Brunello di Montalcino – som markedet ser ud lige nu

Brunello di Montalcino burde byde på store mængder vin i nogenlunde samme stil. Det gør det ikke. Hvis man kan drage en stor konklusion efter at have smagt 27 forskellige Brunellovine så er det at diversiteten i stil er uhyggelig stor. Igen var vi tre smagere ved bordet og vi har måske ikke mere ret end så mange andre, men vi har dog smagt vores del af Brunello. Jeg havde forventet kirsebærfrugt i stor stil, naturligvis pakket ind i fad. Tanniner og frugtsyre på højeste niveau og stor tyngde. Umiddelbart var der én vin der var drevet af friske røde kirsebær. Der var mange som jagter en modernistisk stil hvor fadlagring, lang ekstraktion og cremede overmodne tanniner skal drive vinen frem. Det er jeg ikke stor fan af. Der var ganske få der egentlig spiller på det helt klassiske tilbagelænede og balancerede udtryk som jeg godt kan lide i Brunello.

Disse vine blev poppet og skænket med det samme, alt serveret blindt i tilfældig rækkefølge. Det er ikke den mest optimale måde at nyde Brunello på, men det er lige vilkår for alle. Der var flere af disse vine som udviklede sig markant i løbet tiden de stod i glasset. Jeg havde 12 flasker med fra smagningen til at teste dagen derpå. Der var nogle der udviklede sig positivt, men de fleste faldt fra hinanden. Dem med meget fad mistede frugten, de lette tørrede ud i løbet af dagen. Ganske som min erfaring fortæller mig, så er Sangiovese en drue der er skrøbelig omkring iltning. Noterne her er mine noter, for samlede noter og ratings se venligst Din Vinguide #2.

Vindyrkning

Der var lidt blandede årgange, fra 2007 – 2011. …

Read More »

Ikke Amarone som julevin til min julemad

Vin til julemaden, hvorfor skal det være kompliceret? Hvorfor skal alle vinhandlere udråbe det til at være problematisk? Det er da den største livsnydertid og som vinhandlere bør vi elske det! Der skal sættes vin til alle tidspunkter i julen og det skal gøres med et smil. Der er mulighed for i juletiden at hygge sig, hvad skulle vi dog ellers!

Diwald orange

Lad os finde vine der kan gøre os selv og vores gæster i godt humør. Vine man har lyst til at drikke, ikke bare vine der skal dominere og smadre al glæde. …

Read More »

Brunello di Montalcino – en vertikal vinsmagning

En gennemgang af 34 år fra Brunello distriktet. En vertikalsmagning hvor vi havde fornøjelsen af at smage en bred vifte af årgange fra 2 af vores elskede Brunello producenter hos Otto Suenson. Begge disse producenter har jeg altid nydt at smage vine fra. Jeg har min egen favorit af de 2, men hver gang man har muligheden for at smage så bred en vifte så får man stillet spørgsmålstegn ved sine holdninger. Det er blot én af de ting jeg elsker ved denne branche.

Lisini Il Poggione Brunello

De ældste vine i dette indlæg er netop ankommet direkte fra de 2 producenters kældre. Jeg valgte at servere de ældre vine først, da jeg frygtede lidt for om de gamle var lidt skrøbelige. …

Read More »

DM i Blindsmagning – træning

DM i blindsmagning afholdes nu for første gang under yderst ordnede vilkår, for hold af 3 personer. Det er nu at du har muligheden for at smage en mængde god vin og se om du er bedre til at smage blindt end undertegnede, samt mange andre. Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: det er ikke nemt at smage blindt, men det er vigtigt at vi har det sjovt. Jeg skal på ingen måde gøre mig til Champion på forhånd, blot glæder jeg mig til at deltage på hold med 2 gode kollegaer. Jeg håber at vi ses og får en god søndag sammen.
Smagningen foregår den 4. maj og du kan se meget mere her på Vinakademiet side.

IMG_0419
Som en hel klassisk form for opvarmning, så var jeg inviteret til blindsmagning hos Søren D. Emnet var rødvin til 500,- kr. Mine forventninger var store, da jeg regnede med at vi burde kunne finde nogle store vine i dette prisleje! …

Read More »

Brunello i god og saftig stil

Brunello di Montalcino er et af de mest berømte områder i Italien. Her produceres nogle af de mest interessante vine i støvlelandet, frugtintensitet bag ved store mængder fad. Nogle er vilde med det, andre forstår det ikke helt. Andre kan bare godt lide det fordi det er berømt og derfor må være lækkert. Jeg synes det er fantastiske vine, der hver især fortæller en historie. Når en vin klarer at ligge 2 år på fad og yderligere nogle måneder på flaske inden frigivelse i sit femte år, så er der noget om snakken. Meget ofte er fadet naturligvis meget dominerende, men nedenunder kan man hive Sangiovese-druens umiskendelige karakter frem. Her vokser små søde kirsebær nuancer frem, nogle gange mere røde, andre gange i den sorte genre. En vibrerende levende frugtsyre, der giver liv i glasset og et fantastisk modspil til maden. Ofte er alkoholen ikke dominerende og det klæder vinene ganske godt. Balance er et af de ord der ofte dukker op i mine smagenoter omkring Brunello, i stil med Bordeaux skrives også med mellemrum. Det sidste skyldes nok den umiddelbare balance mellem de tørre tanniner fra fadet og så den kølige balancerede frugt. Jeg er charmeret helt i bund af dette område, og jeg har aldrig været der. Måske er det planen næste sommer…

Det tørre stof:
Området ligger i Toscana og omkranser byen Montalcino. Næsten cirkulært med en diameter på ca. 16 km. I alt næsten 24.000 hektar, hvoraf kun de 15 % er vinmarker. Den eneste tilladte drue til Brunello er Sangiovese, i Montalcino kaldes den Brunello. Det er en speciel klon, der yder optimalt i dette område. Almindelig Brunello skal lagres i 2 år på fad og 4 måneder på flaske, Riserva skal lagres i minimum 2 år på fad og 6 måneder på flaske, inden frigivelse. Brunello di Montalcino er klassificeret som D.O.C.G. det højeste inden for italiensk vin, med de strengeste regler og kontrolsæt.

Hvordan smager det så? Fantastisk, i aften stod den på en billigere udgave med en god historie bagved. Vingården har været ejet af samme familie i fem generationer og nuværende ejer; Maria Grazia Salvioni har fingrene dybt nede i produktionen af farmens forskellige produkter, bl.a. deres dejlige saftige vine.

2005 Querceccio, Azienda Agricola, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien – herlig duft med fadet i front og udviklende over en god time i glasset. Her var mørke blommer og kirsebær undervejs. Nu, sidst på aftenen er her læder og brombær. Smagen er intens med masser af mørke bær nu. Til maden spillede frugtsyren fint ind med proteinet i kalvefileten og fedmen i risottoen. Fadet er meget dominerende og nedenunder kommer så denne friske røde frugt og vokser, man kan nærmest smaske den lidt frem i munden. Virker utrolig læskende og i fin balance. En god lille sødme anes bagerst og minder mere om små røde bolsjer. God tæthed og intensitet i eftersmagen lukker godt af.

Forleden smagte jeg

2009 Querceccio, Azienda Agricola, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien – en vin der er lillebror til Brunelloen og ofte mere frugtig da den ikke lagres lige så længe på fad. Den kan sælges fra september måned i året efter høsten. Denne vin var en rigtig saftig sag, masser af røde kirsebær pakket ind i relativ høj frugtsyre. Fungerede fint for mig, men kræver nok noget mad hvis man ikke er syre-freak som undertegnede.

Generelt et område der byder på fantastiske vin-oplevelser og som jeg vil glæde mig til at besøge.…

Read More »