Menu

Foie Gras & mørbrad Vs. Sauternes, Alsace & Crozes

10. april 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Fuld middag

En lang uge er gået med Tysk vinsmagning, Niepoort middag i det nordjyske, California Night i Vestjylland og et brag af en skalddyrsaften i Nordsjælland. Endelig lørdag og tid til at slappe af på hjemmefronten. Det blev ikke de store udkejelser i køkkenet, men resultatet blev balanceret og godt.
En dejlig aften startede med et glas bobler – naturligvis.

NV Ruinart, Brut, Champagne, 37,5 cl – endnu en flaske fra den aldrende samling. Denne ganske udviklet med tung rugbrød og et touch af sherry-agtigt skær over sig. Hvis man skal bedømme herlighedsværdi på sådan en vin, så skal man se hvor hurtigt glassene tømmes, i dette tilfælde langsomt…

Vi havde et par på besøg til en hyggelig middag og snak om deres hus i Alicante, som vi har fået lov at låne en uges tid. Fantastisk at møde mennesker der vælger at leve. Den eneste grund til de ikke er i huset, er at de er ude og se andre egne af Spanien. Kan det være et bedre liv?

Første anretning var Foie Gras med smørstegt rugbrød og tomatchutney. Alt for lang tid siden sidste gang Foie Gras. Engang holdt vi kadencen lidt højere, men det var da en god runde her. Hvad drikker man til Foie Gras? Normalt vil jeg egentlig gerne have Riesling Auslese, men jeg blev helt traditionel i mit valg da jeg under trappen fandt en halv flaske:

1997 Château Filhot, Grand Cru Classé, Sauternes, 37,5 cl – så smuk I glasset som et stykke rav i solen. Duften frisk med kandiseret citronskal, abrikoser og store mængder blomster. Filhot er en af de producenter der altid sætter frugten og friskheden højt. Fadlagringen ligger i baggrunden og er der kun som et prik på skulderen. I munden bider den sig fast med frugtsyre og en god levende stil. Blander sig perfekt med Foie Gras noterne og renser med syren. En god lang eftersmag af gule frugter og en fornemmelse af en blomsterbutik. Et rigtig godt glas Sauternes, der passede perfekt til retten.

Hovedretten stod på svinemørbrad i tomatchok. En enkel, men alligevel utrolig velsmagende anretning, som egner sig til de bedste gæster. Skåret i bøffer, brunet på panden, anrettet i ovnfast fad med champignon, løg, hvidløg, bacon, flåede tomater og lidt fløde. Ind i ovnen og så ellers op på tallerkenen med ris og en frisk salat. 2 vine, i hver deres boldgade.

2006 René Muré, Clos St. Landelin, Pinot Noir, Alsace – glem alt om de tynde Pinot vine fra Alsace. Det her er satme seriøs saft. En god dosis fadlagring tilfører lige netop et ekstra lag kompleksitet, men frugten står stadig klart op af glasset med noter af jordbær, hindbær og rabarber. Noget nær et skoleeksempel på hvor godt Pinot Noir kan dufte. Ender med at jeg flere gange tager mig selv i at glemme at drikke, duften er simpelthen så lækker at jeg bare sniffer og stiller glasset igen… Alligevel får jeg smagt lidt, og uha hvor det passer flot til tomaten. Her er høj smagsintensitet, friske røde bær plukket lige fra skovbunden og pakket sammen med et bundt våde blade. Stiller sig på toppen af ens smagsreceptorer og balancerer – heldigvis holder den balancen til perfektion! Glæder mig allerede til resten af denne flaske skal nydes i løbet af dagen. Gad vide om nogen kommer forbi og hjælper mig med at drikke den?

2009 Alain Graillot, Crozes Hermitage – så fik jeg endelig hentet et par flasker hos den jyske vinpusher. Tålmodighed eksisterer ikke altid, så proppen røg af fra morgenstunden og op på en karaffel. Deep purple i glasset med en kant der stod så skarpt som brændingen i Øresund på en sen sommerdag.…

Read More »

1990 Champagne Extravaganza

5. april 2011
 |  7 kommentarer
 |  Vinsmagning

Advarsel: Dette er et meget langt indlæg, hvor jeg ikke har prøvet at spare på ord. Desværre er min software her på bloggen gået skævt, så jeg kan ikke lægge billeder op af flasker og mad. Hvis du gerne vil se dette, så gå til mit Picasa album . Mine og Richard Juhlins point står ved hver vin, og nederst er de 10 smageres gennemsnitlige vurdering.

Champagne i den monumentale årgang 1990, skulle byde på overraskelser i begge ender af skalaen. En årgang der af mange bedømmes til at være en af de mest komplette i nyere tid. Vejret artede sig, så de fleste kunne lave stor Champagne og i en direkte sammenligning med omkringliggende årgange, så er 1990 året hvor der er flest store vine.

I løbet af aftenen kunne vi konstatere at vi har at gøre med en årgang hvor de rene Chardonnay vine, måske ikke viser deres vanlige elegance og finesse, men til gengæld viser Pinot Noir vine sig fra deres mest komplekse og udtryksfulde side. Blandinger var der hvor den bedste balance huserede. Jeg synes det er fantastisk flotte vine skåret over en bred kam, kun få flasker viste tegn på høj alder. De fleste vine besad stadig ungdommelig frugtsyre og finesse. Naturligvis er her sekundære aromaer i form af champignon og tørrede frugter, men friskheden var generelt slående flot. Visse af disse flasker har nærmest mytiske dimensioner og er ikke til at betale eller opstøve, så at sidde med til dette felt var en stor oplevelse for undertegnede.

Forløbet var at der blev skænket 4 vine blindt, derefter ”ro” til at smage, alle bekendtgjorde point på 100 point skalaen og så blev vinene offentliggjort. Derefter kom maden på bordet og man kunne gensmage de sidste dråber til fantastisk mad. Scenen var sat på Restaurant Pierre André i København og vi var 10 smagere. De fleste havde medbragt egne glas, hvilket også har indført en variabel i smagningen. Jeg valgte at anvende mit Riedel, Vinum, Riesling glas. Her føler jeg at jeg får frugten serveret åbent og ligetil. Visse af de større vine ville jeg nok have foretrukket i et Bourgogneglas, men med 10 smagere blev skænkningen for lille til rigtigt at vise sig frem. Champagne glas er jeg ikke stor fan af til smagning. Vinene blev smagt med 12 vine til frokost og de resterende til aftensmaden. Jesper Hedegaard var manden der stod for arrangementet og havde indkøbt flaskerne gennem årene. Ham skylder jeg en stor tak, selvom denne smagning ikke var gratis.

Angående point: Jeg plejer ikke at give point, men var naturligvis klar til aftenen og med på legen. Når jeg giver point til denne type arrangement har jeg fri og tildeler point 100 % subjektivt. Altså vil en godt fremstillet vin, som jeg ikke bryder mig om, ikke opnå høje point. Andre vælger at tildele point ud fra den objektive kvalitet i flaskerne. Hvad er rigtigt? Jeg synes det er væsentligt at have sin egen holdning til om man kan lide vinen eller ej og derfor holder jeg mig til det subjektive. En vin jeg bedømmer som fejlbehæftet, giver jeg ikke point. Dette sidste punkt synes jeg er logik, men i løbet af aftenen blev der tildelt op til 97 point til en vin jeg vil mene var fejlbehæftet. Når man lyttede til point i løbet af aftenen kunne man konstatere at vi næsten kunne nøjes med en 10 point skala, da jeg vil gætte på at 95 % af tildelte point lå over den magiske 90 point grænse.
På nuværende tidspunkt har jeg ikke de samlede point og dette indlæg skrives derfor kun med mine point nævnt og point fra den ultimative Champagne guru: Richard Juhlin.…

Read More »

Forventningens glæde…

1. april 2011
 |  2 kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Nogen gange er forventningens glæde den største, det håber jeg ikke bliver tilfældet med morgendagens smagning. Jeg er blevet tilsmilet af lykkens gudinde og blevet inviteret med til den vildeste Champagne smagning jeg kan forestille mig. Jeg troede efterhånden at jeg havde smagt de fleste af de store Champagner jeg skulle igennem i livet. Den seneste Champagne smagning, var fantastisk og åbnede for første gang mine øjne for Cristal.

Champagne er en fantastisk drik, som man kun værdsætter mere og mere med tiden.
Når man starter med at smage Champagne kan det virke som så enkel en drik. God friskhed og en dejlig start på en aften. Sjældent får boblerne lov til at ledsage de bedste retter, oftest forvist til en plads hvor det er hapsere og folk bruger mere tid på at tale, end at smage. Her kan de fleste mennesker nyde Champagnens umiddelbare charme og friske stil. Boblerne bringer også hurtigt det første alkohol ud i kroppen og vi slapper af. De fleste stopper deres Champagne eventyr her, og fred være med Jer!
Her har jeg selv stået i mange år, det indrømmer jeg gerne. Til ”seriøse” vinsmagninger og middage startede vi ofte med én eller to Champagner og så gik vi videre til de ”seriøse” rødvine.

De senere år, har flere smagninger været med til at flytte mig et skridt videre i den boblende verden. Nu føler jeg at jeg værdsætter bobler, Champagne i særdeleshed, mere end nogensinde. Der er åbnet en verden hvor der ligger så mange smagsnuancer gemt nedenunder moussen. Forskellen i om vi går den ene eller den anden retning som producent. Skal det være tungt, let, frugtdomineret eller i en oxidativ stil. Tiden har lært mig at jeg værdsætter friskhed over de fleste andre elementer.

Nu er tiden så inde til at opleve suset på et helt nyt niveau: én monumental årgang, alle (eller i hvert fald de fleste) af de store Champagner på én dag. 1990 er en årgang som de fleste kendere kan blive enige om er fantastisk, de bedste Champagner jeg har smagt fra denne årgang har været Krug 1990 – en smagsoplevelse jeg stadig kan huske når jeg lukker mine øjne. Dom Perignon har jeg også stiftet bekendskab med i 2 udgaver.
At denne smagning så bliver kombineret med mad på højt niveau, gør det kun endnu bedre og mere interessant i min optik. Vi bliver 10 mand og en del flasker, af disse flasker er der vine jeg kun har drømt om at smage i mine vildeste øjeblikke. At nævne Bollinger VVF og Clos de Mesnil er blot 2 af mange flasker jeg glæder mig til. En kær gammel ven: Gosset Celebris ser jeg også frem til. Listen er lang og i får resten med noter i tiden der kommer.

Nu vil jeg sætte mig til rette i min sofa med Richard Juhlin; 4000 champagnes og læse mig lidt mere viden til inden den store dag i morgen.…

Read More »

Barolo og Vin de Table

24. marts 2011
 |  2 kommentarer
 |  Vinsmagning

En herlig weekend, hvor jeg fik hjælp til min store skriftlige opgave til WSET Diploma uddannelsen. Stort tak til Lars for fantastisk opbakning og hjælp! Naturligvis røg der et par flasker på bordet lørdag aften og Troels kom forbi med en blinder. Notater taget på aftenen og fulgt op af mine tanker et par dage derpå.

2005 G.D. Vajra, Barolo, Bricco delle Viole – flot stil med bløde tanniner der slet ikke bed fra sig. Utrolig harmonisk frugt i smagen med fine røde bær. Pisse lækker Barolo, som havde det super med en oksegryde med mos. Som jeg husker den her et par dage efter, så var det her virkelig flot og harmonisk, men også på toppen nu. Her var ikke noget ubehagelig tannin og syrestruktur der kaldte på flere år i kælderen.

2007 Santa Duc, Les Vielles Vignes, Cotes du Rhone – jeg baksede en oksegryde sammen, som vi fik med lidt mos. Denne røg i sovsen og et enkelt glas testet. Tung og intens i frugten med meget mere fedme og varme end jeg havde forventet.

Og så var det tid til en blinder, som jeg nuppede ganske pænt.

2009 Domaine Clape, Le Vin des Amis, Vin de Table de France – virkelig lækker saftig duft med rosmarin, ristet krydderurtehave og bacon i god stil. Her var den kølighed og typiske Rhone stil, så man kun kunne gå i nordlig Rhone. Serveret blindt og virkelig en vin der var overbevisende fra første fløjt på banen. Intens smag med bred frugt og igen god saftighed. Brombær, jordbær og intens stil. Smager fantastisk nu, men kan sikkert udvikle endnu flere noter med alderen. Mit gæt var Cornas 99 og det var ikke helt ved siden af. Denne vin er fremstillet på druer fra marker der ligger lige uden for Cornas AOPen.
Sidder her bagefter og tænker på om den egentlig havde potentiale til at udvikle sig i kælderen? Det bør den have, men hold da op den smager godt nu.

Så smed Lars en blinder på bordet. Fundet i det lokale supermarked, med en heftig reklame for 89 point hos Robert Parker.

2006 Siglo, Crianza, Rioja – ja det er den med sækken! Pæn duft med lidt vanille og nydelig rød frugt. Bløde tanniner, kun lidt tør stil. Frugten balancerer på en knivsæg og falder først ned når den trækkes op i et stort glas. Egentlig en ganske udmærket vin, men hvordan den har opnået 89 point hos WineAdvocate? Ikke forståeligt… Den her vin stiller endnu engang Robert Parkers ratings i et utroværdigt lys. Især når han sender Jay Millar til Spanien, hvor alt tildeles høje point.

Til sidst 3 x Sauvignon Blanc i glasset og eneste opgave var at sætte land på. Viste sig ikke at være det store problem, da især 2 af vinene var skrigende typiske! Men altid en sjov prøve og Lars tabte også den næste middag. Desværre fik jeg ikke noteret producenten på nogle af disse.

1 Typisk gylden og NZ druetypisk. Meget aromatisk med hyldeblomst, lime og frisk græs. En flot udgave og absolut New Zealand, årgang 2010.

2 Stram og perfekt kølig balance. Mineralsk med kalk. Græs og svag blomster stil. Meget lækker vin og så dejlig typisk Sauvignon Blanc i den klassiske friske stil. Gættet Sancerre, hvad der var helt rigtigt i 2009 årgangen.

3 Pæn gylden, tropisk frugt.  Moden og lidt lav på friskhed, men herlig sødme i stilen. Da Lars altid har haft en sund interesse for Italien, var det ikke svært at sætte Italien på denne, lidt aldrende Sauvignon Blanc 2005.

Tak for en god aften.…

Read More »

Bourgogne der ramte dagen!

5. marts 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Mad og vin

Bourgogne er noget af det bedste – de gange hvor den sidder lige i skabet! Den flaske vi drak i går, var nærmest perfekt. Jeg har smagt denne vin flere gange, men denne flaske viste den store flaskevariation der altid findes. Jeg har kigget i min månekalender og kan se at dagen også bare var perfekt.

2001 Louis Jadot, Clos St jacques 1’er Cru, Gevrey Chambertin – flot rød I glasset med transparent kerne. Duft af orangeskal og lys chokolade. Mint og rosenpeber. Hindbær og ribs længere nede, jordbærgrød. Minder mig allerede om et stykke fyldt chokolade, hvor der er flere lag og du bliver overrasket for hver bid. Ingen bitre toner i næsen, som jeg før har oplevet med denne vin.
Smagen ruller sig ud fra start. Ingen dekantering, blot serveret i et Riedel Bourgogne Vinum ved 14 grader. Smooth operator og Sade brager gennem mit sanseapparat. Cremet struktur med fløjlsbløde tanniner og kølig jordbærgrød. Pinot noir karakter med orangeskal fra Gevrey i sin reneste form. Ren frugtkerne der folder sig smukt ud i hele mundhulen uden at blive tung eller miste fokus. Der vokser stille og roligt lidt sekundære aromaer op med tobak og lys chokolade. En herlig flaske, der indfriede alle forventninger.

Vi nød også en dejlig flaske:

Comte Audoin de Dampierre, Cuvee des Ambassadeurs, Champagne, 37,5 cl. – dejlig kompleks Champagne med lidt citrus og en god mængde autolytiske noter. Jeg nød den fra Bourgogne glasset og det var, for mig, helt vidunderligt. Det gav vinen, sammenlignet med fruens Champagneglas, en bredere frugt og mere afdæmpet stil. Udviklede sig flot i glasset og havde en dejlig dybde.

Til sidst et enkelt glas imponerende:

2009 Frederiksdal Gods, dansk kirsebærvin – den almindelige udgave som jo flere gange jeg smager den er utrolig flot. God intensitet og pæn høj syre og en frugt der ikke er endimensionel. Man kunne fristes til at tro at denne bare vil smage af kirsebær, men det gør den ikke. Den har en bred palet af røde frugter og dermed minder den mere om vin, en andre frugtvine jeg har smagt. Super lækker og selv uden chokolade til en god oplevelse.…

Read More »

Årets Chokolade 2011

4. marts 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Årets Chokolade i 3 kategorier skulle smages i går. Jeg var endnu engang en del af smagepanelet og hvilken oplevelse.

Vi var 6 dommere rundt om bordet og smagningen blev taget godt seriøst. 2 seriøse chokolade nørder fra Chokoladeselskabet og absolut dem der kunne svare på ethvert teknisk spørgsmål jeg eller andre stillede i løbet af eftermiddagen. Én blogger, der drømmer om chokolade og har den mest smittende glade facon. Smilet på hendes ansigt blev kun større for hvert stykke der blev serveret for os. En journalist, der var med for første gang. Han startede med at spørge om der var chokolade nok? Han endte med at være rigeligt mæt. En maestro og gourmand, der har været med alle årene. Taler som et vandfald og er sublim til at udtrykke sin egen mening, når vi havde mulighed for det. Spreder entusiasme og er et godt forbillede for alle der udtrykker sig om mad. Han kunne sagtens præsentere Årets Kok på TV næste gang med stor succes. Sidst, men ikke mindst; undertegnede. Jeg er med fordi jeg smager meget og gennem årene har nydt store mængder chokolade. At formanden for Chokoladeselskabet er min nabo, og dermed kender til mig er kun heldigt for mig.

Forstil dig her et billede!!
Billedtekst: Dette er ikke et stykke chokolade – det er hemmeligt!
Lidt om de 3 kategorier:

Årets Plade – uden smagssætning. Fem stykker som alle var mørk chokolade. Så forskellige og så udtryksfulde. Spændte fra friske med citrus, til mørke og støvede som en rekvisit fra en western. Variationen var stor og prøven gik allerede her på at holde fast i hvad der gav mig den største herlighedsværdi. Jeg valgte at stemme og rangordne efter hvad jeg nød at spise. Et enkelt af stykkerne var så komprimeret, så det blev for meget for mig, men en anden havde den som favorit. En godt udvalg, med en værdig vinder.

Årets fyldte stykke. 6 stykker var gået igennem den første runde, til os dommere. De var smukke og så flot udført alle sammen. Det ene stykke så smukt at jeg ville lave en kjole i samme design, hvis jeg havde de evner. Fantastisk smagsvariation og stor efterfølgende diskussion om hvorfor hvad var godt. Når chokolatierne laver disse stykker, så går de nogle gange lige til grænsen. Grænsen er bare så hårfin, så det heldigvis er dybt personligt hvor den går. Vinderen var der ikke nogen tvivl om – og du skal glæde dig til at smage dette komplette stykke chokolade.

Årest plade med smagssætning. Her blev vandede delt og snakken tog til. Ikke den nemmeste kategori, men absolut den med mest udfordring. Smagssætning til en plade kan være mange ting. Smagskomponenter der er smeltet sammen med chokoladen ved støbning, små stykker der ligger inde i chokoladen, eller som mange; smagskomponenter der ligger ovenpå pladen. Dekorativt kan det være og det var det. Et stykke lignede nok mere noget andet end chokolade, men det smagte absolut rigtigt. Et andet stykke så helt harmløst ud, men smagte rigtig skidt. Igen så vi også indsendte eksemplarer som virkelig havde en god idé, men bare ikke var lykkedes i udformningen.  Og vinderen var efter min mening en klasse over de andre.

Tusind tak til Chokoladeselskabet for at invitere mig til denne spændende smagning.

Jeg glæder mig meget til at være med til at præsentere disse stykker for jeg til Årets Chokoladefestival 2011 den 13. marts i Tap 1, Ny Carlsberg Vej 91, København.

 

 …

Read More »

Kanalen Christianshavn, Dining Week.

17. februar 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Fuld middag, Restaurant

Kanalen viste sig at være lige så hyggeligt og rart at komme ind i, som det så ud til. Her var en dejlig atmosfære og et par meget opmærksomme tjenere, der sørgede for en overordnet set, god aften.

Vi havde købt billetter gennem det super gode initiativ Copenhagen Dining Week og Pellegrino var allerede klar på bordet da vi ankom.

Menuen var valgt og så var det bare op til Kanalen at levere kvaliteten og stemningen. Utroligt at se så mange borde der ikke blev fyldt op i løbet af aftenen. Vi spurgte til det, og fik at vide at nogle bare ikke dukker op? Så send mig lige en mail, hvis du har købt og betalt bord og ikke har tænkt dig at møde op!

På vinsiden har Kanalen et imponerende kort, som jeg havde kigget lidt i hjemmefra. Der er alle de rigtige vine, men ingen køb hvor jeg tænkte: ”Det må jeg bare prøve til den pris!” Kun hvis vi passerede 1000,-, men når man køber en 3-retters til 200,- pr. næse, så balancerer tingene ikke med 1000,- på vinen. Heldigvis havde Kanalen tænkt det samme, så de tilbød en vinmenu til 255,- eller et udvalg af flasker til lavere priser. Rødvinen på vinmenuen var Santa Cristina fra Antinori, en vin til 75,- detail og absolut ikke det jeg havde lyst til. Så jeg valgte os en flaske:

2006 Prunotto, Fiulot, Barbera d’Asti, Piemonte – vi betalte omkring 300,- for denne flaske og den var ok til prisen. Første flaske vi fik havde en anelse prop, og blev byttet uden nogen diskussion. En perfekt håndtering og god service. 2. flaske viste sig klart bedre i glasset. En duft med lidt kogte jordbær, jord og lidt rustik i sit udtryk. Smagen var blød og med intensitet nok til at følge hovedretten, som blev det primære formål for den. Stilen i vinen var meget rustik og ikke så ren i sit udtryk, ikke en Barbera stil jeg er særlig vild med. Jeg synes denne drue normalt giver meget mere saft og renhed fra sig. Prissat tilpas højt til at restauranten har tjent nok… 85,- detail.

Første ret var Laks med jordskokke chips, peberrodscreme, æblebidder og lidt salat. Laksen var super, så blød som smør og perfekt letsaltet og elegant i smagen. Æblerne lækre, chipsene var lige hårdt nok ristet, men peberrodscremen var god. Peberrod er en af de meget få ingredienser jeg ikke er så glad for, men her spillede den rigtig flot i det samlede billede.

Anden ret var 3 skiver kalveculotte, 1 firkant braiseret bryst, en slice bagt knoldselleri og en kartoffel ting med ost på toppen. Culotten var perfekt rosa og velsmagende. Det braiserede bryst viser hvorfor denne fremgangsmåde bare bringer god smag i tingene. Selleri, på den ene eller anden måde, er ikke særlig sjovt. Kartoffel-tingen (pommes savoyard) havde en yderst kedelig ost på toppen. En af mine medspisere overbeviste mig om at det ikke var skoleost…

Desserten var super godt tænkt. Kogte blodappelsinskiver med en kugle gulerodssorbet og revet lakrids på toppen. Appelsinen var tilberedt så det bitre element var væk og det syrlige afstemt – så lækkert. Sorbetten smagte ikke så meget af gulerod. Vi diskuterede hvad vi ville have gættet, hvis vi ikke vidste det. Mit bud blev melon. Lakridsen på toppen gav et rigtig dejligt bid til retten.

Overordnet set en god aften, med især stjerner til forret og dessert. Hovedretten var godt lavet, men måske bare lidt kedelig i min optik. Vinsiden er for dyr og det er desværre ikke et særsyn på danske restauranter. Lokalet var en anelse køligt, men vi var heller ikke mange til at varme det op.…

Read More »

Champagne extravaganza

15. februar 2011
 |  6 kommentarer
 |  Fuld middag, Vinsmagning

Wuhu, what a night! Maden denne aften var skruet sammen med omtanke og super flot udført af Louise og Troels – stor cadeau til jer to for flot arbejde. Selskabet var festligt med flere folk fra branchen, snakken var løs og vi hyggede os.

”Ikke al mousserende vin er Champagne, men al Champagne er mousserende vin.”

Champagne smagning, kan være lidt af en udfordring. Det er vine med et højt syre-niveau og meget fine smagsnoter der skal adskilles. Jeg er principielt ikke den store tilhænger af disse smagninger, men invitationen til at lege med var for stor. Konceptet var det velkendte med at alle medbringer en top cuvée. Fantastisk koncept, som jeg glædede mig meget til at deltage i. Jeg havde efter længere tids diskussion med mig selv valgt at medbringe en flaske 1995 Dom Perignon. Vi valgte at servere alle flasker åbent, blindt kan også være sjovt, men ikke altid. Vinene blev linet op og matchet bedst muligt til de enkelte retter. Det lykkedes generelt langt over medium.

Dette indlæg vil byde på nogle ”fakta indryk” med oplysninger om de enkelte Champagner, håber dette virker godt for dig som læser?

Agrapart 7 cru, grand cru, Blanc de Blancs

En meget interessant Champagne, som jeg ikke mindes at have smagt tidligere, så det var en ny oplevelse. Citrus og en duft af frisk fersken saft. Lidt røg. Meget ligetil i smagen, citrusdreven stil, meget ren og flot harmoni. Virkelig en dejlig afstemt Champagne med stor herlighedsværdi.

Fra importøren: ”Pascal Agrapart er en lille vinbonde i Avize i det sydlige Champagne. Han har 9,7 ha (fordelt på Oger, Cramant, Oiry og Avize) og driver familieejendommen sammen med sin bror Fabrice. Han overtog gesjæften fra sin far i 1982, og siden er han gradvist blevet mere og mere terroirorienteret. Standardcuvéen hedder Les 7 Crus fordi den kommer syv parceller i og omkring byerne Avize, Cramant, Oiry og Oger.”

Og producenten byder ind med en bekræftelse og en tilføjelse: ” Le dosage est limité à 7 g de sucre”, samt at vinen normalt blandes fra 2 årgange, senest 06 og 07.

Fra eRP: 90 point

1.       Friterede jordskokker, frisk agurk, brøndkarse og geranium blomster. Enkel stil og flot anrettet.

1998 Jacques Selosse, Grand Cru, Blanc de Blancs

Toplækker stil, kraftfuld, men balanceret.Mørk røg, rugbrød, tung, nedfaldne æbler, lime, orange skal. Dybde i smagen med bred palet. Virker meget varm i stilen med toast og mængder af autolytiske noter. En meget ekspressiv vin med stor fylde. Vil rigtig meget og holder sig lige netop på den behagelige side.

Fra importøren: Jacques Selosse er et lille familiefirma, som på trods af blot 6 ha. vinmarker omkring Avize og en produktion på kun små 40.000 flasker.
Fra eRP: I årgang 96 modtog denne 96 point, så årgangssammenlignligt bør vi være omkring 93 point, men den er ikke rated.

2.       Østers på 3 måder, med citrus, med løg og rødvinseddike, samt gratineret. Super lækker ret, hvor vi alle var delt i hvilken vi bedst kunne lide, jeg kunne bedst lide dem alle tre…

1997 Bollinger RD 97, degorgeret 19. juli 2009

Oxidativ note, rugbrød, kandiseret orange, salt, stikkelsbær. Lille fin syre, der vokser sig lidt dominerende i billedet. Intensitet og gule blomster. Udvikler sig og bliver meget parfumeret og blomster tung. Enorm lang eftersmag, der domineres af mineralitet og gule blomster. En god Champagne, der ikke helt levede op til forventningerne hos mig.

Topcuvée fra Bollinger, hvor det sene degorgeringstidspunkt er nøglepunktet. Altid en kraftig sag med god intensitet og rugbrød i store mængder. Klippet fra importøren: ”Bollinger Champagne RD er populært sagt Vintage Champagne frisk fra Bollingers kælder.

…

Read More »