En herlig saftig Barbera, med balance mellem fad og frugt
Barbera er en af mine favorit druer. Det er næsten altid vine som er utrolig lækre, cremede og drikbare. Det er ikke altid kompliceret, men ofte stor drikkeglæde og det kan jeg rigtig godt lide! Min søn har heldigvis lyttet lidt efter, når jeg sidder og taler med mig selv ved middagsbordet, så han havde købt mig et par lækre flasker til jul. I aften skulle den første flaske testes, med stor forventning.
2011 Marchesi di Barolo, Peiragal, Barbera d’Alba – mørk lilla i glasset med en stor åben og charmerende blomster duft! Her er roser, liljer og minsandten om der ikke også er masser af mørk moden frugtsaft. Brombær, plukket frisk fra busken…