143 år gammel saft i glasset
1870 stod der på kalenderen, det år druerne blev høstet. Portvin fra Borges familiens dybe kældre stod på programmet denne aften. Jeg elsker når man en sjælden gang får mulighed for at stikke snablen i så gammel en flaske. Man kan godt undre sig lidt i øjeblikket, da alle portvinshuse ser ud til at finde et par glemte fade bagerst i kælderen.
Vi åbnede 3 forskellige flasker til en smagning og jeg havde fornøjelsen af at smage alle 3. Jeg kunne konstatere at den første var flottest, mest blank i farven og mest levende i smagen. Den 2. flaske var mest træt, uden dog at fejle noget som helst. Den 3. stod et sted midt i mellem.…