Fra Penfolds til Pichon Comtesse

Så blev det igen tid til en dejlig aften i godt selskab med en håndfuld aldrende flasker. Scenen var sat på Le Sommelier. Som vanligt kunne vi forvente klassiske vine, spædet op med nye ting, som folk stadig tror kan overraske positivt. Det kan de også i nogle sammenhæng, men ikke med disse folk. Traditionalister virker pludseligt som et mildt begreb.
Som vanligt styrede vores tjener Simon, slaget med hård hånd. Point tildelt af mig, på 100 point skala. Alle vine blev serveret blindt og point tildelt inden afsløring. Mine blinde gæt denne aften har været så skæve at I slipper for at læse om dem.
Noter er renskrevet på vej hjem i toget, så bær venligst over med tastefejl…

1985 Veuve Clicquot Ponsardin, Rare Vintage Rosé, Champagne – fes hurtigt af i boblerne, menrigtig flot fokus i smagen.  Moden, uden at blive klodset, havde blot taget noget kompleksitet på sine smalle skuldrer. Dejlig start.…

Read More »

Foie Gras & mørbrad Vs. Sauternes, Alsace & Crozes

En lang uge er gået med Tysk vinsmagning, Niepoort middag i det nordjyske, California Night i Vestjylland og et brag af en skalddyrsaften i Nordsjælland. Endelig lørdag og tid til at slappe af på hjemmefronten. Det blev ikke de store udkejelser i køkkenet, men resultatet blev balanceret og godt.
En dejlig aften startede med et glas bobler – naturligvis.

NV Ruinart, Brut, Champagne, 37,5 cl – endnu en flaske fra den aldrende samling. Denne ganske udviklet med tung rugbrød og et touch af sherry-agtigt skær over sig. Hvis man skal bedømme herlighedsværdi på sådan en vin, så skal man se hvor hurtigt glassene tømmes, i dette tilfælde langsomt…

Vi havde et par på besøg til en hyggelig middag og snak om deres hus i Alicante, som vi har fået lov at låne en uges tid. Fantastisk at møde mennesker der vælger at leve. Den eneste grund til de ikke er i huset, er at de er ude og se andre egne af Spanien. Kan det være et bedre liv?

Første anretning var Foie Gras med smørstegt rugbrød og tomatchutney. Alt for lang tid siden sidste gang Foie Gras. Engang holdt vi kadencen lidt højere, men det var da en god runde her. Hvad drikker man til Foie Gras? Normalt vil jeg egentlig gerne have Riesling Auslese, men jeg blev helt traditionel i mit valg da jeg under trappen fandt en halv flaske:

1997 Château Filhot, Grand Cru Classé, Sauternes, 37,5 cl – så smuk I glasset som et stykke rav i solen. Duften frisk med kandiseret citronskal, abrikoser og store mængder blomster. Filhot er en af de producenter der altid sætter frugten og friskheden højt. Fadlagringen ligger i baggrunden og er der kun som et prik på skulderen. I munden bider den sig fast med frugtsyre og en god levende stil. Blander sig perfekt med Foie Gras noterne og renser med syren. En god lang eftersmag af gule frugter og en fornemmelse af en blomsterbutik. Et rigtig godt glas Sauternes, der passede perfekt til retten.

Hovedretten stod på svinemørbrad i tomatchok. En enkel, men alligevel utrolig velsmagende anretning, som egner sig til de bedste gæster. Skåret i bøffer, brunet på panden, anrettet i ovnfast fad med champignon, løg, hvidløg, bacon, flåede tomater og lidt fløde. Ind i ovnen og så ellers op på tallerkenen med ris og en frisk salat. 2 vine, i hver deres boldgade.

2006 René Muré, Clos St. Landelin, Pinot Noir, Alsace – glem alt om de tynde Pinot vine fra Alsace. Det her er satme seriøs saft. En god dosis fadlagring tilfører lige netop et ekstra lag kompleksitet, men frugten står stadig klart op af glasset med noter af jordbær, hindbær og rabarber. Noget nær et skoleeksempel på hvor godt Pinot Noir kan dufte. Ender med at jeg flere gange tager mig selv i at glemme at drikke, duften er simpelthen så lækker at jeg bare sniffer og stiller glasset igen… Alligevel får jeg smagt lidt, og uha hvor det passer flot til tomaten. Her er høj smagsintensitet, friske røde bær plukket lige fra skovbunden og pakket sammen med et bundt våde blade. Stiller sig på toppen af ens smagsreceptorer og balancerer – heldigvis holder den balancen til perfektion! Glæder mig allerede til resten af denne flaske skal nydes i løbet af dagen. Gad vide om nogen kommer forbi og hjælper mig med at drikke den?

2009 Alain Graillot, Crozes Hermitage – så fik jeg endelig hentet et par flasker hos den jyske vinpusher. Tålmodighed eksisterer ikke altid, så proppen røg af fra morgenstunden og op på en karaffel. Deep purple i glasset med en kant der stod så skarpt som brændingen i Øresund på en sen sommerdag.…

Read More »

Tema: 10 år gammel vin!

Vinklubben +10 år, smager lidt god vin igen…

Som vanligt blev alle flasker serveret blindt. En anelse udfordring i at sætte rækkefølgen, men det lykkes som regel for os. Scenen var endnu engang på Enomania Damiano huserer her,og han gør det på fornem vis. Han styrer både køkken og gulv med et smil der når fra øre til øre. Et sted hvor man mærker at man er i gode hænder hele aftenen.

Temaet for vores smagning var som altid: medbring én til to flasker, som er mere end 10 år gamle! Et tema, hvor vi slipper for at drikke de unge kopper vi har en tendens til at drikke til daglig. At vi så også her får dem til mad, øger bare den samlede oplevelse. Et rigtig godt koncept, hvor vi alle kan slappe af og lade vinen styre slagets gang.

Aftenens første flaske var fra Rolf der bød ind med lidt bobler: Jacques Selosse, Substance, degorgeret 30 august 2007 – fremstillet ved solera lagring af samtlige årgange fra 1986 og frem til degorgering. Startede lidt fesent ud med tung klodset duft. Ændrede sig positivt og blev lækker ekspressiv med gule frugter, hø, citron, nedfaldne pærer og lidt akaciehonning. Meget mørk i farven, med en blød mousse med små bobler. Havde både unge noter af gul citrus og modne noter med honning og tung orange. Høj intensitet og masser af mineralitet. En meget flot Champagne, men sendte lidt splittede signaler med både ungdom og alder. Vores, og mit gæt, var helt ved sidenaf og nogen i selskabet brugte oven i købet tid på at argumentere for hvorfor dette ikke var Selosse.

Næste runde kørte jeg, biodynamisk fra Alsace i fuldt flor. Jeg er ikke typen der mener at alt biodynamisk vin er godt, men her var en god flaske!
1999 Marcel Deiss, Grasberg, Alsace – sammenstukket af flere forskellige druer, manden er fortaler for terroir i stor stil, så fokus her er på marken og dens udtryk! Mørk gylden, næsten ravfarvet. Duft af kandiseret orange og en mængde tropisk frugt. Herlig sødme, tyder klar på senthøstede druer. Få, men tydlige ranchio noter bagerst. Sprød syre og intens gul frugt. Fed viskositet og smuk balanceret længde. Syren og sødmen var i herlig balance og man havde bare lyst til mere… Gæt startede i Tyskland og var på vej til producentgæt inden de blev vejledt til Frankrig…

Denne vin passede perfekt til Danmarks bedste Risotto. Damiano hos Enomania kan bare skrue en risotto perfekt sammen. Perfekt bid, flydende, uden at løbe helt ud. Intens i fiskesmagen, uden at være for meget. Utrolig lækkert og altid en perle, men kan man tage et godt billede af en risotto? Nej vel.

1966 Château Batailley, Grand Cru Classé, Pauillac, slotsaftappet og i god stand – klassisk smuk Bordeaux næse. Giver den herlige velkendte følelse af stor god Bordeaux i maven. Her er det hele; læder, ceder og blyant. Finesse. Èn sagde Pauillac allerede på næsen, ikke mig. Flot modenhed i smagen med en lille ren rød frugtkoncentration. Balancerede fuldmodne bløde tanniner, utrlig elegant og nærmest dansende hen over tungen. Et fremragende eksempel på hvor dejligt velkendt Bordeaux kan være når det er godt. Mit gæt: Margaux 83, igen ved siden af.

Så ændrede kursen sig og strømmen af god Bourgogne begyndte med:

1999 Robert Chevillon, Nuits St Georges 1’er Cru, Les Vaucrains – herlig bærsødme væltede op af den relativt mørke væske. Tørv, træ, orange sødme. Utrolig finesse, men alligevel blød og med sjov oversøisk sødme. Voksede sig bare større i glasset, men lidt endimensionel.

1999 Bocqueret, Eschezeaux, Grand Cru – stald, maling, lilla acetone og utrolig intens.…

Read More »

1990 Bordeaux med godt selskab

Herreklubben havde sat hinanden i stævne hos Karsten. Temaet for smagningen var enkel:

1990 Bordeaux

Vi mødtes 9 mand til enkel mad og fuld fokus på vinene foran os. Vi blev enige om at prøve at tildele vinene point efter 100 point skalaen. Selv om jeg principielt er imod dette, så er der meget sjovt at blive presset lidt ud i at vurdere tingene lidt mere hårdt op mod hinanden. Mine point står til sidst i noten i parentes. Desværre fik jeg ikke noteret hele gruppens point.
Dem der kom før tid fik et glas:

2006 Wolfer Goldgrube, Riesling Spätlese, Mosel – nydelig og læskende lækker riesling med god syre til balancen. En ganerenser som passede perfekt.

Så blev det seriøst, gruppebillede og bobler i glassene…

1990 Ruinart, Dom Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – puha, hurtigt nede på jorden igen. Flad og med prop… så håbede vi på at det var overstået for i aften!

1990 Bollinger, Grande Année, Rosé, Champagne –the real deal. Tørret frugt, figen og rosiner, abrikoser og soja sushi. Dejlig intensitet med sød harmoni i smagen. Virkelig en stor Champagne og utrolig smuk i farven. (91)

Herefter en enkelt hvid i selskabet. Både Champagnen og denne hvide blev serveret med Foie Gras og frisk salat.

1990 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan, Blanc – så smuk som guld i vand. Herlig ekspressiv duft med abrikoser og vanille fra fadet. Lidt botrytis, eller bare lidt støv fra lang tid i flasken. Dejlig frisk med intens charme og gode florale noter. Klingende ren syre der ligger højt og holder den godt oppe og sødmen fint spillende nedenunder. Virkelig en flot vin, der mindede om alt fra Chenin Blanc til Chassagne. (92)
Så til maden. Vi fik serveret en herlig Coq au Vin – tak til Chef Henrik og snitter Karsten.

Søren bød ind med en flot Magnum:

1950 Château la Conseillante, Pomerol – så vidt vides perfekt opbevaring med kun et ejerskift for nylig. Fantastisk duft der bød på bred frugtpalet. Lidt sødme og trøfler blandede sig smukt med røde kirsebær. Smagen var lidt mindre og endte med en metallisk tone. Flot ren og med god karakter. Vandt mange point på sin charme. (egentlig ingen, for skulle den have for det rent tekniske, så blev det i midt 80erne, men charmen og herlighedsværdien fik denne et sundt stykke over 90)

Første sæt vin kom på bordet og viste to vidt forskellige stilarter. Diskussionen gik mest på om man bedst kunne lide den åbne charmerende klare La Lagune, eller om man var mere til kraften og intensiteten i Sociandoen. Jeg var klart mest til tilgængeligheden i La Lagune denne aften.

1990 Château La Lagune, Grand Cru Classé, Haut Medoc – tæt, men åben bouquet med brombærkrat og lidt toffeesødme. Harmonisk i munden med åben rød frugt og relativ lav syre og tannin. Medium intensitet, men super flot og ligetil. Giv mig gerne en MG og god musik en aften! (93 (måske lidt højt set i bakspejlet))

1990 Château Sociando Mallet, Haut Medoc – tæt rød power med blommer og råt rustikt præg. Blackcurrant leaf og lidt urtet duft. Utrolig intens i smagen med stor moden tannin og moden sort frugt. Sorte kirsebær og solbær. Igen denne svagt krydrede urtetone. En imponerende vin der ikke lige talte til mig, men nok heller ikke er i nærheden af fuld modenhed. ( 88+)

Så kom Morten på banen med den første af 2 fremragende blindere:

1990 Château Smith Haut Lafitte, Pessac Leognan – sjov og lidt funky næse med bitter grape blandet med små friske røde bær. Pæn sprød syre i munden der også bød på chokolade, solbær og en ren finesse.…

Read More »