Finally an answer from WSET!

Så lykkedes det, svar på mine 2 seneste eksamener. Jeg var til eksamen i juni og endelig nu er der kommer svar på mine hårde prøvelser! Læs mere om min eksamen her

I dag viste mit virtuelle klasselokale så første tegn på svar: bestået på begge eksamener!

Det skal naturligvis fejres og så er det jo heldigt at jeg fik en kalvecuvette til IRMAs fødselsdag forleden. Den blev marineret i morges, ganske enkelt, med hvidløg, rosmarin, samt salt og peber. Grillen tændt op og gjort klar, så sidder den lige i øjet.

Til forret nupper vi den gamle klassiker med melon og friskskåret proscuitto! Vinene skulle gerne være lidt godt og anderledes end på en almindelig hverdag. Jeg gik under trappen og fandt lidt guf frem fra Skjold Burne sortimentet.

2008 Niepoort, Tiara, Douro – en meget anderledes vin fra Dirk Niepoort. En mark plantet i 600 meters højde med Codega, Rabigato, Donzelinho, Viosinho, cercial og andre druer. Disse stokke er mellem 60 og 100 år gamle. Fermenteringen er foretaget med bundfaldet i 4 måneder og ambitionen er at få en vin med friskhed, intensitet og potentiale til at lagre. 10.200 flasker produceret og kun én er endt i mine hænder. Intens smag med gode gule frugter, men først og fremmest næsten uhørte mængder mineralitet. Her er lidt gæret stil i duften, men det blæser stille og roligt ud af det store glas. Grønne æbler, flint og tørt hø. Utrolig flot vin og nok ikke i sit bedste selskab med melon med skinke. Gemmer resten til i morgen og ser hvad der sker.

2006 Robert Mondavi, Pinot Noir, Carneros – et agentur vi har haft. Men nu hvor ejerne fra Constallation insisterer på at sælge store mængder i discountmarkedet, så ryger det fra hylderne hos vinhandlere og restauranter. Det er et spørgsmål om hvordan vinhusene ønsker at få deres vin distribueret. Dette er min sidste flaske af deres Pinot Noir og den passer fint med kalvecuvetten fra grillen. Helt klart fremstillet i et varmt klima og med brug af en del fad. Søde modne blommer i duften og umiskendelig pinot karakter nede under vanillefadet. Smagen er ok, men domineret af høj alkohol og røget fad med sødme. Det er oversøisk Pinot Noir, ikke af den værste skuffe, men jeg kommer ikke til at savne denne udgave fra Mondavi.…

Read More »

Gider man pille rejer og drikke riesling? JA for pokker…

Gider vi at pille ét kilo friske fjordrejer? Nej, det er simpelthen så kedeligt, men belønningen er det hele værd!! Fantastisk at riste et stykke brød, på med lidt smør, citron og majo. Derefter proppe det med lidt for mange fjordrejer – OUTSTANDING!!! Det bedste var at vi kun var 2 til alle de lækre rejer, så man kunne få op til flere stykke.

Vinen til var vores sidste flaske fra sommerens besøg i Berlin:

2007 Selbach Oster, Zeltinger Sonnenuhr, Spätlese rieling, Mosel – meget ung, men lidt luft i de store Riedel Hermitage glas! En vin der byder på utrolig meget i duften; sprød citrus, nyslået græs, flintet røget mineralitet. Typisk riesling karakter med en spændstighed som Robin Hoods bue. I munden skærer syren gennem den nærmest cremede sødme. Fokuseret stil med god citrus og stenfrugt. Smagen af en blomstershop. Herlig længde og en vin der udvikler nye nuancer lige så længe den står i glasset. Perfekt til rejerne, men også lækker til de næste oste der ventede på bordet:

Tomme de Savoie – som altid harmoni forklædt som en muggen ost. Dette er klart Lucas’ favorit og den nydes i store stykke.

Røget Brie fra Landmejeriet – perfekt afstemt brie. Normalt synes jeg røget ost er sjovere end det er godt, men her passer røgen fint med det lidt bitre og søde element i den cremede ost. Herlig konsistens også.

Les Saloirs le lescun – en komælksost fra Pyrenæerne. Duftede mildt og lignede meget de to andre, men smagte af dårlig ånde og eksem. Føj, den kommer vi nok aldrig igennem…

Efterfølgende lidt Hansen Vanilleis med balsamico og 2 slags port.

Niepoort, 10 years old white – det her er så vildt! At jeg er fan af Niepoorts vine skal ikke skjules, men denne hvide kan noget helt specielt. Tropiske frugter og en svag bitterhed der sammen med den funklende syre giver super balance. En sammenlignede mit ansigtsudtryk med at gå til altergang i kirken. Det her bringer salighed frem i mit ansigt!

Niepoort 20 years tawny – den stod bare der og smilede og så måtte jeg da lige smage den også. Sad lige i skabet som den plejer…

Hvis alle hverdage bare kunne være som denne, så ……

Read More »

Sydafrika byder på et glas vin

En fredag eftermiddag var vi inviteret forbi hos det herlige par der har importfirmaet SA Wineimport. Der står hovedsageligt vine fra Sydafrika på kortet her og det var hvad vi skulle smage lidt af. Invitationen lød på et enkelt eller to glas vin.

2008 Crystallum, Sauvignon Blanc
– herlig frisk stil med masser af fersken og citrus frugt. Dette er et køligt område og resultatet er da også i den sprøde intense og lette ende. Duften bærer præg af friske grønne bær og lidt lime. Smagen intens med god længde og en herlig forfriskende syre. Ingen fad og det er perfekt for mig.


2006 Jean Daneel, Chenin Blanc, Signature – en kending der byder på en bred palet af gule frugter; ananas, melon og lychee. Smagen har en god fedme og herlig tyngde. Der er ikke så meget syre, men alligevel nok til at holde vinen godt oppe og balanceret. Jean Daneel er klart en af de gode producenter af Chenin Blanc og denne top cuvée fra ham er en lækker sag at få i glasset.

Inden vi satte os på cyklerne igen, nuppede vi et glas rødvin.

2008 Moreson, Shiraz – herlig frisk og heldigvis på denne varme dag afkølet. Den lukkede stille og roligt op for godteposen og så kom der lidt peber og fersk bacon. En meget lille produktion de har lavet af Shiraz her hos Moreson. Den lægger sig lidt i stil med Languedoc Syrah, lidt varm uden rigtig at koge helt over. Dejlig fylde og pæn rød frugt.

En ganske god start på weekenden der sidenhen kun bød på motorløb i Københavns gader og cykelløb i Holte.

Read More »

Vinkort på iPad? Endnu ikke set i Danmark…

Vinkortet serveret på en iPad? Hvornår ser vi denne udvikling i Danmark? At sige at restauratører er nogle af de mest stædige og traditionsbundne mennesker i verden, er næppe helt forkert? Jeg mindes ikke hvornår jeg sidst har set et vinkort i Danmark der var bygget markant anderledes op, end den gængse standard. Skal dette tages som kritik? Nej, egentlig ikke. Jeg tror nemlig også på at forbrugerne i Danmark er traditionsbundne og foretrækker at få deres vinkort serveret på denne måde.

Vil man ikke ”nøjes” med at være forrest i feltet, men gerne foran feltet, så prøv denne løsning:

Ristorante La Credenza ligger udenfor Torino Italien og har én Michelin stjerne. De har netop lanceret deres vinkort på en iPad. Jeg synes det er en super fed løsning!!

Hvad siger du til det? Lad mig endelig høre når dette ses i Danmark… 🙂…

Read More »

Asparges for sidste gang i denne sæson

Jeg havde en underlig følelse i maven: Jeg manglede at afslutte aspargessæsonen! Problem nummer én lå foran mig hvor jeg kom frem; små kedelig asparges fra Peru. Så dukkede løsningen op på min fjæsbog side en tidlig morgen; Din Baghave annoncerede at de havde fået fat i et lille parti super lækre asparges.

Naboen skulle heldigvis forbi og så var de på min menu! Jeg lavede en sauce mousseline og marinerede nogle rejer i hvidløg og olie.

Perfekt afslutning på en herlig aspargessæson! Vinen til havde jeg fundet om formiddagen hvor vi var forbi hos Hoffmeyer-Lippert Wine:


2006 St. Urbans-Hof, Ockfener Bockstein, Riesling Spätlese, Mosel
– Som en stor flot buket liljer – de hvide. Duften breder sig i næsen med stenfrugter, lidt ikke helt moden malon og så den herlige fornemmelse af sødme som bringer forventningerne i top. Kan man dufte sødme? Nej, men alligevel er der noget i sådan en sødlig riesling som pirrer ens hjerne i de rigtige hjørner! Mineralitet, eller i hvert fald duften af vådt kalk og fliser der er trætte.
Smagen er smukt afstemt, her er frugt og syre der flyver i toppen af spekteret som en tørresnor. Her hænge vi gladelig alle vores forventninger og nyder nuancer af fersken, kandiseret citronskal og lidt krydret muskatnød. Intensiteten er rimelig høj, men giver alligevel vinen lidt tilbagelænet kølighed. Den vil ikke give alt hvad den kan byde på – endnu. Skal man gemme en flaske, eller en håndfuld? Jeg tror godt det kan betale sig. Helt klart en vin der giver sødme, men også syre til at balancere det.

Read More »

Pago – ny klassificering i Spanien.

Denominaciones de Origen de Pago er den øverste klassificering i Spanien. Det er på nuværende tidspunkt kun 10 forskellige Pagoer i Spanien. En Pago er en ejendom der skiller sig markant ud fra mængden, ved et exceptionelt mikroklima og nogle gode vine. Pago betyder ejendom og derfor er det ejendommen der har klassificeringen. Som jeg tolker de oplysninger jeg har kunnet finde, så er dette en klassificering der tildeles ejendomme der falder udenfor de normale områder der er tildelt DO eller DOCa status. Altså er klassificeringen egentlig ikke højere, blot anderledes.

Jeg må desværre indrømme at det er relativt få vine jeg har smagt med denne klassificering, men i går stod der én på mit bord. I øjeblikket synes jeg at Spanien generelt trækker stor opmærksomhed i verdenspressen, det kære advokat fra US har sat Jay M til at uddele de store point og de bruges så med bred pensel til at sælge nogle varer. Fint nok, men for mig at se er en stor del af typiciteten i de spanske vine gået lidt fløjten. Nu ser man ofte de allestedsværende internationale druer plantet og brugt i stor stil. Jeg ville hellere se dem bruge løs af deres mere lokale sager. Nå, men til flasken:

2007 Bodegas Martúe, Pago Campo de la Guarda – flasken var indkøbt hos min gamle læremester; Jørgensen i Vinspecialisten i Hørsholm. En mand der altid har et bredt udvalg på sine hylder, med en lind strøm af nyheder. Det er sjældent at han direkte giver mig en flaske i hånden og siger: ”Den her skal du bare smage”, så da det skete slog jeg til. Jeg kølede flasken og dekanterede en god time i forvejen. Flot sort farve med rød kant. Herlig hørm op af koppen, her er masser af karakter! Modne bær a la brombær og næsten syltede kirsebær. Fadet ligger pænt fremme i den sødlige side. Her fornemmes pænt med solbær og en anelse peber. Ud fra duften havde jeg aldrig gættet denne vin til spansk (heller ikke fra smagen skulle det vise sig…) Virkelig en flot duft, der fik lov at udfolde sig i mit store Riedel glas (Syrah Sommelier – mit favorit glas). Smagen var super flot, tæt styret intens frugt med god kølighed og balance. Igen er masse moden frugt og til sidst bider tanninen igennem og lukker flot af.

En meget moderne vin og nok det vi skal vænne os til at forvente fra Spanien. Vinen fandt jeg bagefter ud af, er fremstillet på Tempranillo 47%, Cabernet Sauvignon 37% Merlot 15% og Syrah 1%. Tempranillo er en fremragende drue, men bliver i den grad løbet over ende rent smagsmæssigt her.

Jeg glæder mig til den sidste ½ flaske i aften.…

Read More »

Ferie i Europa, Berliner Tapas og middag i Barolo

Minder fra en ferietur.

Så er den sommer gået og vi fik set lidt af Europa. Første stik blev taget i Berlin, hvor vi så fodboldkamp mellem Tyskland og Argentina. Nu er jeg ikke den store fodboldtosse, men det her endte som den fedeste folkefest i hele Berlin.

Under kampen sad vi i hotellets bar og så kampen med en masse tyskere. Det var ganske fangende og vi jublede så vidt muligt på de rigtige tidspunkter. Her blev vi introduceret for ”Berliner-Tapas”. Ikke noget jeg har hørt om før, men ganske passende til de to glas 2009 Riesling, Selbach Oster.

Tapas i Berlin bestod denne lørdag af skinke med sennepssauce, kartofler med Hvidløgsdressing. Klassisk italiensk caprese. Fiskefrikadelle og pommes rosti. Hvori det specielt tyske lå, det fandt jeg ikke helt ud af, men det lagde en fornuftig bund.

Største vinoplevelse her i Berlin var et besøg i KaDeWe som bare er det fedeste indkøbssted i Berlin. Hele øverste etage er gastronomi og vin i lange baner. Jeg fik kun kigget sporadisk på det meste, men gik mere i dybden i den tyske afdeling. Fantastisk udbud, men til lidt høje priser. Jeg faldt i snak med en flink ekspedient der stod med et par flasker. Jeg smagte lidt fra en Pfalz producent der hed Philipp Kuhn. Dels en Sauvignon Blanc i rigtig flot balance, mere fransk end oversøisk i stilen. Derefter 2 kølige røde:

2007 Philipp Kuhn, Mano Negra og Luitmar – 2 interessante vine hvor der blandes Pinot Noir med Cabernet Sauvignon i Mano Negra, ganske vellykket og med flot syre/sødme balance. Topvinen er Luitmar der blandes med Cabernet Sauvignon, St. Laurent, Blaufränkisch og Sangiovese. For mig ikke så balanceret, men sjov blanding at smage.

Et par dages stop i østrig bød på god lokal mad. Efter en længere vandretur kom vi til en hytte i næsten 2000 meters højde. Her var det omelet på menuen.

Om aftenen fik vi wienerschnitzel og anden god tung lokal mad. Vinen var så kedelig så den ikke blev noteret…

Et par timer mere i bilen og så dukkede Alba op i horisonten, lidt videre og så var der ankomst til turens gastronomiske højdepunkt; Barolo!

Ankomst til Barolo og indkvartering hos Batasiolo i Deres pragtfulde gæstehus, midt i Bofani marken i Barolo distriktet.

Vi havde kørt i bil hele dagen og havde efter en kort rundtur i området bare lyst til lidt let at spise. Vi endte på Osteria Canti Nella, midt på pladsen i Barolo by. Kunne det være mere fantastisk? Nej, det synes jeg ikke.

Vi bestilte et par startere og et par forretter. Mere end rigeligt til hvad den trætte og sløve familie kunne orde her sidst på dagen. Bedst var en pancetta med lidt honning/sennepssnask på siden.

En gang pasta med grønt sad og så lige i skabet. Nok første gang i mit liv at jeg har valgt en vegetarret. Smagte godt og mættede rigeligt.

Fra et glimrende vinkort, med fokus på Barolo, endte jeg med at bestille en

2007 Bartolo Mascarello, Barbera d’Alba, San Lorenzo – herlig ekspressiv duft af skovens bær med en herlig hindbær sorbet i toppen af kransekagen. Smagen var med blød himmelfrugt og en sødme der balancerede på knivsæggen af en elegant syre. Den sad lige hvor den gerne skulle og passede glimrende rundt til vores forskellige retter.

Dagen efter bød på 2 store måltider. Paola var i det gode hjørne og vi fik fantastisk frokost, efterfulgt af middag på Boscaretto! Mere om dette i de kommende dage.…

Read More »

Trekosten, Nivå Havn.

Vel tilbage fra en herlig rundtur i Europa. Det giver stof til nok et indlæg eller to, men de skal lige tastes. Vi har været rundt og besøgt hhv. Berlin, Østrig, Piemonte og Gardasøen. Nogle meget forskellige oplevelser rent kulinarisk, men med hver deres klare udtryk.

Vel hjemme igen, kan der så være noget bedre end at blive inviteret ud at spise på havnen i Nivå. Restaurant Trekosten har ligget her i en del år og det generelle man hører fra folk er positivt. Dette var vores første besøg i restauranten. Menukortet er traditionelt med nydelige klassiske retter, og mulighed for at tage månedens menu. Vi valgte alle at bestille en pandestegt rødspætte med nye hvide kartofler. Den var stegt perfekt og kartoflerne var gode. Saucen var ok, om end lidt kønsløs. Tyttebær på siden og udsigt over Øresund. Kan man ønske sig mere? Nej vel?
Vinkortet var ok, uden at være imponerende. Vi nuppede det altid kedelige, men sikre valg; Alsace Riesling, denne var Cave Hunavihr i 2008 årgangen. Glimrende, men satte sig ikke mærkbare præg i hukommelsen.
Generelt var her en god stemning og alle virkede glade. God plads til børnene, ja nærmest hele havnen de kunne lege på. Perfekt afslappet aften der blev rundet af med en glimrende dobbelt espresso! Helt klart et sted jeg gerne vil anbefale, og et sted jeg gerne kommer igen.…

Read More »