Champagne og godt selskab til middag hos Søren.

Selskabet var fire drenge og i invitationen stod: Medbring en god flaske Champagne, en blinder og en ret mad med vin. Jeg stod for forretten og havde lavet en lækker skalddyrs risotto. Frisk pillede rejer og kammusling på toppen! I løbet af aftenen væltede det løs med gode og mindre gode vine, her er mine indtryk fra aftenen…

Som velkomst havde Søren en flaske:

1985 Veuve Cliquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne
– pink kobberfarvet i glasset med små fine bobler, duft af orangeskal og løgringe. Pæn rød kirsebær/hindbær karakter og en stadig frisk syre. Rigtig lækker udvikling, som smager godt nu med pæn kompleksitet. Som vanligt en god diskussion om hvornår Champagne skal drikkes. Nogle mente denne var nedadgående, jeg mener nok den kan klare et par år eller fem mere.


NV Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru Rosé Champagne –
pæn og frisk rød frugt og klart mindre kompleksitet. Jordbær og hindbær gav en nem drikkelig pleaser Champagne. Jeg ved at denne udvikler kompleksitet over længere tid i glasset, men aftenen startede hurtigt og næste flaske var klar:

2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Rosé, Champagne –
super sprød farve af lys røget laks eller løgfarvet nærmest. Elegant citrus karakter i næsen med lidt smørristede løg. Fantastisk frugtkarakter med intens vibrerende struktur og små nydelige bobler. Let og med udmærket stil, dog lidt for let til rigtig at få mig op af stolen.

Så var det tid til mad, risottoen blev serveret og min første blinder kom i glassene.

2008 Bellingham, Bernard Series, Old Vine Chenin Blanc, Sydafrika –
Sørens første indskydelse var Chenin fra Sydafrika i stilen, men så kom de ellers på afveje med gætterierne. Top sprød syre og eksotisk frugt en masse. Meget intens med kandiseret orange og lang eftersmage. Kompleks nok til at spille perfekt sammen med den kraftfulde risotto.

Så var det tid til dyrekølle med gammeldaws flødekartofler og salat. Først bragte Søren en flot blinder på bordet:

1990 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – relativ lys med teglfarvet kant. Fin duft af hindbær, lidt solbær og diskret fad med lidt læder i baggrunden. Lidt blød mokka duft, men ikke så intens. Smagen var fint balanceret med bløde tanniner og søde jordbær og cremet struktur. Pæn modenhed, men ikke så kraftfuld og fyldig. Vi endte med at gætte på 1998 og Saint Julien. Godkendt? Jeg var nogenlunde tilfreds. Synes ikke den havde så stor karakter som jeg gerne ville have set i en årgang som denne.

Til maden fik vi også:

2008 Crystallum, Peter Max, Pinot Noir, Sydafrika –
let sødlig Pinot stil, en anelse marmelade og røde frugter. Pæn fokus og ganske glimrende til en fantastisk hovedret!

Peter smed næste blinde på bordet:

2006 Château la Fleur Petrus, Pomerol – intens ruby med mængder af ristet fad kraftfuld solbær, ribs og mørk ’lade og læder. Lidt krydret garrigue karakter i baggrunden, der fejlagtigt sendte mine gæt til Languedoc. Intens i smagen med relativ høj syre og tannin. Virkede lidt reduktiv og kogt i strukturen, jodbær/rabarber grød. Mokka og læder igen. En god kølighed i baggrunden gav fornuftig balance i en ellers voldsom vin. Den udviklede sig flot i glasset og vil helt sikkert have et langt og godt liv foran sig i kælderen.

Så kom mine 2 blinde på bordet:

2008 Niepoort, Redoma Branco, Douro, Portugal – blank med lidt henkogt æble, stram syre og kun lidt smag af bitre æbler. Denne flaske levede i den grad ikke op til hvad vi havde forventet – jeg vurderede den som dårlig.

2002 Niepoort, Redoma Tinto, Douro, Portugal – klar rød med let brun kant.…

Read More »

Påskefrokost hos fætter

Fætter havde inviteret til den store påskefrokost med alt for mange retter. Når man kender hans evner ud i at lave små portioner, så vidste man at man ville blive mæt. Jeg havde fået de store linjer at vide på forhånd, så jeg kunne levere vine der passede til maden. En del af konceptet i år var at få ”de sarte” til at spise noget de ikke havde regnet med. Det lykkedes til fulde. Selskabet var afslappet og super hyggeligt, børnene havde gang i mange aktive ting, både inde og ude.
Lad os se lidt på hvad vi fik på bordet i løbet af en lang eftermiddag og aften:
Til starter fik vi små snegle, i sprød butterdejsudgave med pesto.
NV Ernest Rapeneau, Carte Bleue, Demi-Sec, Champagne – god moden stil med lidt autolytiske toner, gær og lidt tung melon. Smagen var ok, med lidt kant. Sødmen kom lidt skævt ind i eftersmagen og balancen var ikke helt i orden. Stadig havde den noget charme som gjorde at dette var folkets favorit i modsætning til den mere ”perfekte”:
NV Moet & Chandon, Nectar Imperial, Demi-Sec, Champagne – ren og nydelig med gode citrus noter og kandiseret orangeskal. Perfekt integreret sødme, men uden den store wow faktor. Lidt eksotisk frugt; lychee og ananas. Ok, men kedelig.
Interessant at smage 2 sødlige Champagner, det sker sjældent. 

Så kom der små fiskebørn på bordet fra stenbider. Fantastiske rene og nydelige æg, perfekt tilberedt, med yoghurt og rødløg i rå mængder og pandekager. 

 

De 2 næste vine blev trukket op 5 timer i forvejen og smagt semi-blindt inden frokosten.
2008 Dr. Loosen, Gracher Himmelreich, Riesling, Kabinett, Bernkastel, Mosel – klar stil med behersket syre og egentlig en god sødme for en Kabinett. Masser af grøn karakter; æbler og pære, samt lidt lime. Herlig intensitet og balance. Dr. L giver god valuta for pengene i øjeblikket.
2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling, Spätlese, Brauneberg, Mosel – meget ren stil med lidt tropisk karakter, lychee og ananas og citronskral. God mineralitet/flint i både duft og smag. God ren høj syre der balancerede den fede sødme i god stil. Var virkelig flot balanceret med sprød intensitet og god længde. Stadig super ung, med kun et strejf af petrol. Virkede næsten spritzig først i glasset, men det fes af. Super ren og perfekt balance mellem sødme og syre. Lækker vin, det bliver sjovt at følge over de næste mange år. 

Ganerenser fra en galakse langt herfra, var en sorbet med hyldeblomst. Friske og klar til næste attack på gummerne. Den første sjove ting; svinehjerte, kogt og serveret i skiver med tomat/rødløg/grenadine kompot. Smagte godt og selv de skeptiske spiste med glæde. Hertil én enkelt flaske, men hvilken én!!! 

 

2001 Louis Jadot, Clos Saint-Jacques, 1’er Cru, Gevrey Chambertin, Bourgogne – super flot i glasset med god teglfarve og god dyb kerne. Fin ren jordbær karakter med fin fokus på syren og fadet balancerende smukt i baggrunden. Lidt orange karakter og god intensitet.
Lige en Bourgogne efter min bog. 

Herefter blev der serveret kalvetyktarm med rabarber og løgkompot. Indrømmet, det havde jeg ikke smagt før og ville nok heller ikke selv have købt. Ikke desto mindre, så smagte det fint. Hvad sætter man af vin til det? Mit valg faldt på Portugal:
 

2001 Quinta da Terrugem, ”T”, Caves Alianca – Single Estate, Alentejo –  rød farve med tawny kant. Rå og rustik i duften med lidt fad, læder og rå brombær karakter. Herlig kraftfuld smag med lidt frisk fyrretræ og røde kirsebær. Dyb og mørk rumlen der passede fint til den kraftfulde mad. Pæn høj syre og lidt mindre blød moden tannin der gav en god balance.…

Read More »

Risotto i godt selskab

Risotto kan være så mange ting. Jeg har gennem tiderne elsket at lave risotto og min familie har nydt at spise sig igennem dem. Jeg har altid lavet den rimelig ”fast” i konsistensen, men efter mit besøg på Enomania, har jeg prøvet at lave dem mere ”flydende”. Det er som om jeg nu bedre forstår udtrykket: ”De skal serveres som en bølge på tallerkenen.” Det er herligt at man kan lave så mange fortolkninger over denne klassiker. Her til aften valgte jeg en udgave med kylling og bacon. Det vigtigste er nok den fond man vælger at bruge. Her havde jeg lavet en selv, på kyllingeskroget og en god håndfuld blandede rodfrugter og lidt laurbærblade. Til sidst afslutter jeg altid med en god slat piskefløde og en masse friskrevet parmesanost.

Hvad man skal servere af vin til risotto afhænger af ingredienserne og intensiteten i ens risotto. Jeg valgte at gå 2 veje og servere både en hvid og en rød. Den hvide var købt af en kammerat der havde anbefalet den. Lidt skeptisk var jeg nok: 8 år gammel hvidvin fra en næsten ukendt region i Spanien? Jeg endte dog med at blive lykkelig overrasket:


2002 C
. Tonia, Masia Serra, DO Costa Brava – den region i Spanien der støder helt op til Frankrig, ud mod middelhavet. Fremstillet på 100% Garnactxa blanca. Stilen var ganske som forventet som en hvid roussillon (som jeg har lidt større smagsramme for). God tæt i glasset med duft af abrikos og eksotiske frugter. Sødme fra fadlagringen (iflg. bagetiket både gæret og lagret på barrique). Intens i smagen med god dybde og lækker styret syre der holdt den relativt tunge vin i balance. Kraft og intensitet nok til at følge min risotto!

Den røde var fra egen kælder, fra den store søns fødeår. Her var vi geografisk set lige på den anden side af grænsen i Roussillon:

1998 Château La casenove, Cuvée Cdt. Francois Jaubert, Cotes du Roussillon
– flot rød med begyndende brun kant. Ekspressiv duft med alderstegn; læder og træ. Mørke, næsten sorte blommer. Herlig balance i smagen, hvor den fede frugt og den friske syre stod godt til hinanden. Efter én times tid begyndte den dog at tørre noget ud. Passede fremragende til maden, men var næsten lige så god bagefter.

Jeg havde egentlig også lagt en dessertvin i stilling, men det var torsdag og der var rigelig vin i flaskerne til vasken i forvejen. Lidt is kom dog på bordet med hakket Manjari og lidt æg…

En hyggelig aften, i godt selskab.…

Read More »

Arwen og andet godt

En aften i byen med rødderne. Vi var en god samling drenge, alle med én eller to flasker under armen og alle store vineksperter. Forsamlingen bestod af folk med en eller anden tilslutning til branchen, journalister, importører osv. Alle vine blev serveret blindt og lad os sige med det samme at budene fløj i alle retninger. Vi mødtes på Enomania på Vesterbrogade hvor Damiano tog sig godt af os i løbet af aftenen. Fantastisk mad, tilberedt med sjæl og omtanke.


2008 Arwen, Lilleø,
 solaris 60 %, sauvignon blanc 20 %, silvaner 12 % og riesling 8 % – en anelse frizzante i glasset med frisk duft af hø, græs, grønne æbler og lidt hyld. Sprød syre og fin elegance i munden. Virkede godt skruet sammen med fin balance mellem alkohol, sødme, syre og frugt. Vores konklusion var at dette absolut er en vin det kan betale sig at smage også i fremtidige årgange. Ikke en vin til at gemme, men lækker nu og de næste par år. Jeg havde den med og bud lød på alt fra oversøisk og sidenhen indsnævret til diverse europæiske kolde områder.


2000 Gaja & Rey, Langhe Chardonnay
– dyb gylden farve, smøret duft med ananas sødme og lidt krydret fad. Spændstig smag med relativ lav syre, men høj alkohol. En bamset stil der holdes i skak af syren og det lidt krydrede element fra fadet. Der dukkede sørme også lidt kanel op i slutningen af denne vin.

1979 Robert Ampeau, Puligny Montrachet, 1’er Cru Combettes – smoky duft med peber og flint, lidt pap der fes af igen. Lys gul med gyldne toner. Meget lys når man bagefter tog farven i betragtning. Meget ren i stilen med lidt røg og høj mineralitet. Utrolig intensitet og nerve der viste storheden i vinen, men ikke viste dens sande alder.

Disse to første fik vi til en perfekt risotto med kammuslinger.
1996 Clos de Vougeot, Chopin Groffier – flot rød, lidt uklar, pæn lille duft med ribs og kirsebær mest. Medium syre i munden, pæn rensende tannin, lidt smal, men meget intens i stilen. Alt i alt en flot vin der nok i den sidste ende har lidt mere at byde på.

1981 Musigny, Comte George de Vogue – død. Desværre gået over, men det er da rart at nogen tager chancen og tager gammel vin med.

2002 Armand Rousseau, Clos de la Roche – flot teglstensfarvet med stor ekspressiv duft med kirsebær, brombær og lidt fersk bacon. Fint styret i munden med sprød syre og sunde modne tanniner. Masser af mineralitet og råt ristet fad. Rigtig flot vin med en stor frugtpalet og lang balanceret slutning. Dejlig Bourgogne, det er derfor man altid vender tilbage!!!


1970 Château Cos d’Estournel, Saint Estephe, slotsaftapning
– klar i farven med nydelig rød kant, overraskende lidt brun. Herlig moden Bordeaux duft med tegl, læder og modne brombær. Smukt cremet struktur med lav syre og tannin. Meget ekspressiv i duften med ren hindbær og mere rød karakter. Tørrede lidt ud, men var i god balance. Mit bud på venstrebred Bordeaux fra start 80erne var ikke helt rigtigt.

”Det er det Bordeaux drejer sig om, og derfor jeg stadig drømmer om Bourgogne. ”


1964 Château Leoville Poyferre, Saint Julien
, tappet af Birkerød Vinimport – meget moden Bordeaux i stilen, jævnt ensporet, men nydeligt spor. Rød frugt og klart ældre end den anden. Flader ud og bliver hurtigt vandig. Ikke gået over, men absolut moden.


1999 Domaine Bertagna, Clos St Denis
– Super flot næse med alt hvad skovbunden byder på. Masser af hindbær og jordbær. Lidt sødlig måske? Nærmest perfekt balance i munden, mørke fadtoner, mineralsk, klar rød frugt med intensitet og nerve.…

Read More »

Et herligt ophold på Grand Hotel Lund

Vi var inviteret i byen og spise af et par gode venner. Konceptet var enkelt: afgang fredag eftermiddag og hjemkomst 24 timer senere. Hvor vi skulle hen stod hen i det uvisse, indtil vi passerede Øresundsbron og blev informeret: Grand Hotel i Lund. http://grandilund.se/
Det skulle vise sig at udvikle sig til en fantastisk gastronomisk rejse i nabolandet. Efter at have vasket rejsestøvet af os, satte vi os til bords og nød en “Gourmetmenu”. Vinmenuen der var sat til, var ikke lige til vores ønsker, så vi ”ofrede” os og gik ombord i det omfattende vinkort. Imponerende udvalg, med stor dybde på de klassiske sikre vine; Bordeaux, DRC, Ornellaia, Vega Sicilia og så videre i den dur. Men, det er jo ikke nogen kunst at købe god vin til 15.000 svenske, langt sjovere var det at kigge på de knap så oplagte vine. Udvalget her, var betydelig mindre, desværre. Især undrede jeg mig over at der kun var 3 tyske vine på kortet?!??? Efter lidt parlamenteren frem og tilbage, endte vi på det oplagte og bedste valg til os 4, Champagne og Pinot Noir.

Første ret var: Creme Ninon med Champagne, samt Ravioli fyldt med hummer og krabbe. Super flot servering med lidt æble og selleri på toppen til at give lidt modspil. Til de to første retter drak vi en fantastisk flaske:
NV Andre Clouet, 1911, Champagne Grand Cru – en unik Champagne, fremstillet på Pinot Noir, men stadig hvid – en Blanc de Noir. Kun fremstillet i 1911 flasker om året. 50% fra 1996, og 25% hver fra hhv. 1995 og 1997. En meget flot bouquet med røde bær, rugbrød og citrus i skøn harmoni. Smagen intens med stor frugtkoncentration, hindbær, jordbær og frisk citrus karakter. Enorm lang eftersmag og fantastisk til den første ret! Voksede og udviklede sig over hele aftenen i glasset.
Til den anden ret, passede Champagnen knap så godt: Andeleverterrin med syltede æbler og svampe. Anden var lækker, og balancen på tallerkenen var i top med god friskhed fra svampene.

Herefter var det tid til hovedretten:
Hjortefillet med glaseret selerifondant, tranebær og kaffesky. Når man godt kan lide kaffe, så kan man undre sig over hvorfor man ikke kunne smage den her. Ellers lige efter bogen, perfekt stegt og en rigtig fornuftig mængde på tallerkenen. Hertil drak vi en fantastisk flaske Bourgogne. Jeg har smagt den samme vin for år tilbage til en privat smagning. Dengang diskuterede vi om frugten ville kunn være med op mod den store mængde fad. Det var der mange der mente dengang og her i aften fik jeg det bekræftet:
1995 Dom Laurent, Gevrey Chambertin, Lavaux St. Jacques 1’er Cru – imponerende duft med alt hvad hjertet kan begære fra sådan en moden Bourgogne. Stor svedig læder butik, modne brombær, friske kirsebær og lidt krydderi fra fadet, men absolut i baggrunden. Smagen var et studie i harmoni, syren og sødmen i perfekt balance. Masser af moden frugt og lidt brune nuancer fra alderen. En vin der virkelig havde åbnet sig og hvor fadet havde tilført kompleksitet med årene.

Herefter inviterede overtjeneren os med i kælderen og se på udvalget af gode flasker. Med på turen var et enkelt glas:
NV Andre Clouet Brut Champagne – jeg så ikke flasken, men fik fortalt at det var den normale udgave. Ganske fin i strukturen og god frisk citrus. Fortrinlig som ganerenser uden den store kompleksitet.
Meget imponerende kælder, en næsten komplet Château Mouton Rothschild samling tilbage til 1945. Store formater og så alt det andet guld fra kortet. Smukt smukt. Giv mig en proptrækker, godt selskab og et par glas…

Vel oppe i restauranten igen fik vi serveret 3 små stykker ost, pæne uden at vække dybe minder.…

Read More »

Blandede bolcher, blindsmagning i privaten

Smagning med et større udvalg af ost og kød, super lækre oliven og soltørrede tomater. Jeg havde inviteret et par gode venner fra branchen og havde bedt alle om at medbringe en flaske eller to. Meningen var at vi kunne smage blindt og se hvad vi kunne gætte. De kloge hoveder blev lagt i garderoben og så hyggede vi os ellers derfra.

Invalid credentials
Dubl, Spumante, J. Selosse og Feudi di San Gregorio – ok frisk med lidt citrus og let stil.

1996 Salon, Champagne – sidst smagt for 10 måneder siden hvor den var frisk og med god penetrerende syre. Nu havde verden forandret vinen; stor kraft og power. Rugbrød, citrus og lidt orange karakter. Enorm kompakt i munden, men stadig med god fokus. Imponerende glas Champagne og ekstrem udvikling.

2005 Cuilleron, Condrieu, les Chaillets – sent høstet udgave. En virkelig flot vin med stor duft, tropiske frugter og lidt fad. Munden var præget af den meget lave syre, stadig samme frugtkarakter. Blev holdt oppe af en god mængde mineralitet og integreret ristet fad. Stor vin, der på ingen måde var gået død i sværen. Jeg kan ikke huske hvor jeg startede med at gætte, men det lykkedes mig at finde Condrieu.

1999 Leeuwin Estate, Chardonnay, Art Series, Australien – prop. Man kunne godt fornemme stor kompleksitet og høj frisk mineralitet, på trods af alderen. Den kunne have været sjov at gætte rundt i Bourgogne på.

2005 Knipser, Cuvée X, Pfalz – her blev vi revet rundt, alle andre steder end Tyskland!! Mit første og stensikre bud var Bordeaux, nærmere bestemt Saint Julien! Flot rød farve med teglkant. Herlig afstemt bouquet med mokka, chokolade og brombær med lidt fad. Medium i sin balance i munden med fantastisk flot balanceret frugt koncentration. God kølig stil med lidt bitter og tør tannin til sidst. Virkelig imponeret lavet, blanding af Cabernet Sauvignon/Merlot/ Cabernet Franc. Havde dette været stor Bordeaux, så var jeg ikke blevet skuffet.

2004 Grange des Peres Blanc, VdP d’Herault – klar og gylden i glasset med vanille, smør og røg i duften, lidt marcipan, men meget fokuseret. Blød på tungen, relativ lav syre, måske pakket lidt ind. Den lukkede mere op for posen i løbet af aftenen. Stor palet af blomster og sule/orange frugter. Mit bud røg til Bourgogne igen, det var nok fadet smukke integration. Derefter til Languedoc. Virkelig en stor vin med et langt liv foran sig.

Endelig tid til min første servering i aften:

1999 Quorum, HASTAE, Barbera d’Asti – enorm mørk. Tæt og mørk duft, mørke kirsebær og lidt frisk blomme. Lav tannin i munden med relativ høj frugtsyre, bitter kirsebær, flot balancerende på en bom! Penetrerende og utrolig holdbar i munden! Alle gættede Bordeaux … Virkelig en stærk vin, hos Parker er han uenig med Galloni om point; Galloni 88, R. Parker 95.

2004 Vieux Château Certan, Pomerol – rød bindbær med lidt urter og kølig frisk frugt. Meget lidt fad i duften. Meget ren og fokuseret i smagen, næsten ensporet, men positivt ment. Meget køligt udtryk med en anelse læder. Flot og rolig. Ca 70% merlot og 30% cabernet franc. Mit bud gik til Spanien, hvor end det så kom fra.

2004 Les Trois Marie, Roussillon – er kun blevet endnu mere kompakt siden sidst jeg smagte den. Stor voldsom frugt og masser af peber og animalsk stil. Virkelig flot sat sammen. Den blev ikke serveret blindt, men alle var glad alligevel. J

1999 Heitz Cellars, Cabernet Sauvignon, Napa Valley – lidt varm acetone, maling, brombær jam i duften. Mere balanceret og rar i munden, godt skud fad, søde modne bær strammet godt op af tørstof fra fadet og gode sunde tanniner.…

Read More »

1997 Italien m.m. blindsmagning

En hyggelig fredag aften i selskab med den gamle mad og vinklub. Vi har kendt hinanden gennem 10 år, fra en gammel fælles arbejdsplads. Herligt at mødes en gang imellem og sige hej! Der var linet op med lidt bruschetta, lasagne og i den grad et oste/pølse bord der ville mere end vores maver kunne! Herligt rosmarinbrød fra Emmerys og Mont d’Or som er lige i sæsonen, var blot nogle af højdepunkterne dér. På vinsiden flød det i en lind strøm, her er korte efterrationaliseringer på nogle af aftenens vine…

Charles Mignon, Comte de Marne 1’er Cru – fantastisk lækker og charmerende Champagne. Blød mousse og en ren frugt med lidt rugbrød, men mest gul frugt og mineralitet. Virkelig i en dejlig balance, giver indtryk af en Champagne helt i toppen, til en meget fornuftig pris.

Charles Mignon, 1’er cru rosé – flot, lidt mørk rød farve. Tæt struktur og lidt høj syre. Udpræget en Champagne der har det godt med mad, til bruschetta var den i godt selskab. Den må vi have mere af.

Tre blinde som der blev gættet på:

1997 Campomaggio, Chianti Classico, Castellani – ved at være træt. Meget høj syre og brun kant fik den til at virke meget gammel. Lav frugt, mest kirsebær, men totalt manglende dybde.

1997 Alfiero Boffa, Collina della Vedova, Vigne Uniche, Barbera d’Asti – meget blød frugt med typisk blommekarkater og lidt brombær. Bløde fadtanniner der holdt meget godt fat. Vågnede op i glasset stille og roligt.

1997 Nino Negri, 5 stelle, Sfursat, Valtellina – tung og kraftfuld. Klart den bedste og mest levende af de tre. Brombær og lidt rosiner i karakteren. Var ikke på vej nedad bakke, men den bliver heller ikke større.

1995 Fery-Meunier, Hautes-Cotes de Beaune – sky i glasset til at starte med, men udviklede god terroir karakter med jordbund og jordbær. En elegant Bourgogne tolkning, der var ment til dem der kan lide det. Jeg kan. Herligt, glæder mig til resten af den flaske i aften…

En blind fra den anden side af bordet til mig…

2005 de Trafford, Merlot (5% Cab Franc) Stellenbosch – duft af brombær og sød fad, en anelse gummi bagerst fik mig allerede her til Sydafrika. Smagen var varm med en kombination af moden mørk frugt og en godt styret syre. Stadig lidt gummi. Frugterne var brombær, blomme, og lidt overmoden hindbær. En anelse krydderurt. Fadtanninerne var meget bløde og ikke dominerende. Mit gær var Pinotage der var vellavet. Den havde ingen solbær, eller helt den blødhed der ville have mig til at gætte Merlot. Acceptabelt gæt…

2000 Sassicaia, Bolgheri – grøn urtepræg i duften med lidt solbær og hårdt ristet fad. Smagen var stramt styret med den typiske høje syre og masser af røde frugter; kirsebær, jordbær og hindbær. Høj tannin og for meget urtepræg trak virkelig ned i den samlede bedømmelse. Ikke min kop (urte)the… Altid sjov at prøve, men sjældent den helt store oplevelse…

1995 Quinta do Passadouro, Niepoort, Vintage – herlig frisk druekarkater. Masser af mokka, chokolade og brombær mos. God frugtkoncentration i munden fik mig til at kigge efter alkoholen der på ingen måde var dominerende, virkelig flot lavet og herlig drikkeklar. En charmerende portvin med den friskhed der kan få én til at blive forfalden til det skidt… Perfekt til blåskimmel og mørk chokolade.

Lidt cognac røg på bordet: Paul Giraud, Grande Champagne Cognac, Vielle Reserve og tres rare – meget flotte og alligevel så forskellige. Vielle reserve er super blød og harmonisk med flot vinøs karakter og en elegant eftersmag. Meget floral og herlig af drikke. Tres Rare ryder op med tørret frugt, rosiner, dadler og stor kompleksitet.…

Read More »

Middag hos Møller

Herligt, nu hvor man er blevet lidt ældre og man møder nye mennesker. Vi har mødt et par med stor interesse for kulinariske udfoldelser i deres køkken. En god sund interesse for vin og så i øvrigt top-søde og morsomme at være sammen med. Sammen med dem og endnu et par fra ishockey ringen mødtes vi til en længe ventet aften. Menuen var sendt frem og tilbage et par gange, vinene var sat til ud fra et ønske om perfekt parring med maden. Der var otte retter og ud af disse var der kun én hvor sammensætningen ikke var i top! Sådan. Peter viste sig at have en meget stor interesse for borddækning – fedt, det var med til at løfte den samlede oplevelse. Der var dækket med fire sæt bestik og otte Riedel glas til hver. Riedel glassene var naturligvis afstemt efter hvilke druer de enkelte vine var fremstillet på. Flabet og alt for sjældent man ser sådan en opdækning!

Jeg vil her gøre mit bedste for at beskrive de enkelte retter og mine notater fra aftenens vine.

Som velkomst mens Formel 1 kvalifikationen blev kørt fik vi lidt chips og:

2002 Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru – herlig til velkomst, frisk citrus med lidt melon og en meget blød frugt. Pæne bobler der holdt ved i glasset. Jo varmere den blev og jo mere luft den fik, jo mere interessant blev den også.

Til bordet:
2004 Aalto, Ribera del Duero – 
en oplagt vin der er let og perfekt til at starte med!! NEJ, en ordentlig bulderbasse! Stor duft af cassis, brombær og sød fad. Blød og cremet struktur i munden med fad i god balance. Friske kirsebær, brombær, høj syre, men tæt pakkede bløde tanniner. Stor power og dybde, de 15% alk var godt pakket ind.
Rosmarin brød med trøffel pølse og olie/balsamico! Herlig kombi!

2001 M.F. Richter, Veldenzer Elisenberg, Riesling Spätlese halbtrocken – petroleum og moden riesling karakter i næsen. Cremet med høj syre og medium sødme. Gul eksotisk frugt, grape, melon og fersken. Passede super flot sammen med Brøndkarsesuppe med chili. En kombination jeg på forhånd havde været lidt nervøs for.

1997 Bricco Asili/Ceretto, Bernardot, Barbaresco MG – når der står trøfler på menuen, så er Nebbiolo mit foretrukne valg, altid. Glemmer aldrig min vilde introduktion til trøfler/nebbiolo hos Batasiolo for år tilbage. Her var frisk pasta med en lækker cremet trøffelsauce med lidt revet limeskal på toppen. Vinen fremstod tør og lidt støvet i næsen, hindbær mousse, stenet mineralsk karakter. I munden var der, sammen med maden, hindbær og fine små kirsebær toner. Syren var rimelig høj og rensede perfekt i harmoni med den støvede trøffelkarakter. Fine fadtanniner. En super kombination der giver mig lyst til mere Barolo og Barbaresco i kælderen.

2000 Vasse Felix, Heytesbury, Chardonnay, Western Australia – kammuslinger marineret i lime/honning og grillet med et stykke speck om. En super flabet ret som jeg gerne sætter tænderne i igen! Min tanke var hvid Bourgogne, men så fandt jeg denne flaske under trappen. Stor duft af bivoks, gule blomster og smørfedme med fad. Smagen var voluminøs med smag af honning, citrus og meloner. Lav syre med et pænt tanning bid. Syren spillede fint sammen med den fedladne frugt. Perfekt match!

Ruinart rosé Brut Champagne –  her var aftenens skuffelse. Retten var bruschetta med Foie Gras, pesto, tomat kompot og grillet peberfrugt. Fire stykker der smagte pragtfuldt, men Champagnen skuffede fælt. Let frisk frugt med kun en anelse frisk syre og kølige hindbær. Ingen fylde eller særlig karakter. Underligt, Ruinart har aldrig skuffet mig før.

Kronhjortefilet med kartofler og lidt sauce var hovedretten.…

Read More »