Danmarksmester i blindsmagning
Danmarksmester i Bindsmagning af vin – jo tak det var en flot titel der kom på mit CV. Lykkelig for at være del af et rigtig stærkt hold i søndags til det første åbne Danmarksmesterskab i Blindsmagning, som blev afholdt af Vinakademiet v/Thomas Ilkjær og Magasinet Gastro v/Rene Langdahl Jørgensen.
Efter en lang dag med 15 vine endte vi fra Otto Suenson på en suveræn 1.plads.
Meget tilfredsstillende i et rigtig stærkt felt. Efter min bedste vurdering så var de fleste af landets gode vinsmagere til stede. Fedt at se hold fra andre importører, en enkelt højtråbende importør glimrede dog ved sit fravær (de skulle ellers være skarpe). Sommelliere stillede gode hold, også blandet fra flere restauranter – herligt. Trist at der ikke var et journalisthold??? Et par af dem havde dækket sig ind med opgaver på dagen, men jeg havde da gerne set et par af dagblads-smørerne komme ud af busken og vise hvad de kan! Måske det bliver næste år. De glade amatører og vinentusiaster er der efterhånden mange af i Danmark, at se et af disse hold i finalen var rigtig flot! Stort tillykke til alle der deltog, jeg håber at endnu flere vil lege med næste år.
Stor tak skal lyde til mine to holdkammerater; Henrik Holten Olsen og Anders Büring. …