Nytårsaften 2011 – Grand Cru selskab og Champagne!

Nytårsaften blev i år fejret i dejligt selskab med naboerne. Da vi begyndte at diskutere menu, så kom børnene på banen og udnævnte dem selv til chef-kokke for en aften! 10 år gamle og med rigeligt gå-på-mod. Lidt snakken frem og tilbage og så endte vi med denne glimrende menu, hvor alle bidrog en anelse. Vinen skulle naturligvis tage udgangspunkt i Champagne, og så havde jeg lyst til en enkelt rød til anden.

  • Hapsere i mange former
  • Nachos
  • Panga marineret spætte
  •  P A P – pasta – and – pesto
  • Vittelo Tonnato
  • Pandekager med is og marengs
  •  Crème brûlée

     

Maden var lækker og stor tak skal lyde til de 2 kokke. Det var kun lidt vi hjalp og blandede os 🙂

Vi nød følgende vine, hvor der kun blev taget sparsomme noter.

Første sæt satte vi sammen, fordi Ruinart efter sigende stiler efter at ramme Krug i stilen. Vi kunne konkludere at vi godt kan følge tankegangen, men Krug gør det bare meget mere elegant.

 

NV Ruinart,  Brut, Champagne – en flaske der har ligget i ca. 4 år hos mig. En god udvikling der har givet mere rugbrød og kompleksitet. Tung stil, der var fremragende til mad. Noter i retning af abrikos og lidt tørret frugt.

MV Krug, Grande Cuvée, Champagne – et par år på lager hos naboen havde givet god dybde. Meget intens og elegant stil med fantastisk balance. Citrus som drivkraft, men ærlig talt første gang jeg ikke er blevet blæst omkuld af denne.

Andet sæt ville vi sætte 2 gode Grand Cru Champagner op mod/med hinanden i den gode årgang 2002. Vi kunne stille og roligt konkludere at de supplerede hinanden på bedste vis.

2002 Comte de Marne, Charles Mignon, Epernay, Grand Cru, Champagne – stor og meget fyldig stil. Voksede sig kun større i glasset, så jeg vil glæde mig til fremtidige flasker af denne. Duft af Brie, gær og orangeskal.

2002 Pierre Moncuit, Nicole Moncuit, Vielles Vigne, Mesnil-sur-Oger, Grand Cru, Champagne – første gang vi smagte denne top cuvée fra Moncuit. Rigtig flot fokus og spillevende med citrus, ren stil og alligevel en god kant der gav lyst til mere.

Den røde fik lov at stå alene:

2008 Clos St.- Landelin, René Muré, Pinot Noir, Alsace – fortryllende og helt oppe at ringe. Dekanteret fem timer i forvejen og det gjorde at den lukkede helt op for et batteri af klokkeklare røde frugter: kirsebær, hindbær og jordbær. En anelse rabarbersaft kom ind i billedet og den fortsatte sin sejrsgang hen over tungen. Vildt godt.

Desserttid:

2010 Moscato d’Asti, Batasiolo, Piemonte – herlig saft med små fine bobler og god intensitet.

1997 Château de Malle, Grand Cru, Sauternes – dyb gylden farve med begyndende mahogni toner. Meget bred i smagen med appelsin, tydlig grå botrytis karakter, karamel og appelsin. En herlig balanceret semi-moden Sauternes der spillede maksimalt sammen med Creme Bruleen.

Solera, Frederiksdal Gods, Lot 10 / 19, Dansk Kirsebærvin – surrealistisk! Jeg har smagt en del herfra, men denne Solera overrasker mig hver gang. Det er så stort og stod sig fint kvalitativt i dette selskab. Blommer, oxidative noter med læder og gammel tobak. Roser der har stået og er lige på kanten til at vippe over. Super modne kirsebær i let syltet stil. En vin der fortjener sin plads i hierarkiet.

Tak til alle for en fantastisk aften, hvor vi alle kom ud med panden højt hævet og alle fingrer i behold. Godt nytår til dig kære læser og tak for at du følger med her på bloggen.

 

 …

Read More »

Lalou Bize-Leroy løftede taget på Le Sommelier

En fabelagtig aften på Le Sommelier, hvor vores tjener Simon styrede slagets gang med en fast og rolig hånd. Må sige til Simons ros at hans måde at være på gør oplevelsen så meget større hver gang på le Sommelier. Når en tjener nyder sit arbejde, så kan man som gæst mærke det. At Francis Cardenau så tryllede i køkkenet denne aften, gjorde kun helhedsindtrykket så meget større.
Som vanligt var konceptet at vi skulle medbringe et par flasker hver, alle med mindst 10 år på bagen for rødt, dispensation kan gives til 5 år for hvidt. Gruppen består af gode glade venner fra vinbranchen, et par stykker lige uden for branchen og én journalist denne aften. Beklageligvis må vi nok indrømme at journalisten var i sit gode gættehjørne og ramte pænt på et par af vinene. Alle vine afleveres til Simon ved ankomsten og han sætter så en menu og vinene sammen i sæt. Altså ved man aldrig hvis vin der er på bordet, eller hvornår ens egen vin kommer. Fantastisk sjov måde at gøre det på, hvilket også gjorde at jeg gættede mine egne vine flere gange i går.

De fleste noter er skrevet inden afsløring af vinen og point tildelt inden afsløring. Dog er nogle blevet rettet lidt op og det vil også blive forklaret nærmere.

Vi startede i baren med et glas bobler:

2000 Louis Roederer, Blanc de Blancs, Champagne – meget flot syre og fin balance. Lidt citrus og mango i frugten. Fremstod blød og behagelig, med pæn kompleksitet uden at blive for tung på nogen måde. Blev absolut ikke gættet af undertegnede, der troede det var ældre og med Pinot Noir i blandingen. Der var dog aldrig tvivl om Champagne 😉 92 point ud af 100.

2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – aldrende, oxidativ med en sjov sødme på siden. Friske bobler der talte imod alderdomstegnene. Ved afsløring blev vi i tvivl om den flaske er i orden, jeg mener nej. Denne Champagne, i denne årgang, bør performe meget bedre og med mere friskhed i stilen. Ingen point

1995 Kloster Eberbach, Domäne Steinberg, Steinberger, Riesling, Spätlese, Rheingau – uha det var lækkert. Rimelig mørk farve – gylden. Sødme present i munden, men tørrer ud og indikerer lidt alder. Duft af petroleum, mineralitet i form af våd kalk. Lyche mest dominerende af de gule frugter. Medium (+) syre og flot struktureret med god balance og balance i eftersmagen. Gæt: Rheingau, Spätlese. 93 point. Holdt sig flot i glasset og voksede sig bredere i staturen.

2001 Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle, Riesling, Spätlese, Trocken, Nahe – meget lille i næsen, lidt slat, hvid peber og tør mandel. Klinger helt rent i munden som en streng på en guitar, men… den vil ikke rigtig lege? Der ligger en masse flotte elementer nedenunder en genert lille frugt. Virker som meget høj intensitet og mineralsk. Viser for mig meget godt hvorfor man ikke lige bliver charmeret af disse stramme ”nye” tørre tyske rieslinger. De lukker ikke rigtig op for de sidste ventiler. Gæt: Nahe trocken i højt niveau, men ikke Dönnhoff. 93 point. Så lod jeg ellers det glas stå et stykke tid og så skete der noget… den lukkede op efter ca. én time i glasset. Kom med stor modenhed og saft i næsen og smagen blev fyldt ud til sidste kindtand. Intens og alligevel balanceret på et frisk pust fra havet. Fantastisk flot glas vin, der enten skal gemmes 10 år mere, eller dekanteres fra morgenstunden for at vise sig ordentlig nu.

Disse 2 første hvide blev ledsaget af årets bedste rejemad i forklædning: Nederst en bøftomat, herpå Rømø Rejer og en lille forårsrulle med rejer, overhældt med lidt hindbæreddike.…

Read More »

Gaja og pizza, samt blindsmagning

En herlig aften i godt selskab ved søens bred. Vi havde startet med at optage et par sessioner til 3 vine på 5 minutter til Børsen TV. Cava, Spumante og rosé blev gennemtravlet og det var ganske hyggeligt. De indslag vil kunne ses i den kommende tid på Børsen TV. Tusind tak til Karsten for en dejlig dag med et sjovt program!

Efter en tur i søen kom der yderligere et par gæster og vi endte en håndfuld branchefolk samlet til en hyggelig aften. Der skulle smages blindt, en herlig disciplin, der aldrig bliver nem. Aftenens største oplevelse for mig, var at jeg fik en vin fra Gaja der faldt i god smag hos mig. Jeg har tidligere været skuffet over vine fra mesterens hånd, men denne aften faldt den lige i min jord. Det var:

2008 Gaja, Sito Moresco, Langhe DOC, Piemonte, Italien – entrylevel hos Gaja, sammensat af Nebbiolo, Merlot og Cabernet Sauvignon. En vin der i glasset råbte Bordeaux ud over hele terrassen. Her var blød solbær domineret frugtkarakter, lidt læder og blyant der kunne pege på Pauillac. Smagen var smukt afstemt med alle elementer i god balance, ikke for meget frugt – ikke for dominerende fad. Mit gæt lå på noget glimrende 5. Cru Pauillac, hvilket var helt forkert. Jeg har tidligere stødt på Gaja ved flere blindsmagninger og været knap så begejstret. Denne aften bød dog på en meget harmonisk vin og det var en fornøjelse.

Derudover var det hyggen der var dominerende rundt om pizzaovnen. Vi fik sammensat nogle fantastiske pizzaer, med lidt pudsige kombinationer undervejs. Vinene tilflød bordet i en lind strøm og mine kommentarer kom aldrig ned på bloggen. Her er en liste af vine vi smagte blindt og mine svage erindringer om de enkelte vine.

NV Erpacrife, Nebbiolo Spumante, degorgeret 2009 – sjælden set mousserende Nebbiolo. Mest bemærkelsesværdigt var tanninen i denne smukke rosé. Udmærket glas, men ikke noget jeg vil vende tilbage til.

1999 Louis Roederer, Brut Champagne, MAGNUM – virkelig lækker med flotte udviklede noter og dyb fed frugt. Champagne fra Magnum er bare en fornøjelse og så med lidt alder her var det perfekt i solen. Tak til Johnnie for denne super start på aftenen.

NV Ambrosia, Blooms, 80 % Rhubarb, 20 % Wine (Sauvignon Blanc) – så var det ned på jorden igen. Puha noget rabarbersaft, men blev egentlig gættet af Sara – ret flot!

2009 Probst, Grauer Burgunder, Acharrer Schlossberg, Spätlese trocken, Baden – Ganske pænt glas som jeg husker den. Bød vist ind med Grüner Veltliner.

2008 Graf von Kanitz, Spätburgunder, Weissherbst Feinherb, Rheingau – den gættede jeg ikke. Stram og lukket i næsen, kedelig og bitter i smagen. Så lidt farve at jeg slet ikke tænkte på en rød drue, så mit bud blev en kedelig Mosel tør Riesling. Not my favorite, gad vide om nogen var oppe og ringe over det her?

2005 Robert Mondavi, Fumé Blanc Reserve, To Kalon Vineyard, Napa Valley – overdreven vin med tryk på alle cylindre. Duften var så ekstrem og parfumeret at ingen kunne beslutte hvad de kunne mene. Eksploderende i munden med en mængder af smagesnuancer. Fadet flot integreret her et par år efter, men frugten meget parfumeret og ikke særlig elegant. Mange bud kom på bordet, men ingen i nærheden af fadgæret Sauvignon Blanc fra Californien.

2009 Bouchard Finlayson, Galpin Peak, Pinot Noir, Walker Bay, Sydafrika – “når en vin smager som en mellemting mellem fransk og oversøisk, så er det Sydafrika”. Det citat fik jeg smækket i hovedet da jeg blev ved med at gætte oversøisk Pinot Noir, men fra et køligt sted. Flot vin med en anelse for meget sødme, men fin Pinot karakter.…

Read More »

Kanalen Christianshavn, Dining Week.

Kanalen viste sig at være lige så hyggeligt og rart at komme ind i, som det så ud til. Her var en dejlig atmosfære og et par meget opmærksomme tjenere, der sørgede for en overordnet set, god aften.

Vi havde købt billetter gennem det super gode initiativ Copenhagen Dining Week og Pellegrino var allerede klar på bordet da vi ankom.

Menuen var valgt og så var det bare op til Kanalen at levere kvaliteten og stemningen. Utroligt at se så mange borde der ikke blev fyldt op i løbet af aftenen. Vi spurgte til det, og fik at vide at nogle bare ikke dukker op? Så send mig lige en mail, hvis du har købt og betalt bord og ikke har tænkt dig at møde op!

På vinsiden har Kanalen et imponerende kort, som jeg havde kigget lidt i hjemmefra. Der er alle de rigtige vine, men ingen køb hvor jeg tænkte: ”Det må jeg bare prøve til den pris!” Kun hvis vi passerede 1000,-, men når man køber en 3-retters til 200,- pr. næse, så balancerer tingene ikke med 1000,- på vinen. Heldigvis havde Kanalen tænkt det samme, så de tilbød en vinmenu til 255,- eller et udvalg af flasker til lavere priser. Rødvinen på vinmenuen var Santa Cristina fra Antinori, en vin til 75,- detail og absolut ikke det jeg havde lyst til. Så jeg valgte os en flaske:

2006 Prunotto, Fiulot, Barbera d’Asti, Piemonte – vi betalte omkring 300,- for denne flaske og den var ok til prisen. Første flaske vi fik havde en anelse prop, og blev byttet uden nogen diskussion. En perfekt håndtering og god service. 2. flaske viste sig klart bedre i glasset. En duft med lidt kogte jordbær, jord og lidt rustik i sit udtryk. Smagen var blød og med intensitet nok til at følge hovedretten, som blev det primære formål for den. Stilen i vinen var meget rustik og ikke så ren i sit udtryk, ikke en Barbera stil jeg er særlig vild med. Jeg synes denne drue normalt giver meget mere saft og renhed fra sig. Prissat tilpas højt til at restauranten har tjent nok… 85,- detail.

Første ret var Laks med jordskokke chips, peberrodscreme, æblebidder og lidt salat. Laksen var super, så blød som smør og perfekt letsaltet og elegant i smagen. Æblerne lækre, chipsene var lige hårdt nok ristet, men peberrodscremen var god. Peberrod er en af de meget få ingredienser jeg ikke er så glad for, men her spillede den rigtig flot i det samlede billede.

Anden ret var 3 skiver kalveculotte, 1 firkant braiseret bryst, en slice bagt knoldselleri og en kartoffel ting med ost på toppen. Culotten var perfekt rosa og velsmagende. Det braiserede bryst viser hvorfor denne fremgangsmåde bare bringer god smag i tingene. Selleri, på den ene eller anden måde, er ikke særlig sjovt. Kartoffel-tingen (pommes savoyard) havde en yderst kedelig ost på toppen. En af mine medspisere overbeviste mig om at det ikke var skoleost…

Desserten var super godt tænkt. Kogte blodappelsinskiver med en kugle gulerodssorbet og revet lakrids på toppen. Appelsinen var tilberedt så det bitre element var væk og det syrlige afstemt – så lækkert. Sorbetten smagte ikke så meget af gulerod. Vi diskuterede hvad vi ville have gættet, hvis vi ikke vidste det. Mit bud blev melon. Lakridsen på toppen gav et rigtig dejligt bid til retten.

Overordnet set en god aften, med især stjerner til forret og dessert. Hovedretten var godt lavet, men måske bare lidt kedelig i min optik. Vinsiden er for dyr og det er desværre ikke et særsyn på danske restauranter. Lokalet var en anelse køligt, men vi var heller ikke mange til at varme det op.…

Read More »