Besøg hos Domaine Leflaive – YES BABY!!!

Domaine Leflaive – sagnomspundet domaine i Puligny-Montrachet. At besøge dem var en drøm der gik I opfyldelse. En tidlig morgen, hvor solen skinnede mildt gennem morgendisen og alle i bilen var i godt humør. Det var vores 4. dag i Bourgogne i denne omgang og en smule nattefrost havde ændret landskabet markant i løbet af natten.

De første dage nød vi et gyldent landskab med smukke vinstokke og et farvespekter uden lige.

Denne sidste morgen stod vi op til brune marker, alle blade havde smidt det sidste farve under nattens frost. …

Read More »

Montrachet fra Domaine Leflaive, nydt med gode venner

Det er ikke hver dag man får muligheden for at nyde en flaske fra Montrachet marken i Bourgogne. Denne aften var centreret omkring denne unikke vin, fra en af de bedste producenter Domaine Leflaive. Igennem Otto Suenson havde vi fået mulighed for at splejse til en flaske blandt personalet. Konceptet udviklede sig til at alle skulle medbringe én flaske ekstra af høj kvalitet til en smagning fredag aften, som vi så holdt i vores butikslokaler i København. Niveauet udviklede sig straks til at være meget højt. Maden fik vi bestilt fra vores gode venner rundt om hjørnet, så en stor tak til Restaurant Rebel for levering denne aften!

Uden yderligere omsvøb vil jeg gå i gang med noter fra en helt igennem fantastisk aften. …

Read More »

Dyb mineralitet og saftig frugt – ja vi taler om Bourgogne

Jeg var inviteret til en hygge smagning mellem jul og nytår, hvor vi mødtes en håndfuld fra branchen til et glas vin. Emnet var som altid Chardonnay og Pinot Noir. Der kom 2 Champagner på bordet først, som er omtalt her. Her er korte noter til aftenens andre vine.

Ramonet Puligny Montrachet2010 Ramonet, Puligny Montrachet – stod så forbandet flot og knivskarpt at man fik smil på fra øre til øre. Høj mineralitet, som altid hos Ramonet, …

Read More »

Lækker Bourgogne, i dejligt selskab

En ting er at være afsted på messe og skænke vin ud hele dagen til glade restauratører. Noget helt andet er om aftenen. I Suenson sprang vi de dyre hoteller i Herning over og lejede et sommerhus på den jyske hede. Her havde mine kollegaer medbragt et par fantastiske flasker Bourgogne fra deres samlinger. Jeg bidrog til hyggen med et par flasker Fritz Haag og et par perler fra Portugal. At drikke stor vin efter nogle lange dage på messe, det er bare en fornøjelse.

Her er korte noter på de Bourgogne vine vi fik drukket i løbet af ugen…

Champbolle Musigny Roumier

2007 Dom. G. Roumier, Les Cras, 1’er Cru, Chambolle Musigny

Read More »

Puligny, Gevrey og Pauillac – alt serveret blindt

Hurtige kommentarer til et par flasker, smagt i en kælder i Roskilde i sidste uge. Alle 3 vine blev serveret blindt af en yderst generøs vært.

Glass
Alle disse tre vine havde lige netop fået lov til at ligge et par år i kælderen, så de kunne vise sig fra en bedre side, end vi ser dem i hverdagen. Alt for ofte drikker vi i branchen denne type vine, når de lige er hjemkommet. …

Read More »

Danmarks Bedste Hvidvin til 400,- kr.

Store ord, og ja en anelse overdrevet, for hvad var egentlig vores grundlag at vurdere ud fra? 7 gutter, vi skulle have været 10, der hver medbragte én flaske vin i dette prisleje. Alt blev serveret blindt og så diskuterede vi hvad vi bedst kunne lide. Dette giver naturligvis ikke et retvisende billede af Danmarks Bedste Hvidvin, men vi havde en sjov og hyggelig vinsmagning.

Når jeg skal vælge vin til sådan en smagning, så tænker jeg først Bourgogne og dernæst Tyskland. …

Read More »

Moden vin til smagning på Le Sommelier. Ampeau, Caillou, Molitor, Krohn etc.

Uha, klubben skulle sige på gensyn til et markant medlem, der stikker af til London i et år. God tur Christina, vi ses når du kommer tilbage. Vi var en lidt mindre forsamling på Le Sommelier til aften, da der var indløbet en del afbud. Vi var salgschefen, salgschefen, journalisten (han har skrevet en bog), sælgeren, studinen og undertegnede – et meget hyggeligt selskab. Som vanligt fyrede Simon op under kedlerne og servicerede os med vine i en lind strøm.

Konceptet var som altid: medbring en flaske eller flere, minimum 10 år på bagen. Maden på Le Sommelier var som altid upåklagelig. Vinene denne gang holdt et meget højt bundniveau og toppen var fantastisk. …

Read More »

Lalou Bize-Leroy løftede taget på Le Sommelier

En fabelagtig aften på Le Sommelier, hvor vores tjener Simon styrede slagets gang med en fast og rolig hånd. Må sige til Simons ros at hans måde at være på gør oplevelsen så meget større hver gang på le Sommelier. Når en tjener nyder sit arbejde, så kan man som gæst mærke det. At Francis Cardenau så tryllede i køkkenet denne aften, gjorde kun helhedsindtrykket så meget større.
Som vanligt var konceptet at vi skulle medbringe et par flasker hver, alle med mindst 10 år på bagen for rødt, dispensation kan gives til 5 år for hvidt. Gruppen består af gode glade venner fra vinbranchen, et par stykker lige uden for branchen og én journalist denne aften. Beklageligvis må vi nok indrømme at journalisten var i sit gode gættehjørne og ramte pænt på et par af vinene. Alle vine afleveres til Simon ved ankomsten og han sætter så en menu og vinene sammen i sæt. Altså ved man aldrig hvis vin der er på bordet, eller hvornår ens egen vin kommer. Fantastisk sjov måde at gøre det på, hvilket også gjorde at jeg gættede mine egne vine flere gange i går.

De fleste noter er skrevet inden afsløring af vinen og point tildelt inden afsløring. Dog er nogle blevet rettet lidt op og det vil også blive forklaret nærmere.

Vi startede i baren med et glas bobler:

2000 Louis Roederer, Blanc de Blancs, Champagne – meget flot syre og fin balance. Lidt citrus og mango i frugten. Fremstod blød og behagelig, med pæn kompleksitet uden at blive for tung på nogen måde. Blev absolut ikke gættet af undertegnede, der troede det var ældre og med Pinot Noir i blandingen. Der var dog aldrig tvivl om Champagne 😉 92 point ud af 100.

2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – aldrende, oxidativ med en sjov sødme på siden. Friske bobler der talte imod alderdomstegnene. Ved afsløring blev vi i tvivl om den flaske er i orden, jeg mener nej. Denne Champagne, i denne årgang, bør performe meget bedre og med mere friskhed i stilen. Ingen point

1995 Kloster Eberbach, Domäne Steinberg, Steinberger, Riesling, Spätlese, Rheingau – uha det var lækkert. Rimelig mørk farve – gylden. Sødme present i munden, men tørrer ud og indikerer lidt alder. Duft af petroleum, mineralitet i form af våd kalk. Lyche mest dominerende af de gule frugter. Medium (+) syre og flot struktureret med god balance og balance i eftersmagen. Gæt: Rheingau, Spätlese. 93 point. Holdt sig flot i glasset og voksede sig bredere i staturen.

2001 Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle, Riesling, Spätlese, Trocken, Nahe – meget lille i næsen, lidt slat, hvid peber og tør mandel. Klinger helt rent i munden som en streng på en guitar, men… den vil ikke rigtig lege? Der ligger en masse flotte elementer nedenunder en genert lille frugt. Virker som meget høj intensitet og mineralsk. Viser for mig meget godt hvorfor man ikke lige bliver charmeret af disse stramme ”nye” tørre tyske rieslinger. De lukker ikke rigtig op for de sidste ventiler. Gæt: Nahe trocken i højt niveau, men ikke Dönnhoff. 93 point. Så lod jeg ellers det glas stå et stykke tid og så skete der noget… den lukkede op efter ca. én time i glasset. Kom med stor modenhed og saft i næsen og smagen blev fyldt ud til sidste kindtand. Intens og alligevel balanceret på et frisk pust fra havet. Fantastisk flot glas vin, der enten skal gemmes 10 år mere, eller dekanteres fra morgenstunden for at vise sig ordentlig nu.

Disse 2 første hvide blev ledsaget af årets bedste rejemad i forklædning: Nederst en bøftomat, herpå Rømø Rejer og en lille forårsrulle med rejer, overhældt med lidt hindbæreddike.…

Read More »