Bordeaux rødvin fra 1929, samt andre godter

Det var en smuk dansk sommeraften og vi var kaldt i sommerhus. En fantastisk gruppe af næsten helt unge drengerøve, som alle havde lidt forskellige vine med. Størst tak skal lyde til vært og værtinde der lagde hus og have til, samt stod for den mest vidunderlige mad. Sådan et måltid, i så smukke omgivelser, minder mig om hvorfor at jeg hellere vil spise privat end at gå på restaurant i Danmark!

Roty Gevrey Fontenys

Det var overskyet og der faldt en let sommerregn over haven, …

Read More »

Montrachet fra Domaine Leflaive, nydt med gode venner

Det er ikke hver dag man får muligheden for at nyde en flaske fra Montrachet marken i Bourgogne. Denne aften var centreret omkring denne unikke vin, fra en af de bedste producenter Domaine Leflaive. Igennem Otto Suenson havde vi fået mulighed for at splejse til en flaske blandt personalet. Konceptet udviklede sig til at alle skulle medbringe én flaske ekstra af høj kvalitet til en smagning fredag aften, som vi så holdt i vores butikslokaler i København. Niveauet udviklede sig straks til at være meget højt. Maden fik vi bestilt fra vores gode venner rundt om hjørnet, så en stor tak til Restaurant Rebel for levering denne aften!

Uden yderligere omsvøb vil jeg gå i gang med noter fra en helt igennem fantastisk aften. …

Read More »

1999 Bourgogne, 15 år efter

Bourgogne med 15 år på bagen og fra gode producenter, det bringer i den grad forventninger op i mit hoved. 1999 er en årgang der altid har været talt og skrevet positivt om. En årgang hvor vejret opførte sig eksemplarisk i det lille smukke Bourgogne, så det var nemt for producenterne at fremstille en god vin. Denne aften endte med at give mig en noget diffus opfattelse af årgangen. Der var vine i meget forskellige ender af de nkvalitative skala, men også vine med deres egen karakter. Tydeligt var det at mærke at vinproducenter i Bourgogne kan blive meget glade, når de han sådan en årgang med ekstrem moden frugt. Det er min klare opfattelse at en vin efter 15 år bør fremstå rimelig i balanceret, for nogensinde at blive bedre end på nuværende tidspunkt. Tanken om at vine der er helt ubalancerede kan vende rundt og finde finesse, kølig ren frugt og ende i balance, den er svær for mig.

Bourgogne 1999

Vinene denne aften var hovedsageligt fra den yderst generøse værts samling og blevet serveret åbent. Der blev ikke dekanteret, blot pop-and-pour. …

Read More »

Zind – Ponsot – Raveneau – Leroy – GDP en aften med gammel vin på Le Sommelier

#laterblogging er det et officielt udtryk for en vinekspert eller vinblogger? Jeg er i slutningen af august faldet over noter fra denne smagning som blev afholdt i slutningen af maj måned, en måned der ellers bød på mange gode oplevelser. Denne aften var vi samlet i 10 års klubben, hvor alle medbringer en flaske, eller to. Vinen serveres 100 % blindt af Simon på Le Sommelier, i sæt af 1, 2 eller flere vine. Eneste regel er at rødvin skal være minimum 10 år gammelt, hvidt kan der dispenseres for. Det er altid sjovt at smage gammel vin, når vi så ofte smager de unge vine.

Le Sommelier restaurant København
Vi var denne gang fyldt op med 10 personer om bordet, et stærkt og især meget hyggeligt hold af gode mennesker. Alle noter er som noteret på aftenen, nogle korte, andre med lidt mere kød. …

Read More »

Remoissenet, nye boller på suppen

Remoissenet er en af vores 2 nye producenter hos Otto Suenson Vin, som vi er rigtig glade for at have fået i sortimentet. Min interesse blev egentlig startet da vi smagte denne herlige 1992 Clos de la Roche Efter at vinene er kommet på lager har vi smagt gennem dem og jeg må sige at jeg rigtig godt kan lide den meget præcise og rene stil i vinene. Her er noter på et par af de seneste vi har smagt.

Remoissenet Chassagne
2011 Remoissenet, Chassagne-Montrachet
– Holder virkelig den helt rene stil med høj frugtsyre og en herlig mineralitet.…

Read More »

Puligny, Gevrey og Pauillac – alt serveret blindt

Hurtige kommentarer til et par flasker, smagt i en kælder i Roskilde i sidste uge. Alle 3 vine blev serveret blindt af en yderst generøs vært.

Glass
Alle disse tre vine havde lige netop fået lov til at ligge et par år i kælderen, så de kunne vise sig fra en bedre side, end vi ser dem i hverdagen. Alt for ofte drikker vi i branchen denne type vine, når de lige er hjemkommet. …

Read More »

Corton 1969 og et par store Riesling. En Eventyrlig Aften på Frederiksberg part 2

Rød Bourgogne var toppunktet på denne smagning, og vi startede bagfra. En del af disse gamle flasker er indkøbt på eBay.fr af værten i de senere år. Det er lidt en lykkepose at åbne for, da man ikke kender noget til opbevaring osv.

Tror at vi endnu engang må overveje om denne type store vine, bare er meget holdbare? En ting er sikkert, man laver ikke længere vin efter denne formel. Vi startede langt tilbage:…

Read More »

Rødvin til jul, især vin til and!!

Det er ved at være jul og spørgsmålet jeg modtager flest gange dagligt er: Hvilken vin skal man vælge til julemaden? Den mest klassiske julemad herhjemme må siges at være andesteg, så derfor sætter jeg her fokus på vin til andestegen.
Den bedste vin til and, er en vin der kan hamle op med, og imod, de fede og intense smagsnuancer der kommer fra en helstegt juleand. Andesteg er egentlig et kompliceret stykke kød at finde vin til, fordi den rammer mange forskellige nuancer. Både det fede fra skindet, det lidt tørre i kødet, samt det meget intense i smagen. Hertil kommer at vi til anden tit serverer søde ting ved siden. Alle disse elementer spiller ind når vi skal vælge den rigtige vin til anden. Samtidig skal vi huske på at fjerkræ ikke er så voldsomt igen i smagen, så vi skal ikke vælge en vin til anden, der er alt for kraftig. Tænk elegance.
Mine forslag her er omtalt som gode til and, men passer også ganske glimrende til flæskesteg og gås, der i den traditionelle juleopsætning ikke er langt fra andestegen.

Der findes rigtig mange gode opskrifter på and til jul, her er et par stykker:

Mira Arkin er altid god for en opskrift der virker. Her er hendes opskrift på helstegt and. Den nemme og sikre løsning.

Gastromand er altid på jagt efter det perfekte, hvilke de mener at vi opnår ved en langtidsstegning af anden. Det kræver lidt mere tanke, men er virkelig en god opskrift.

Maduniverset byder her ind med deres opskriftpå and, som er helt klassisk.

Vil du have klassisk rødkål er her en opskrift, vil du hellere have en frisk rødkålssalat er der her en opskrift på den.

Jeg kan personligt godt lide balancerede rødvine til denne type mad, gerne vine med høj frugtsyre og kun en anelse tannin til at rense. Lidt høj alkohol er til at leve med, da det giver godt modspil til den fede del af serveringen. Pinot Noir er absolut en vindrue der gør sig bedst i Bourgogne, hvor finessen også er størst. Til julemad vil jeg dog finde Pinot Noir fra lidt varmere himmelstrøg til at matche and og steg. Californien vil være et rigtig godt bud. Her er varme, sol og stadig kølige områder til at få balanceret frugt i flasken.
Kig efter de lidt bedre områder på etiketten; Russian River Valley, Carneros eller Santa Rita Hills. Så vil du få en Pinot Noir med lidt frugtighed og god balance, men med intensitet nok til at balancere din julemad. Et glimrende eksempel kunne være Rodney Strong fra Russian River, eller min gode ven Peter Work fra Ampelos i Santa Rita Hills
(disclaimer: en Otto Suenson vin)

Vin til and

Vil du gerne have Bourgogne, så gå efter en mere kraftfuld sag som en Gevrey Chambertin eller en helt frisk og herlig saftig vin som fx en rød Chassagne-Montrachet. En god Bourgogne er også en god vin til and.

Mange mennesker foreslår Amarone til julemaden, det vil jeg gerne tale lidt imod. Jeg synes simpelthen at Amarone bliver for meget. Kan du godt lide denne stil i rødvin, så gear lidt ned og vælg en Ripasso til juleaften. En Ripasso har mere frugt og lidt mindre tyngde, sødme og voldsomhed. I forhold til en Amarone.

Ellers vil jeg til det store julebord, foreslå rødvin fra oversøiske lande. Prøv fx en godt styret Malbec fra Argentina, en Shiraz fra Australien eller en Carmenere fra Chile. Ærlig talt, så vil disse 3 udgaver ikke stå på mit bord, men du kan være sikker på at dine gæster juleaften vil være glade.…

Read More »