Fäviken en unik restaurant i Sverige

Det er med stor glæde at jeg kan byde velkommen til gæsteblogger; Anders Busk. Han har besøgt en restaurant som jeg drømmer om at besøge og har skrevet følgende historie om sin oplevelse. Anders arbejder bl.a. som redaktør på det digitale vinblad VANG, som stærk kan anbefales. Der undskyldes for dårlige billeder, men det skulle være muligt at finde andre rundt på nettet.

Et californisk par i starttresserne har sin søn og svigerdatter med på en fjorten dage lang rundtur i Skandinavien. Temaet er ’mad’. Hun med lyserøde striber i håret, han med tunge briller og et undskyldende smil. De har været på noma, boet på d’Angleterre og sidder nu i Fäviken Magasinets pejsestue. I morgen skal de til Stockholm og spise hos Frantzén og Mathias Dahlgren.

Jeg ved det, for på Fäviken snakker man sammen.…

Read More »

Halloween i Tivoli

Så er det den tid på året hvor du skal hive børn og barnlige sjæle med i Tivoli igen. Halloween er en af de højtider som Tivoli holder åbent for, i år er det udvidet til 3 uger. Hele haven bliver pyntet op til 3 uger med gyd og (u)hygge. Kontrollører og ansatte i hele haven har fået et pift, og hele alle buske og bede er pyntet med græskar og uhyggelige figurer.

IMG_4098

Inden et par timer med familien i haven, havde jeg fornøjelsen af at afholde vinsmagning for personalet på Kähler af vine på glas. Kan kort indskyde at den nye stil på Kähler er glasvin fra kr. 65,- og et fornuftigt udvalg. Vi smagte også en bred vifte af retter fra kortet og jeg kan kun sende ros til køkkenet herfra. At sidde ved et bord og nyde de enkelte retter, vil helt sikkert give et bedre indblik. Det må vi have tilgode. …

Read More »

Chokolademiddag på Numero 64

Chokoladeselskabet havde inviteret til Chokolademiddag på Numero 64. Her skulle der testes 5 retter, hvor chokolade ville indgå i forskellige former og teksturer. Da jeg ser chokolade som et glimrende krydderi i hverdagens salte køkken, så glædede jeg mig til at se hvordan de 2 fremragende kokke Charlie Holm Frederiksen og Nikolaos Strangas. Dette så jeg som en ganske glimrende opstart på marts måned der kommer til at flyde med chokolade. Højdepunktet bliver naturligvis Chokoladefestivalen 10. & 11. marts. Her kommer jeg til at deltage dels på vores Portvinsstand med Skjold Burne og dels som foredragsholder lørdag eftermiddag. Deltag i dette foredrag og bliv ført ind i den forunderlige verden omkring Portvin og chokolade. Mit fokus bliver på  Niepoort, men der kommer også noget hel unik chokolade udviklet specielt til dette foredrag.

Middagen er også udbudt til salg og jeg kan kun sige til de heldige der fik billet: rigtig god fornøjelse, det er en herlig oplevelse.

Menuen var følgende:

  • Hummer
    med blodappelsin, estragon og 90% chokolade
  • Stegt kalvebrissel
    med rødbede, kaffe og mørk chokolade
  • Tanariva mælkechocolade
    rum, nyagbo chokoladecreme, crumble og banan
  • Gianduja mousse
    havtorn, jordskokkechips, kakaois fra Jacob De Neergaard,
  • Hvid chokolade
    citron, lakrids, fennikel og sort oliven.

Generelt må jeg sige at de 3 desserter overskyggede de 2 første retter, hvis vi skal tale om chokoladens indflydelse. Jeg ville ikke have noget imod at man gav den fuld gas og kørte endnu mere chokolade i det salte køkken.

De 3 desserter var hver især små vidundere, som Nikolaos Strangas kørte hjem med sikker hånd!

Stor tak til Chokoladeselskabet for invitationen og til de andre deltagere for en hyggelig aften!

Jeg fik desværre hverken noteret vinene, eller taget særlig gode billeder, derfor disse lidt flade billeder af maden.

 

 

 

 …

Read More »