Niepoort Colheita en omfattende smagning

En aften der med sikkerhed vil få sin plads i historiebøgerne. Hvor mange gange er der nogen der har smagt så mange forskellige årgange Niepoort Colheita, på samme aften?

Niepoort Colheita
Jeg skal ikke lægge skjul på min kærlighed til hverken Niepoort eller Colheita. Det er klart mine 2 yndlingsting når vi snakker Portvin.
Niepoort anser jeg på alle måder for at være den bedste Portvinsproducent, baseret på deres evne til at ligge i top 3 i nærmest alle kategorier. …

Read More »

De Morgenzon, Taillefer og 30 years Tawny fra Graham’s

Forleden aften var vi til Ishockey kamp I Hørsholm Skøjtehal og se hvordan Rødovre blev kørt fuldstændig over. Det er i år en stor fornøjelse at holde med Rungsted Ishockey, som er startet sæsonen i fuldt firspring! Efter kampen kørte vi til gode venner og nød et par kopper god vin og lidt lækre hapsere. Tak til værtinden for at tage imod os så sent.

de Morgenzon Chardonnay

2015 De Morgenzon, Reserve Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika – kåret til bedste Chardonnay ved Decanter World Wine Awards. Den leverer da …

Read More »

Niepoort LBV 1975 – 2000 vinsmagning

LBV aka. Late Bottled Vintage aka. sent aftappet Portvin fra en enkel årgang. En kategori der lægger sig i slipvinden fra den “rigtige” Vintage Port. Med Vintage Port skal man aftappe 2 – 3 år efter høståret og denne Portvin er først rigtig klar til at nyde efter 15 – 20 års lagring på flasken. LBV er en sent aftappet udgave af næsten den samme most. Reglerne siger at de må tappes mellem det 4 og 6 år.  Mosten der bruges  er niveauet under i intensitet, tannin og syre end det man bruger til husets Vintage Port. Som ren generelisering kan man sige at LBV er klar til at drikke når det kommer på markedet. Det er forbeholdt nørderne at diskutere om det er sjovt at gemme de bedste LBV vine fra de bedste producenter. Denne nørdgruppe på 16 mand kunne konstatere at det kan man godt.

LBV

Aftenens sæt af Portvin var fra Niepoort, der om nogen er specialist i LBV. …

Read More »

Barros Colheita 1964 & 1966, Wines of the Week

En balstyrisk uge, hvor den ene gode flaske vin har været åben foran mig, efter den anden. På kontoret har vi smagt nogle virkelig interessante ting, heriblandt den nye årgang fra Domaine Leflaive 2013.

Bourgogne LeflaiveIkke vine vi modtager i store mængder, men denne Bourgogne Blanc fremstod som forventet med stor smagsintensitet og den mest fantastiske duft. Der er stor kvalitativt potentiale i 2013 hvid Bourgogne, men små mængder. …

Read More »

Niepoort Crusted

Forleden til vertikal smagning af Niepoort Vintage Port startede vi med denne lille specialitet. Crusted Port er et gammelt udtryk som bruges når producenten blander flere forskellige vine af Vintage karakter sammen. Denne udgave som er tappet i 2011 er blandet hovedsageligt af 2007 og 2008. Vinen tappes fuldstændig ufiltreret, så den smider et naturligt bundfald.

Crusted Port NiepoortVi fik den serveret blindt som opvarmning til den Vintage Port vertikal 1978 – 1992 som du kan læse om her.…

Read More »

143 år gammel saft i glasset

1870 stod der på kalenderen, det år druerne blev høstet. Portvin fra Borges familiens dybe kældre stod på programmet denne aften. Jeg elsker når man en sjælden gang får mulighed for at stikke snablen i så gammel en flaske. Man kan godt undre sig lidt i øjeblikket, da alle portvinshuse ser ud til at finde et par glemte fade bagerst i kælderen.

Tawny Muilho Velha
Vi åbnede 3 forskellige flasker til en smagning og jeg havde fornøjelsen af at smage alle 3. Jeg kunne konstatere at den første var flottest, mest blank i farven og mest levende i smagen. Den 2. flaske var mest træt, uden dog at fejle noget som helst. Den 3. stod et sted midt i mellem.…

Read More »

Om Let, Douro af Niepoort & Telmo Rodriguez

Niepoort er en fantastisk producent af Portvin, det tror jeg at jeg har nævnt et par gange. Noget meget bemærkelsesværdigt er at han også producerer en række af bordvin, som er fremragende. Her er rødvin, hvidvin og rosevin af meget høj kaliber. Han laver en stor serie af vine under eget navn, i meget små mængder, som kun sjældent importeres til Danmark. Derudover laver han en del vine i samarbejde med andre dygtige vinmagere rundt omkring. Jeg har tidligere nydt en absurd hvidvin fra det sydlige Spanien Dirk Niepoort er en mand der ikke hviler på laurbærrene, og derfor bringer han også gerne kompetenter producenter med hjem til hans baghave (læs: Douro dalen). Telmo Rodriguez er en af disse vinmagere på besøg.…

Read More »

Gider man pille rejer og drikke riesling? JA for pokker…

Gider vi at pille ét kilo friske fjordrejer? Nej, det er simpelthen så kedeligt, men belønningen er det hele værd!! Fantastisk at riste et stykke brød, på med lidt smør, citron og majo. Derefter proppe det med lidt for mange fjordrejer – OUTSTANDING!!! Det bedste var at vi kun var 2 til alle de lækre rejer, så man kunne få op til flere stykke.

Vinen til var vores sidste flaske fra sommerens besøg i Berlin:

2007 Selbach Oster, Zeltinger Sonnenuhr, Spätlese rieling, Mosel – meget ung, men lidt luft i de store Riedel Hermitage glas! En vin der byder på utrolig meget i duften; sprød citrus, nyslået græs, flintet røget mineralitet. Typisk riesling karakter med en spændstighed som Robin Hoods bue. I munden skærer syren gennem den nærmest cremede sødme. Fokuseret stil med god citrus og stenfrugt. Smagen af en blomstershop. Herlig længde og en vin der udvikler nye nuancer lige så længe den står i glasset. Perfekt til rejerne, men også lækker til de næste oste der ventede på bordet:

Tomme de Savoie – som altid harmoni forklædt som en muggen ost. Dette er klart Lucas’ favorit og den nydes i store stykke.

Røget Brie fra Landmejeriet – perfekt afstemt brie. Normalt synes jeg røget ost er sjovere end det er godt, men her passer røgen fint med det lidt bitre og søde element i den cremede ost. Herlig konsistens også.

Les Saloirs le lescun – en komælksost fra Pyrenæerne. Duftede mildt og lignede meget de to andre, men smagte af dårlig ånde og eksem. Føj, den kommer vi nok aldrig igennem…

Efterfølgende lidt Hansen Vanilleis med balsamico og 2 slags port.

Niepoort, 10 years old white – det her er så vildt! At jeg er fan af Niepoorts vine skal ikke skjules, men denne hvide kan noget helt specielt. Tropiske frugter og en svag bitterhed der sammen med den funklende syre giver super balance. En sammenlignede mit ansigtsudtryk med at gå til altergang i kirken. Det her bringer salighed frem i mit ansigt!

Niepoort 20 years tawny – den stod bare der og smilede og så måtte jeg da lige smage den også. Sad lige i skabet som den plejer…

Hvis alle hverdage bare kunne være som denne, så ……

Read More »