Zilliken, Zind, Egon, Conterno og Palmer! Starten på en stor aften

Ja igen er Kreutzer på vej til en stor aften, som denne gang var på en mandag. Lad os bare sige at vores gavmilde vært havde bedt os om at medbringe én til flere flasker og så ville han supplere med det nødvendige. Vi endte med et noget nær absurd batteri af store vine, som jeg vælger at dele op i et par blog indlæg. Her kommer første runde som inkluderer gammel tysk Riesling, naturvin og en serie topvine fra Barolo.

I løbet af aftenen tildelte jeg løseligt point på min helt egen 20 point skala. Læg ikke for meget i disse point, medmindre du har lyst. For mig er det en rettesnor når jeg kigger på mine noter dagen, og dagene, efter.

Champagne Larmandier BernierNV Larmandier-Bernier, Blanc de Blancs, Premier Cru, Champagne – enste vin der ikke blev serveret blindt. Fra MG stod denne smukt og rent i glasset med flot kompleksitet…

Read More »

Montrachet fra Domaine Leflaive, nydt med gode venner

Det er ikke hver dag man får muligheden for at nyde en flaske fra Montrachet marken i Bourgogne. Denne aften var centreret omkring denne unikke vin, fra en af de bedste producenter Domaine Leflaive. Igennem Otto Suenson havde vi fået mulighed for at splejse til en flaske blandt personalet. Konceptet udviklede sig til at alle skulle medbringe én flaske ekstra af høj kvalitet til en smagning fredag aften, som vi så holdt i vores butikslokaler i København. Niveauet udviklede sig straks til at være meget højt. Maden fik vi bestilt fra vores gode venner rundt om hjørnet, så en stor tak til Restaurant Rebel for levering denne aften!

Uden yderligere omsvøb vil jeg gå i gang med noter fra en helt igennem fantastisk aften. …

Read More »

Champagne med eller uden autolyse

En af de væsentligste faktorer for hvorfor Champagne smager som den gør, er tiden den ligger i kælderen med sit bundfald. Denne lagringsproces foregår efter den alkoholiske gæring og den frivillige malolaktiske gæring. Her tappes vinen på sin klassiske champagneflaske og lukkes, som regel med en ølkapsel. Inden flasken lukkes tilsættes “liquer de tirage” som er en sukkerholdig blanding der starter den 2. gæring på flasken. I flasken kommer der et bundfald af døde gærceller. Dette bundfald frigiver molekyler der langsomt interagerer med vinen og skaber den autolytiske proces. Det er i denne periode at Champagne udvikler sine sekundære duft- og smagsnoter, som vi ofte kalder autolytiske noter. Det er noter af gær, frisk brød, hø og gamle blomster. Det tilfører også en cremet mundfølelse. I Champagne skal vinen ligge minimum 12 måneder på bundfaldet, inden degorgering.  De fleste gode Champagner ligger dog i meget længere tid. Teoretisk set vil alle Champagner derfor have autolytiske noter. I praksis er der dog stor forskel på hvor meget producenten ønsker at fremhæve disse.

Læs mere om Champagne, og de andre udtryk på etiketten her.

Champagne Grand CruForleden dag smagte jeg disse 2 glimrende flasker Champagne, som fremstod så forskelligt at jeg fik lyst til at kigge nærmere på den autolytiske proces. …

Read More »

Nytårsaften 2014 – menu og vine

Nytårsaften er altid en helt speciel aften, eller det er i hvert fald altid jagten på en speciel aften. I år var vi sammen med 2 gode vennepar og de af vores børn der stadig kan nyde de gamles selskab. Det var en dejlig aften, hvor der måske var lidt for meget mad. Heldigvis var alle retter yderst vellykkede og vinmatch fungerede glimrende hele aftenen.

IMG_4850

Menuen blev sat og udviklet over den sidste måned, …

Read More »

Chateau Vine i Lidl, relevant?

Discountkæden Lidl har valgt at tilsende mig 3 flasker fra deres tilbud som de kører i denne uge. De har ellers deres egen sommelier, Rasmus Amdi Larsen til at udvælge vinene, men vil måske gerne have endnu en vineksperts syn på lidt af udvalget. Udvalget der er tilsendt er klassisk i den gode gamle stil og alene af den grund bringer det smilet frem. Grand Cru Champagne (med guldetiket), Saint Emilion Grand Cru Classé og sidst, men ikke billigst, en Margaux Grand Cru Classé. Fornemt og bringer straks mine forventninger i vejret, og heldigvis bliver de indfriet langt hen af vejen. Se resten af tilbuddene fra Chateau vine her.

Lidl Chateau Bordeaux

Netop hjemkommet fra fire dages tur til Portugal ligger denne kasse til mig. Jeg vælger at åbne alle tre vine lørdag aften med fruen, for at få dem bedømt over to dage hurtigt og relativt grundigt. …

Read More »

Zind – Ponsot – Raveneau – Leroy – GDP en aften med gammel vin på Le Sommelier

#laterblogging er det et officielt udtryk for en vinekspert eller vinblogger? Jeg er i slutningen af august faldet over noter fra denne smagning som blev afholdt i slutningen af maj måned, en måned der ellers bød på mange gode oplevelser. Denne aften var vi samlet i 10 års klubben, hvor alle medbringer en flaske, eller to. Vinen serveres 100 % blindt af Simon på Le Sommelier, i sæt af 1, 2 eller flere vine. Eneste regel er at rødvin skal være minimum 10 år gammelt, hvidt kan der dispenseres for. Det er altid sjovt at smage gammel vin, når vi så ofte smager de unge vine.

Le Sommelier restaurant København
Vi var denne gang fyldt op med 10 personer om bordet, et stærkt og især meget hyggeligt hold af gode mennesker. Alle noter er som noteret på aftenen, nogle korte, andre med lidt mere kød. …

Read More »

En aldrende vinhandler skænker Romanée St. Vivant 1996

Flyvende som let stykke silkestof gennem vinden på en sensommeraften. Det var egentlig min første tanke da jeg smagte på denne fremragende Bourgogne. Måden hvorved vinen er let og alligevel stærk. Kraftfuld og majestætisk, men stadig let som en fjer. Det er for vildt som Bourgogne kan gøre dét. Begrebet eftersmag udfoldes på et niveau som man ikke støder på i hverdagen, her hvor selve smagen fortsætter, men flere lag tilføjes som i et smukt maleri af den bedste Skagensmaler. Helt harmonisk, uden at blive for meget. At liste alle de fine røde bær op som dukker frem i smagsbilledet vil være frås. Tanniner der tager fat i dig og alligevel er perfekt udviklede.

Romanee St Vivant Grand Cru
1996 Alain Hudelot-Noellat, Grand Cru, Romanée St. Vivant

Read More »