Velsmagende Shiraz fra Peter Lehmann

Forleden var jeg inviteret ud til middag hos gode venner. Jeg vidste at de kunne lide vin med god power, så følgende 2 vine fra Peter Lehmann blev hentet frem fra gemmerne. For nylig fik vi med mindre held forsøgt at drikke lidt fra Australien, men denne aften må månen have stået anderledes. Vi havde 2 dejlige glas vin at nyde.

Shiraz Peter Lehmann

2005 Peter Lehmann, The 1885 Shiraz, Barossa Valley – fedladen og med utrolig flot afstemte bløde tanniner. …

Read More »

Nytårsaften 2014 – menu og vine

Nytårsaften er altid en helt speciel aften, eller det er i hvert fald altid jagten på en speciel aften. I år var vi sammen med 2 gode vennepar og de af vores børn der stadig kan nyde de gamles selskab. Det var en dejlig aften, hvor der måske var lidt for meget mad. Heldigvis var alle retter yderst vellykkede og vinmatch fungerede glimrende hele aftenen.

IMG_4850

Menuen blev sat og udviklet over den sidste måned, …

Read More »

24 timers oksebøf, skyllet ned med CARO & Eight Songs

24 timers bøf lød som et sjovt eksperiment. Her i landet er det naturligvis et fænomen der omtales grundigt på Gastromand.dk, hvor jeg også havde fundet opskrift og inspiration. Så godt at der var et videoklip med den originale opskrift fra Heston Blumenthal, men jeg er stadig ikke blevet fan af videoklip på nettet.
IMG_8651Det lyder umiddelbart som en svær opgave at stege en bøf i 24 timer, det er det ikke. Det er enkelt …

Read More »

Chokolade og rødvin

Chokolade kan serveres sammen med mange forskellige alkoholiske produkter, men her vil vi tale om kombinationen mellem rødvin og chokolade. Rødvin kan passe til chokolade på flere forskellige måder. Det man skal kigge på når man skal sætte rødvin og chokolade sammen er frugtigheden, i både chokoladen og rødvinen. Sødmen skal man ikke frygte, men heller ikke lade sig styre af. Lad os først tale chokolade, så taler vi rødvin bagefter!
Rødvin og chokolade, er det gavnligt for smagen i enten det ene eller det andet? For mig kan det løfte begge dele, hvis matchet er perfekt. At prøve sig frem, er en del af spillet…

Chokoladen i denne øvelse er pladechokolade, altså ikke de herlige fyldte stykker chokolade, hvor Portvin er et klart bedre match. Kig efter chokoladeprocenten i chokoladen, men lad dig endelig ikke styre blindt af dette. Det er relativt nemt at tilsætte større mængder dårlig cacaopulver og dermed booste procenten, uden at kvaliteten bliver god af den grund.

En lidt kedelig tommelfingerregel, som virker, er at kigge på prisen. Køb ikke din mørke chokolade for billigt! Ofte kan du også prøve at nærlæse emballagen lidt. Jo mere der er nævnt om oprindelsen, jo større er muligheden for at få en god chokolade. En forenkling, i forhold til hvad chokoladenørden vil sige, men det virker meget godt.
En anden god tommelfingerregel er at finde en god leverandør af chokolade, og så bevæge sig rundt i det mærkes muligheder. Sikre leverandører til mit køkkenskab er Valrhona, Mikkel Friis-Holm og Xocolatl. Jeg siger ikke at disse 3 er de bedste i Danmark, men det er i hvert fald meget tæt på!

Rødvin er sjældent decideret sødt, men kan have en sødmefuld smag, som stammer fra meget modne druer. Altså kan vi allerede her finde første tommelfingerregel: kig efter vine fra varme områder! Tannin er denne herlige ting som er med til at konservere vinen og få den til at udvikle sig godt. I gamle dage kaldte vi det ”garvesyre” men da det egentlig er basisk, så lad os bruge det mere internationele ord: tannin. Det opleves som meget udtørrende i mundhulen og kan fungere glimrende sammen med det rigtige mad. Sammen med chokolade er det blot lidt sværere. Mit bedste bud på en chokolade, der smager godt og er bredt distribueret, er Manjari fra Valrhona. En 64% mørk chokolade, hvor der er en herlig friskhed og frugtighed i smagen. Den er ikke for bitter, men meget intens i sin smag. En klassiker i mit køkken.

Her nogle gode råd til hvilke rødvintyper der vil passe godt til mørk chokolade!

Shiraz fra Australien. Gerne Barossa Valley, der byder på god varme og dermed rigtig lækre cremede rødvine med god frugtighed og meget blød tanninstruktur.

Barbera fra Piemonte i Italien. Høj frugtsyre og lave tanniner der spiller fint sammen med chokoladen.

Pinot Noir. Gerne Bourgogne, men også de oversøiske udgaver fra enten Chile eller New Zealand. De sidstnævnte har lidt mere frugtsødme og er nemmere at ramme rigtigt med.

Hvidvin, Champagne og andre lyksaligheder sammen med chokolade, det må vi kigge på en anden god gang.

Fyldt chokolade og portvin? Passer super godt sammen… Mød os på Chokoladefestivalen i weekenden!!

 

 …

Read More »

Zonnebloem Shiraz med brændt gummi

Shiraz fra Sydafrika er et af mine store håb i denne vinverden, men aftenens eksemplar var ikke et godt eksempel. Det bragte alle gamle fordomme om Sydafrikansk vin frem i lyset og smagte i den grad af brændt gummi, mere end noget andet. Problemet med brændt gummi i Sydafrikansk vin, har været debatteret i årevis, se fx denne diskussion hos Jamie Goode  Senest er der kommer et forslag om at denne karakter kommer fra dårligt tilplantede marker? Giver det mening? Måske, men det bør da ikke uniformt give vine der dufter/smager af brændt gummi. Rasmus Holmgaard har også en god artikel om problemet på sin blog.
Generelt er det vine lavet på Pinotage der lider mest under gummi-problemet, men i går aftes var det en Shiraz. Shiraz er ellers en af de druer jeg sætter stor lid til i Sydafrika og personligt tiltro jeg denne drue større succes end den lokale Pinotage, nå – det er en anden diskussion.
Sydafrika har i mange år haft ry for vine der stinker af brændt gummi, og dette med rette. Jeg har altid gjort hvad jeg kunne for at promovere vine uden for meget af denne meget typiske ubehagelige karakter. Det er min helt klare overbevisning at der findes masser af gode producenter, som har fundet en vej ud af gummi-helvede. Producenter der forstår at udnytte det nærmest unikke klima der findes i Cape Regionen til at fremstille vine, der smagsmæssigt har god modenhed i frugten, men stadig er balanceret af en god syre. Som en tommelfingerregel er til blindsmagning:

”Hvis det ikke smager oversøisk, men heller ikke kan være fransk (baseret på modenhed/sødme i frugten), så må det være Sydafrika!”

Det synes jeg giver god mening og også vine som tiltaler mig som vinnyder. Aftenens rødvin, var dog i en helt anden gammel boldgade.

2009 Zonnebloem, Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika – fy føj. En stor stank af varm gummi der stadig sidder fast i asfalten efter at asfalt Brian har fræset af sted! En hørm der tager enhver glæde og drikkelyst fra mig. Hvorfor kan de ikke undgå dette? Zonnebloem har ifølge bagetiketten lavet vin siden det 18. århundrede? Gad vide om et altid har smagt sådan her? Ja, der var da lidt mørk frugt inde i smagsbilledet også, men når den primære duft er gummi, så er det bare ubehageligt.

Jeg kan konstatere at vi sad 2 mand, der nok burde kunne drikke en flaske rødvin lørdag aften, men det skete bare ikke… glassene blev ikke tømt og vinen står nærmest oppe i halsen på flasken her dagen efter. Heldigvis havde vi et par gode flasker hvidvin at falde tilbage på…

Starter min morgen med at falde lidt til ro med en dejlig kop Mynte the fra Chaplon. Jeg har for nyligt fået tilsendt en stor mængde prøver herfra, som jeg smager mig igennem med største fornøjelse. Denne Mynte er behagelig blød og stadig med den friske mynte karakter der renser luftvejene og giver god følelse i kroppen fra morgenstunden. Gældende for samtlige udgaver jeg har smagt fra Chaplon er det utroligt lave bitterstof niveau. Ofte med the synes jeg man har denne bitre tanninske følelse i hele mundhulen bagefter, det oplever man ikke med disse the’er fra Chaplon.…

Read More »

2007 Penfolds, bin 28, Shiraz, Kalimna, Australia

Tasted blind, with WSET tasting group.

Appearance: clear, medium(+) ruby with clear legs

Nose: clean, medium(+) and developing notes of blackberries, raspberry, tobacco, sweet spice and oak vanilla. A little forrest floor and pebber as well.

Palate: dry with medium(+) acidity and medium amount af mature soft tannins. Medium(+) alkohol, medium body, medium(+) intensity. Notes of red currant, raspberry, tobacco, sweet spice, earthy minerallity. Not that complex, but with nice fruity balance and medium length.

Conclusion: good, drink now will not improve, mid priced. Guess wall well out in the forrest in northern Italy. Didn’t seem sweet or clumsy enough to be Australian. Didn’t have enough pebber or bacon to guess in that direction. Must say it’s a very polished wine, easy to drink with very low personality and edge.…

Read More »

Copenhagen Wine Forum, og lidt noter

Copenhagen Wine Forum løber af stablen i weekenden og jeg er inviteret ind og tale om vin til mad. Et herligt emne, der kan dele vandene, men som vi alle synes er interessant. Jeg håber at se mange af jer derinde og få en god diskussion med jer før eller efter min foredrag. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg vil væve lidt over temaet:
”Kejserens Nye Klæder, eller Det Eneste Rigtige”

Ofte har jeg det sådan at vi har så meget fokus på den rigtige sammensætning, at vi tilsidesætter behovet for at gøre hvad vi har lyst til. Det er jeg stor fortaler for, så ender rødvinen på bordet sammen med fiks på tallerkenen, så kan det godt være ”rigtigt”. Derudover glæder jeg mig meget til at smage et bredt udvalg af vine fra flere af landets mindre importører, der stiller op disse dage. Det er desværre ikke altid jeg får smagt nok af disse nichevine, der er med til at sikre den vidunderlige bredde på det danske vinmarked.

Copenhagen Wine Forum, vil vi også være til stede med en stand fra Solera.dk, hvor du har mulighed for at tilmelde dig verdens førende vinuddannelse. Er du hurtig, så er der stadig ledige pladser på vores kursus i september måned i København. Se mere info om WSET uddannelsen og vores tilbud på hjemmesiden.

Ellers må vi jo erklære at sommeren 2011 er ved at være slut, nogen vil mene uden at starte, så her er en let opsummering på vine jeg har smagt over sommeren.

2007 Chateau Paveil de Luze, Margaux – en flaske der kom på bordet en stilfærdig hverdag sidst i ferien. Vi havde fisket en pose frossen fisk ud af fryseren, uden at vide hvad der lå i den. Om formiddagen bad den ene dreng om kartoffelmos og den anden om bønner. Sidst på eftermiddagen beder, den normalt hvidvins glade, frue om et glas rødvin. Jeg hiver denne flaske ud af skabet og plaskede den på en karaffel. Hvordan passer dette så sammen? Ja, i vores optik så smagte det fortrinligt. Vi havde lyst til de ting der var endt på bordet og derfor virkede denne lidt anderledes vin og mad sammensætning.

Jeg afsluttede aftenen med et glas køligt:

Niepoort, 10 Years Tawny, Douro, Portugal –  herlig helt alene til at sende tankerne lidt på afveje og nyde roen. Dejlig kølig i stilen med masser af rød frugt, i kombination med nødder og mandler.

2008 Steenberg, Shiraz, Constantia Valley, Sydafrika – en top lækker ledsager til kraftigt marinerede ribben på grillen. Tæt peber og bacon med en stor dyb rumlende frugt. Brombær, blommer og solbær er de dominerende frugter. Til dig der vil prøve noget anderledes og toplækker Shiraz fra Sydafrika.

En lille perle medbragt fra Frankrig. En producent jeg tidligere har opfattet som ganske glimrende, men lidt let i stilen. Lang tid siden jeg har haft næsen i noget af hans vin, så derfor…

Nicolas Feuilatte, Rosé, Champagne – fin laksefarvet i glasset med bobler der hurtigt fes af. Duft af kirsebær og viskelæder? Lidt grønt allerede her, der kun blev værre i smagen. Uinteressant smag med grønt stilket præg, ingen intensitet og intet liv. Kedelig, bør jeg prøve andre cuvéer fra ham?

2003 Gran Clos, J.M. Fuentes, Priorat, Spanien – tæt mørk frugt, intens peber og dejlig krydret stil. Masser af sort skiffer der gav lidt friskhed, sorte kirsebær og godt styret tanninbid. Denne vin bar på ingen måde præg af den ellers varme 2003 årgang, men havde fin balance. Burde have købt et par flasker til kælderen.

Nej, jeg plejer ikke være vild med Priorat, men det her var godt nok lækkert.…

Read More »