Jeg havde en fantastisk aften, med en god håndfuld af mine dejlige kollegaer forleden. Konceptet var at vi skulle hygge os over noget god mad og medbringe en enkelt, eller to flasker vin. Maden var udsøgt, enkel madlavning med sublime råvarer.
Hele dette måltid er et af mine gode argumenter for ikke at gå på restaurant i Danmark. Jeg hyggede mig, men havde naturligvis medbragt kamera. Blokken blev liggende i tasken, så der blev ikke taget noget. …
En herlig aften, hvor slænget var samlet hos den Lang’e. Temaet var som vanlig moden vin, underforstået med minimum 10 år på bagen for de røde og en hvis accept af yngre hvidvine. Alle vine blev serveret blindt og hvor jeg har husket at notere det, kommer jeg gerne med mine fejlskud fra aftenen.
Vinene kommer på bloggen løbende i denne uge, med ca. 2 om dagen. Dette sæt bød på hvad jeg synes var aftenens bedste vin.
2002 Michel Gros, Clos de Reas, Monopole, 1’er Cru, Vosne Romanée – ekstrem Pinot Noir. Er lukket helt inde I store mængder fad til at starte med. Er fadet for meget og kan man lide det eller ej? Svært…
En herlig dag på arbejdet, skulle blive endnu bedre, da en kollega hev denne flaske frem fra sin private kælder. Den blev serveret 100 % blindt, ikke dekanteret, blot direkte fra flaske til glas.
2004 Rene Rostaing, Cote Blonde, Cote Rotie, Rhone – Transparent i glasset, som en mørk Pinot Noir …
En hurtig tur på Food Fair i Bella Centeret. Jeg indrømmer gerne at jeg intet mad smagte, så den del har jeg heldigvis ingen kommentarer til i år. Jeg gik direkte til vinafdelingen og sluttede af med en espresso.
Første gang i mange år jeg ikke har stået på messen, da vi fra Otto Suenson Vin ikke vælger at deltage på messen. Alligevel ville jeg da gerne se på hvad mine kære konkollegaer fra branchen havde fundet frem til deres kunder, og mit glas ikke mindst…
Jeg kan konkludere at vinområdet endnu engang er blevet mindre end tidligere. …
Det er altid lidt af et frygtsomt helvede at deltage i de store smagninger. Den største grund er danskernes frygtelige køkultur. Kan sammenlignes med vores evner til at køre på motorvej med mere end 2 spor. Til en større vinsmagning udmønter det sig i; at et selskab stiller sig frem til et bord, får hældt en vin i glasset og så bliver de stående! Fat dog idéen i det hele: Træd væk, giv plads og lad os andre få lidt dråber i bunden af koppen. Smag på vinen, spyt ud, noter, slap af, nyd verden – det kan såmænd ende ganske godt!
Denne smagning var indbudt af Philipson Wine, en tidligere arbejdsplads, en kollega i branchen og absolut en aktør der nyder at lave lidt rav i den. Mange af disse vine har jeg smagt i tidligere årgange og kender ganske glimrende, andre var rimelig nye bekendtskaber. Jeg deltog i smagningen sammen med min W.S.E.T. studieven og vi kom bredt omkring i programmet. Jeg vil spare jer for alle 50 smagte vine, men bare lige nævne et par højdepunkter. Positivt indstillet, som jeg altid er, vil jeg spare jer for skuffelserne.
2005 Guigal, Cuvée Philipson, Cotes du Rhone – absolut en ganske flot Rhone vin med en anelse alder nu. God mørk dyb frugt båret oppe af en fin frisk frugtsyre.
2007 Clos Apalta, Casa Lapostolle, Chile – her havde jeg frygtet det værste, men blev positivt overrasket. Virkelig flot styret frugtkoncentration med lang ren intensitet. Masser af fad, men flot balanceret op med frugten.
2009 Craggy Range Pinot Noir, Te Muna Road, New Zealand – havde lige haft næsen i en meget skuffende sød oversøisk Pinot, så var dette et herligt bekendskab. Frisk rød frugt med finesse og syre. En spillevende Pinot som havde en stor grad af herlighedsværdi.
2009 Château Pesquie, Les Terrasses, Cotes du Ventoux – den bedste af de 3 cuvéer fra dette slot. Har altid været meget glad for deres vine, men fandt at stilen havde udviklet sig meget især i Quintessence. Syrah frugten var blevet mere sød i sit udtryk og knap så stram nord-Rhone-like som jeg er vild med. Terrasses var bare en herlig basker med god flabet fedme og sødme.
2008 Tenuta di Petrolo, Torrione, Toscana – yes den er bare så lækkert styret Sangiovese. Sprød og bitter med herlig saftig frugt. Vinder uden de store problemer over sin storebror, alene på elegancen og livligheden.
2002 La Landonne, Guigal, Cote Rotie – en ikonvin hakket af på brættet. Fantastisk flot og rigtig god dyb insisterende frugtpower. Har hele paletten af røde og sorte bær som forventet. Holder i eftersmagen. Lever i den grad op til min store forventning. Herligt at de serverer en årgang der måske ikke er den bedste, men til gengæld har udviklet/åbnet sig nok til at give noget fra sig.
2008 Domaine Weinbach, Riesling, Schlossberg, Alsace – smed lidt godt på bålet til min interne diskussion om biodynamisk vinbrug. Tæt på at være aftenens vin for mig. Den har bare en rigtig flot Riesling karakter og det er jeg vild med. Intensitet der hang ved og en frugtpalet der udviklede sig i dybden. Giv mig gerne et par flasker at følge i kælderen! Super lækker saft prædikat herfra!
1990 Château d’Yquem, Sauternes – piv hamrende lækker. Utroligt at skænke det ud på den måde, men for mig var det et meget kært gensyn. En af de vine jeg altid har, og altid vil, beundre. Fantastisk balance og så meget koncentration så der bare bliver ryddet op på alle hylder.
Tak til Christian Philipson og hans personale for en glimrende smagning.…
Smagning med et større udvalg af ost og kød, super lækre oliven og soltørrede tomater. Jeg havde inviteret et par gode venner fra branchen og havde bedt alle om at medbringe en flaske eller to. Meningen var at vi kunne smage blindt og se hvad vi kunne gætte. De kloge hoveder blev lagt i garderoben og så hyggede vi os ellers derfra.
Invalid credentials
Dubl, Spumante, J. Selosse og Feudi di San Gregorio – ok frisk med lidt citrus og let stil.
1996 Salon, Champagne – sidst smagt for 10 måneder siden hvor den var frisk og med god penetrerende syre. Nu havde verden forandret vinen; stor kraft og power. Rugbrød, citrus og lidt orange karakter. Enorm kompakt i munden, men stadig med god fokus. Imponerende glas Champagne og ekstrem udvikling.
2005 Cuilleron, Condrieu, les Chaillets – sent høstet udgave. En virkelig flot vin med stor duft, tropiske frugter og lidt fad. Munden var præget af den meget lave syre, stadig samme frugtkarakter. Blev holdt oppe af en god mængde mineralitet og integreret ristet fad. Stor vin, der på ingen måde var gået død i sværen. Jeg kan ikke huske hvor jeg startede med at gætte, men det lykkedes mig at finde Condrieu.
1999 Leeuwin Estate, Chardonnay, Art Series, Australien – prop. Man kunne godt fornemme stor kompleksitet og høj frisk mineralitet, på trods af alderen. Den kunne have været sjov at gætte rundt i Bourgogne på.
2005 Knipser, Cuvée X, Pfalz – her blev vi revet rundt, alle andre steder end Tyskland!! Mit første og stensikre bud var Bordeaux, nærmere bestemt Saint Julien! Flot rød farve med teglkant. Herlig afstemt bouquet med mokka, chokolade og brombær med lidt fad. Medium i sin balance i munden med fantastisk flot balanceret frugt koncentration. God kølig stil med lidt bitter og tør tannin til sidst. Virkelig imponeret lavet, blanding af Cabernet Sauvignon/Merlot/ Cabernet Franc. Havde dette været stor Bordeaux, så var jeg ikke blevet skuffet.
2004 Grange des Peres Blanc, VdP d’Herault – klar og gylden i glasset med vanille, smør og røg i duften, lidt marcipan, men meget fokuseret. Blød på tungen, relativ lav syre, måske pakket lidt ind. Den lukkede mere op for posen i løbet af aftenen. Stor palet af blomster og sule/orange frugter. Mit bud røg til Bourgogne igen, det var nok fadet smukke integration. Derefter til Languedoc. Virkelig en stor vin med et langt liv foran sig.
Endelig tid til min første servering i aften:
1999 Quorum, HASTAE, Barbera d’Asti – enorm mørk. Tæt og mørk duft, mørke kirsebær og lidt frisk blomme. Lav tannin i munden med relativ høj frugtsyre, bitter kirsebær, flot balancerende på en bom! Penetrerende og utrolig holdbar i munden! Alle gættede Bordeaux … Virkelig en stærk vin, hos Parker er han uenig med Galloni om point; Galloni 88, R. Parker 95.
2004 Vieux Château Certan, Pomerol – rød bindbær med lidt urter og kølig frisk frugt. Meget lidt fad i duften. Meget ren og fokuseret i smagen, næsten ensporet, men positivt ment. Meget køligt udtryk med en anelse læder. Flot og rolig. Ca 70% merlot og 30% cabernet franc. Mit bud gik til Spanien, hvor end det så kom fra.
2004 Les Trois Marie, Roussillon – er kun blevet endnu mere kompakt siden sidst jeg smagte den. Stor voldsom frugt og masser af peber og animalsk stil. Virkelig flot sat sammen. Den blev ikke serveret blindt, men alle var glad alligevel. J
1999 Heitz Cellars, Cabernet Sauvignon, Napa Valley – lidt varm acetone, maling, brombær jam i duften. Mere balanceret og rar i munden, godt skud fad, søde modne bær strammet godt op af tørstof fra fadet og gode sunde tanniner.…