bundfaldet er ved at have et stearinlys placeret bagved flaskehalsen, når man hælder.
…

Read More »

Pic Saint Loup – et område der skal ind på din radar!

21. maj 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Pic Saint Loup er et fantastisk område og et område der byder på nogle helt unikke vine. Hele Languedoc-Roussillon regionen bobler med små super spændende appellationer. Kig efter områder som dette, men snyd ikke dig selv for Montperoux, for at nævne et andet interessant område. Pic Saint Loup er beliggende i Coteaux du Roussillon 30 km nord for Montpellier, her kommer vi lidt op i højden og har en jordbund med en masse kalksten i forskellige varianter, mergel og store sten. Klimaet er naturligvis kraftigt påvirket af Middelhavet og byder på våde vintre, tørre somre og varme det meste af sommeren. En kombination der minder om meget af regionen, alligevel skiller vinene i dette område sig ud fra mængden. Druerne i området er de klassiske med Syrah, Grenache og Mouvedre i front, samt Carignan og Cinsault i baggrunden.

Dette område er dukket op på min smagepalet med jævne mellemrum i de seneste 10 år og hver gang har jeg været lykkelig overrasket over hvor lækkert og saftigt det smager. Jeg mødte første gang området da Morten I. inviterede til en voldsomt dækkende smagning med +20 vine. Noterne fra den ligger nok stadig et sted og roder, men indtrykket står printet klart bagerst på tungen. Senere husker jeg en smagning i en hedengangen smageklub, der blev døbt Våd Oregano. Jeg mindes svagt at den blev døbt sådan, efter en smagenote på Mas de Mortiers, Jamais Content – en herlig vin. Forleden dukkede PicSaint Loup så op i glasset på Franske Vindage, hvor Rungsted Vinhandel havde et par gode eksempler med. I aften stod den på en flaske, indkøbt i Lars Bjørn Vinhandel forleden.

2008 Chateau de Lancyre, Vielles Vignes, Pic Saint Loup, Coteaux du Languedoc, Frankrig – fra domainets hjemmeside; fremstillet på 65 % Syrah og 35 % Grenache. Nordøstvendte parceller og en udbytte på 40 hl/ha.
Mit glas sagde: Funklende rød med god dybde. Sort skiffer, rød hindbær, brombær fra skoven. Tæt og lidt peber og tørret krydderurt. På en eller anden måde, så er kombinationen af skifferen og den røde frugt med lidt fersk animalsk kød i baggrunden bare så typisk Pic St. Loup at jeg ofte genkender dem. For mig dufter det mega nice! Let afkølet til 14 grader kommer vinen dansende ind gennem mundhulen. Her er de samme bær, sort skiffer og lakridspulver. Intens og med en herlig luftighed i midten af smagen der løfter den flot op. Den dybde og mørke frugt giver så dejlig finesse og længde i smagen at man bare vil drikke mere.

Her i Pic St. Loup smager vinene af rigtig meget, men har så meget luftighed at de er nemmere at gå til.

Blev serveret til en grillet oksehøjrebskotelet med frisk sommersalat og Verdens Bedste Brød.

Noter fra Franske Vindage på vinene fra Rungsted Vin:

2007 Domaine Daumary, Troisieme mi-temps, Pic St Loup – stor næse med skiffer og bred rød frugtpalet. Syrah karakter med bacon og peber. Smagen kraftig, men fin luftighed og balance. Typisk for mig og en sikker anbefaling. 92 point på dagen.

2007 Domaine Daumary, Asphodele, Pic St Loup – kører meget på de samme parametre som ovenfor, men bare mere intens og fyldig. Utrolig flot lang eftersmag der holder frugten længe. Kan kun drømme om denne til en provence marineret lammekølle fra grillen. 94 point.

 …

Read More »

Navazos, Niepoort – ikke Sherry.

20. maj 2011
 |  2 kommentarer
 |  Lidt løst hjemme

En exceptionel hvidvin og en meget anderledes oplevelse. Jeg vidste at dette ville være noget unikt, alene ud fra de oplysninger jeg havde fra nettet. Hele historien bag denne vin er unik, for som ofte med Dirk Niepoort involveret, så drejer det sig om at producere noget naturligt, som er på vej i glemmebogen. Hvad der egentlig er i glasset, er en Manzanilla Sherry, uden forstærkning. Vinen er fremstillet i samarbejde med Equipo Navazos, der normalt producerer Sherry i forskellige afskygninger.

Her er et par fakta omkring vinen, med en anelse forklaring:
Vinen er fremstillet på Palomino druen, den samme man bruger til det meste Sherry. En drue der i sig selv er nærmest neutral i smagen, men meget elegant i stilen.
Druerne er høstet i Jerez regionen, fra en enkelt top-mark på Albariza kalk jord. Albariza er en jordbundstype der er i Sherry regionen, anerkendt som den bedste grobund for Palomino druen og også kun herfra får man de bedste druer til de bedste Sherry typer.
Gæringen var foretaget i et ikke-oxidativt miljø med flor ovenpå mosten, samme fremstilling som man ser til Fino Sherry. Den store forskel på denne og Sherry, er at denne ikke er forstærket med alkohol. Flor er en gærsvamp der udvikler sig i fadet, ovenpå vinen, straks den alkoholiske gæring er slut. Floren lægger sig som en hinde og forhindrer oxidering, men tilfører sin egen unikke karakter til vinen. Meget mineralsk og lidt støvet – når man kender den går man sjældent galt i byen.
Her er producentens forklaring, med den historiske baggrund, på engelsk.
Jeg mindes ikke før at have set denne type vin, så forventninger var store, uden at jeg præcis vidste hvad der var på vej i mit glas.

2009 Navazos Niepoort, Vino Blanco, Espana – stråfarvet i glasset, intet grønt, intet frisk i farven. Duften skriger tør Sherry med flor noter af strå, våd kalk, hvid peber og så bakkes det flot op af frugten. Frugtnoterne i næsen er mest på umodne æbler og pærer, samt lidt grønne vindruer. Super frugteksplotion i smagen, der gennemskæres af en fokuseret syre. Her er så meget mineralitet at man kan genopbygge en hel skrænt på møn. Frugten dominerer dog billedet, her er igen æbler og så kommer der melon og mango indover. Har samtidig fornemmelsen af lidt friske krydderurter nedenunder den bløde frugt, lidt karse. Frugtsyren og mineraliteten spiller virkelig op til dans og det var godt at bordet bød på kraftfuldt modspil. På bordet var kogte hvide asparges med vinagraitte-dressing, revet chokolade og friskskåret Iberica skinke.

Den tørre skinke dæmpede lidt af mineraliteten og fik frugten til at fremstå endnu mere fokuseret. Utrolig lang og velbalanceret eftersmag. Slægtsskabet med Fino Sherry kan ikke benægtes, her er meget af samme smag, blot uden alkoholen. Et fantastisk glas vin, jeg glæder mig til at smage igen. Som så mange gange før, så giver Dirk Niepoort os en oplevelse uden umiddelbar sammenligning.
PS: Denne vin er ikke på det danske marked.

Jeg havde ikke regnet med at pigerne ville have denne Sherry-type, så fra start glædede jeg dem med en tysk Riesling, så ved jeg de er glade.

2001 Heinz Schmitt, Riesling Trocken, Alte Reben, Mosel – flot dyb gylden i glasset med typisk Riesling duft. Petroleum, gamle citroner og gule blommer. Bred smag med tør skiffer og gul frugt, gammel ananas og melon. Lidt lime og igen gamle citroner. Flot frugtsyre til at hænge elementerne på og medium længde. En vin der absolut er modnet i flasken, men stadig kan gemmes. En fornøjelse og pigerne kunne lide det.

 

 …

Read More »

Anbefaling eller Advarsel – Molitor Pinot Noir

17. maj 2011
 |  1 kommentar
 |  Lidt løst hjemme

Anbefaling, eller advarsel? Læs videre og få en forklaring…

Endnu en god producent som sælger ud! Hvorfor sker det hele tiden? Vi har før set gode producenter sælger ud af deres navn, for at sælge store mængder vin. Det har for mange producenter været starten på en kvalitativ nedtur, tænk blot på store navne som Ravenswood og Mondavi. Nu ser jeg så, til min rædsel, at en af mine yndlingsproducenter i Mosel sælger en ny vin i SuperBest forretningerne. Markus Molitor, her gemt bag firmanavnet Gebr. Molitor, Haus Klosterberg. En producent jeg har været vild med siden vores veje krydsede hinanden i Otto Suenson & Co. for en god del år siden. Han laver et virvar af vine fra en lang række af marker i Mosel dalen. De fleste i flere forskellige aftapninger og sødmegrader. Som regel er det vine med fantastisk koncentration og dybde. Dem har jeg nydt ved mange lejligheder. Til Foie Gras her, og igen her. Spätburgunder, også kendt som Pinot Noir, laver han såmænd også på hjemmebane i rigtig flot stil med fadlagring und alles. Mest kendt er han dog for sine fantastiske Riesling vine.

Jeg var i SuperBest og købe en flaske til den meget rimelige sum af 50,- danske kroner.

2009 Gebr. Molitor, Haus Klosterberg, Pinot Noir, Pfalz, Tyskland

Hvad kan man forvente, når man betaler 50,- for Pinot Noir? Ikke meget vil jeg mene, i hvert fald sjældent at det er balanceret.

Hvad kan man forvente når man køber Spätburgunder fra Tyskland? Ikke meget koncentration, men ofte god finesse og elegance.

Hvad fik jeg så? Rød farve og meget gennemsigtig væske i glasset. Jeg pressede den lidt og hældte den i de store Riedel Bourgogne-glas. Duften bød på jordbær saft og et strejf af røg. Smagen er fin og elegant, letbenet uden tyngde. Fokuseret og intens, uden bredde og dybde. Ren jordbær og rabarbersaft, ingen fad og mørke marmelade noter. Længde i smagen, ja, men der er ikke så meget smag at komme efter. For mig er dette en tydelig letbenet Pinot Noir vin, fremstillet efter bogen uden at prøve at maskere noget. Det er ren frugt, saftigt og elegant.

Anbefales hvis du synes en Alsace Pinot Noir er for kraftig, eller du bare godt kan lide lette elegante frugtrige vine uden overkogt marmeladestil. Ren frugt – uden maskeradespil.

Advarsel hvis du forventer en varm oversøisk Bourgogne-dræber stil. Her er ikke kogt noget og solen har ikke givet særlig meget farve til skallerne. Frugten er flygtig og vinen besidder tørstof og ingen egentlig sødme.…

Read More »