Lige før sommeren havde jeg mulighed for at deltage i et fantastisk koncept i Odense. Her er en herreklub, hvor fokus er rettet på maden, Et fantastisk koncept i Odense havde lige plads til en enkelt deltager mere, så jeg sagde ja tak.
Vi skulle mødes 6 gutter, sammen med en dygtig kok, og tilberede en fire-retters menu. …
Hvordan kan så meget god vin, smage så fantastisk? Vi takker alle for at medbringe så gode flasker til denne aften. Månen stod helt forkert i forhold til denne aften, men det skal ikke være en undskyldning for at vi ikke kunne gætte vinene. Generelt denne aften, blev der gættet lidt ved siden af, men vi var nogenlunde i den rigtige retning på flere vine. Alle vine blev serveret blindt, undtagen Champagnen til at starte med. Selskabet talte 6 fuldvoksne mænd, og der var ikke mange dråber tilbage dagen derpå…
Alle vine denne aften tildelte jeg point efter den notoriske 100 point skala, som udformet og praktiseret af mange andre. Perfekt er den ikke, men lidt vildledning kan den altid give.
Point er tildelt på følgende måde: Max 5 point for farve, max 15 point for duft, max 20 point for smag og sidst, men ikke mindst op til 10 point for det generelle indtryk og potentialet. 50 point tildeles efter amerikansk logik, for at være en vin.
1998 Veuve Clicquot Ponsardin, La Grande Dame Rosé, Champagne – et flot glas til at starte med. Fin rød frugt og nydelig balance. Glimrende, men på ingen måde ophidsende eller uforglemmelig. Mærkeligt?
(Intet billede? Hvad skete der lige for fotografen der?)
1996 Taittinger,Comtes de Champagne, Champagne – her rykkede vi téltpælene op i den bedre liga. Fantastisk glas, intet mindre. Blev ved med at udvikle sig over aftenen og tålmodighed belønnede sig som vanligt, når man gemmer lidt af Champagnen. Stor kompleks duft med orangeskal, toastede autolytiske noter, citrus, modne pærer og alt sammen sat pænt i system. Smagen var super intens med uhørt balance. En virkelig drikkevenlig vin, siger jeg med smil på læben. Point: 5 for farve, 14 for duft, 17 for smag, 8 for generel glæde, i alt 94 point af 100.
Til en fremragende serie af små hapsere kom der 2 hvidvine i glasene.
2003 Bouchard Pere et Fils, Chevalier Montrachet, La Cabotte, Grand Cru Bourgogne – smuk gylden i glasset med åben duft af ananassaft, smørtoastede noter og blomster. Smagen var lav i frugtsyre og en anelse høj på alkohol. Masser af fad og gentagelse af samme noter som i duften. Virkede hul på midtpaletten med alt for kort eftersmag. Gæt på hvid Rhone, grundet den meget lave syre. 5,11,18,7 – 91. Må sige at denne skuffede fælt ved afsløringen. Ikke nogen tekniske fejl på flasken, men bare flad i stilen, måske som udtryk for årgangen.
2009 Antinori, Cervaro della Sala, Castello della Sala, Umbrien – hold da op en vin. Super flot fokuseret med anis og toastede noter der spillede fint sammen med den gule modne frugt. Citrus og friske grønne æbler. Meget høj frugtintensitet med tropiske frugter og hårdt ristet fad. 5,13,17,7 – 92. Virkelig stor cadeau til denne vin, imponerende lækker stil og en klar vinder over Bourgognen. Kan se her at den er lavet på Chardonnay 85%, Grechetto 15%. En vin jeg klart vil opsøge og prøve at gemme for at se udviklingen.
1996 La Chablisienne, Grenouilles, Grand Cru Chablis, Bourgogne – meget sjældent at man ser en vin med så intens farve, men helt uden duft næsten? Jeg ledte dybt og længe, men fandt ikke meget andet en et strejf af hvid kalk og umoden citrusfrugt. Smagen var til gengæld en helt anden boldgade med høj intensitet og stor kompleksitet. Her var klare Chablis signaler og vist nok en af de få vine der rent faktisk blev gættet rimelig tæt? Meget lav samlet score pga. den manglende duft. 5, 6, 18, 7 – 86.
2 rødvine kom i glasset og mindede på ingen måde om hinanden.…
Så skete det endnu engang, jeg blev blæst omkuld af en flaske Bourgogne. For mig er det en af de få vine som kan rive mig rundt, få mig til at stå stille, blive glad, få våde øjne – ja åbne hele sanseapparatet på den vildeste måde. Når den rammer ”bullseye”, så piller det helt dybt nede i følelsesregisteret. Det oplever jeg bare ikke rigtig på samme måde med andre vinområder. Gad vide om jeg burde flytte til Bourgogne i de næste 50 år, blot for at forstå hvad der sker? Denne aften var det den første røde vin, som satte skabet på plads.
1971 Pousse d’Or, Clos de la Bousse d’Or, Volnay 1’er Cru, Bourgogne – transparent i glasset med den smukkeste røde teglfarve. Kan man male sine vægge i den farve? En duft så stor og forførende at man kunne nøjes med at sidde med emhætten nede i koppen hele aftenen, hvis det var det. Noter af alt fra trøfler, våd maling, søde små kirsebær og orangeskal. Den vilde Burgundiske jordbær vildskab, som ikke findes andre steder.…
Så blev det igen tid til en dejlig aften i godt selskab med en håndfuld aldrende flasker. Scenen var sat på Le Sommelier. Som vanligt kunne vi forvente klassiske vine, spædet op med nye ting, som folk stadig tror kan overraske positivt. Det kan de også i nogle sammenhæng, men ikke med disse folk. Traditionalister virker pludseligt som et mildt begreb.
Som vanligt styrede vores tjener Simon, slaget med hård hånd. Point tildelt af mig, på 100 point skala. Alle vine blev serveret blindt og point tildelt inden afsløring. Mine blinde gæt denne aften har været så skæve at I slipper for at læse om dem.
Noter er renskrevet på vej hjem i toget, så bær venligst over med tastefejl…
1985 Veuve Clicquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne – fes hurtigt af i boblerne, menrigtig flot fokus i smagen. Moden, uden at blive klodset, havde blot taget noget kompleksitet på sine smalle skuldrer. Dejlig start.…
Lørdag aften og alene hjemme med fruen. Så var det tid til en god flaske Bourgogne. Jeg havde rødvinsmarineret en svinekotelet og hertil lidt grønt og kartofler. Enkelt, men herligt. Vinen min ven, var:
2006 Harmand-Geoffroy, Lavaux St-Jacques, Gevrey Chambertin 1’er Cru, Bourgogne – dekantering gør jeg sjældent med Bourgogne, jeg elsker at følge udviklingen i glasset i stedet. Flasken blev kølet lidt ned, så træder den friske røde frugt i Bourgognen bedre i karakter, synes jeg. Smuk stod den i glasset med røde nuancer og en herlig ekspressiv duft af mørke bløde bær fra skovens bund. Fadet er der, men spiller kun en sekundær rolle. I løbet af aftenen udviklede der sig dybe skovnuancer, vådt træ, muld og nedfaldne efterårs blade. En levende duft, der var med til at holde interessen i glasset.
Endnu engang blev jeg mindet om hvorfor Bourgogne burde være det eneste røde vin i min kælder 😉 Gad vide om det kunne blive kedeligt på et tidspunkt?
Smagen var cremet med brombær og næsten overmodne hindbær som de dominerende frugtfaktorer. Strukturen var det mest iøjefaldende, enormt cremet med stor intensitet der voksede og gav en medium fylde. Dette er på ingen måde en kraftig vin, i absolutte termer, men som Bourgogne er den i den kraftige ende. Spillede flot op mod det marinerede kød og friskheden i salaten.
Producenten Harmand-Geoffroy har jeg smagt ved flere lejligheder, da vi importerer hans vine i Skjold Burne. Generelt vil jeg mene at hans stil er præget af meget blød frugt, cremet struktur og en glimrende friskhed i vinene. Det er en producent der bruger fad, uden at det tager overhånd, frugten skal helt klart være i fokus. Det kan jeg lide. Hvis du er til overdreven fadbrug, så er det ikke her du skal lede, men hvis du ønsker vine med typicitet og ren frugt, så prøv endelig disse vine.
…
En herlig lørdag aften udfoldede sig for mig da jeg kom hjem fra Copenhagen Wine Forum. Her havde jeg holdt et foredrag om vin til mad, og det mente min nabo at vi skulle teste i praksis. Han havde været på landet og købt noget fremragende kød. Dels spareribs, der var røget og marineret, samt et par tung lækre T-Bone steaks.
Se det var jo en menu man ikke kunne sige nej til. Til helsefanatikerne kan jeg nævne at der stod en skål salat på bordet også, den havde jeg bare ikke plads til på min tallerken.
Jeg fandt en flaske rødvin og han proklamerede en gang bobler i ’02 årgangen.
2002 André Clouet, Bouzy, Grand Cru, Champagne – klar og lys i glasset med en super tiltalende bouquet. Her var kombinationen med citrus og lidt ristede toastnoter i baggrunden. Efter at have gravet lidt mere kom de lidt tungere noter frem og de små fine røde hindbær, der vidner om et fornuftigt indhold af Pinot noir i denne cuvée. God dybde i smagen med det røde element lidt mere i baggrunden. Her styret af friske grønne æbler, citrus og en fint kontrolleret frugtsyre til at give balancen. Super glas Champagne, med en dybde og løfter om meget mere i årende der kommer.
2002 Bruno Clair, Clos du Fonteny, Monopole, Gevrey Chambertin 1’er cru, Bourgogne – tænkte at Bordeaux ville være oplagt til det store stykke okse, men… da jeg så denne tænkte jeg at vi så kunne holde et årgangstema om ikke andet. Hvilket forrygende valg, skulle jeg senere få bekræftet. Clos du Fonteny er en enkeltmark som Bruno Clair har som Monopole, det vil sige at kun han fremstiller vine her fra. I glasset kunne man med den teglfarvede kant straks se at vi her havde en Pinot Noir med en vis udvikling. Min erfaring viser dog at Bruno Clairs vine udvikler sig langsomt, så jeg var på ingen måde nervøs. Duften startede ud ganske diskret og lukkede egentlig først rigtig op efter mere end 1 time i glasset. Her var god dyb skovbund og masser af røde jordbær og en smuk Pinot karakter. Intensiteten i smagen viste højt niveau og vinen holdst stadig fast i sit elegante luftige udtryk. Det her var bare rigtig flot i glasset denne aften.
Til maden, så passede Champagnen egentlig glimrende til spareribs, da den går ind og renser munden flot og ør klar til næste gnavebid. Til oksekødet er stor Bourgogne en fantastisk ledsager. Dette kød blev ikke smurt ind i noget uvedkommende sauce, og ej heller blev smagsbilledet forpurret af salat eller andet tilbehør. Så står bøffen med salt og peber i dejligt selskab her.…
En fabelagtig aften på Le Sommelier, hvor vores tjener Simon styrede slagets gang med en fast og rolig hånd. Må sige til Simons ros at hans måde at være på gør oplevelsen så meget større hver gang på le Sommelier. Når en tjener nyder sit arbejde, så kan man som gæst mærke det. At Francis Cardenau så tryllede i køkkenet denne aften, gjorde kun helhedsindtrykket så meget større.
Som vanligt var konceptet at vi skulle medbringe et par flasker hver, alle med mindst 10 år på bagen for rødt, dispensation kan gives til 5 år for hvidt. Gruppen består af gode glade venner fra vinbranchen, et par stykker lige uden for branchen og én journalist denne aften. Beklageligvis må vi nok indrømme at journalisten var i sit gode gættehjørne og ramte pænt på et par af vinene. Alle vine afleveres til Simon ved ankomsten og han sætter så en menu og vinene sammen i sæt. Altså ved man aldrig hvis vin der er på bordet, eller hvornår ens egen vin kommer. Fantastisk sjov måde at gøre det på, hvilket også gjorde at jeg gættede mine egne vine flere gange i går.
De fleste noter er skrevet inden afsløring af vinen og point tildelt inden afsløring. Dog er nogle blevet rettet lidt op og det vil også blive forklaret nærmere.
Vi startede i baren med et glas bobler:
2000 Louis Roederer, Blanc de Blancs, Champagne – meget flot syre og fin balance. Lidt citrus og mango i frugten. Fremstod blød og behagelig, med pæn kompleksitet uden at blive for tung på nogen måde. Blev absolut ikke gættet af undertegnede, der troede det var ældre og med Pinot Noir i blandingen. Der var dog aldrig tvivl om Champagne 😉 92 point ud af 100.
2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – aldrende, oxidativ med en sjov sødme på siden. Friske bobler der talte imod alderdomstegnene. Ved afsløring blev vi i tvivl om den flaske er i orden, jeg mener nej. Denne Champagne, i denne årgang, bør performe meget bedre og med mere friskhed i stilen. Ingen point
1995 Kloster Eberbach, Domäne Steinberg, Steinberger, Riesling, Spätlese, Rheingau – uha det var lækkert. Rimelig mørk farve – gylden. Sødme present i munden, men tørrer ud og indikerer lidt alder. Duft af petroleum, mineralitet i form af våd kalk. Lyche mest dominerende af de gule frugter. Medium (+) syre og flot struktureret med god balance og balance i eftersmagen. Gæt: Rheingau, Spätlese. 93 point. Holdt sig flot i glasset og voksede sig bredere i staturen.
2001 Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle, Riesling, Spätlese, Trocken, Nahe – meget lille i næsen, lidt slat, hvid peber og tør mandel. Klinger helt rent i munden som en streng på en guitar, men… den vil ikke rigtig lege? Der ligger en masse flotte elementer nedenunder en genert lille frugt. Virker som meget høj intensitet og mineralsk. Viser for mig meget godt hvorfor man ikke lige bliver charmeret af disse stramme ”nye” tørre tyske rieslinger. De lukker ikke rigtig op for de sidste ventiler. Gæt: Nahe trocken i højt niveau, men ikke Dönnhoff. 93 point. Så lod jeg ellers det glas stå et stykke tid og så skete der noget… den lukkede op efter ca. én time i glasset. Kom med stor modenhed og saft i næsen og smagen blev fyldt ud til sidste kindtand. Intens og alligevel balanceret på et frisk pust fra havet. Fantastisk flot glas vin, der enten skal gemmes 10 år mere, eller dekanteres fra morgenstunden for at vise sig ordentlig nu.
Disse 2 første hvide blev ledsaget af årets bedste rejemad i forklædning: Nederst en bøftomat, herpå Rømø Rejer og en lille forårsrulle med rejer, overhældt med lidt hindbæreddike.…
Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på? Som vinekspert er den en fornøjelse at lægge hus til sådan en samling rødder.
Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.
Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:
Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat
Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.
Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.
1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.
Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…
Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…
En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.
NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.
2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.
2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.
1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.
2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.…