Krogs Fiskerestaurant – forrygende fiskemenu

Samlet set en helt forrygende aften med fem serveringer af fisk, som bare sad lige i skabet. Krogs Fiskerestaurant viste sig fra sin bedste side og noget tyder på at de har fået godt fast i markedet efter nogle omskiftelige ejere. De seneste år er det samme ejerskab som Restaurant Maven og niveauet er stabilt højt. Der er næsten ikke en bedre følelse i kroppen end når man spankulerer væk fra en restaurant og er mæt, uden at være tung i kroppen. Det er noget af det fisk kan, som jeg sætter virkelig stor pris på. Vinens væsen og især de få procenter alkohol der er i, kan også spille ind på hvor opløftet stemning man kan ende i. Denne aften var alle elementer i spil på en perfekt balanceret facon.


Vi havde hos Suenson besøg af en en af vores ældste leverandører fra Italien; Bel Colle fra Verduno i Piemonte. Luca er et fantastisk menneske og en del af hele det menneskelige univers som gør det så fedt at arbejde i vores branche. …

Read More »