En familieaften med fætter og god vin

Så blev det lørdag aften og fætter Søren havde meldt sin ankomst. Der skulle masser af mad og gode vine på bordet. Her er korte kommentarer til billederne.

1999 Ruinart Vintage Brut, Champagne – herlig moden og med god balance. Havde udviklet en perfekt mousse der stod rigtig flot i én søjle op i glasset. Blev serveret til små laksehapsere.

Tid til blinis med 2 slags rogn; almindelig ørred rogn og nogle svenske økologiske ørred rogn. Hvordan rogn kan være øko vil jeg ikke tænke nærmere over, men smagen var rigtig flot.
Hertil begyndte vi med den første hvide riesling:

2004 Wittmann, Westhofener Riesling trocken “S” –så gik det op for lille Kreutzer hvorfor tør riesling kan være fantastisk. Denne havde efter 6 år smidt overfrakken og var slet ikke genert. Charmerende og med en fabelagtig charme. Trådte ind på scenen som en gammel hvid med dyb gylden farve, men lukkede op for sluserne med en ekspressiv duft af syltede frugter og tør mineralitet. I munden fik vi en vin der nok var tør, men så dejlig afstemt af en herlig moden frugt. Det her var virkelig godt.

Herefter fik vi lidt bruschetta med gedeost, tomat og hjemmelavet pesto. For sjov skyld pressede vi tingene lidt og smagte 2 forskellige Sherry hertil.

Herlig smag og vidt forskellige.
Barbadillo, Oloroso, Full Dry – mørk og meget kraftfuld med lidt for komplekst niveau til dette.

Lustau, Manzanilla, Papirusa – bedre afstemt og en vin det er herligt at lege med. Sprød frisk og pennetrerende syre og tørhed.

Herefter vendte vi tilbage og fik lidt melon/løgsuppe:
Den var lækker og passede fint sammen med:
2007 Weingut Laurentiushoff, Bremmer Calmont, Riesling Spätlese – en herlig læskende drik med god syre og sødme balance. Dette var umiddelbart sidste flaske hos forhandleren, men jeg glæder mig til at følge mit lager de næste år. Så smuk at flasken blev tømt for hurtigt og vi måtte spæde op med:
2009 Eser, Trocken Riesling – mere tør, men en glimrende ledsager til næste ret. Asparges med lød i dressing og en anelse smeltet gedeost på toppen…
Så var det ved at være tid til hovedretten og alle var efterhånden blevet godt sultne af alle de små hapsere. Grillen blev tændt op og vi fik ribben, ostepølser (mest til børnene) og nogle underlig lyserøde spanske pølser jeg var faldet over. Hertil kartoffelsalat og almindelig sprød salat.

Hertil 2 meget forskellige vine:

1998 Chateau la Casenove, Francois Jaubert, Cotes du Roussillon – helt igennem flot udviklet vin med stor hørmende bouquet af stald og læder. Der var også noter af skovens mørke bær og lidt peber. Udviklede enorm dybde i glasset og havde en herlig kompleksitet. Nice, men desværre sidste flaske hos mig.

1999 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Reserve, Napa Valley – perfekt poleret vin uden kanter. Stor ekspressiv solbær duft og fadet pænt integreret. Smagte rigtig flot, men kunne tangere forudsigelig.

Herefter slukkede vi den sidste sult med 7 små oste, alt fra brie til gorgonzola. Det skule jo også skylles ned, og hvad er bedre end et glas portvin?
1982 Taylor’s Quinta de Terra Feita, Vintage Port – utrolig friskhed i vinen, men ikke hos undertegnede. Smagte fantastisk og var god til ostene.Meget rød frisk frugt og fadet lidt i baggrunden.

Desserten var det blevet for sent til og vi lukkede og slukkede aftenen her. Tak til fætter og familien for en god aften!!…

Read More »

Krug, Salon og Comtes des Champagne på en mandag!!

Sparkling wines hedder næste eksamen for undertegnede på WSET Diploma. Det intensiveres og bliver absolut ikke nemmere. Så skal smagningen af bobler i gang og findes der egentlig en bedre årstid end sommer til at smage bobler. I går var min nabo i rigtig godt humør og serverede fantastiske ting for sine fødselsdagsgæster. Det der rykker ham en nummer tættere på superligaen, er at han gemte 3 slatter til mig… Dem har jeg smagt her dagen derpå, semi-blindt. Jeg valgte at bruge klassiske INAO/WSET smageglas og det var ikke med til at fremme boblerne.

Første vin: gylden og blank i glasset med små fine bobler. Duft af tørret hø, citron og en svag abrikos i baggrunden. Grønne æbler og friske blomster. I munden var der rimelig høj syre, medium fylde og en meget fin smag med noter af citrus og pære. Lette autolytiske noter a la hvidt brød. Meget rolig i munden med små fine bobler. Tager nærmest på i vægt i eftersmagen. Virkelig godt og skulle den have point bevæger vi os i omegnen af 96.

Gæt: Tattinger, Comtes de Champagne – det var:
1996 Salon, Blanc des Blancs, Champagne

Anden vin: nærmest samme farve, duft af appelsinskal, brændt hø, blinis/fiskerogn, kalk og lidt krudt. Smag med tropisk frugt, mest ananas. God fedme, høj syre, mineralsk/kalk, hvide blomster. Meget ren stil med gul frugt og medium + længde. Utrolig elegance og en anelse mere intens og kraftfuld end den første. Rigtig flot balance mellem frugt intensitet og fedme. Lidt bedre, men ikke meget. Point? 97.

Gæt: Salon – det var:
1996 Tattinger, Comtes de Champagne, Blanc de Blancs

At jeg bytter om på disse 2 kan jeg sagtens acceptere. De minder en del om hinanden stilmæssigt og er 2 fremragende Champagner. Den sidste var markant anderledes:

Tredje vin: mørkere rav gylden i glasset. Meget udtalt duft med ristet fad, orangenoter og hindbær. Autolystiske gær noter. Det her er bare stort og komplekst, det vælter op med gode frugter og blomster i balance med fadet. Tung intens smag med ristet fad og tyngde. Tropiske frugter, gul og orange citrus frugt og modne grønne æbler. En hel blomsterbutik følger i hælene og så fylder den hele mundhulen. Enorm længde der bare holder ved i helt ren stil. Det her er så fantastisk så jeg næsten ikke kan se hvordan det kan blive bedre. 99 point.

Gæt og det var: 1996 Krug, Champagne.


Det var jo en herlig mandag eftermiddag… Glæder mig allerede til tirsdag der byder på smagning af cognac og chokolade. Vel at mærke fyldte chokolader der er udviklet til de cognacer der bliver serveret. Det kunne godt blive rigtig interessant.…

Read More »

Italiensk inspireret middag

Så var familien på besøg til lidt god mad. Jeg havde haft møde med mine 2 drenge, der ville hjælpe til i køkkenet. Vi endte på en menu med 6 serveringer, heraf 5 med ost… Man kan nok ikke kalde det slankemad, men det smagte sørme godt.
Som velkomst var der drukket 2 kander Panama Bousquet fra Espressos og en runde friskpresset juice med æbler, appelsin og ingefær.

Vinen blev holdt på et stille og roligt niveau og var:

2009 Serbato, Langhe Chardonnay, Batasiolo
God fedme og behagelig tyngde uden det blev for meget. Passede fint til de første 2 retter. Funklende gylden i glasset med duft af honning og melon. Smagen er medium fyldig med tropiske frugter og en god passende syrestruktur.

2004 Piani, Barbera d’Alba, Pelissero
Indkøbt samme dag, hvor der på hylden stod 3 årgange; 04, 05 og 07. Jeg valgte denne, da jeg godt kan lidt fadlagret Barbera med lidt alder. Den holdt sig rigtig flot med god intens jordbærmousse. Fin balance og det lille italienske smæld bagerst på tungen der fik den til at står godt med maden. Vil smage 07…

2006 Barolo, Beni di Batasiolo
Serveret til den intense risotto sidst på aftenen og det gjorde den rigtig flot. Havde også regnet med den til osten, men de blev aflyst. God mørk frugt og egentlig med god fedme i harmoni med den lidt tørre syre fra Nebbioloen.

Vi startede aftenen med lidt laksehapsere; røget laks, flødeost, sennep og olie til at skabe lidt bedre struktur. Serveret på små skaller med en reje, purløg og et stænk citron.


Herefter bruschetta med egen pesto og gedeost. Nogen gange sidder den pesto bare perfekt, men som en ven sagde engang: pesto smager aldrig rigtig skidt.

Tagliatelle med gorgonzola var planket direkte fra http://italienskvinogmad.blogspot.com/2010/06/tagliatelle-med-gorgonzola.htm og den sad lige i skabet. Perfekt balance og ikke for blåskimmel agtig til at skræmme nogen.

Risotto med kylling, bacon og asparges var fra egen kogebog og blev lidt for tung og fed. Den skal helst være lidt mere flydende og frisk i det
.

Ost fra fire lande
blev afvist og den store skål Dannevang is fra Hjem Is røg på bordet i stedet, til børnenes store glæde. Hertil aftenens sidste glas:

2007 le Mutë sur Grains de la Rectorie, Banyuls
Perfekt fedme og kraft til at balancere sødmen fra isen. Tæt brombær og skovbær. Nice wine.

Tak til Kenan og familie for en hyggelig aften i godt selskab……

Read More »

Grill, grill og store oksebøffer

Tre dage med fantastisk mad blev søndag rundet af med god mad og gode vine. Fredag aften stod på grill på den vildeste store amerikaner grill. Her var marineret svinemørbrad, de største pølser og sidst, men absolut ikke mindst; røget ribben marineret i en hjemmebragt bbq marinade fra USA. Alt var grillet til perfektion og jeg så at der også var salat på bordet (men ikke på min tallerken). Desværre skulle der køres hjem, så jeg sagde pænt nej tak til øl, vin og andre alkoholiske glæder… En rigtig hyggelig aften i selskab med gode venner, som vi desværre ikke tilbringer nok tid med.

Lørdag var vi hjemme og havde besøg af en god gammel veninde med 2 dejlige unger. Vi startede med en gammel klassiker i mit køkken; melon suppe med løg og bacon (nej, det ser ikke lækkert ud på dette billede), smagen er herlig med modspil/balance mellem sødme, skarphed og røget bacon! Første gang jeg fik denne suppe, var det på et slot i Pomerol, her fik vi serveret en halvsød hvid Bordeaux Superieur. Virkede fint, men sidenhen har jeg altid serveret tysk Riesling med lidt sødme – det sidder lige i skabet. Denne aften fik vi:

2004 Weingut Vollenweider, Wolfer goldgrube, Riesling Spätlese Feinherb – perfekt balanceret med kun en anelse sødme. Det sad som ventet lige i skabet til denne suppe. God syre og en palet af tropiske gule frugter i duft og smag.

Jeg grillede oksemedaljoner, lammekoteletter og pølser i 3 varianter. Hertil salat, nye kartofler og brød. Vi prøvede 2 vine uden det store held, først:

1999 Alvaro Palacio, Les Terrasses, Priorat – virkede træt og tung. Lidt kogt og ude af balance…

2005 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Napa Valley – udmærket pæn poleret Cabernet Sauvignon uden det store bid. Den skuffede mig og det plejer den ellers ikke… Nogen gange smager vinen bare ikke lige og det var nok tilfældet denne lørdag aften. Til gengæld var selskabet godt.

Søndag efter 24 timer Le Mans vandrede vi ind til naboen der havde ”truet” med lækker irsk oksefilet skåret til lækre bøffer med god kant! Vi smagte lidt god chokolade fra min nylige London tur. Hotel Chocolat var ganske lækkert i min smag. Sjovt at man finder sådan en lille hyggelig sjop lige overfor Harrod’s.

Bøfferne var lige i øjet og vinen hertil var:

2006 René Muré, Clos St.-Landelin, Pinot Noir, Alsace – YES BABY!! Her var den vinoplevelse jeg havde ventet på hele weekenden…. Super balanceret frugt og med en herlig intens frugtkoncentration. Ifølge de fleste bøger passer Pinot Noir dårligt med oksekød, men når vinen har denne intensitet, så er det bare en anden boldgade! Det væltede op af glasset med en blanding af friske røde hindbær og jordbær. I munden den noget nær perfekte balance, frugt, lidt røget fad og en insisterende syre der holdt det hele bundet sammen i den smukkeste buket. Denne vin kan med sikkerhed gemmes nogle år, men det bliver svært at holde nallerne fra de sidste få flasker. Det her er bare noget af det bedste Pinot Noir fra Alsace.

Herefter stod en stor bundslat fra om lørdagen og derfor kunne man jo godt lige teste igen…

2005 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Napa Valley – hov, det var det der manglede; 24 timers Le Mans og luft til denne vin. Nu med stor buket roser og solbær krat. En pæn sjat tannin, men balanceret af den fede frugt. Lang og med god fylde. Nu levede den fuldt ud op til mine forventninger. Dette er et skole eksempel på flot balanceret Cabernet Sauvignon fra Californien. Passede også glimrende til kødet – naturligvis.…

Read More »

Terroir vine i London

Mandag aften i London.Jeg var i byen for at tage 2 eksamener til WSET Diploma. Se yderligere om disse eksamener her: http://vinblog.skjold-burne.dk/post/2010/06/08/Vinuddannelse-i-London.aspx

Vi var afsted et par stykker fra Danmark og havde gastronomen med fra Jylland. Troels valgte spisested og det havde vi stor tiltro til. Det må siges at det endte særdeles godkendt, ikke Michelin niveau, men virkelig enkelte gode retter, med gode råvarer. Torroirs Wine Bar, beliggende lige bag Charring Cross midt i London. Se terroirswinebar.com . Prisniveauet var også virkelig rimeligt. Vi delte en del små retter og smagte en masse spændende vin. Én havde valgt at lade sig kamera ligge hjemme på spisebordet, derfor billeder fra mobilen.

Troels måtte vente på Søren og jeg, derfor havde han bestilt Champagne. Vi bestilte straks og kom med på vognen.

NV Champagne Philipponnat Royale Réserve Brut – Mareuil-sur-Ay – en ren fornøjelse. Blød og med god renhed i stilen. Vi fik den serveret rimelig lunken, ca. 12°C. Det klædte den egentlig godt og måske skulle man eksperimentere lidt med at servere sine bobler lidt varmere.

Bodegas Sanchez Romate, Oloroso Don Jose, Jerez – flot flot Sherry med god dybde og en herlig intensitet. Havde en anelse sødme, men var ikke for meget. Passede glimrende til en servering af blendet charcutteri som vi fik først. Lidt salami, rillette og paté.

Derefter de 3 første små retter: muslinger med hvidløg og koriander. Sardiner med usaltet smør. Snegle med hvidløg og bacon.

Til disse retter valgte Troels en spansk hvidvin vi aldrig havde hørt om, hverken område eller drue. Her er facts stjålet lige fra vinkortet:

Bodegas Ameztoi, Bodegas Ameztoi

From Bilbao to San Sebastian Basque Txacoli (or Chacoli) made from the native Hondarrabi Zuri, is served in the pinxtos bars poured with great panache from a great height into small tumblers. The pink-tinted liquid turns chalkywhite, foams and eventually settles, retaining a lively spritz. The best wines are produced around the fishing village of Getaria where the vineyards are cut into incredibly steep terraced slopes overlooking the Bay of Biscay. The taste of Txacoli, well, to quote Dick Swiveller in the Old Curiosity Shop, it can’t be tasted in a sip. It should be a back of the throat job, waiting for that jolting appley sourness to kick in. Gird your loins with some Cantabrian anchovies, stuffed pimentos or smoked fish and let the Txac attack!

Vi drak en:

2008 Txacoli di Guetaria – fantastisk vin. Vi fik den blindt og det første der ramte mig hårdt var den udprægede mineralitet. Tænkte riesling, men det var ikke så ekspressivt. Vi bød på Grüner Veltliner, selv om vi vidste det ikke var helt rigtigt. Enorm intens og sprød i stilen med super høj syre og noter af grøn frugt, æbler og pærer. Frisk græs og en anelse hyld. Utrolig diversitet der ændrede vinen til de tre forskellige retter. Guf i rigtig lækker stil.  At den ligner noget billigt sprøjt fra Grækenland vil jeg ikke kommentere på…

Næste runde af mad bød på: Tatar, mozzarella/tomat salat og tigerrejer.

Hertil fik vi et glas:

2006 Vin de Table Pinot Noir, Thierry Puzelat – pæn ren karakter med ikke helt tydelige Pinot Noir træk. Jeg må indrømme at jeg ikke kan huske hvad jeg gættede på, men det var ikke Pinot Noir. At jeg sagde Loire, var nok lidt held. Denne vin bar mere præg af at den skulle være biodynamisk end den skulle være rigtig ren i frugten. Uklar i glasset og meget kernet med lidt peber og rå hindbær. Lidt chokolade nibs.

Herefter hoppede vi ud i aftenens bedste rødvin, denne gang én flaske:

2008 Vin de Table, Comeyre, Dne L’Anglore, Eric Pfifferling – endnu en mega bio vin, men mere ren i stilen.…

Read More »

Fodbold og øl – Nej!

Fodbold og øl har jeg svært ved at forholde mig til. Alligevel havde jeg i går aftes en oplevelse, jeg tror kan ligestilles med at drikke en kold fadøl, efter en sjælden dansk sejr i fodbold.

Vi lagde hårdt ud med at smage 5 sæt á 5 forskellige fortified wines, serveret blindt af den smukkeste tjenerinde (tak skat).

Tid til at tænde op i grillen og på med lidt godt fra Slagter Svendsen, nakkekoteletter, franske grillere og friske hvide asparges. Hertil lidt hjemmebygget brød, Hammerhurtigt brød fra Heiberg, tilsat lidt krydderurter i dejen. Det virkede og var et godt supplement til både smagning og mad. Vinene til maden blev serveret blindt og Sara lagde ud med bobler:

NV Jerome Prevost, La Closerie, Les Beguines, Extra Brut, Champagne – super intens og flot gylden i glasset. Forførende duft med rene røde bær og gode autolytiske toner. Rigtig flot komponeret i munden med masser af ren frugt og fin insiterende mousse. Denne er fremstillet fra en mark på kun 2,2 hektar, hvor der næsten kun er plantet Pinot meunier. Jerome Prevost er elev fra Jacques Selosse og man fornemmer da også en del af samme kraft og nerve i denne Champagne. Den ville nok have virket meget kraftig, hvis vi ikke lige havde smagt 20+ forstærkede vine… Dette var klart aftenens bedste vin uden den store afstemning. Tak for skænken Sara.

2008 Pelter, Unwooded Chardonnay, Israel – ok, en overraskelse og Søren havde sagt vi aldrig ville gætte landet. Mit første gæt, som jeg ikke rigtig sagde højt og insisterende nok var faktisk Israel. Det endte med at vi padlede så langt baglæns ud på dybt vand at vi ikke gættede noget som helst. Ikke typisk chardonnay, men med pæn eksotisk frugt. Havde en god modenhed, kombineret med en lidt underlig skæv syre der også gav lidt bobler i starten.

2008 Montirius, Vacqueras, Garrigues – lys som Pinot Noir, med intensitet i frugten og underlig funky stil. Jeg brød mig absolut ikke om det jeg smagte her, men den blev dog bedre i glasset. Det her var for mig et eksempel på en producent der vil være overdrevet BIO og ikke laver specielt fremragende vin af den grund. Ikke yderligere kommentarer fra mig i dag, men glæder mig til at smage bunden igen senere.

2002 Harmand Geoffroy, Gevrey Chambertin, Lavaux St.-Jacques – Her skete det så for mig! Følelsen som hooliganen må have efter den sjældne sejr! Perfekt harmoni, sprød frugt, kirsebær kerner og lidt ristet fad. Lige den kølighed og finesse som jeg trængte til.

At trække sig selv op fra havestolene og gå ind til bordet med over 20 spiritus samples foran os var ikke nemt. Jeg prøvede, uden held, at overtale selskabet til at fortsætte i haven med flere vine og så droppe det skarpe spiritus …

Tak for hjælp med servering til dig min engel og tak til Sara og Søren for godt smageselskab.…

Read More »

Niepoort og A Xoco går op i en højere enhed

Jeg har en anelse travlt øjeblikket og derfor er der lidt længere mellem indlæg. Jeg skal på mandag til eksamen på WSET Diploma i London og er en anelse presset med at få læst og smagt alt, til det. Midt i det hele dukkede der en pragtfuld mulighed op for at holde en god Portvinssmagning, med et frisk skud af chokolade. Scenen var sat i Helsingør med ca. 40 håbefulde bankfolk.
Jeg havde, med lidt assistance, skaffet 6 fremragende stykke chokolade fra A Xoco, som komplementerede portvinen fantastisk. Jeg har flere gange konstateret at skal man have chokolade og portvin sammen, så skal det helst være fyldte chokolader. Bruger man god intens mørk chokolade, som fx Valrhona el. lign. Så går det ikke særlig flot i harmoni. Det ender med at chokolade og portvin kæmper en kamp for at vinde. Bruger man de fyldte stykker med mere cremet struktur og sødme, så kan harmonien opstå. A Xocos måde at lege med det søde og salte køkken i deres stykker gav denne aften super respons og gode sammensætninger.

Med uret rundt er der her: kardemomme/karamel – kokos/koriander – nougat/bergamotte – roquefort/ananas – hindbær/foie gras – jordbær/basilikum

Vi lagde ud med lidt snak om Portvin generelt og smagte:

White Port, Niepoort – dyb smuk ravfarvet med en ekspressiv duft af abrikos, og især abrikoskerner. En mængde tropiske frugter og kandiseret appelsinskal. Smagen herlig kompleks og med så mange indtryk så man kan blive helt overvældet i dette prisniveau. Herlig balance i munden mellem frugtsødme og syre der bare holder ved.

Ruby Port, Niepoort – dyb rød og med flot sødme, der balancerede rigtig flot. En god start og igen enorm kompleksitet i smagen i dette niveau.

Herefter ud af den første gren og smage nogle fadlagrede Tawny basser med lidt alder:

20 Years Tawny Port, Niepoort, aftappet 2009 – perfekt finesse og enorm lækker frisk frugt. Her var som primær frugt masser af røde bær, ferske grønne æbler og orange karakter. I anden runde rullede der en palet af tørrede frugter, nødder og trænoter ind. Spillede for mig maksimalt og viste finesse og kompleksitet i særklasse. Så harmonisk at den næsten var aftenens vinder for mig.

1986 Colheita, Niepoort, tappet 2009 – samme smukke smukke ravfarve. Duften mere dyb, virker allerede her mere sød. I munden; mere kompleks? Eller måske mere tyngde bare, mere sød og god dyb rumlen. Ikke så udpræget med forskellen på primær og sekundære aromaer som i 20 årsen. Noter her af mokka, chokolade og syltede figner. Denne stod også godt og salen var rimelig splittet på hvad de bedst kunne lide.

Herefter videre til den anden gren, med de mørke tidligt aftappede ruby typer:

2004 Late Bottled Vintage Port, Niepoort, MG – perfekt størrelse til en portvin og hvor ser det bare lækkert ud. Helt dyb ruby rød i glasset med ekspressiv sød duft af brombær, rabarber og hele skovbundens bærsymfoni. Sød og intens i munden, med herlig frisk frugtsyre til at skabe balancen. Godt bid med sprøde tanniner. Lang fed eftersmag.

1983 Vintage Port, Niepoort – alle flasker gav yndigt slip på proppen uden problemer. Som altid imponerende propper hos Niepoort. Smuk klar farve med den lækreste søde duft. Søde små sommer hindbær, skovjordbær og en anelse orange karakter. Smagen optimal og super toplækker!!!! Lille balanceret fokuseret frugt koncentration. Vokser sig kompakt og bliver bedre og bedre. Syren ligger højt med en god intensitet i frugten til at skabe fuldendt balance. Det her satte hele selskabet på plads og selv dem der ikke kunne lide portvin var nu helt med på hvorfor port skal nydes gammelt. Den her er jo på mange måder stadig en ung knægt, men hold da op hvor er det allerede fremragende nu!…

Read More »

Barbera, Tattinger og Gunderloch

En uge der har budt på lidt blandede flasker på hjemmefronten. Jeg har over et par dage nydt en pragtfuld flaske

2008 Gunderloch, Nierstein Pettenthal, Riesling, Rheinessen – stram og lukket i betrækket de første 2 dage. På 3. dagen lukkede den op for bolcheposen med herlig tropisk frugt, frisk grøn græs og æbler. Herlig sprød syre med god dybde. Super flot Riesling som er høstet ved 100 oechsle og gærret helt ud. Nice wine, tror jeg gemmer den næste flaske i 5 år eller mere.

Hertil en skive brød med ost og asparges, fred og ro og en god bog. Debutantens Dagbog af Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen. Herlig optakt til sommerens største sportsbegivenhed; Tour de France!

Fredag var jeg forbi Supermarco, et fantastisk stykke af Italien i Københavns sydhavn. Jeg skulle egentlig bare have en sandwich til frokost, men kom ud med lækker salami, pecorino og mortadella som vi nuppede om aftenen.

Børnene var blevet lovet pizza, og fred være med dem. Et enkelt stykke fik jeg da testet og jeg må endnu engang takke for at vi har fået et godt pizzeria i byen; Costa Smeralda. De kan lave pizza, men de fleste andre ting dernede er jeg ikke synderligt imponeret over.

Inden vi gik på rødvinen, lykkedes det Tom at snige en flaske bobler på banen:

Tattinger, Prelude, Brut, Champagne – virkede lidt ældet, på den gode måde. Dybe autolytiske noter med rugbrød, gær og skimmel i duften .Flot kandiseret citrus og god grøn frugt. Fantastisk duft der bare stod og voksede i glasset. Meget ren stil, men alligevel med dybde nok til at være spændende.

I Supermarco lykkedes det også at overtale mig selv til at købe et par flasker Barbera. Det er en drue som jeg gennem årene er blevet rigtig glad for. Den har god frisk syre, lav tannin og arbejder godt sammen med fad, hvis den bliver udsat for det. Der findes også kedelig Barbera, men lad os glemme dem et øjeblik. Lidt kiggen rundt på hylderne og en god snak med vinmanden gav mig 2 flasker med hjem fra en ny producent de er startet med:

2006 Guasti Clemente, Boschetto Vecchio, Barbera d’Asti, Piemonte – en super flot ren Barbera i den gamle intense stil, uden nyt fad. Jordbær grød med rabarber og et strejf af krudtrøg. En syre der flyver og en glæde der breder sig. Flot Barbera, den kan jeg sagtens nyde meget mere af i løbet af sommeren.

2004 Guasti Clemente, Barcarato, Nizza, Barbera d’Asti Superiore, Piemonte – ingen tvivl om fadet her. Nye Barrique indarbejdet i frugten på god balanceret vis. Duften gav meget mere, her er tæthed og lidt mere arbejde for at finde alle nuancerne. Tingene ligger gemt nede bag fadet, men det kommer snigende og bider sig fast med god intensitet. Herlig balance i smagen med dyb mørk jordbær og mørk skovbund. En helt anden type, men stadig pragtfuld.

Efterfølgende bryggede Tom løs på espresso maskinen og vi fik båbe espresso og café latte.…

Read More »