Menu

En vinbonde fra Sonoma kom forbi

14. november 2010
 |  Ingen kommentarer
 |  Vinsmagning

Jeg mødte en vinbonde. På besøg hjemme hos en gammel veninde, sad der en mand der lige har købt jord i det forjættede land. Familien har købt et stykke jord i Sonoma County, på den vestlige side af Mayacamas bjergene. Her er vi nærmest på toppen af et bjerg, med en meget mager jordbund, hovedsagelig basalt og en stor mængde kæmpe sten. De største sten er nu ryddet ud til siden og har givet plads til 7 acres (små 3 hektar) med vinstokke. Målet er at lave en Bordeaux blend, så beplantningen er mest Cabernet Sauvignon. Vingården er endnu ikke navngivet, men billedet af disse sten i yderkanten fik mig til at tænke på ”Clos” som i Frankrig. I Frankrig bruges betegnelsen Clos ofte når vinmarken er indhegnet af sten.

Indtil videre er familien lidt delt, med en bror i Californien og en bror i Danmark, som arbejder som advokat. De havde medbragt et par vine fra nabo ejendommen, Audelssa, som vi skulle smage. De arbejder tæt sammen med denne vingård og kommer også til at bruge samme vinmager; Erich Bradley. Sat sammen en hyggelig eftermiddag, fik vi smagt på lidt vine og talt lidt om hvad jeg mener man skal være opmærksom på når man starter en vingård. Min erfaring på dette punkt er ikke så stor, men mine idéer, tanker og holdninger er ganske omfattende. Vi nåede i øvrigt kun gennem overfladen, så jeg håber vi mødes til endnu et par kander vin. I dag importerer familien i mindre grad vinene fra Audelssa og sælger videre til venner og bekendte.

2006 Audelssa, Cabernet Sauvignon, Sonoma Valley – herlig ekspressiv duft med noter af lidt ristet peber, brombær, solbær og lidt ristede toner fra fadet. Når vinen kommer i munden er det første man lægger mærke til, de meget bløde modne tanniner. Solbær og brombær dukker op og følges straks af de toastede toner fra fadet. Fornuftig fylde, uden at det bliver en kraftig vin. Der er en lille tone af noget grønt, som ligger på grænsen af det behagelige, men som alligevel er med til at give vinen lidt kant. Hvis dette element af grøn peber ikke var der til at give lidt friskhed og kølighed, så tror jeg hurtig denne vin kunne blive kedelig, men når det er her, så er resultatet godt. Velbalanceret frugt med modenhed og let kølig karakter.

2007 Audelssa, Summit, Sonoma Valley – fremstillet af 38% Cab Sauvignon, 35% Merlot, 12.5% Cab Franc, 10% Malbec og 4.5% Petite Verdot. Så begynder de at vise at de gerne vil lege Bordeaux vin. En hård kamp at tage op med et distrikt der har så solid forplantning i verdenshistorien, men kom nu bare. De vandt en konkurrence i 1976 og siden har de troet at alle deres vine er bedst. Nå, men tilbage til glasset: en lidt mere diskret duft med en lidt sødere tone, jorbær grød, hindbær og solbær. Vanillesødme fra fadet. Smagen er virkelig godt balanceret, men lidt tilbageholden. Både frugtsyre og tannin ligger i den lidt højere ende, men i balance. Her er peber, hindbær og kirsebær sten. Flint giver et lidt køligt og mineralsk udtryk. Udmærket vin i pæn balance, men heller ikke helt billig, vi har nu passeret 200,- kr. mærket og så er der meget konkurrence på det danske marked.

2006 Audelssa, Cabernet Sauvignon, Reserve, Mountain Estate Grown, Sonoma Valley – en flaske der vejer 2 kilo og er lukket med en ubehagelig hætte af klam plastic. Kun 18 fade, udvalgt af Erich Bradley, for bedste balance og koncentration. En stor vin med en flot ekspressiv duft , her er mokka og chokolade i flot harmoni med stor fedladen sort frugt; solbær og blommer.…

Read More »

Opskrift på Rosmarin brød eller foccacia

13. november 2010
 |  11 kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Rosmarinbrød er noget jeg altid har nydt. Husker en middag hvor vi fik det sammen med et par skiver trøffel-salami og lidt olie. Enkel, flot og god servering. For nylig var jeg så til middag i basketklubben, med buffet og her stod så pludselig et rosmarinbrød der var bedre end noget jeg havde fået tidligere. Fik fundet bage-mutter og lokket opskriften ud af hende. Dejlig underspillet var hun: ”Nej det er ikke noget særligt.” Herligt, jeg noterede heftigt ned på telefonen og i baghovedet og gik i gang dagen efter. Her er så nogenlunde den opskrift jeg fik,og resultatet var næsten lige så godt, allerede i første runde.

10 gram gær
7 dl. Koldt vand
1 spiseskefuld sukker
2 Spiseskefulde salt (Ikke Læsø som på billedet, der er Maldon i skålen)
700 gram hvedemel. ”Nej det behøver ikke være noget fancy italiensk 00 eller noget” Jeg brugte dog 00 alligevel.
½ dl Olie

Det hele blandes sammen og stilles på køl i 10 – 18 timer overdækket.
Herefter hældes det i en form der ”fores” med bagepapir smurt med olie. Lad det temperere i 1 time ved stuetemperatur. Herefter hældes en god del olie over med rund hånd og der drysses med rosmarin og havsalt.
200 grader i ovnen i ca. 30 minutter. Vigtigst at brødet har en flot gylden sprød skorpe.

Et herligt nemt brød, der ikke giver snavsede fingre og ikke tager meget mere end 2 x 10 minutter.

Håber at ovenstående giver mening for jer.

Opdatering:
Det er lavet mange gange siden denne opskrift blev skrevet, håber at I også har haft held med det. Naturligvis kan dette også laves som foccaciabrød uden rosmarin

God weekend og god fornøjelse med brødet.…

Read More »

1976 Amarone Vs. Barolo. Dom P 02 som ganerenser

11. november 2010
 |  1 kommentar
 |  Vinsmagning

En herlig eftermiddag og aften i Vordingborg. Anders fra Skjold Burne havde disket op med et stort julemarked. Vi smagte en del af vores vine fra Skjold Burnes julekampagne og de var fuldstændig som ventet. Derudover havde Anders stablet en kultbar på benene. Her kunne man så købe sig til et glas af de lidt bedre ting og få det skænket og testet af undertegnede. Fantastisk arbejde endnu engang. Her er aftenens 3 største oplevelser på vinfronten.

1976 Marcenasco, Renati Ratti, Barolo – proppen virker lidt tør, men kommer næsten med op i ét stykke. Duften kommer med det samme; stramt kirsebær og læder. Op i glasset og så lukker den mere op. Er klar fra start med friske små røde bær; kirsebær, hindbær og lidt næsten umodne jordbær i baggrunden. Her er klare alderdomsnoter, som læder, cigarkasse og en animalsk note i retning af velhængt oksekød. Smagen er utrolig fin og meget elegant styret med en frisk frugtsyre, og nogle tanniner der stadig tager ved, men er meget bløde og behagelige. Igen kirsebær og hindbær som dominerende røde frugter. Fadets præg er indarbejdet på fineste vis. Giver en lang afslutning, hvor kirsebærstenene spiller slot med og giver en meget frisk slutning. Voksede sig lidt mere robust i glasset, men holdt ellers ved sin rene frugtdrevne stil. Samlet set et rigtig flot eksempel på moden Barolo der smagte godt.

1976 Sartori, Recioto della Valpolicella, ”Amarone” – proppen virkede blød, men kom op i ét helt stykke. Farven var her helt brun og den første duft virkede som eddikestik. Absolut ikke gode tegn. Efter fem minutter i glasset begyndte forvandlingen; eddiken var væk. Der dukkede aldrig rød frugt op, men moden blomme og lidt bolcheopkog. Læder var klart mest dominerende med træ og tørrede frugter; figner og rosiner. Smagen var som gammel portvin, eller gammel sydfransk dessertvin. Brune noter og efterårets faldne blade i den våde skovbund. Havde en blød viskositet og egentlig en friskhed nedenunder disse brune noter. Voksede sig lidt større, inden den faldt fra hinanden.

Virkelig interessant at sammenligne to så store vine, og områder, 34 år efter høsten. Jeg må nok sige at den Barolo tog pusten lidt fra mig, virkelig lækker vin der var i så smuk balance. Som et fuldendt stykke musik.

2002 Dom Perignon, Champagne – hvad så? Kan den leve op til den massive hype der allerede er skabt om denne Champagne. Jeg ser sådan på det at man kun kan blive skuffet hvis man sætter sine forventninger derop. Thomas har sørget for at trække forventningerne lidt ned og det er nok også meget sundt. Dette er på ingen måde en færdig flaske vin. Den er piv-ung og viser kun en brøkdel af hvad den kommer til at vise. Lige nu er dette en syrlig kop vin, med en enorm koncentration. Her er noter af citrus, lime og frisk grøn græs. Lidt fersken og melon med æblerne lidt mere i baggrunden. Syren er naturligvis meget frisk nu og her, men intensiteten i vinen er høj. Det er for mig tydeligt at der ligger mængder af indtryk og gemmer sig bagved muren af syre. Det her vil blive rigtig flot om nogle år. Jeg gemmer mine flasker og glæder mig.

En dejlig aften og vi kan kun glæde os til næste år.…

Read More »

Mortens and med hvidvin, eller rødvin?

11. november 2010
 |  2 kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Mortens aften og en lille diskussion på Facebook ledte til at aftenens menu står på orangemarineret andebryst, hertil kartofler stegt i ovnen. Menuen var inspireret af Gastromand.dk, men da vi her i huset ikke er de store svampespisere, så sprang vi den del over.

Jeg lavede en sprød salat med spinat-blade, peberfrugt, tomater, appelsin og tranebær.

Ovnstegte kartofler med lidt løg og gulerødder.
Andebrysterne var marineret i appelsinsaft hele dagen og så sådan ud inden de ramte panden.

Efter panden kørte jeg en intervalstegningsprocedure, som var virkelig vellykket.
Saucen lavede jeg på orangesaften og kogte godt ind.

Hvilken vin skal man så sætte til? Det der giver et fingerpeg er hvordan maden er komponeret. Her kommer til at være fedt fra anden, orangesmag, hård stivelse og sprød grøn salat og det søde fra tranebærrene. Selve anden er ikke så fed og saftig i sig selv, så noget vin uden tannin vil være bedst. Tanninen i fx en Cabernet Sauvignon baseret vin vil absolut give en kedelig kombination med sødme, orange og relativt tørt kød.

Det mest oplagte vil være noget Bourgogne, gerne en kraftfuld Gevrey Chambertin der er kendt for sine noter med orangeskal. Der er stor sandsynlighed for at det vil virke flot, men min kælder havde ikke lige en Gevrey som passede på beskrivelsen. Alternativet, med en fornuftig pengepung i beholdning, vil være en oversøisk Pinot Noir. Her bør der være intensitet og lidt sødme til at spille med, uden at vinen bliver for kraftig. I min lokale Super Best/Dalgaard var bedste bud

2006 Neudorf, Pinot Noir, Tom’s Block, Nelson, New Zealand – flot sprød duft med kølige bær og lidt vanille-sødme fra fadet. Smagen var rigtig flot balanceret med fokus på den røde frugt og en lidt høj frugtsyre til at binde tingene sammen. Thomas i forretningen havde lovet den var koldklima-agtig mere end oversøisk kogt, det havde han heldigvis ret i. Den passede rigtig godt sammen med maden. Især når den blev smagt sammen med and og orangesauce. Den syre og intensitet ville den rigtig gerne lege med og det spillede.

For nogle år siden blev jeg dog udsat for noget så lækkert som en gammel Sauternes til en ret med orangemarineret høne. Den sødme der så behageligt var balanceret ned i denne Climens 83 var perfekt til hønen og orangemarinaden.

Foranlediget af det og min kærlighed til vinene fra René Muré, så fandt jeg også en flaske

2003 René Muré, Clos St. Landelin, Pinot Gris, Alsace frem. Enorm fedladen i glasset og man kunne næsten se det. Dyb gylden farve med næsten olieret struktur. Lagde sig smukt u munden med en lille sødme og fin finesse. Noter af acacie, orangeskal og så en lille tone af bitter abrikos. 2003 årgangen var også meget varm her i Alsace og det har nok været svært at få det pakket ind her. En pæn syre gjorde dog sit til at frembringe en fornuftig balance i vinen. Til maden virkede den til gengæld lige efter hensigterne, havde sødmen og fedmen, samt det lille bitre element der gav godt modspil.

Hvad vil min anbefaling så være næste gang? Pinot Grisen i et lidt køligere årgang er jeg sikker på vil være et perfekt match. En kølig nord Rhone som Kasper ville have foretrukket er heller ikke umuligt. Helst ville jeg dog gerne dekantere en stor Gevrey Chambertin….…

Read More »

Riesling og andre gode ting

29. oktober 2010
 |  2 kommentarer
 |  Vinsmagning

Så var der samling med en håndfuld venner, der alle studerer på WSET. Virkelig interessant at smage og bruge sit Systematic Approach to Tasting Wine skema Aftalen var at vi alle skulle medbringe 2 – 3 vine og servere dem blindt. Heldigvis, var de andre lige så dårlige som undertegnede til at tælle. Vi var så heldige at vi kunne være i de smukke gamle lokaler i Kjær & Sommerfeldt, midt i København. Lidt nostalgisk blev jeg vist over at gense den gamle arbejdsplads. Jeg havde glemt kamera og tog ingen skriftlige noter, så her er stikordshukommelsesspil. Hvis du har spørgsmål til enkelte vine, så spørg løs.

2003 Jacobs Creek, Steingarten, Riesling, Barossa Valley, Australien – meget mineralsk og meget ekspressiv duft. Søde frugter på næsen, men stram og mineralsk i smagen. God vin, der absolut kræver noget mad-modspil.

2006 René Muré, Riesling, Signature, Alsace – flot farve i glasset med tropisk duft og dejlig cremet struktur. En lille sødme, der balanceres fint af frugtsyren. Flot niveau.

2008 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling, Kabinett trocken, Rheingau, Tyskland – en smukt samspil mellem frisk frugtsyre og fin mineralitet. Frugten ligger pænt i baggrunden og vokser sig stille og roligt større. En anelse reduktiv til at starte med, men åbnede op med en masse luft.

2008 Weinbach, Riesling, Reserve, Alsace, Frankrig – så smuk og frisk i stilen. Masser af små gule frugter og lidt parfumeret hvide blomster. Frugtsyren styrer denne vin rigtig flot og giver stor  herlighedsværdi.

2001 Max Ferdinand Richter, Veldenzer Elisenberg, Riesling Spätlese Halbtrocken, Mosel, Tyskland – flot gylden i glasset med tropisk duft og en herlig sødme i smagen. Fik virkelig diskussionen om restsødme til at gå i gang. Rigtig flot længde og super balance. Havde det ekstra der viser hvad stor tysk Riesling kan lave med lidt alder. Desværre har mine seneste flasker af denne ikke været så positive, men denne sidste flaske viste rigtig gode takter.

2007 Shloss Marienlay, Reichgraff von Kesselstatt, Riesling Trocken, Mosel, Tyskland – flot og klar tør tysk Riesling. Pæn karakter, men fik mig til at gætte Rheingau, grundet den lidt stramme stil.

2006 Chablisienne, Les pierrelée, Chablis, Frankrig – virkede lidt tung og skæv. Måske fordi den manglede det forventede mineralske element, eller fordi den kom ovenpå sådan en riesling maraton.

2005 Reichgraff von Kesselstatt, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland – meget sødme, men super balanceret. Utrolig intensitet, sammen med den sødme. Her var efter min mening en af aftenens absolut bedst balancerede vine. Sødmen bliver på ingen måde for meget, med de mængder af mineralitet og frugtsyre. Kunne være herligt at smide i kælderen og vente 10 år mere på den her.

2008 Alamos, Nicolas Catena, Malbec, Mendoza, Argentina – altid svært at være første rødvin. Denne klarede egentlig meget pænt. Medium sødme hængt op på et nydeligt stillads. Ikke så mange dikkedarer, nem og sikkert behagelig for de brede masser. Jeg synes den er sødladen og ikke lige min stil.

2008 Prima, Toro, Spanien – fik ikke noteret resten af producentens navn. Desværre bar flasken præg af en for varm opbevaring på et tidspunkt. Kogt og uklar i sit udtryk.

2001 Louis Jadot, Gevrey Chambertin, Clos St Jacques, 1’er Cru, Frankrig – flot klar i farven, allerede duften viste de første tegn på at noget var galt. Lidt reduceret frugt og for meget krydderi – nelliker og kanel. Smagen var helt skæv med nærmest ingen frugt og stor syre. Bourgogne blev gættet, men slet ikke på forventet niveau. Dårlig flaske, der ikke skulle have været bedømt. Vi må have en bytter til gode.

2008 Brunus, Montsant, Spanien – 60% Cariñena, 25% Garnacha, 15% Syrah.…

Read More »

Ravenswood gennem 10 år i mit liv

22. oktober 2010
 |  5 kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Tingenes tilstand forandrer sig hele tiden, også i den danske vinbranche. Jeg har set mange ting forandre sig gennem tiderne. Det jeg her vil skrive om er bare endnu en forandring.

Forleden blev jeg kontaktet af et mediebureau; Hill & Knowlton. De repræsenterer Constellation Brands på det danske marked. Constellation Brands er verdens absolut største firma indenfor vinbranchen. De ejer en enorm mængde af vinerier over hele verden. Mest kendt; Robert Mondavi, Hardy’s, Ravenswood, Ruffino. Der er seks sider med vinerier på deres hjemmeside, meget imponerende.

Jeg blev kontaktet for at modtage en flaske Ravenswood Zinfandel til omtale på min blog. Det satte en masse tanker i gang hos mig. Ravenswood har jeg kendt som en meget seriøs Zinfandel producent i mange år. Jeg var for mere end 10 år siden ansat i Otto Suenson & Co. A/S der havde vi noget nær den samlede portefølje af vine fra Ravenswood. Det var alt fra den almindelige Zin til de bedste og vildeste enkeltmarks Zinfandel vine i verden. Dengang var Ravenswood kult og blev handlet af de bedste restauranter i København. Når vi fik de årlige tildelinger af speciel-vinene, så blev de revet væk. Jeg husker med glæde at have smagt de fleste udgaver. Dickerson, Old Hill og Teldeschi vækker søde, og stærke, minder. Det her var kraftkarle på op til 17/18% alkohol. De laver også en vin de kalder ICON, i gamle dage var den mest Shiraz, det har også ændret sig. Lidt research på deres site viser at de fleste af disse vine i dag er droslet ned til under 15 %. Er det godt, eller spiller de lidt med deres eget motto: NO Wimpy Wines.

Nå, men Hill & Knowlton kontaktede mig, og jeg tænkte først nej, for jeg vil ikke være afhængig af at skulle give en god anmeldelse. Alligevel havde jeg lige stået i et supermarked og kigget på udvalget af Ravenswood i Danmark i dag. Det drejede sig om den selv samme éne flaske:

2007 Ravenswood, Vintners Blend, Zinfandel, California, 13,5 %  – jeg havde ikke købt den, fordi mine minder var gode omkring brandet og jeg ville egentlig ikke have ødelagt hvad jeg mindedes. Nu ville de sende en flaske – helt uforpligtnende, naturligvis.

Det fik mig til at tænke lidt på hvad der sker med store og gode brands og hvad jeg har set gennem mine godt 15 år i branchen. Nu er eksemplet i dette indlæg Ravenswood. Det kunne være så meget andet, vi ser det ske ofte. Et godt brand ligger hos en importør, der kender det danske marked. Importøren gør alt hvad han kan for det pågældende brand og sælger til de rigtige kunder. I baggrunden kommer der så nye ejere, eller de gamle ejere får nye tanker. Volumen bliver i hvert fald nøgleordet. ”Sælg mere i Danmark”. Den nemme løsning, på kort sigt, er at presse vinen/brandet ud i supermarkedssektoren. Det giver lynhurtig volumen. De vil gerne være med til at sætte prisen ned og volumen op. Men, hvad gør det for brandet? Det udhungrer det lynhurtigt. Hvordan skal man få det op i pris, så alle kan lave en sund forretning på det? Det kan man ikke. Jamen er det ikke godt for os forbrugere? Nej, for se et kedeligt udvalg vi får; én vin fra et vineri der laver 18 forskellige. Det synes jeg ikke er interessant. Jeg vil gerne have det brede udvalg, også inden for vin.

Hvordan smager vinen så? Ganske godt.

2007 Ravenswood, Vintners Blend, Zinfandel, California, 13,5 %  – blandet af druer indkøbt fra forskellige druedyrkere rundt om i Californien. Resultatet som mange større vinerier har.…

Read More »

Champagne med god mad.

18. oktober 2010
 |  4 kommentarer
 |  Fuld middag, Ikke kategoriseret

En aften i godt selskab hvor planen var at smage lidt forskellige bobler. Planen var at smage en stor del forskellige mousserende vine. Der var en del flere end her omtalt og afbilledet. Jeg må indrømme at nogle af de mere obskure ting ikke fortjener omtale. Menuen var sat af Michael og undertegnede med et par retter til hver. Det synes jeg vi slap rigtig godt fra.

Vi startede med pestosnegle (hjemmelavet pesto smurt ud på pizzadej, rullet og stegt i ovnen) croustader med fyld af laks, creme ost og lidt krydderurter, rogn og purløg på toppen. Hertil startede vi let og nemt ud med:

Guerrieri Rizzardi, Prosecco, Extra Dry – herlig frugt og god friskhed. Ikke så tør at det strammede i mundvigen hos nogen. Absolut en Prosecco af de bedre med renhed i frugten og pæn balanceret smag.

Herefter fulgte en melon/løgsuppe med bacon og purløg. Herlig frisk sag som jeg har tyvstjålet fra en middag på et slot i Pomerol for mange år siden. Oprindeligt blev den serveret med en Graves Superieur (halvsød hvidvin fra Bordeaux distriktet), sidenhen har jeg valgt at servere Riesling med en anelse sødme og pænt syreniveau. Gætter du her på Spätlese, så er du ikke helt ved siden af. Denne aften prøvede vi med lidt tørre bobler for at se om syren var nok som modspil. Det var det ikke så suppen blev nydt stille og roligt og vinen bagefter.

Ferrari Brut, Trento, Italien – herlig spumante der bragte minderne frem om en dejlig sommer. Her ganske godt styret med pæn intensitet og lidt mere oxidativ i stilen end forventet. Som modspil fik vi en standard Juve y Camps der ikke var mindeværdig.

Der røg en flaske

Bianchi Brut, Traditionel Method, Argentina på bordet. God intensitet, men fladede hurtigt ud i smagen og efterlod en kedelig spids syre. Duften og den primære smag ledte ellers tankerne pænt mod Champagne. Er da også fremstillet på Chardonnay og Pinot Noir. Denne kunne godt være værd at prøve en aften med lidt færre bobler som direkte sammenligning.

For ikke at skride helt væk, måtte vi nu have Champagne!!

NV Charles Mignon, Comte de Marne, Brut 1’er Cru, Champagne – som altid med god frisk citrus. Intens og lidt tropisk frugtkarakter. Selv her på 3. dagen holder den stilen rigtig godt. Bør nok kunne gemmes lidt i kælderen.

Til hovedret havde Michael skaffet et stort stykke okseculotte (amerikansk) perfekt stegt i ovnen og serveret med hjemmelavet bearnaise og bagte kartofler! Super lækkert kød der var pænt saftigt og flot rosa, saucen var bare helt i top, men ikke slankemad.

Vi havde naturligvis en flaske rosé bobler til, og udvidede programmet med en rødvin også. Just in case man fik lyst til det.

2005 Deutz, Rosé, Champagne – klart aftenens bedste bobler. Fantastisk charme og ekspressiv duft med masser af røde bær. Tydelig Pinot karakter. Herlig mousse med små elegante bobler. Syre i god balance med frugten. Kører rundt på hele paletten med stor elegance og herlig friskhed. Giv mig mere rosé fra Deutz – det er de gode til.

2001 Château Paveil de Luze, Margaux – en klassisk Margaux med de dyder der skulle til for at sidde lige i skabet til det herlige oksekød. Mørk mokka og chokolade, solbær og cremet struktur. Moden god Bordeaux er måske forudsigeligt, men absolut en fornøjelse når oksekød og vin skal matches.

Op til flere gode oste kom på bordet, tak til en altid sikke leverandør i Esbjerg.

Ruinart, Brut, Champagne 37,5 cl. – endnu en flaske fra lageret af de små buttede. Stadig med god dybde og lang mørk oxidativ stil.…

Read More »

En god flaske Riesling

13. oktober 2010
 |  Ingen kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Fik for nylig denne flaske og tænker stadig på hvornår den næste store fantastiske über-balancerede Mosel Riesling står foran mig.

Jeg tror min weekend vil byde på noget i den retning. Eller skal vi “nøjes” med at holde fokus på bobler?…

Read More »