Utraditionel Julefrokost med naboerne

Aftenens stjernepar endte, som så ofte før, med at være 2 flasker Riesling. Men, inden vi kom dertil havde køkkenet været tændt op i et døgns tid med langtidshævet Rosmarinbrød og Pulled Pork i ovnen.

Vi åbnede Casa Kreutzer med en flaske:

2004 Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru Champagne – pivlækker med gode intense friske citrusnoter. En mousse der lægger sig som en blød vinterdyne over tungen og masser af smag. Der vokser noter frem af tropiske frugter og lidt umoden melon. Ikke så autolytisk som jeg gerne vil have, men den er også meget ung. Tror jeg vil gemme et par flasker til en anden god gang om nogle år. Endnu engang viste det sig at det ikke er nok med én flaske Champagne til 6 voksne.

Hertil fik vi bare lidt æblechips, macademia, oliven og peanuts.

Madorgiet åbnede med Lilla Risotto, lånt direkte fra Mira Arkins restekøkken. Jeg kan blot konstatere at hvis der er godt nok til Mira på en hverdag, så er det godt nok til mine gæster. Det smagte super godt med kålen liggende godt i smagsbilledet og rigtig god harmoni. Jeg fulgte opskriften næsten hele vejen, dog med den variant at jeg brugte blå primadonna, i stedet for parmesan. Hertil mit Rosmarinbrød, der blev perfekt denne aften.

Hertil 2 herlige flasker riesling, begge dekanteret dagen i forvejen og hældt tilbage på flasken. Det havde absolut gjort dem begge godt.

2008 Albert Boxler, Sommersberg, JV, Riesling, Grand Cru, Alsace – supernice med en frugtsyre der dominerede fordi den var så flot. Syren og den intense mineralitet holder denne vin kørende og det virker så godt. Den udviklede sig i glasset og gav friske grønne æbler, vindruer og frisk græs fra sig. Mineraliteten var som en helt kalkskråning på Mols – smuk og lang.

2005 René Muré, Clos St. Landelin, Riesling, Grand Cru, Alsace – en helt anden boldgade sammenlignet med BoXler. Fed og cremet struktur med meget mere modenhed og lidt sødme i spillet. Ananas og lyche var grundtonerne, sammen med lidt pære. Frugtsyren hang godt fat inden under den mere sødlige/fede struktur. Enorm lang eftersmag med god fylde. Fantastisk glas Riesling i den kraftfulde ende. Bedste match til risottoen.

Hovedretten var Pulled Pork, serveret i burgerboller med salat og dressing. At lave 2 gange nakkefilet til 6 voksne og 6 børn var absolut at skyde over målet, så den står på rester i dag.

Vinene hertil var fra kælderen og med store forventninger fra undertegnede.

1999 Cote Rotie, Brune et Blonde, Guigal, Rhone, Frankrig – smuk farve med pæn teglfarvet kant. Enorm bouquet med hængt kød, brombær, peber og bacon. Virkede allerede i næsen rigtig dejlig balanceret og fin. Smagen viste dejlige modne noter med læder, træ og tørrede frugter, her var både lidt figen og rosin med ind over. God sort frugt kørte dog den store del af smagspaletten på plads, brombær og sorte blommer. Tørre tanniner der bed på den rigtige måde. Virkede rigtig godt og flasken blev hurtigt tømt.

2004 les Trois Marie, Cotes de Roussillon, Frankrig – ren grenache i super stil fra Roussillon. Kommer fra en mini parcel med næsten 100 år gamle vinstokke og samtlige 2500 flasker er fremstillet uden skelen til andet end den bedste kvalitet. Se her for teknisk info. Helt sort i glasset med en imponerende duft af blommer, syltede kirsebær og sødme fra fadlagring og moden frugt. Duften udvikler sig som en stor Chateauneuf-du-Pape med bredspektret sort frugt. Smagen er for vild med masser af bærsødme og en uhørt intensitet. De 15 % er pakket smukt ind i frugtkoncentration. Den udvikler sig smukt i glasset og jeg kan kun konstatere at denne vin ikke er blevet træt endnu.…

Read More »

Blandede hvidvin og rødvin

Det sidste stykke tid har jeg smagt lidt blandet, her er mine korte noter:

Vi fik shoppet lidt chokolade fra A Xoco. De byder på nogle herlige stykker, hvor grundchokoladen er ok, men fyldet har en dejlig kant og giver et godt modspil. Her en stor æske med 2 retninger blandet sammen, de klassiske og de lidt mere specielle.

Den helt almindelige Haag 08 byder lige nu ikke på så meget, men efter en uge i køleskabet smagte det fantastisk! Masser af tropisk frugt og lidt frisk hvid peber.

En ven kom til kaffe og fik serveret denne blindt i stedet. Den var egentlig som forventet; lidt tør og med smag som en tør portvin. Kluntet og med tørre tanniner. Ikke en flaske jeg vil jagte. Gad vide hvordan den er havnet i min samling?

Til en stille forret. Væltede i den mest elegante stil op af glasset med en frisk melon/ananas saft. Virkelig balanceret og med god kølig stil. Ingen fad, bare smuk frugt. Havde ikke forventet mig så meget….

Smack! Her var god valuta for skillingen, tæt struktur og blød cremet frugt med fine tanniner. Typisk mellemting mellem fransk struktur og oversøisk sødme. Fin balance og gik fint til en gang “kom-lad-os-tømme-køleskab-sammen-med-naboerne”

Så blev der også lige pyntet en Chokoladeballade med opskrift fra Anne au Chocolat Føj den er lækker. Nok den bedste chokoladekage jeg har bagt.

På vej til smagning og så lige dette billede….

2007 Fabiano, Amarone spiller op og viser en super årgang pakket nede i flasken. Dobbelt dekanteret, men viser stadig kun en brøkdel af hvad der vil komme i længden. Det her er virkelig guf. Skal smages igen hjemme i store glas og så ellers bare gemmes.…

Read More »

WSET eksamen -Advanced Level

Så havde vi igen et hold elever til eksamen på WSET Advanced level. Der er nu kommet nye regler, så først var der smagning af 2 vine, hvor der skal skrives note iflg. Systematic Approach to Tasting Wine. Herefter 50 multiple choice spørgsmål og endeligt 5 short written answers. Ikke den nemeste opgave, men forhåbentlig består alle med den undervisning de har modtaget. Samtidig tror jeg også at vi fik slået fast med 7 tommer søm at man ikke bare sejler gennem denne uddannelse. Der skal læses og bruges tid på at smage vine med sit SAT skema i hånden.
Spørgsmål til denne eksamen omhandlede alt fra behandling af sygdomme i vinmarken, til de forskellige metoder til fremstilling af mousserende vin.

Vi startede dagen med en lille prøveeksamen og disse 2 vine:

Efter frokost stod den så på eksamen og de 2 vigtige vine var:

Jeg håber at alle har bestået og glæder mig til at ønske tillykke, når resultaterne kommer fra London.…

Read More »

Dansk vin – det skal da være hvidt?

Så skete det igen, jeg mødte en dansk vinbonde der mener at grønne druer egner sig bedre på vores breddegrader, sammenlignet med blå druer. Jeg kan kun give ægteparret fra Degnemosegaard helt ret. I eftermiddag var de på besøg i Dalgaard Supermarked i Hørsholm og det lykkedes mig at smage fire gode varianter fra dem. Vingaarden er beliggende i Ferslev, på god jord mellem de 2 fjorde. Gaarden er åben for besøg det meste af året, kig nærmere på deres site for info. Jeg tror jeg vil hive familien med på en køretur, når vejret bliver lidt bedre.

2008 Ortega – stram og nydelig i betrækket. Pæn mundfylde med 0,2 gram restsukker pr. liter. Gode grønne frugter, friske grønne æbler og en god citrus eftersmag. Lidt kort, men ren i stilen. En god hvidvin der var klar til at nyde nu til lette fiskeretter.

2009 White Blend (kan ikke huske navnet præcis og kameraet lå derhjemme) – 5 druer. Næsten helt tør. Flot stukket sammen med lidt fedme og pæn kompleksitet. Sødmen hang lidt, men nuancerne var gode. Her var meget citrus og lidt syltet appelsinskal. God frisk fersken og mellem længde. Perfekt til lidt mere intense fiskeretter, fx laks.

2009 Solaris – med lidt sødme, ca. 25 gr./ltr. og en god syre 5- 7 gr./ltr. for at balancere. Lykkedes rigtig pænt, her var mindelser til pæn Kabinett fra broderlandet i syd. Stram og stenet som en Rheingau. Lidt eksotisk moden frugt karkater med ananas og gule blomster med i billedet. Vi hørte at den ville være god til Foie Gras, men fik ikke en flaske med hjem til aftenens glas.

2008 Rødvin – rigtig trist. Her er det beviset for hvorfor man skal lave hvidvin i Danmark. Det her dufter og smager som en ganske lille Rhonevin pillet ned at supermarkedets hylder. Her er lidt pæn nydelig rød frugt og en syre der hænger lidt bagefter. Sødmen er ikke perfekt integreret og tanninerne virker grønne. Måske bare mig der er kritisk, men nyd de blå druer selv og koncentrer jer om at lave den hvide vin.

Se også dette indlæg om dengang jeg smagte god dansk hvidvin fra Lilleø.…

Read More »

2007 Niepoort Batuta – en rød med finesse

Batuta er én i rækken af fantastiske bordvine fra Dirk Niepoorts hånd. Se langt mere om deres bordvine og konceptet her hos Niepoort. Friskhed er nøgleordet når vi taler om disse vine. En del af de andre producenter i området fokuserer mere på intensitet, fylde og kraft i deres vine. Her hos Niepoort, tanken er balance og friskhed, hvilket skiller hans vine markant ud fra mængden. Batuta er en af de vine han har produceret i længst tid, men den fremstilles dog kun i de bedste årgange. 2007 er den sidste i rækken.

Engelsk teknisk data, åbnes her i pdf.

Det tørre afsnit:

Druerne kommer hovedsageligt fra en enkelt mark på Quinta do Carril med 70 år gamle vinstokke. Herudover blandes den med en del fra Quinta de Napoles, hvor vinstokkene nærmer sig 100 år. Disse gamle stokke er med til at give druer med enorm koncentration og balance, især i en perfekt årgang som 2007. Vejret artede sig hele vejen gennem sæsonen og resultatet var derfor også perfekte druer der blev høstet i september. Druerne blev fermenteret over 40 dage med skinkontakt og sidenhen lagt på franske egetræsfade for malolaktisk gæring og lagring i 20 måneder inden aftapningen.

Jeg har været heldig og få fingre i et par flasker af denne, lidt fordel skal der være ved at arbejde hos importøren. Jeg har knækket halsen på den første flaske og smagt den over 2 dage.

2007 Niepoort, Batuta, Douro, Portugal – Meget klar i farven med den røde farve gående fra center til kant. En ekspressiv duft med medium intensitet. Egentlig ikke så overvældende som forventet. Her er noter af brombær mest og lidt våd læder. Fadet er til stede, men dominerer på ingen måde billedet. Smagen styres af flot kølig frugt, lidt mineralitet spiller ind med lidt flint. Det er med til at skabe en struktur i vinen der er fjer-let. Utrolig fordi vinen stadig byder på en god koncentration af røde bær og nogle perfekt afstemte tanniner. Vinen er ikke mere end medium fyldig, men smagen hænger ved i mundhulen i helt klar og ren form i ganske lang tid.

På dag 2 har vinen åbnet sig lidt mere op, men bliver på ingen måde og bulderbasse. Det er virkelig finesse, så meget så man leder efter mere hele tiden. Selv på andendagen udvikler der sig nye bær noter, gående fra vilde skovjordbær til mormors jordbær grød. Storheden i denne vin er for mig indiskutabel og jeg glæder mig til næste flaske og vinens udvikling om et par år.…

Read More »

At smage blindt som en høne

At smage vine blindt er en herlig lektie.

Uanset hvor kæphøj man er ved starten af sådan en session, så er man pillet ned inden aftenen er slut. Forleden mødtes vi tre drenge for at teste formen inden deres WSET Advanced eksamen i weekenden. Jeg vil spare jer for størstedelen af vores umulige bud, men blot nævne én hvor vi kunne have gættet den.

Første vin i glasset var hvid med en god grøn nuance i farven. Duften var lidt tilbageholdende, men alligevel med tydeligt græs, grønne æbler og lidt kalket stil. Smagen var balanceret med pæn frugtintensitet og frugtsyre. Noterne gik i samme retning og virkede rimelig kølige i deres udtryk. Der var umiskendelig Sauvignon Blanc karakter med græs og lidt gule tropiske frugter, men den var slet ikke varm nok til at signalere oversøisk/New Zealandsk Sauvignon Blanc. Den var heller ikke helt tør og stram nok til at være fransk/Sancerre i stilen, men alligevel gættede vi Sancerre i en lidt varm stil.

2008 Neil Ellis, Sauvignon Blanc, W.O. Groenekloof, Sydafrika

Læresætningen efter dette er som altid:
Når vinen ikke er varm nok til oversøisk og ikke stram/tør nok til europæisk, så er der meget stor sandsynlighed for at det er Sydafrika.

Hvad der ellers gik galt i løbet af aftenen har jeg besluttet at beholde bag lukkede døre, men lidt billeder kan i få.…

Read More »

Brunello i god og saftig stil

Brunello di Montalcino er et af de mest berømte områder i Italien. Her produceres nogle af de mest interessante vine i støvlelandet, frugtintensitet bag ved store mængder fad. Nogle er vilde med det, andre forstår det ikke helt. Andre kan bare godt lide det fordi det er berømt og derfor må være lækkert. Jeg synes det er fantastiske vine, der hver især fortæller en historie. Når en vin klarer at ligge 2 år på fad og yderligere nogle måneder på flaske inden frigivelse i sit femte år, så er der noget om snakken. Meget ofte er fadet naturligvis meget dominerende, men nedenunder kan man hive Sangiovese-druens umiskendelige karakter frem. Her vokser små søde kirsebær nuancer frem, nogle gange mere røde, andre gange i den sorte genre. En vibrerende levende frugtsyre, der giver liv i glasset og et fantastisk modspil til maden. Ofte er alkoholen ikke dominerende og det klæder vinene ganske godt. Balance er et af de ord der ofte dukker op i mine smagenoter omkring Brunello, i stil med Bordeaux skrives også med mellemrum. Det sidste skyldes nok den umiddelbare balance mellem de tørre tanniner fra fadet og så den kølige balancerede frugt. Jeg er charmeret helt i bund af dette område, og jeg har aldrig været der. Måske er det planen næste sommer…

Det tørre stof:
Området ligger i Toscana og omkranser byen Montalcino. Næsten cirkulært med en diameter på ca. 16 km. I alt næsten 24.000 hektar, hvoraf kun de 15 % er vinmarker. Den eneste tilladte drue til Brunello er Sangiovese, i Montalcino kaldes den Brunello. Det er en speciel klon, der yder optimalt i dette område. Almindelig Brunello skal lagres i 2 år på fad og 4 måneder på flaske, Riserva skal lagres i minimum 2 år på fad og 6 måneder på flaske, inden frigivelse. Brunello di Montalcino er klassificeret som D.O.C.G. det højeste inden for italiensk vin, med de strengeste regler og kontrolsæt.

Hvordan smager det så? Fantastisk, i aften stod den på en billigere udgave med en god historie bagved. Vingården har været ejet af samme familie i fem generationer og nuværende ejer; Maria Grazia Salvioni har fingrene dybt nede i produktionen af farmens forskellige produkter, bl.a. deres dejlige saftige vine.

2005 Querceccio, Azienda Agricola, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien – herlig duft med fadet i front og udviklende over en god time i glasset. Her var mørke blommer og kirsebær undervejs. Nu, sidst på aftenen er her læder og brombær. Smagen er intens med masser af mørke bær nu. Til maden spillede frugtsyren fint ind med proteinet i kalvefileten og fedmen i risottoen. Fadet er meget dominerende og nedenunder kommer så denne friske røde frugt og vokser, man kan nærmest smaske den lidt frem i munden. Virker utrolig læskende og i fin balance. En god lille sødme anes bagerst og minder mere om små røde bolsjer. God tæthed og intensitet i eftersmagen lukker godt af.

Forleden smagte jeg

2009 Querceccio, Azienda Agricola, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien – en vin der er lillebror til Brunelloen og ofte mere frugtig da den ikke lagres lige så længe på fad. Den kan sælges fra september måned i året efter høsten. Denne vin var en rigtig saftig sag, masser af røde kirsebær pakket ind i relativ høj frugtsyre. Fungerede fint for mig, men kræver nok noget mad hvis man ikke er syre-freak som undertegnede.

Generelt et område der byder på fantastiske vin-oplevelser og som jeg vil glæde mig til at besøge.…

Read More »

Costieres de Nimes smagning

Costieres de Nimes var emnet for fredag aften. Sopexa havde inviteret i byen og vi smagte en bred palet af rosévin og rødvin, fra denne lille appellation. Lille er i den grad en undervurdering, da den dækker over 10.000 hektar, hvoraf 4500 hektar er beplantet med vinstokke. Syrah og Grenache er de mest dominerende druer til både rød og rosé. Sjovt nok var dette den første rosé appellation i Rhone og i dag står 51 % af produktionen da også i roséens navn. Når appellationen er så stor, så er her naturligvis et bredt udvalg af jordbundstyper, klimaet til gengæld er mere logisk. Stærk påvirkning fra Mistralen der blæser gennem Rhonedalen og giver et typisk middelhavsklima. Lavt regnfald og masser af sol skaber gode stabile forhold for producenterne i området.

Endnu engang viser vinene herfra fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet, men også en mere kedelig tendens. De 2 glimrende årgange 2007 og 2009 var rigt repræsenteret og her var misseren mest tydelig. For meget brug af fad, der bringer vinen ud af balance. Vin fra Costieres de Nimes er ikke det mest voldsomme, men behagelige bløde vine, med god frugt og lidt fedme i strukturen. Denne form for vin bliver nemt skæmmet af for meget fad. Dog er der en del producenter, åbenbart, der tror at vinene bliver mere populære, hvis de bombes med fad. For mig går fadet ind og giver vinen en ubalanceret stil med for meget sødme og nogle tørre tanniner. Som andre fejl i vin, så er det ikke med til at give balance.

Det blev kort med notater og undertegnede havde glemt sit kamera, men her er lidt kommentarer til nogle af de smagte vine.

2009 Château Saint Louis la Perdrix, rosé – herlig saftig med god sprødhed. Absolut en af de bedre rosé vine denne aften.

2009 Château Beaubois, Elegance – tæt pakket med store mængder frugt, men også tørre tanniner der skæmmede billedet lidt.

2009 Mas de Bressades, Tradition – en vin i flot og nydelig harmoni. Et godt visitkort hvor frugt og balance var i fokus.

2009 Clos des Américains, desirs de Bacchus – en cuvée til amerikanerne, jo tak. Her var pakket bløde saftige tanniner ned i en flot designet flaske. Frugten var koncentreret, men uden den store karakter. Hvis denne vin var fremstillet et andet sted i verden, så ville jeg ikke være overrasket. Egentlig lidt ærgerligt, men det var bare ikke typisk Nimes.

Der var også visse vine der ikke var med til smagningen, Château Saint Louis La Perdrix Rouge og Château Guiot fra kon-kolleger, samt Skjold Burnes Domaine Mas de la Tour. Kedeligt da jeg gerne havde smagt dem i sammenhæng med de andre.

Efterfølgende var der middag på Café Ketchup i Tivoli og udsigten var nok det bedste ved det. Menu med kommentarer:

1 kammusling delt i to med rodfrugter på flere måder til start.

4 skiver andebryst anrettet på lidt grønt, bønner og perlebyg, samt rosenkål til hovedret. Anden så rød at man skulle tro den kun havde vinket til panden, rosenkål var ”erstatning” for årstidens svampe.

Salaten blev serveret sammen med 2 små stykker ost.

Stor tak til Sopexa og Inter Rhone for en hyggelig aften, i selskab med importører og journalister.…

Read More »