Fra 1961 til 2008, en historie fortalt i flasker

Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på? Som vinekspert er den en fornøjelse at lægge hus til sådan en samling rødder.

Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.

Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:

Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat

Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.

Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.

1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.

Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…

Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…

En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.

NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.

2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.

2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.

1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.

2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.…

Read More »

Tema: 10 år gammel vin!

Vinklubben +10 år, smager lidt god vin igen…

Som vanligt blev alle flasker serveret blindt. En anelse udfordring i at sætte rækkefølgen, men det lykkes som regel for os. Scenen var endnu engang på Enomania Damiano huserer her,og han gør det på fornem vis. Han styrer både køkken og gulv med et smil der når fra øre til øre. Et sted hvor man mærker at man er i gode hænder hele aftenen.

Temaet for vores smagning var som altid: medbring én til to flasker, som er mere end 10 år gamle! Et tema, hvor vi slipper for at drikke de unge kopper vi har en tendens til at drikke til daglig. At vi så også her får dem til mad, øger bare den samlede oplevelse. Et rigtig godt koncept, hvor vi alle kan slappe af og lade vinen styre slagets gang.

Aftenens første flaske var fra Rolf der bød ind med lidt bobler: Jacques Selosse, Substance, degorgeret 30 august 2007 – fremstillet ved solera lagring af samtlige årgange fra 1986 og frem til degorgering. Startede lidt fesent ud med tung klodset duft. Ændrede sig positivt og blev lækker ekspressiv med gule frugter, hø, citron, nedfaldne pærer og lidt akaciehonning. Meget mørk i farven, med en blød mousse med små bobler. Havde både unge noter af gul citrus og modne noter med honning og tung orange. Høj intensitet og masser af mineralitet. En meget flot Champagne, men sendte lidt splittede signaler med både ungdom og alder. Vores, og mit gæt, var helt ved sidenaf og nogen i selskabet brugte oven i købet tid på at argumentere for hvorfor dette ikke var Selosse.

Næste runde kørte jeg, biodynamisk fra Alsace i fuldt flor. Jeg er ikke typen der mener at alt biodynamisk vin er godt, men her var en god flaske!
1999 Marcel Deiss, Grasberg, Alsace – sammenstukket af flere forskellige druer, manden er fortaler for terroir i stor stil, så fokus her er på marken og dens udtryk! Mørk gylden, næsten ravfarvet. Duft af kandiseret orange og en mængde tropisk frugt. Herlig sødme, tyder klar på senthøstede druer. Få, men tydlige ranchio noter bagerst. Sprød syre og intens gul frugt. Fed viskositet og smuk balanceret længde. Syren og sødmen var i herlig balance og man havde bare lyst til mere… Gæt startede i Tyskland og var på vej til producentgæt inden de blev vejledt til Frankrig…

Denne vin passede perfekt til Danmarks bedste Risotto. Damiano hos Enomania kan bare skrue en risotto perfekt sammen. Perfekt bid, flydende, uden at løbe helt ud. Intens i fiskesmagen, uden at være for meget. Utrolig lækkert og altid en perle, men kan man tage et godt billede af en risotto? Nej vel.

1966 Château Batailley, Grand Cru Classé, Pauillac, slotsaftappet og i god stand – klassisk smuk Bordeaux næse. Giver den herlige velkendte følelse af stor god Bordeaux i maven. Her er det hele; læder, ceder og blyant. Finesse. Èn sagde Pauillac allerede på næsen, ikke mig. Flot modenhed i smagen med en lille ren rød frugtkoncentration. Balancerede fuldmodne bløde tanniner, utrlig elegant og nærmest dansende hen over tungen. Et fremragende eksempel på hvor dejligt velkendt Bordeaux kan være når det er godt. Mit gæt: Margaux 83, igen ved siden af.

Så ændrede kursen sig og strømmen af god Bourgogne begyndte med:

1999 Robert Chevillon, Nuits St Georges 1’er Cru, Les Vaucrains – herlig bærsødme væltede op af den relativt mørke væske. Tørv, træ, orange sødme. Utrolig finesse, men alligevel blød og med sjov oversøisk sødme. Voksede sig bare større i glasset, men lidt endimensionel.

1999 Bocqueret, Eschezeaux, Grand Cru – stald, maling, lilla acetone og utrolig intens.…

Read More »