Menu

Dining Week Cph på LêLê

15. februar 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Fuld middag, Restaurant

Copenhagen Dining Week er et herligt koncept. Set fra min vinkel er der her mulighed for at teste nogle interessante spisesteder af, til en pris der matcher mit lønniveau. 200,- kr. for en aften med 3 retter, mandag på LêLê. Pellegrino insisterer på at sponsorere vand til bordet, og det smagte jo også ganske glimrende. Normalt er jeg fortaler for vand-fra-hanen-konceptet. I Danmark har vi vand der smager ganske neutralt og som er en glimrende ledsager til både mad og vin.

LêLê bød på nogle dejlige afslappede rammer, venlige tjenere, der ikke gjorde noget galt, men heller ikke tilføjede noget til aftenen. Vi valgte 3 gange fisk og 1 okse til hovedret, så jeg gik glædeligt med fiskegruppen og vi delte en flaske hvidvin:

2008 Vigneau-Chevreau, Vouvray, Cuvée Clos de Vaux, Demi-Sec  – en halvsød biodynamisk vin, som jeg håbede ville passé os alle fint. Havde overvejet Wittman Riesling, men en 09 der bliver åbnet ved bordet uden dekantering, ville bare være stram. Denne håbede jeg på lidt mere fra, og det fik jeg. Herlig vin:

Flot gylden, lidt oliefed i glasset. Duft af frisk mango, fersken og overmodne citroner. En levende duft, der bød en velkommen længere nede i glasset. Smagen var herlig balanceret, med en sødme og frugtsyre, der spillede sammen som 2 instrumenter. Her blev hevet lidt den ene vej, og lidt den anden. Frugten var trommerne der trak de 2 solister sammen. Her var dybde og bredde. Lidt tropisk stil, uden at den kammede over. Nok bid og intensitet til at følge først ruller og sidenhen fisk og kød. Lækkert glas vin, som man sagtens kunne have drukket mere af…

Forretten var 2 slags forårsruller, en frisk og en sprød. Super lækre begge to med herlig sauce at dyppe i. Vi blev heldigvis ikke smidt for at spise lidt med fingrene her.

Hovedretten for de andre var guldbars, med tilbehør. Fisken var stegt perfekt, med sprød side og saftig fisk i midten. Tilbehøret smagte jeg ikke, men det så lækkert ud.

Min hovedret var oksefilet i strimler med citrongræs og andre herligere blandet godt sammen. Et godt bid og en bred vifte af smagsindtryk som jeg ikke dyrker så tit. Lige præcis hvad jeg havde håbet på. Godt balanceret og herligt mættende.

Desserterne var is, min på æblemos, lagt på en bananmos – det fattede jeg ikke en meter af. Må konstatere at næste gang på LêLê springer vi desserterne over. Michael røg på en The-is med peber creme – den var heller ikke vellykket.

God fornøjelse til alle andre der skal ud til Copenhagen Dining Week – jeg glæder mig allerede til onsdag aften på Kanalen!

Tusind tak til Michael og Helle for en dejlig aften, med efterfølgende kaffe og chokolade i Casa Kreutzer.…

Read More »

Riesling, Sangiovese, Pinotage, Malbec og Zinfandel

6. februar 2011
 |  1 kommentar
 |  Vinsmagning

Nationale druer foldede sig ud i fuldt flor i går aftes. Holdt en kort smagning som del af en Teambuilding aften for en gruppe førende borgere i nationen 😉 Der blev kreeret retter til den store guldmedalje og så kom der glas og flasker på bordet. Interessant som det er de samme 5 spørgsmål man altid får når man holder en vinsmagning:

  • Hvor mange procent holder denne vin? Underforstået: hvor god er denne vin?
  • Hvad koster den? Hvad koster du? (det sidste kun fra smukke unge damer – naturligvis)
  • Skal den være så kold Frederik? Underforstået: Hvad er den rigtige serveringstemperatur?
  • Hvad betyder årgangen? Underforstået: bør jeg fylde min kælder med billig vin, der så bliver dyr og bedre?
  • Er skruelåg noget fanden har opfundet? Underforstået: Er det ikke bare guddommeligt at stikke en sur korkprop i en dyr flaske vin?

Svar på ovenstående kommer i et senere indlæg, eller saver jeg så den gren over jeg selv sidder på? Er der så nogen der gider booke mig en anden gang? Jo, jeg kan sagtens fylde tiden ud med mangt og meget andet…

Hvis, eller når, man skal holde en nem vinsmagning derhjemme, så er Nationale Druer et glimrende og nemt tema. Her smager vinene markant forskellige og giver mere input til diskussion, end fx Cabernet Sauvignon verden rundt vil gøre.

Følgende vine smagte lige efter bogen og viste klart de forskelle, der er i de nævnte lande.
2009 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling, Kabinett Trocken, Rheingau, Tyskland – stram, mineralsk og intens. Riesling blomster og skiffer hældt på glas med et strjf af sødme. Altid en god ledsager til blandede tapas.

2005 Querceccio, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien – Sangiovese i fuldt flor, men stramme vilde kirsebær og fadets noter spillende pænt i baggrunden. God intensitet og alligevel en vin der bygger på elegance og finesse frem for de næste mere varme og fedladne oversøiske flasker.

2008 Bellingham, Pinotage with a dash of Petit Verdot, Coastal, Sydafrika – det blødeste og lækreste udtryk af denne drue. En anelse bræt bush i duften, men ellers saftig og intens i smagen.

2005 Don Cristobal, Malbec, Oak Reserve, Mendoza, Argentina – en bulderbasse med fed saftig frugt, blommer og sorte brombær i hele munden. Fadet har lagt sig lidt, nu hvor den er blevet 5 år gammel, en flot eksponent for Malbec med moden frugt. Ens svigerforældre var fra Cahors, hvor malbec trives med lidt mindre sol. Han ville meget gerne servere denne for dem.

2007 Rodney Strong, Zinfandel, Knotty Vines, Sonoma County, Californien – peber, friske sorte kirsebær, og In-your-face attitude! Lige den vin der passede som afslutning på en hyggelig smagning.

Alle disse flasker er fra Skjold Burne sortiment. Jeg håber at selskabet hyggede sig med de resterende flasker til deres Beef Wellington senere på aftenen. Stemningen var i hvert fald på vej op, da jeg forlod festen!

Hvad skal der så ske her i aften? Regner med en masse grønt på tallerkenen. Din Baghave udvider og der er reception, gad vide om man ikke går hjem med lidt i posen. Jeg har netop, igen, fået et par flasker ind af døren fra René Muré, tror det bliver én eller to af dem……

Read More »

Vinsmagning af National-druer

5. februar 2011
 |  1 kommentar
 |  Vinsmagning

Har en stille og rolig weekend foran mig, med en smagning i aften af National-druer. Er det et godt tema? Ja, det er med til at vise diversiteten i vinverden som vi kender den. Vi skal smage Sangiovese fra Montalcino i Italien – den mest plantede drue i dette multi-drue land, og så fra den bedste kommune. Pinotage, den eneste klonede drue der virkelig har fået sig et navn og som Sydafrika viser frem med stolthed. Malbec – kendt fra Cahors og Prinsegemalens vin, men i Argentina har den fundet sit paradis. Kombinationen af varme, jordbund og kølig påvirkning fra højderne i Andesbjergene, skaber et perfekt mikroklima til Malbec druen. Zinfandel er en power drue, der viser Californiens særpræg på bedste måde, så der slutter vi med maner. Jeg glæder mig og er spændt på at høre kommentarer undervejs i aften. Fik jeg nævnt at vi starter med en ordentlig blanding af 3 druer i 1 flaske: Champagne!!! Og til forretterne køres stålsat Riesling, der får tænderne til at løbe i vand!
Ugen har været stille og rolig med prøver på nye årgange af gamle kendinge og så en enkelt middag ude i byen, hvor jeg fik smagt Pinot Noir fra Argentina:

Bourgognedræberen!! Nej, det kan jeg ikke tro på. Jeg mindes svagt at have smagt denne vin for nogle år tilbage, i 2004 årgangen. Årgangen som vandt en smagning i Penge & Privatøkonomi. Jeg mindes den som kølig i udtrykket og en stil der godt kunne snyde i forhold til Bourgogne, nu smager vinen blot anderledes. Jeg smagte årgang 2006 hos nogle venner, og den tror jeg ikke nogen vil forveksle med Bourgogne. Vinen smager egentlig ok, lidt frisk, saftig og med en god rød kerne, men uden den nerve og intensitet du vil finde i Bourgogne. Den umiskendelige jordbund og muld, som er typisk i Bourgogne, den er ingen vegne i glasset.

”Utvivlsomt Danmarks bedste Pinot Noir til prisen” står der på bagetiketten, et postulat af de store. Jeg er ikke enig.

Har du smagt vinen? Hvad synes du?…

Read More »

Degnemosegaard, Ten Spoon og gamle tyske vine

31. januar 2011
 |  4 kommentarer
 |  Fuld middag, Lidt løst hjemme

En fantastisk weekend, der er sluttet med en yderst nervepirrende håndboldkamp. Weekenden har budt på et bombardement af interessante vine, senest søndag frokost med en flaske:

2009 Château Maligny, Fourchaume, 1’er Cru, Chablis – strågul i glasset med sprød duft af sommerens første våde græsplæne – uha den glæder jeg mig til. Derefter grønne æbler og frisk citrussaft – citron og lime i skøn forening. I munden strammer syren til og viser at vi absolut har at gøre med en ung vin, der gerne ville holde lidt mere fast i sin prop. Selv efter 2 timer på karaffel er her ikke meget voldsomhed. Intensitet og mineralsk kalk og flint. Citrus og grønne æbler, men inde bagved ligger der noget og rumler. Den glæder jeg mig til at følge, det plejer at være en af de bedre udgaver fra Jean Durups Château Maligny.

Lørdag bestod af flere timer i køkkenet end normalt. Min fætter og jeg gik til stålet og endte vist med 14 serveringer for fruerne og ungerne. Nogle kun hapsere, andre lidt mere seriøse.

Vi smagte en håndfuld spændende tyske vine, her er indtryk på dem der var ok, og de andre vine der røg på bordet i løbet af aftenen:
1976 Weingut Karl Stein, Oberhauser Selsenberg, Nahe – orangeskal, abrikos kerne, fokuseret frugt, elegant med lidt oxideret karakter a la kælder og halv våd papkasse. Fin frugt, men skal drikkes hurtigt uden den store tankegang…

2009 Peter Lehmann, Classic Riesling, Barossa Valley – citrus, frisk æble, medium plus syre, lille sødme, kabinett agtig. God balance, lidt bitter æbleskal. Hvorfor skal den være sød? Det her er den nye stil fra Lehmann med lidt sødme i deres klassiske Riesling, det kan jeg ikke helt tilslutte mig, men det behøver jeg jo heller ikke. Er mere vild med deres stramme, mineralske, stålsatte udgave i ældre årgange.  Denne var fruerne pænt tilfredse med, så flasken blev tømt uden de store sværdslag.

1979 Martin Seul, Binger Osterberg, Spätlese, Rheinessen – super blød saft med melon/ananas saftig stil. Ristede pinjekerner og mandler, pæn sødme/syre balance og en eftersmag der spillede fint.

Efter 4 andre tyskere røg i vasken endte vi med en test af to danske vingårde.
2008 Annisse Vingaard, Orion – sprød frugtsyre, limesaft, friske krydderurter, meget grøn og umoden i det. Umodne stilke, alligevel en medium tyngde, men uden hold i. Hvid peber dukker op til sidst. Denne vin kan ikke anbefales.

2009 Annisse Vingaard, Or, ”Sur Lie” – lidt gær og brød i duften fra sur lie lagring, flad i smagen, igen limeskal, grøn og umoden karakter. Hårde pærer. Heller ikke en stor fornøjelse.

2009 Degnemosegaard, Solaris – flot duft og smuk stråfarve. Duft a la Sauvignon Blanc, hyld, græs og mineralitet. Levende i munden med god frugtsyre, næsten frizzante. Flot intensitet og i det hele taget en vin der virker som om den er lavet på moden frugt. En oplevelse, der er i orden. Prøv den hvis du søger fornuftig dansk vin med lidt liv.

2009 Degnemosegaard, Vinbondens Hvide Cuvée – blød og med noget mere sødme, fine grønne frugter, æble og pærer i mere moden karakter. Fin vin, men knap så flot fokuseret som den rene Solaris.

Klart en sejr til Degnemosegaard, som jeg også har smagt tidligere

Aftenens røde islæt var mine to sidste flasker Ten Spoon, se mere om vineriet og min forbindelse dertil her. Jeg gav vineriet deres navn i en konkurrencei 2006 gennem WineSpectator, en sjov historie der har resulteret i 24 meget interessante flasker gennem årene.

2005 Ten Spoon, Moonlight Pinot Noir, Montana – lys tegl, animalsk duft med fine hindbær, læder, blød, let saft, rabarber, bolche, lidt sødlig, men fuldt i balance.…

Read More »

Ch Mouton Rothschild 1975 og venner på Le Sommelier

26. januar 2011
 |  8 kommentarer
 |  Restaurant, Vinsmagning

Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.

Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.

Vi startede med et glas

NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.

Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.

Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.

2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.

1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.

2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.

Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?

1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.

1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.…

Read More »

Fra 1961 til 2008, en historie fortalt i flasker

23. januar 2011
 |  5 kommentarer
 |  Vinsmagning

Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på? Som vinekspert er den en fornøjelse at lægge hus til sådan en samling rødder.

Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.

Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:

Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat

Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.

Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.

1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.

Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…

Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…

En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.

NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.

2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.

2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.

1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.

2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.…

Read More »

Bandol og druesaft

17. januar 2011
 |  2 kommentarer
 |  Lidt løst hjemme

2004 Domaine de L’Olivette, Bandol – i den røde og saftige udgave. Starter ud stille og roligt, sorte oliven og lidt kirsebærsten. Utilnærmelig, vil ikke lege. Stram i munden, bitre kirsebær og sort skiffer. Tør og kedelig i eftersmagen. Ved godt jeg har dummet mig, jeg er utålmodig, jeg vil smage nu! Jeg må vente… Sætter flasken i køleskabet, så den ikke bliver for varm. 15 % på etiketten får alarmen til at ringe: køl ned og få frugt, varm op og få alkoholisk væske uden balance.

Efter én time i køleskabet og jeg har tilberedt en lækker gang mørbradgryde, så er det tid til at lege og give modspil. Nemt skal det ikke altid være.

Helt rød farve, der holder tæt helt til kanten. Meget ungdommelig at se på for en 6 år gammel vin. Stadig varm sort duft med oliven, garrigue præg med varme krydderurter ude i haven, en lavendel mark i Provence. Solbær saft, eller nærmere som solbær sorbet. Åbner op for rosenblade og blommer. Når den hældes fra det store Riedel glas over læberne, så rammes jeg af en kraftfuld intens vin. Stadig stram i tanninerne, men med enorm sort skiffer mineralitet. Kølig i stilen, her er masser af sorte bær pillet lige af den våde sommerbusk. En lille mis-lyd fra fadet, der ikke er ordentlig integreret, men det skal nok komme om 10 år. Her er god frugt og balance holder. En vin der lever og får mig til at leve! Lækkert… Jeg må have et par flasker til kælderen af det sprøjt.

Børnene fik også lidt fest, fandt en flaske druesaft, uden alkohol, i det lokale velassorterede supermarked. Jeg fik kun lige smagt kort på den, umiddelbart var her lidt nedfaldne æbler og ren grøn frugt til drengene. Det vigtigste var at de bestilte resten af flaskerne fra hylden. Så skal jeg ud og handle igen i morgen……

Read More »

Børsen.dk og et par flasker @ home

10. januar 2011
 |  4 kommentarer
 |  Lidt løst hjemme

Der er på det seneste løbet mange gode flasker over bordet her i huset, denne weekend har budt på første TV-optræden på Børsen.dk i deres levende lørdagstillæg. Her er jeg med som repræsentant for W.S.E.T. uddannelsen, hvor jeg er underviser. Jeg deltager sammen med Marie von Ahm, der er en yderst dygtig smager. Konceptet er ganske godt, iflg. min mening. Journalist Karsten Engmann Jensen sætter et tema op, anskaffer vine og indkalder et par smagere/eksperter til at kommentere på vinene. 3 vine på 5 minutter giver et indslag som man ikke bør løbe træt i, inden det er afsluttet. Samtidig bør det være langt nok til at give indsigt i et givet emne. Denne første runde bød på hvidvin fra Bordeaux. Nogle yderst interessante vine, der viser god nerve, intensitet og friskhed. Samtidig vine der er yderst velegnede til mad. Se indslaget og lad mig høre hvad du synes – tak.

Denne lørdag har budt på et par gode flasker sammen med fruen.

2008 Weingut Gunderloch, Nierstein Pettenthal, Rheinhessen – høstet ved 100 oechsle og gæret ud til 12,5%. En vin der kunne være meget sød, som Auslese, men her er gæret ud til en tør intens vin med masser af kompleksitet og livlighed. Jeg valgte at dekantere fra morgenstunden og det første glas blev nydt til en dejlig frokost. Kraftfuld og fed med ekspressiv duft af ananas, melon og orangeskal. Attack i munden med citrus-intensitet og så kører den ud af vejen med enorm mineralitet, kalket og med til at give friskhed. Her spirer små friske æbler og masser af citrus i smagen. Vinen har lækker fedme og modenheden fornemmes helt klart i tyngden.

Som rødt indskud i weekendens diæt havde vi valgt en frisk og livlig Pinot Noir fra Alsace:

2007 René Muré, Pinot Noir, Cote de Rouffach, Alsace – frisk jordbær, kølig stil med lidt røg i horisonten. Intens, men alligevel en typisk let-stils Alsace rød. Ingen fylde og det vil nok snyde nogen til at mene at det er en mindre vin, jeg nyder letheden og tilgængeligheden. Skulle have serveret den til krebinetter, men endte med at bruge den under madlavningen med lidt hapsere af salami/cornichon og Bo Bech brød med egen pesto. I øvrigt et herligt brød som kan købes i min lokale IRMA.

Endnu en herlig weekend med overskud og en dejlig familie omkring sig.…

Read More »